§ 9. Kromand Knud Johansen og hustru Anna Bladt. S. 91 - 99
Knud Johansen var en søn af Johan Henrik Farber og hustru Anna Maria i Egenmølle og født 1696 i juni. Dog er han vel næppe født i Egenmølle. Efter sin konfirmation kom han 1712 til påske i handelslære, hos en købmand i Slagelse og her skulle han stå i lære i 6-7 år, hvilket for en del kom til at bero på, hvorledes hans herre blev tilfreds med ham. 1715 traf købmanden sammen med hans gamle far, og udtalte sig med megen tilfredshed om det unge menneske. Man ser det af et brev fra faderen til sin søn, som her følger:
Han står i handelslære i Slagelse 1712-18.
Eken Mühl d. 28. okt. 1715.
Herzliche Sohn, dein Schreibens habe ich erhalten daran. 3? Deine gute Gesundheit, welches aus hertzliche Liebe ist, für uns haben wir den liben Gott zu danken im Jesu wille. Amen. ........ liebe Sohn ........., habe ich dein Herrn gesprochen. Er gesagt, er ist voll mit dir zufrieden, er kann nicht über dich klagen, das ist mir und deine Mutter eine grosse Freude. Bitte dich, das du hi...... dich also verhelet, habe Gott für Augen frü und spät, so undt dich der liebe Gott auch helfen, und lass dir das nicht verdriesen, dass du selbst 6 oder 7 dienen, wils Gott ...... um Ostern kommt, so sindt schon 4 Jahr weg, undt wils Gott wenn du dein Jahr hast ausgestanden, so will ich dir 50 rdl eben so wohl geben, als ich müste vor Andreas geben, das kanstu dich was für kaufen und will dir ein Degen geben mit ein Silber Beschlag, darum liebe Sohn, siehe dich wohl für, sei dein Herr treu in allen Sachen und lass dich nicht verführen, es sei Freunde, was sie wollen, undt nim meine Vermanung voll in Acht, wie ich dich vor hier gesagt hat, hälte dich für sausen und spielen, und las dich nicht betriegen von Frauenzimmer, den junge Leute sindt bald betrogen, was du tust, so habe Gott für Auge, Abend undt Morgen befiele den H. deine Wege, wo du bist. Hr Peder Vogt las dich freundlich grüsen, er freut sich, das du dich wohl hilst und soll dir grüssen von alle gute freunde, womit Gott in Gnaden befohlen. D. hertzliche Vater, Johan Hinrich Ferber. PS: Schreibe uns mit dem Ersten wider.
Af dette brev ses altså at Knud Johansen i okt. 1715 havde stået 3½ år i lære og at han endnu havde 2½ eller 3½ år tilbage, at hans herre var meget vel tilfreds med ham, at faderen formanede sin søn til at vogte sig for svier og spil, for kvindfolk og slet selskab og dermed altid have Gud for øje og befale Herren alle sine veje, såvel som at udvise en god troskab imod sin Herre. Knud Johansen har vistnok endnu været et ungt ufordærvet menneske der i der fremmede mangen gang har sendt en lille venlig tanke til hjemmet og har følt længsel efter at se sine kære, bag på brevet synes han selv at have skrevet og ” Mine søskende og mine søskende,” der synes at røbe længsel i hans sjæl. Når han var færdig ville hans far udstyre ham, ligesom hans ældre bror Andreas Johansen med 50 rigsdaler Cour. og forære ham en lille dolk, med sølvbeslag. Iblandt andet sendes ham også en hilsen fra Hr. Peter Hansen Vogt, der ejede krostedet i Ketting og synes at være den unge Knuds velynder. Heraf kommer man let på den tanke, at hans far og bemeldte Peter Vogt allerede havde næret det ønske, at få et parti bragt i stand mellem den unge Knud Johansen og dennes plejedatter Anna Jørgens Datter Bladt, og hvorom alting er, de blive også siden forlovede.
Anna Jørgens Datter Bladt, f. 1695
Denne Anna Jørgens datter Bladt, var en datter af Jørgen Jørgensen Bladt og hustru Anna Steffens datter Kræmer i Katry, hvor hun blev f. 1695 i okt. 1695 d. 23. okt. på 21. Søndag efter trin. blev hun døbt i Notmark kirke af præsten hr. Frederik Jørgensen Kruckow, og holden over dåben af mad. Eleonora Wilthagen, monsieur, Daniel Wilthagens hustru, som var køkkenskriver hos hertug, August på Østerholms Slot. Hendes Faddere var:
1. hendes morbror Simon Steffensen Kræmer, kromand i Svenstrup.
2. Strandrider Oluf Markussen i Katry, der var g. m. hendes faster.
3. hendes moster Ellen Steffens datter Kræmer, der var g. m. degnen Hans Philip i Ketting.
4. ungkarl Hans Petersen i Frydendal. ( Notmark kirkebog )
Da kromand, Peter Hansen Vogt og hustru Ingeborg Steffens datter Kræmer i Ketting ingen børn havde, antoge de hende som deres plejedatter, hvem de engang ville overdrage deres sted og handel. Konen der i huset var hendes moster. Da disse folk 1716 oprettede deres testamente, have det vistnok allerede været den plan at efterlade deres ejendele til Anna Jørgens Datter Bladt, og hendes forlovede, skønt det ikke siges i testamentet; thi der tales heri blot om hvad den længstlevende skulle give til den afdødes arvinger, imod at beholde rådighed om resten af godset. Men at Peter Hansen lader Knud Johansen kalde 1715, og at Johan Henrik Ferber er med som vidne ved testamentets affattelse, lader formode at der allerede var indledet en forbindelse mellem de unge folk. I det mindste var det hele afgjort førend Peter Hansens død, hvilket kan ses af det følgende:
Han får privilegium på krohold og høkeri i Ketting 1717.
1717 fik Knud Johansen fæstebrev på Peter Hansens hus i Ketting, med frihed til at drive krohold og høkeri, ligesom hans formand havde nydt denne ret. Følgende uddrag kan tjene til oplysning:” Sophie Amalie, enkehertuginde efter hertug, Frederik Wilhelm til Slesvig-Holsten, Sønderborg-Augustenborg, Grevinde Ahlefeld til Langeland og Rixingen, frue til Marimont, gør vitterligt: Når salig Peter Hansen Vogt i sin levetid med sin kones samtykke har besluttet at overlade til sin kones søsterdatter, Anna Jørgens Datter, tilligemed hendes trolovede brudgom, Knud Johansen efter sin død, sit i Ketting beboede hus, og han derhos underdanigst har bønfaldet om, at fordi hans svigerfar Steffen Simonsen Cramer har tilkøbt sig dette hus til arvelig ejendom, og desuden Peter Hansen Vogt, for desto bekvemmere at kunne nyde og bruge den ham nådigst forundte frihed, har i med desto større bekostninger forøget og udbedret dets bygninger. Huset derimod står på vor grund og jord, Vi derfor i nåde ville forunde begge de unge folk, den hidtil med stedet fulgte frie handel, gæstgiveri og krohold, imod en årlig pension eller afgift på deres livstid; så have vi i nåde besluttet, at såfremt Knud Johansen betaler 10 rdl. i fæstepenge og årlig til jul rigtig yder 10 rigsdaler pension, må han og hans hustru på livstid nyde den omtalte frihed alene i Ketting, uden at nogen under mulkt og straf må hindre dem og gribe ind i denne frihed; tillige forundes dem den grund i marken som Peter Vogt indtil dato har haft og brugt, og da han har betalt sit fæste, under dette, dem på livstid. Under tabet af sin frihed, forpligter Knud Johansen at vise en god behandling imod alle som tage ind til ham. Skulle huset blive solgt skal det først tilbydes os og vore efterfølgere. Alle hendes embedsmænd tilholdes at våge strengt over alt dette. Augustenborg Slot, d. 5. dec.1717. Sophia Amalia, H.I.S.H. Hendes familievåben det Ahlefeldske, findes påtrykt i voks. (gamle papirer i min brors eje)
Deres ægteskab 1718.
1717 i dec. var Knud Johansen altså endnu ikke gift, han kaldes her hendes brudgom. Måske har han stået sin tid ud i Slagelse, de 6 år indtil påske 1718. Det er rimeligt. I ethvert tilfælde må han være bleven gift 1718 og viede af stedets gamle præst, provsten hr. Johannes Paulsen i Ketting (fra 1682 -1734). At de have skønnet på den godhed de skyldte afd. Peder Hansen Vogt og hans hustru Ingeborg Steffens datter Kræmer, kan ses deraf, at deres ældste søn blev opkaldt Peter efter denne mand, og datteren fik navnet Ingeborg efter konen. Den gamle Ingeborg Kræmer levede som enke endnu i flere år. 1726 levede hun endnu, men er død før 1734. Hun må have nydt et slags ophold af dem, om hun imod livstid har boet hos dem., eller om hun har købt og bygget det hus, som senere har tilhørt skrædder Hønborg vides ikke. Ved hendes død udbetalte Knud Johansen ifølge hendes testamente til hendes og sin kones familie 90 m. L. og beholdt de da alt hendes øvrige efterladenskab. (gamle papirer i min broders eje).
Hertug Christian August
stadfæster stedets privilegier 1733.
1733 d. 7. sept. har hertug, Christian August til Slesvig-Holsten, Sønderborg-Augustenborg, kongl. generalmajor ved infanteriet og guvernør over øen Als, stadfæstet ovennævnte privilegium, af hans mor, angående ejendommen af det på vor grund og jord stående hus, som Steffen Simonsen Kramer arvelig har tilkøbt sig, og som Knud Johansen og hans hustru Anna Jørgens datter have arvet efter ham, så at dette skal forundes dem på deres livstid, tilligemed for gæstgiveri, krohold og høkeri, imod en årlig recognition af 10 rdl., hvorpå enhver af vore embedsmænd have at agte. Augustenborg d. 7. sept. 1733 (gamle papirer i min broders eje). Hans segl er påtrykt i rødt lak.
Privilegium bliver arveligt 1737.
1737 d. 6. sept. har hertug, Christian August, hertug til Augustenborg, Ridder af Elefanten, generalmajor og guvernør over Als, udvidet stedets privilegier til at drive høkeri, med salt, stokfisk, jern og andet til bøndernes og vore undersåtters fornødenheder hørende varer, holde kro og gæstgiveri alene i Ketting således, at det i arvefæste kunne gå over på deres kødelige arvinger; om de i levende live ville aftræde stedet og den dertil hørende rettighed, kunne de selv bestemme den af deres børn, de helst ønskede eller arvingerne efter deres død kunne selv komme overens derom. Herfor skulle der årlig betales de samme recognition 10 rigsdaler, som tilforn, derimod blev fæstepengene ved herskabets vexel, eller ved en ny ejers tiltrædelse forhøjes fra 10 til 12 rigsdaler. De skulle da altid holde gode og ufordærvede varer, måtte ej opskrue deres pris og betale den skyldige told til kongens kasse, hvorimod på den anden side ingen måtte gøre indgreb i deres næring, og herskabets beskyttelse tilsikres dem, givet på vort hus Augustenborg d. 6. sept. 1737 (gamle papirer i min brors eje) Hertugens segl i voks påklæbet. Man ser heraf hvorledes familien søgte at bevare rettighederne ved stedet. Da stedet allerede fra Steffen Simonsens tid var bleven købt til arvefæste, var det naturligt at Knud Johansen søgte at bevare privilegiet arveligt til sine børn, thi hidtil havde det kun været personligt og på livstid, og var således ikke nødvendigt knyttet til stedet og dettes arvefamilie.
Almsted skal tage øl og brændevin i Ketting 1736
Ligeledes havde Knud Johansen, vært i Ketting indtil majdag 1741 årlig forpagtet øl - og brændevins leverance til kroen i Almsted, bønder og undersåtter i deres by, og så langt som dennes grandlag gå, så at de til deres gilder og fornødenheder, alene skulle være forpligtede til at tage disse varer i Ketting kro. (gamle papirer i min brors eje). Af en gammel skattebog ses at han allerede år 1736 har haft og nydt denne rettighed indtil sin død.
Hans årlige skatter 1736-59.
Ifølge denne skattebog, der begyndte 1736, betalte han årlig til den hertugelige kasse 18 rigsdaler Cour. Ifølge nådigste koncession af 5. dec. 1717 årlig 10 rigsdaler recognition, som plejede at betales i dec. og for krohyre eller kropagt 8 rigsdaler årlig, som ligeledes blev betalt i dec. Denne sidste skat angår ikke kroen i Ketting, men Almsted og dertil hørende udsalgssteder. Lige fra 1736-59 forbliver denne skat hvert år uforandret. I de første år har Alexander Jessen, hertugens kasserer kvitteret. Den kaldes Quittungs Buch für Knuth Johansen, Wirth im Dorf Ketting, Rumohrshofs len, angefangen 1736. (Gl. papirer i min brors eje).
Han køber en lille strimmel jord 1742.
Som tidligere bemærket var kroens byggegrund i hans formands tid meget indskrænket, hvilket ofte blev følt som et stort savn på begge sider, imod øst og vest lå 2 små kåd med deres bitte kålhave, og hos dem var det ikke tænkeligt at få nogen grund. Hvor værdifuldt en lille smule udvidelse af byggepladsen har været, ses af det lille stykke jord han fik 1742 af sin nabo, bolsmand, Hans Christian Thomsen, syd for kroen. Det i denne henseende udstedte skøde på dansk, lyder således: Anno 1742 d. 19. juni kom frem for mig som pro temp. højfyrstelig herredsfoged, Knud Johansen, virt og Hans Christian Thomsen, bolsmand, begge bosiddendes udi Ketting, angav (og var) begærendes en rigtig kontrakt imellem dennem, at forfærdige angående et stykke grunding, som han Hans Christian Thomsen, bolsmand er sindet med minde hannem, Knud Johansen at overlade denne grunding er ring og slet, og ej enten for ager eller eng grund takseres kan, imens som en Gaase Fælled anses; for samme stykke grund, som er udi længden ti favne og udi bredden tyve favne, skal Knud Johansen, virt til Hans Christian Thomsen årlig betale 1 m. L. skriver 1 mark lybsk, og eftertiden til bolets besiddere, denne summe afdrages ej videre krævet skal? Da nu samme grunding af Hans Møller, sandemand udi Ketting og Laues Thamsen sammesteds, blev besigtiget og rigtig vurderet. Dernæst og forsikret at forbenævnte stykke grunding ej mere var værd og……boelet var præjudicerlig, mens meget mere gavenlig? hvilket af dennem rigtig vidnes til sandfærdighed til den ende denne kontrakt af mig approberes og for gyldig erkendes, og af mig med min egenhændige underskrivelse og fortrykt signet lovligt attesteres og bekræftes. Augustenborg act. et supra.
Test. Hans Hansen Møller, sandemand. Test. Lorentz Thomsen. N. I. Steingardt p. t. herredsfoged (segl sort lak).
Hans Christian Thomsen. Knud Johansen (gamle papirer i min brors eje).
Dette stykke jord hører endnu til kroen, og har til dels været benyttet tilsvinestald. Der har således ikke været synderlig plads til ladebygninger i Knud Johansens tid. Thi tænke man sig en lille smule have bagved huset har der ikke været rum til mere end en bygning, hvor der foruden den egentlige lejlighed har været indrettet stalde for 2 køer, et par får og et par svin. Han havde til stedet kun den ….. land, som hans formand havde erhvervet. Dog kan han måske også have haft lidt jord til leje af præsten. Han synes at have haft i sin tjeneste en karl og 2 piger, hvilket hans bedrift nok kunne udkræve. Således tjente 1738 i kroen en pige ved navn Ficken. Fra 1741-49 nævnes en pige Dorthe Skaaning og til samme tid 1744 Ligeledes en anden ved navn Marie, samt en svend som hed Hans. (Ketting kirkebog).
Hans samtidige i Ketting
For interessens skyld ville vi her nævne, adskillige af hans samtidige i Ketting, uden at man kan angive i hvilket nøje forhold han var knyttet til dem, og hvem af dem, der var hans bedste venner.
Præsterne:
Til sin gamle præst hr. Johannes Paulsen Platen, har han sikkert stået i et godt og venligt forhold. Han havde viet dem og døbt deres børn. Han var præst her fra 1682-1734 og var tillige provst. Efter ham fulgte hr. Andreas Stephan Thomsen af Sønderborg fra 1734-52, ved hvis død hr. Morten Reenberg With af Møen, blev kaldet 1752 fra Asserballe til Ketting, og var en yndet prædikant.
Degnene
I hans første tid var degnen Hans Philip, der var g. m. konens moster Ellen Steffensdatter, her endnu. Degnen han døde 1726, da hans søn Stephan Hansen var degn. Denne mand døde i en ung alder og efterlod en enke, Kathrine med 2 små børn, hun boede i en del år i Jes Skades hus, som hun havde ladet bygge. Familien i kroen havde megen omgang med denne familie. Fra 1731-47 var Jørgen Brunckertzen af Augustenborg degn i Ketting. Fra 1731-35 havde han ligeledes det gamle sted i fæste, hvor nu Bispegården ligger. Han døde 1747. Hans enke Birgitte Kathrine Brandt ægtede 1749, gartner, Henrik Hansen, der nu fra 1750-53 kaldes Henrik Degn, og må da således vist have beholdt tjenesten. Han døde 1754, og efterfulgtes af den tidligere skolemester Johan Philip Møller, han var degn fra 1754-72, g. m. Kathrine Thomas Datter, en søster til synsmand Matthias Lorentzen i Ketting.
Bolsmænd: på de 6 bol i byen findes på denne tid følgende mænd:
1. bol. Christian Brandt, kammerskriver på Augustenborg, der formodentlig har fået dette bol, da herskabet drev Jens Rytter fra gården. Fra 1731-35 har Jørgen Brunckertzen degn, der var g. m. hans datter, Birgitte Kathrine Brandt, dette bol i fæste, dog vistnok kun en tid, indtil sønnen kammertjener, Simon Peter Brandt tog imod det. Denne købte stedet til arvefæste 1735 og boede her til 1762.
2. bol.. Christen Christensen Molt d. ældre fra 1702-31, død 1747 og hans søn Christen Christensen Molt d. yngre fra 1731-43. Han blev sat fra gården. 1743 købte Rathge Lorentzen, først forpagter på Hjortspring, og siden på Rumohrsgaard, dette bol i arvefæste, og levede her fra 1744-46. Hans kone var en broderdatter af Knud Johansen.
3. bol. Thomas Hansen fra 1695-1730 og dennes søn Hans Christian Thomsen fra 1730-70. Deres nabo, af hvem de fik det lille stykke jord.
4. bol. Måske Peter Rasmussen Horn, død 1740, 68 år gl., g. m. Kirsten Sarp, død 1744, 84 år gl.. Lauritz Thomsen fra 1730-62. Han døde 1778 og hans hustru Ellen Thamses døde 1782. Han var bror til Hans Christian Thomsen.
5. bol. Hans Christensen. Hans Hansen Møller, synsmand omtrent fra 1720-53. Hans Hansen Møller fra 1753, men han kunne ikke rigtig stå sig, og overlod bolet til sin broder, Matthias Hansen, imod at få aftægt på gården.
6. bol. Lauritz Petersen Juel, i tidligere år kammerlakaj hos den unge prins Frederik Christian til Augustenborg, fra 1744 i Ketting, død 1783.
4. Blæsborg mølle
fra 1730-40 Thomas Jessen, hvorefter han blev møller i Sønderborg, hans hustru Anna Maria Hansen var fra Lillemølle Vandmølle. 1740 Peder Poulsen, 1741-49 Rasmus Møller, 1750-94 Hans Henrik Fock.
5. Smede i Ketting:
Lauritz Smed, død før 1735. Hans enke Margaretha Lauritzes blev g. m. Zeloth Zelothsen af Sønderborg. Han døde 1747. Peder Lauritzen fra 1747-73, g. m. Marie Hansdatter, en datter af slagter Hans Eriksen.
6. Familien Eriksen:
Slagterens sted: Hans Eriksen, f. 1687 og en søn af bolsmand Erik Poulsen i Bro, kaldes derfor både Hans Eriksen Poulsen og Hans Bonde. Han findes her omkring 1720-69. Han var en snild og klog mand. Forholdet mellem ham og familien i kroen var ikke altid det bedste, da han havde anlagt et lille brænderi for at fede sine stude.
7. Familien Wrang:
Stedet bagved kirken: Peter Hansen Kræmer fra 1685-1726. Johan Gotfred Johansen fra 1726-35, en bror til Knud Johansen og g. m. Ingeborg Peders Datter, der atter 1737 blev g. m. Jakob Jakobsen Wrang af Stolbro, fra 1737-73. I forening med Hans Eriksen drev de slagteri og brænderi. Herved herskede der tit et spændt forhold mellem dem og familien i kroen, især kunne fruentimmerne ikke spændes. Forholdet blev senere godt igen, da de på ny blev besvogrede.
8. De mindre steder:
På de 2 kåd ved siden af kroen boede, Christen Lauritzen og Rasmus Kulegraver; lige overfor kroen boede væver Knud Hansen og hans kone Kathrine Knuds. 1731 fandtes følgende præsteindersteder i Ketting: Dorthe Lovise, Jørgen Bonde og Christian Skrædder, de 3 omkring Ketting dam, hjulmand Peter Nielsen, Erik Jørgensen Slagter, Christian Murermester og Mikkel Nielsen, det er Dahmes sted, Henrik Eriksen, Hans Ammes øde sted, og Lauritz Matthiesen (Ketting kirkebog).
Deres agtelse iblandt folk.
Han og hans kone holder jævnlig børn over dåben, eller står fadder, det er et vidnesbyrd om, at de har været meget agtede mennesker. 1734 d. 23. maj stod Knud Johansen og Anna Johans Datter af Ketting fadder til David Sadlers datter ved Gammelgaard (Asserballe kirke). 1735 d. 28. aug. holdt Knud Johansens hustru, bolsmand, Lorents Thomsens datter over dåben i Ketting. Samme år d. 4. dec. stod hun fadder til Hans Harboes datter, Dorthe af Skoven. 1736 d. 15. marts holdt Knud Johansen, Hans Dreiers søn, Hans af Bro over dåben. Samme år d. 21. maj holdt han bolsmand Christen Molts søn i Ketting, Knud over dåben. Samme år d. 23. sept. holdt Anne Knuds, bøssemager Hans Schütz datterdatter af Augustenborg, Margrethe Lucretia over dåben. Samme år d.27. dec. holdt hun hjulmand, Peder Nielsens datter, Kirsten af Ketting over dåben. 1737 d. 27. jan. holdt hun Jens Skomagers datter, Mette af Ketting over dåben. Samme år d. 23. juni holdt hun Hans Andersens datter af Skoven, Dorthe over dåben. Samme år d. 1. sept. holdt Knud Johansen, kulegraver Rasmus Christensens søn, Hans Christian over dåben. Samme år d. 6. nov. holdt hun Thomas Bagers ene tvilling på Augustenborg, Christine over dåben, Klaus Bilthuggers kone i Bro den anden tvilling Incke. Samme år d. 1. dec. holdt hun Thomas Christensens datter af Ketting; Anna over dåben. 1738 d. 14. dec. holdt hun Christen Andersens datter i Ketting, Anna Christine over dåben. Samme år d. 9. april stod hun fadder til glarmester, Jakob Solbergs datter på Augustenborg, Charlotte Amalie Marie. Det var på Frøken Pfordtens vegne på Augustenborg Slot. Tilligemed hende stod også oldfruen, husfoged, Klausen, herredsfoged Steingard og forpagter Andreas Jørgensens datter på Augustenborg fadder på andre fornemme folks vegne. Disse år kan tjene som et eksempel (Ketting kirkebog).
Deres omgang med folk uden for bondestanden.
At de har stået et trin over bondestanden, kan ses deraf at de også er bleven indbudt til fadder hos forpagtere, de har altså udgjort deres omgang. 1732 d.1.advent stod Knud Johansen, kromand i Ketting, fadder til forpagter Boy Hansens søn, Boy Boysen på Majbølgård. Hans broderdatter Charlotte Elisabeth Johansen var g. m. Rathge Lorentzen, forpagter på Hartspring og Rumohrsgaard. Hans egen datter Ingeborg Knudsen blev g. m. skovrider Göttsche i Hanneved. Hertil kommer at de må have været velstående og formuende folk.
Knud Johansens død 1743.
1743 mandagen d. 8. juli døde Knud Johansen af Ketting, og blev begravet mandagen d. 15. juli, 47 år gl. Han ligger under den anden store sten på Ketting kirkegård, som tilhører familiens begavelsessted. Også denne smukke sten, har den nuværende ejer af kroen med rå hånde bortrevet, og henslængt til en trappesten foran krostuedøren (Ketting kirkebog og gravstenen ). Han døde således i en ung alder, efter fortælling skal han have været noget hengiven til drik. (mundtlig fort. af præsten J. Knudsen). Dertil må dog ikke fæstes for megen lid; thi J. Knudsen kendte idet hele taget ikke stort mere til sin fars forældre, end at de var fødte i Egenmølle og Katry, det vare mest sin moders forældre, han vidste god besked om, hvad hun i sin fremrykkede alder havde fortalt ham om. Navnet Ferber har han aldrig brugt, derimod skrev han selv sit navn, Knudt Johansen, hvilket også fandtes på et stykke gråt papir, der lå i bunden af en gammel kiste, som endnu står i kroen, og formodentlig engang i tiden har tilhørt ham. I Ketting kirkebog skrives hans navn både som Knudt og Knut, og ligeledes i de forskellige dokumenter. Han gav sine børn navnet Knudsen, som familien fra hans tid har beholdt.
Hans enke sidder for stedet 1743-56.
Hans enke, Anna Jørgensdatter Bladt, eller Anna Knudts, blev siddende for stedet og var en livlig, rask og dygtig kone, vel også lidt skarp, men forstod dog også at gøre sig yndet og elsket for folk. Hun var også god imod fattigfolk, hvad der fremgår deraf, at ifølge kirkebogen meget ofte har holdt sådanne folks børn over dåben. I flere år havde hun sin yngste søn hos sig, for at gå sig til hånde, og da han døde tidlig, tog den ældste hjem og forestod i flere år huset for sin moder. I denne tid blev også hendes eneste datter gift.
Stadfæstelse af adskillige af kroens privilegier 1744.
1744 d. 16. juli stadfæstede hertug, Christian August til Augustenborg, det af hendes mand Knudt Johansen meddelte privilegium fra 1741, til at forsyne Almsted kro med øl og brændevin og bestemmes desangående følgende punkter:
1. at kroejerne og indvånerne i Almsted grandlag, og hvad dertil hører, under trussel af straf skulle til holdes at tage hos, Knud Johansens enke i Ketting, alt det øl, brændevin og stærke drikke, som de udskænke, sælge og forbruge ved gilder, bryllupper, barnedåb, gæstebud og andre sammenkomster.
2. Må ingen i bemeldte grandlag, hvo det så end er, under en mulkt af 10 rdl. og mere, når det gentagne understår sig selv at brænde, eller tage varerne andetsteds end hos forpagterinden i Ketting.
3. Skal hun levere dem gode varer, og til den i Sønderborg gangbare pris.
4. Skal hun for denne frihed årlig betale til sædvanlig tid, 8 dage før jul til hertugens kasse 8 rigsdaler Cour. og derfor sætte til sikkerhed i pant sine nuværende og fremtidige ejendomme og gods, rørlige og urørlige.
5. Hertugens embedsmænd til holdes at påses denne hendes ret og forpligtelse. Givet på vort Hus Augustenborg 1744 d. 16. juli Christian August Seglet i voks (gamle papirer i min brors eje). Hertugen kalder sig heri kongl. dansk R. af Elefanten, generalløjtnant, oberst for Dronningens Livregiment til fods og guvernør over Øen Als, tilligemed amtet og staden Sønderborg.
Har en broderdatter hos sig 1750-57.
Da hendes datter 1749 blev gift, tog hun igen sin broder, Jørgen Bladts datter Margaretha af Havnbjerg i huset til sig, dels vel for at gå i skole dels vel fordi hun 1750 fik en stedmoder. Hun var født 1736, og blev 1754 konfirmeret i Ketting tilligemed Jakob Wrangs datter, Anna Christine Wrang, og hun forblev hos sin faster i Ketting efter sin konfirmation, hvilket kan ses af kirkebogen. (Ketting kirkebog, mundtlig fortalt af præsten J. Knudsen )
Hertug Frederik Christian stadfæster stedets privilegier 1754.
Da hertug Christian August døde 1754 og efterfulgtes af sin søn, hertug Frederik Christian, indsendte Anna Knuds sine papirer til stadfæstelse og betalte 10 rigsdaler i fæstepenge. 1754 d. 9. juni stadfæstede hertug Frederik Christian på vort hus, Augustenborg, hendes arvefæste på stedet, ”det frie krohold og høkeri i Ketting” og ”forpagtningen af forsyningen med øl og brændevin til Almsted grandelaug” (gamle papirer i min broders eje).
Hun trækker på aftægt 1756.
1756 afstod Anna Knuds stedet til sin eneste søn, Johan Peter Knudsen. Hun havde købt det sted, som nu senere har tilhørt skrædder Hønborg, hvilket hun lod opbygge, med mindre det allerede tidligere skulle have tilhørt hendes plejemor, Ingeborg Vogt i Ketting. I så fald har hun vel snarere arvet stedet. Det er et inderstested og opført på det boels grund, som Rathge Lorentzen 1743 købte til arvefæste. På dette boede hun, og nød en aftægt fra kroen, men allerede 1757 d. 28. dec. døde enken Anna Knudts i Ketting, og blev begravet 1758 d. 4. jan. i en alder af 62 år. I kirkebogen benævnes hun salig Knud Hansens enke af Ketting, gl. 62 år. Det er ikke rigtigt. Hun kom ned i samme grav som hendes mand og en stor smuk sten dækker hver grav. Midt på stenen er et stort billede indhugget, der forestiller den korsfæstede frelser, og under korset står hans moder Maria og apostelen Johannes. I de 4 hjørner findes de 4 evangelisters symbol:” Englen, Løven, Oxen og Ørnen.” Indskrifterne findes på siderne over hende, hendes mand og søn, Johan Peter Knudsen. De lyder således: ” Herunder hviler sal. Knud Johansen af Ketting 1743 d. 8. juli død i hans alder 47 Aar ” og på venstre lige over for:” Herunder hviler sal. Anna Knuds af Ketting døde 1757 d. 28. dec. i hendes alder 62 Aar.” Neden under billedet læses Indskriften over deres søn. Yderst i randen rundt omkring dette findes ligeledes en nu afslidt skrift, måske blot et bibelsprog eller læsning over deres 2 andre børn som også døde i Ketting. (Ketting kirkebog, mundtlig fotælling af præsten J. Knudsen, den gamle sten, gamle papirer i min broders eje). De havde følgende børn:
1. Johan Peter Knudsen f. 1720 d. 3. sept. Han fik stedet. Se § 11.
Jørgen Knudsen død 1750.
2. Jørgen Knudsen f. 1725 i okt., opkaldt efter sin morfader Jørgen Bladt i Katry. Efter sin konfirmation kom han til Flensborg, hvor han stod i handelslære, hvilket også passer derved, da han slet ikke nævnes i kirkebogen fra 1740- 47. 1747 d. 15. marts holdt han Christian August Mikkelsens søn, Christian over dåben. Men om han dengang blot har været hjemme i besøg, eller han har været hos moderen for at gå hende til hånde, kan ikke afgøres. Imidlertid må han dog vist igen have været ude, thi fra 1747-50 nævnes han slet ikke. Til sidst kom han syg og svagelig hjem til sin mor, og døde her i en ung håbefuld alder 1750 i juni og blev begravet d. 9. juni i en alder af 24 år og 8 mdr. Efter fortælling ” kunne han ikke modstå de forførelser, for hvilke unge mennesker let er udsatte i de store byer, og for megen udsvævelse afkræftede ham i den grad, at det til sidst blev hans død.” Det få nu stå ved sit værd. Han skal have ligget begravet ved siden af sin fader, hvor en egen sten blev lagt over ham, den har i mange år været borte, måske den er bleven anvendt til hans brodersøn Knud Knudsen (Ketting kirkebog mundtlig fort. af præsten J. Knudsen).
3. Ingeborg Knudsen, f. 1730 d. 3. juli. Hun blev g. m. skovrider Gøttsche i Hanneved ved Flensborg.
maj 2005
|
