Boel nr 1 Renskrevet af Karen Pedersen, Næstved 2005
Boel nr 1 (Nr 117 på udstykningskortet).
1. Peder Thomsens gård
Denne gård har i den tid, da byen hørte til til Fyns Bispestol, vist nok været Fogedgården. Denne værdighed gik ind, da den kom under kronen.
Af mænd på dettee boel kunne mærkes:
1. Martin Smytt År 1524
I år 1524 fandtes måske Martin Smytt som mand på bolet, hans danske navn har været Morten Smed. Han gjorde årligt landgilde 6 ørt. byg og 6 ørt. Havre, det vil sige 9 t. byg 15 t. havre. – 15 sk. Havre for et fodernød, i stedet for at føre det på stald. – 2 gæs og 3 høns. der af ses, af denne gård har været betydelig større end de andre gårde i byen hvorfor det sluttes, at det har været fogedens gård. Han er vist nok fader til den følgende mand og måske stamfaderr til de mange Morten og Mortensen, der i den følgende tid findes i byen. Han havde vist nok følgende børn:
Børn:
1. Nis Martensen, der fik bolet.
2. Maren Schmidt f. år. 1540. Hun var g. m. boelsmand Hans Lassen i Elsmark (bolet nr. 2)
2. Nis Martinsen: år 1573-75
År 1573 findes Nis Martinsen. År 1575 Niels Martensen eller Mortensen. Det er den samme mand, og han er sikkert en søn af formanden. Hans særlige afgift udgør: 3 ørt. 1 skp byg, 3½ ørtug 3 sk. havre, for særkilt jord, 15 sk. havre, for overmål, 2 sk. havre og 7 sk tjenestepenge. – 1 oldensvin, 2 gæs og 6 høns. Man ser altså heraf, at gårdens betydelige afgifter er bleven formindsket og at den bliver ligelig fordelt på alle 6 gårde. Det er altså tillige klart, at er af bolene er gjort øde eller nedlagt, dets areal fordelt på de andre boel, og disse ved samme lejlighed gjort lige i areal. Han er død før 1606 og har vist nok været far til en mand Morten Nielsen, der har fået stedet efter ham. Det vil ses af det følgende:
3. Morten Nielsen + før år 1606
År 1634 d. 7. dec. blev Dorthe Mortens af Elsmark begravet gl. 78 år, altså født år 1556. Hun siges at have været gift 4. gange, de 2 gange må da være sket før år 1606, da kirkebogen begynder. Hun kaldes hver gang, hun nævnes Dorthe Mortens, det vil sige Mortens kone eller enke. Dette viser os, at hun har været gift med en mand Morten muligvis den første mand, og der er altså stor sandsynlighed for, at han har heddet Morten Nielsen og været fra stedet. Han må da være død før 1606, og hun altså før denne tid være indtrådt i det andet ægteskab.
4. Jørgen Matzen død år 1614
Hendes anden mand har rimeligvis været Jørgen Matzen. Han var nok år 1610. År 1614 d. 2. juli blev Jørgen Matzen i Elsmark begravet, qui tragico casu percet: som døde ved et sørgeligt tilfælde. Han er altså kommet ulykkelig af dage.
5.Mathias Christensen død år 1618
År 1615 d. 19. nov. Blev Mathias Christensen g. m. Dorthe Mortens af Elsmark. År 1618 d. 10 marts blev Mathias Jebsen af Elsmark begravet. Det er samme mand. Hans far må have heddet Christen Jebsen.
6. Christen Hansen død 1656
År 1619 d. 17. feb. blev Christen Hansen g. m. Dorthe Mortens af Elsmark. Det siges at være 4. gang. Han kaldes vist nok også Christen Hansen Libbel formentlig fordi han har været fra byen Lebøl i Tandsbølle sogn.
År 1634 d. 7. dec. blev Dorthe Mortens i Elsmark begravet gl. 78 år. – År 1656 d. 19. april blev Christen Hansen Lebøl begravet gl. 68 år.
Hvis dette er rigtigt, da tjener det til at udfylde tiden mellem nr. 2 og 7, er det ikke rigtigt, formår jeg ikke at udfylde mellemtiden fra år 1575 – 1638.
Fra nr. 7 bliver rækken sikker nok.
7. Peder Oggesen død 1643
Peder Oggesen eller Aggesen, født år 1593. Det er det samme navn som Aagesen. Han er måske en bror til Christen Christensen Oggesen i Elsmark (bolet nr. 6). År 1638 d. 24. juni blev Peder Oggesen g. m. Maren Christensdatter i Elsmark. Han var kun gift i 5 år. År 1643 d. 10. dec. blev Peder Aggesen i Elsmark begravet i en alder af 50 år. Enken blev g. m. eftermanden.
Børn
1. Anne Pedersdatter, født år 1639. Hun kaldes også Anna Steffensdatter efter sin stedfader og blev g. m. boelsm. Morten Christensen i Elsmark (bolet nr. 6)
2. Maren Pedersdatter, født år 1641. Hun kaldes også Maren Steffensdatter og blev g. m. boelsm. Hans Rasmussen i Elsmark (bolet nr. 2)
3. Thyre el. Thøre Pedersdatter, født år 1643. Hun kaldes også Thøre Steffensdatter og blev år 1666 g. m. boelsm. Klaus Matzen i Havnbjerg (bolet nr. 7)
8. Stephan Hansen død år 1669
Stephan Hansen, født år 1605. Om han er født i Elsmark, vides ikke, dog kan det godt være, at han er en søn af Hans Jespersen, måske af bolet nr. 5 i Elsmark. Han kaldes både Stephan og Steffen Hansen. År 1645 d. 9. feb. blev Stephan Hansen g. m. Maren Peders af Elsmark, enken efter formanden Peder Aggesen her på bolet. Stephan Hansen må have været en anset og velstående gårdmand, siden han blev kirkeværge, og han må tillige have været en brav og retsindig stedfader, siden stedbørnene ikke blot kaldes efter ham, men de også have ladet deres børn opkalde efter ham. De kendte ikke heller anden fader, da han tillige trådte dem i faders sted. Han sad for bolet i den urolige svenske krig fra år 1657-1660, da en del flygtninge fra Nordslesvig opholdt sig i sognet. År 1669 d. 13. juli blev Stephan Hansen kirkeværge af Elsmark begravet gl. 64 år, foruden til præsten ofredes ved hans begravelse, også til kapellanen hr. Clemens Pedersen: 1 mk 14 sk lybsk. År 1684 d. 14. juni blev Maren Steffens af Elsmark begravet. Det er hans enke.
Børn:
1. Peder Steffensen, født år 1645. Han fik bolet.
2. Hans Steffensen, født år 1648. han blev boelsm. I Elsmark (bolet nr. 4)
3. Christen Steffensen, døbt år 1650 d. 14. juli. Han døde som barn.
4. Christen Steffensen, døbt år 1655 d. 29. juli. Han blev kådner i Brandsbølle. År1677 blev Christen Steffensen g. m. Karen Hansdatter af Brandsbølle. År 1679 døde Christen Steffensens hustru i Brandsbølle gl. 25 år. År 1680 d. 9. maj blev Christen Steffensen g. m. Maren Thomasdatter af Brandsbølle. Hun var uden tvivl datter af boelsm. Thomas Jebsen i Brandsbølle (bolet nr. 13) og døbt år 1643 d. 19 marts. År 1720 døde Christen Steffensens kone i Brandsbølle. 3 børn.
5. Mette Steffensdatter, døbt år 1653 d. 5. sept. år 1673 d. 2. nov. Blev Christen Nielsen af Stevning trolovet med Mette Steffensdatter af Elsmark. De er altså blevet viet i Svenstrup kirke, og hun er rimeligvis bleven gårdkone i Stevning.
9. Peder Steffensen død år 1677.
Peder Steffensen er en søn af formanden Stephan Hansen og hustru Maren Christensdatter og født på bolet. Han blev døbt år 1645 d. 13. okt. År 1673 d. 14. dec. blev Peder Steffensen trolovet og år 1674 d. 7. søndag efter trin. g. m. Anna Thomasdatter af Brandsbølle. Hun var en datter af boelsm. Thomas Jørgensen og hustru Anne Pedersdatter i Brandsbølle (bolet nr.7) og døbt år 1654 d. 8. marts. Hendes tvillingsøster Thyra døde lille. År 1677 d. 14. marts blev Peder Steffensen af Elsmark begravet gl. 31½ år. Enken blev g. m. eftermanden.
Børn:
1. Maren Pedersdatter, døbt år 1675 d. 9 trin. Søndag.
10. Peder Hansen Kielsen død år 1722.
Peder Hansen, alm. kaldet Peder Kielsen. Hvor han er fra vides dog ikke, dog findes navnet i Holm, Lavensby, Stevning o. a. st. Det kommer af at det gamle navn Kjeld Ketil. Han er stamfar for den nuværende familie på stedet og navnet har hæftet ved den lige ned til den nyeste tid. År 1677 blev Peder Hansen g. m. Anna Peders af Elsmark, enke efter formanden Peder Steffensen her på bolet. År 1690 udgjorde Peder Kieldsens tiende til præsten 2 t. 2 sk. byg og 3 t. 6 sk. havre. Han nævnes fra år 1677-1700. år 1717-1718 ydede Peder Kielsen i Elsmark: 12 pund og 14 pund brød til kapellaniet i Lavensby. År 1719 døde Peder Kieldsens kone Hanne i Elsmark, det vil sige huskone, en der har siddet i hans aftægt. År 1722 døde Peder Kielsen i Elsmark. År 1730 døde Peder Kjeldsens hustru af Elsmark. Hun blev altså 76 år gl.
Børn:
1. Mette Pedersdatter, døbt år 1678 d. 31. juli.
2. Peder Pedersen, døbt år 1680 d. 14 marts. Han døde som barn
3. Thomas Pedersen, døbt år 1683 d.22. april. Han fik bolet.
4. Anna Pedersdatter, døbt år 1688 trin. søndag.
5. Hans Pedersen, døbt år 1691 d. 19 trin. søndag. Han blev boelsman. i Elsmark (bolet nr. 4).
6. Peder Pedersen, døbt år 1695 d. 27. søndag efter trin.
11. Thomas Pedersen død år 1729.
Thomas Pedersen er en søn af formand Peder Hansen Kielsen og hustru Anna Thomasdatter og er født i april 1683. år 1683 d. 22. april blev hun døbt og opkaldt efter sin morfader, boelsm. Thomas Jørgensen i Brandsbølle. År 1722 blev Thomas Pedersen af Elsmark g. m. Ellen Jørgensen af Brandsbølle. Hun var en datter af boelsm. Jørgen Jensen og hustru Maren Pedersdatter i Brandsbølle (bolet nr.3) og døbt år 1699 d. 16 trin søndag. Han næves fra år 1722- 1728 år 1729 døde Thomas Kjeldsen af Elsmark. Han blev 46 år gl. Man ser altså, at han har også båret navnet Kielsen ved siden af Pedersen, enken indtrådte i et nyt ægteskab.
Børn:
1. Peder Thomsen, døbt år 1723 søndag Cantate. Han fik bolet.
2. Jørgen Thomsen, døbt år 1724 d. 15. okt.
3. Hans Thomsen, døbt år 1726 d. 3 søndag i adv. Han døde som barn.
4. Klaus Thomsen, født år 1728. Han lærte gartneriet. År 1768 d. 19. nov. blev Klaus Thomsen eller Kjeldsen, en gartnersvend af Elsmark begravet. Han blev altså 40 år gl.
12. Niels Pedersen død 1748
Niels Pedersen er en søn af boelsm. Peder Thomsen og hustru Syndet Jørgensdatter i Havnbjerg (bolet nr. 9.) og er døbt år 1691 d. 7. søndag efter trin.
År 1730 d. 4. søndag efter trin blev Niels Pedersen af Havnbjerg g. m. Ellen Thomses af Elsmark, enken efter formanden Thomas Pedersen på dette boel. Således fik han dette boel i fæste år 1739 sidder Niels Pedersen for bolet. Hans tiende til præsten udgjorde da 2 t. 2 sk. byg og 3 t. 6 sk. havre. Han nævnes fra 1730–1738. År 1748 døde boelsmand Niels Pedersen af Elsmark. Han blev 57 år gl. Hans enke sad endnu i en del år for bolet og i mange år på aftægt. År 1779 d. 21. maj blev enken Ellen Nielses i Elsmark begravet gl. 83 år.
Børn
1. Thomas Nielsen, døbt år 1731 d. 4. søndag efter påske. Han var soldat og lå i Rendsborg. År 1756 d. 27. okt. blev Thomas Nielsen af Elsmark g. m. Anne Marie Pedersdatter af Havnbjerg, en datter af inderste Peder Hansen i Havnbjerg sig med hvem han fik et indsiddersted i Havnbjerg Vesterballe. Hans søn Niels Thomsen blev gift og fik stedet, men druknede år 1789 d. 29. juni med 4 andre personer ved Fyns kyst. De var i murerarbejde hos bygmester Seiffert fra Nordborg, de havde påtaget sig at bygge Hofmannsgave på Fyen. Under et besøg i hjemmet druknede de på tilbagevejen.
2. Syndet Nielsdatter, døbt år 1733 d. 5. søndag efter faste. Hun blev g. m. synsmand Jens Jørgensen i Lunden (bolet nr. 4)
3. Christen Nielsen tvill. Døbt år 1735 d. 2 pinsedag. Han tjente i en del år for karl hos sin broder. Hans løn bestod blandt andet i visse tønder korn, som blev sået i marken.
4. Hans Nielsen tvill. Døbt år 1735 d. 2. pinsedag. Han blev boelsmand i Elsstrup (Lindgaards boel)
5. Peder Nielsen, døbt år 1738 d. 3 pinsedag. Han blev år 1770 skovfoged i Sjellrerupskov.
13. Peder Thomsens Kielsen død år 1809
Peder Thomsen Kielsen er en søn af boelsmand Thomas Pedersen og hustru Ellen Jørgensdatter her på bolet og er født 1723 i april. –S. å. søndag Cantate d. 25. april blev han døbt af præsten Hr. Otto Frederik Brandt i Havnbjerg.
Han er opkaldt efter sin farfader, kaldes derfor alm. Peder Kielsen, hans egentlige navn er dog Peder Thomsen. Han havde en god sangstemme og var et opvakt ungt menneske, der havde en del kundskaber, kunne både skrive og regne, hvad de fleste på hans tid ikke kunne, derfor søgte han at blive degn i Havnbjerg, da den gamle degn Otto Hansen var død år 1749. Han fik hertil en medkonkurrent i den unge Johan Johansen af Ketting, født år 1729. De måtte begge indstille sig i Odense for at lade sig prøve af biskoppen Hr. Christian Ramus. Johan Johansen var den lykkelige og blev kaldet til degn for Havnbjerg, hvor han ægtede formandens datter Elisabeth Charlotte Hansen. Dog gjorde det ikke noget skår i deres venskab. Peder Kielsen vedblev i fremtiden at stå i et venskabeligt forhold lige såvel til sin egen degn Johan Johansen, som til flere af øens andre degne. Da de vendte tilbage fra Odense og de kom til Ensted kirke ved Åbenrå, blev de vidne til en henrettelse år 1750 d. 8. april. Det var Ulrik Brandt, søn af en kammerskriver på Augustenborg. Han var født i Ketting, hvor hans forældre boede, da hans fader nok tillige fungerede som herredsfoged over det lille Augustenborgske distrikt. Der fortælles, ”at da hans moder lå i barselseng med dette barn, lå hun en morgen og græd i sengen, da Ingeborg Pedersdatters bemeldte Johan Johansen moder kom for at se til hende. Efter hendes alder at dømme har Ingeborg måske været en barnepige, eller hun i disse dage har gået hende til hånde. Hun spurgte hende om grunden til hendes sorg og fik da at vide, at fruen havde drømt om natten, at ravnene kom og fløj med hendes lille barn, og denne uhyggelige drøm havde sat hende i en trist stemning. Ingeborg foreholdt hende, at det kun var en drøm, som intet havde at betyde, at hun snarere burde være glad og takke gud for, at han havde skænket hende et sundt og velskabt barn. Ulrik Brandt voksede op og blev en stadselig lakaj på Augustenborg og Gråsten Slot, i denne stilling findes han år 1729 og 1736. Men han skejede snart ud, blev en farlig vagabond og landstryger, så at ingen kunne gå sikkert i Sundeved og egnen omkring Åbenrå, hvor han huserede i skovene. I Sundeved kysede man børnene med den slemme Ulrik Brandt. Da han en dag kom ind i Ensted kro og så, at en lille hyrdedreng fik nogle skilling tilbage, på noget, han havde købt, passede han ham op, slog ham ihjel og tog hans penge. Herfor blev han dømt til døden og henrettet år 1730 d. 8. april i nærheden af Ensted kirke. Man ser heraf, at drømme dog undertiden kunne have en betydning.
Han giftermål år 1754
År 1754 d. 27 marts, da bønderne i Elsmark havde bundet korn inde hos naboen Peter Petersen, meddelte Peter Petersen om aftenen sin moder, at han agtede at gifte sig, og at han ønskede at få Eline af Stevning, og i den anledning rejste boelsm. Mathias Pedersen af Lunden med ham over til Stevning, hvor frieriet da er kommen i stand. Thi d. 12. maj var Helene Pedersdatter tillige med hendes fader og moder i Elsmark for at bese alt i gården, og Peder Keldsen forærede hende i ”Håndtro” en bog, en sølv-fingerhat og et dusin sølv-knapper. År 1754 d. 25. okt. blev Peder Thomsen af Elsmark g. m. Helena Pedersdatter af Stevning. Foruden et godt udstyr fik han med sin kone straks i rede penge år 1756 d. 9. jan. og d. 20. juni 38 rdl courant eller atten og tyve rigsdaler. – Hun må på den tid have været anset for et godt parti, thi det gav straks træk i hendes søstre, hvoraf 4 andre blev gift her i sognet. 1. Anna Sofie Pedersdatter, der år 1754 blev g. m. boelsm. Johan Lauritsen i Brandsbølle (bolet nr.9). (Dette er ikke rigtigt, hun er retterligen en datter af Peder Madsen Schmidt i Stevning). 2. Maren Pedersdatter, der i år 1754 blev g. m. boelsm. Jørgen Thomsen i Havnbjerg (bolet nr. 4), (Denne Maren Pedersdatter er heller ikke en søster, men hvem hun er datter af har jeg endnu ikke fundet ud af). 3. Anna Eleonora Pedersdatter, der år 1758 blev g. m. boelsm. Christian Pedersen af Brandsbølle (bolet nr. 5) og 4. Anna Pedersdatter, der år 1767 blev g. m. Kromand Daniel Lange i Lavensby. Til alle disse blev Peder Kielsen svoger. (retterligen blev han kun svoger til nr 3 og 4, rettet af Nissen apr 2005).
Han tager imod bolet år 1757
År 1757 tog han imod sin faders boel og d. 12. feb. var han inde på Nordborg at blive indskrevet for det, det kostede ham ikke så lidt 21 rdl måtte han give i fæstepenge, Kammerråd Amders fik 1 rdl og 1 rdl til stempelpapir, amtmand baron Teufel von Pirckensee fik 1 rdl og hans skriver Grosmann: 24 sk, og siden fik Kammeråden endnu 36 sk., så at det beløb sig til over 4 rdl. foruden fæstet, en sum, der den gang vel nok kunne trykke, men som man ikke ville have regnet stort i vor tid.
Skift og deling med sine søskende: år 1759
År 1759 d. 27. feb. holdt han skifte og deling med sine søskende, d. 4. april på markedsdag fik han skiftebrevet, det kostede følgende: Kammerråd Ambders fik 4 rdl til sig selv og til Papir, Herredsfogeden fik 1 rdl. Præsten: 1 rdl. Tingskriveren Jørgen Lauge: 5 mk og 8 sk. og Synsmændene 2 rdl. altså i alt: 9 rdl 8 sk.
Det første barselgilde år 1761
År 1761 d. 13 nov. holdt han barselgilde efter sin søn Peder, og fik han ved denne lejlighed 21 rdl. deraf 9 rdl. i faddergave og således holdt han tilovers 14 røster – som er skinker, der var så godt som 7 rdl. man ser altså, at folk på den tid har holdt store barselgilder, skønt regeringen gjorde alt for at indskrænke bryllupper og andre store gilder.
Byens udskiftning år 1770
År 1770 udkom den kongelige forordning om udskiftningen, og følgen deraf var, at Elsmarks bymænd straks blev enige om at træde ud af fællesskabet og få deres jord for sig. De henvendte sig d. 28. marts til landmåler Hans Jørgensen Voigt af Sjellerup. Han kom imidlertid ikke til at måle deres jord, thi kapitain Bruÿn besørgede det selv. Hen i December var han færdig. Det kostede omtrent hver mand 12 rdl. Han fik i alt 33 t. 15 roder, 93 f areal udlagt til sit boel i ”Søndermarken” og ”Nedermarken”. Hans byggeplads, æblehave, kålhave og tofter ved gården udgjorde: 3 t. 3 sk. 18 r. 71 F. Derimod blev det, hvad han havde i Aalum og var bevokset med skov og krat ikke taget med i målet, det blev betragtet som Ornum og hans særegne jord udenfor fællesskabet.
Den nye skyldsætning år 1779
År 1779 kom der en ny skyldsætning for Hartspring og Nordborg Lehn, hvoraf følgen blev, at han årligt kom til at betale omt. 56 rdl. i skat af sin jord. Peder Kehlsens boel angives til 39 t. 7 sk. 7/16 i kvantitet, derimod til 38 t. 3 sk, 6/16 kvalitet. Når afgiften fastsættes til 1 rdl 34 sk af hver t. land boniteret jord, ville den årlige afgift beløbe sig til: 65 rdl. 30 sk 7 penning. men herfra skulle følgende ydelser drages: 1. tiende til præsten: 2 t. 2 sk. byg 3 t. 6 sk. havre. 10 æg. 22 sk midsommertiende. 2. degnen: 1 sk. byg, 2 brød til 12 pund 3 sk midsommertiende. 3. skovridderen: 4 neg havre. 4. herredsfogeden 1 sk. havre. – 5. tingskriveren: 1 sk. havre. – 6. physikatpenge: 5 sk. – 7. skarpretteren: 1 neg havre 4 sk 6 penning. – Møllepenge: 8 sk, i alt: 9 rdl. 32 sk 6 penning. Den egentlige Kanon blev da: 55 rdl. 46 sk 1 penning. Her er den mærkelighed, at præstens midsommertiende angives til 22 sk, medens den for ethvert af de andres boel i sognet kun er ansat til 16sk. De 6 sk kan ikke over midsommertiende, men må være en anden gl. afgift på bolet, som er bleven slået sammen med de 16 sk midsommer tiende under samme benævnelse. Måske kan de 3 sk være en gammel kapellanirente og måske er de 3 andre sk. Kådner penge. Bolet har overmål af jord, måske det sidder inde med et kåd eller et halvt kåd, thi det i byen værende kåd står i jordebogen anført som ½ kåd, men har alligevel afgift som om det var helt kåd. En Kådner yder overalt i sognet 3 sk midsommertiende til præsten og et ½ kåd 1½ sk. Således kan sagen forklares, men det er ikke sagt, at det forholder sig således.
Afgift til rytterheste år 1780.
År 1780 d. 14. juni betalte hver bolsm. i sognet og amtet 25 sk og hver kådner 3½ sk til rytterheste.
Kapellanibrødet afløst år 1783.
År 1783 blev de 12 pund brød, som tidligere var ydet til kapellaniet i Lavensby ansat til 5 sk og lige som det øvrige indført i skatteregisteret på amtsstuen, hvor præsten altså i fremtiden kunne hæve disse penge i forening med andet. –
Hans Avlsbrug år 1750 ff
Peder Kehlsen var vel nok en ret dygtig og påpassende landmand for sin tid, det må man antage efter den hele måde, han træder frem for os. Vi ville anføre lidt om hans udsæd og indavling, det kan have interesse at se overfor vor tid. Dog må det bemærkes, at fra år 1750-1770 lå jorden endnu i fællesskab, den enkelte mand var da i mange tilfælde afhængig af de andre bymænd, han kunne f.eks ikke begynde at høste sit korn, når han ville og fandt det tjenligt, men tiden blev afgjort på byens fællesmøde, og så måtte alle mænd slå løs på en gang. – År 1751 begyndte høsten d. 11. aug. og var endt d. 26. aug. hans avling bestod af 30 traver rug, 54 traver byg og 52 traver havre. – År 1753 fra d. 9.-27. april sående han havre i Nørremarken i alt 16 t. havre og blandkorn. Fra d. 2.-9. maj såedes byg i ”Midtmarken” for hans vedkommende: 9 t. 5 sk. det stod med lang tør tid, men så gav gud en god regn fra d. 16.-18. juni, det hjalp godt på kornet. D. 3. aug. begyndte høsten og d. 18. aug. blev den endt. Han indavlede: 35 traver rug, hvoraf karlen fik de 5 traver, - 81 traver byg, der dels blev sat ind i ”Hjelmen”, dels sat op på ”Hilden”. – 77 traver havre og 16 traver ”Mængkorn” eller blandkorn. År 1754 d. 17. april pløjede de til havre og såede d. 22. april. D. 6.-9. maj såedes byg. D 5. aug. begyndte høsten. Avlen bestod af 38 traver. 14 kærver rug, 69 traver byg, 80 traver havre, 15 traver blandkorn, deraf fik karlen, hans broder Thomas Nielsen: 3 traver, 14 kærver rug. – År 1755 d. 21.-28. april såedes havre, - d. 9. maj byg. Høsten begyndte d. 11. aug. Hans avling udgjorde: 34 traver (må være rug), 91 traver byg, 63 traver havre og 6 traver blandkorn. År 1756 d. 5. april såedes ærter, d. 14. april havre, d. 16. maj byg d. 9. aug. begyndte høsten, avlingen udgjorde: 33 traver rug, 77 traver byg, 60 traver havre, 12 traver blandkorn, 12 læs ærter, 6 læs tadder eller boghvede. År 1757 6 apr såedes ærter, 19 apr havre og d 3 maj byg. Den 28 juli begyndte høsten og 4 aug fik de ophøstet. Der avledes 42 traver rug, 64 traver byg, 60 traver havre, 12 læs ærter. D. 12. aug. var høsten endt. Hans karl Christen Jakobsen fik 4½ traver rug. År 1758 d. 19. april såede han 14 pund kløverfrø. Høsten varede fra d. 4. til d. 18. aug. – Avlingen bestod af: 43 traver rug, 78 traver byg, 66 traver havre, 11 traver blandkorn. 11 læs ærter, 7 læs tadder. Karlen Christen Jacobsen fik 4 traver rug. – D. 9. okt. såedes rug. – År 1759 d. 19. maj kom køerne på græs. – Fra d. 5. april til d. 5. maj såedes vårkorn, d. 10. oktober såedes rug, og d. 7. okt. kom føllet og d. 17. okt. kom 2 heste på stald. – År 1760 d. 30. juni begyndte græshøsten. D. 1. aug. høsten og endtes d. 23. aug. Det var et vidunderligt frugtbart år, og der var rig velsignelse på al slags frugt og grøde, både korn, rug, byg, havre, ærter, vikker og boghvede, hør, humle, hyldebær og nødder, æbler og pærer. Peder Kieldsen indavlede dette år 43 traver rug, 89 traver byg, 66 traver havre, 10 traver blandkorn, 18 læs ærter og 4 læs kløver. D. 24. okt. såedes rug, men det blev et meget vådt og skident efterår, så at det kom dårligt i jorden og det følgende år avlede han blot 23 traver rug, foruden 4 traver, som hans bror Christen Nielsen fik. Da udskiftningen gik for sig år 1770 blev følgerne heraf, at de straks begyndte at inddige og indhegne deres egne marker og lykker. De fik lov til at hente træ og hassel fra den kongelige skov. Dette blev til dels et fælles arbejde, der gik for sig i nov og dec. Man fik sat hegn ved Enslet og Krogstedt, og kort før jul blev 2 hauger på Ærtebjerg og Toften indplantet. Man så dog ikke straks frugterne af udskiftningen, der avledes ikke stort mere end i fællesskabets tid, men hver mand blev dog nu herre over sin tid og sin egen plet. År 1773 d. 6. april såedes ærter, d. 19. april havre og d. 5. maj byg, fra d. 6. til d. 28. aug. varede høsten, der indavledes: 43 traver rug, 64 traver byg, 52 traver havre, 14 traver blandkorn af byg og havre, 18 traver blandkorn af havre og vikker, 16 læs ærter og 6 læs bog hvede. År 1774 fra d.10. til d. 30 aug. varede høsten, der indavledes: 44 traver rug, 90 traver byg, 80 traver havre, 15 traver blandkorn og 11 læs ærter. D. 6. okt. såedes rug. År 1775 fra d. 6. til d. 17. aug. indavledes 60 traver rug, 94 traver byg, 43 traver havre, 13 læs blandkorn, og 13 læs boghvede. År 1776 fra d.15. til d. 28. aug. indavledes: 55 traver rug, 106 traver byg, 64 traver havre, 12 traver blandkorn, 23 læs ærter og 7 læs boghvede. De følgende år daler det atter. År 1781 fra d. 30. juli til d. 12. aug. indavledes: 35 traver rug, 44 traver havre, 8 traver blandkorn, 12 læs ærter og 10 læs boghvede. År 1785 fra d. 16. til d. 30. aug. indavledes: 33½ traver rug, 78½ traver byg, 55 traver havre, 4 traver blandkorn, 10 læs ærter. Karlens rug og byg var der indbefattet. Rugen har været Vinter og byggen sommerløn. År 1803 fra d. 6. til d. 23. aug. indavledes: 80 traver rug (kun 2 neg i kærven), 120 traver byg, 63 traver havre, 6 traver blandkorn, 20 læs ærter og 6 læs boghvede.
Priser på de enkelte ting
Det kan måske også interessere at se, hvad priser der var på korn, kreaturer m. m. i hans tid, de var vidt forskellige fra de nuværende priser. År 1754 d. 11. feb. solgtes koen ”Blom” for 6½ rdl år 1756 kostede 1 t. byg, 8 mk og 1 sk, og 1 t. havre, 4 mk 1 sk – år 1757 1 t. havre, 3 mk 14 sk. 1 t. byg 6 mk 8 sk. år 1758 i marts solgtes en hest for: 14 ½ rdl – 11½ lispund flæsk for 11½ rdl, en so der fik 6 grise, 10 mk. – år 1759 kostede 1 tønde tjære 9 mk. – 1 pund jern: 23 sk, 1 sk. stenkul: 5 sk. – 1 skinke: 24 sk, År 1762 kostede en brændevinskeddel med slange 48 rdl – År 1763, 1 t. rug: 8 mk 1 t. byg: 8 mk, 1 t ærter 12 mk. 1 t. boghvede: 4 mk 19 lispund flæk 19 rdl – en brun hoppe 45 rdl og 1 krone, 1 pund kløverfrø: 5 sk. år 1775 1 t. krigsæbler: 30 sk. år 1803 1 t. rug, 11mk 1 t. byg: 9mk 8 sk. 1 t. ærter: 11 mk.
Folkeløn og Fællesarbejde
Karlen fik vel hovedsalig sin løn i natura, foruden korn vel også lidt vadmel og linned til klæder. Således gik det vist nok også for pigen, fik de lidt penge ved siden af, blev det ikke store ting. Thi penge faldt sparsomt og derfor holdt bonden på dem til sin afgifter og andre små fornødenheder. Han gav derfor ikke heller stort ud til dagløn, men en stor del af arbejdet udførtes i fællesskab, den ene nabo hjalp den anden. Man hjalp hverandre at tække, at kline vægge, at skære tørv, at dige, ja at binde kurve og at lægge dem ud.
Bønderne deres fiskeri
Thi man ser også, at Peder Kieldsen og de andre bønder i Elsmark om vinteren samledes hos hverandre om aftenen bandt en del kurve, som de lagde ud i havet hen på foråret og sommeren. De fik vel hovedsalig torsk, vel også ål, ja endog makrel. Det var vel nærmest til eget behov, en del heraf har de nedsaltet til vinterbrug, men det kan også tænkes, at de undertiden have gjort sig en skilling ud deraf. De havde da også både, som de selv satte i stand. År 1754 d. 5. aug. satte de 3 nye gange om deres båd, den lå oppe på gaden ved Lergraven. År 1760 d. 31. marts lagde de deres nye kurve ud. Da havde Peder Kielsen selv 28 kurve.
Hoveriet på Hartspring år 1750 -71 ,
Byen Elsmark hørte ligesom Lunden til Hartspring Lehn, derfor måtte Peder Kielsen lige som de andre bønder i sin tid gøre hoveri på denne gård indtil år 1771 da hoveriet ved gårdens udparcellering gik ind.
a. arbejde i grønhøsten
Det var naturligvis en slem byrde, den optog en del af bondens tid i vår og høst og til andre tider, når man selv havde travlt. Dette kan også ses af hans dagbog: år 1754 d. 6. juli begyndte de at slå græs i store Hovmaj, det stykke, som Elsmark fik til bytarbejde, og Peder Kieldsen var henne at arbejde i hul, det vil sige Hulen, og de slog langs om med vandet, fordi der var så meget vand der dette årog de kunne ikke slå langs over. 1755 d. 7 juli begyndte de at slå græs i Hovmaj,og der var så meget vand dette år. Og således hvert år sidst i juni eller først i juli gør de hovarbejde i græshøsten. Sidst i august slår de ligeledes eftergrøden i Hovmaj.
b. Gødningskørsel
År 1753 d.28. sept. var de henne at bytte møddingen på Hartspring og så kom de til at age d 4.oktober. År 1754 d.1. okt. byttede de møddingen på Hartspring, og vi vare til gilde hos Peder Christensen i Stolbro, forrige år stod gildet i Stevning. Heraf ser man da, at de samme dag have endt med et gilde hos en af mændene, og at dette rimeligvis hvert år er gået fra by til by. Således hvert år i okt. havde de travlt med at køre gårdens gødning ud.
c. Plovarbejdet på gården
År 1754 d.11. august leverede han sin fodersæk til Hartspring, som var løverdagen mellem alm. Bededag og søndag 4. efter påske, han var til hovarbejde med ploven og de pløjede til byg henne på “Malkestedet”. Om høstarbejdet findes intet i bogen.
d. Levering af tækkehalm
År 1753 d.7 juni leverede Peder Kielsen og Peder Pedersen deres hovtag til gården Hartspring. Bønderne havde altså været forpligtet til at forsyne gården med tækkehalm, denne post kan også ses i de gamle skattebøger.
e. Levering af senge
År 1753 d. 13. maj skiftede vi seng til Hartsprings len; da fik Hans Nissen og Hans Nielsen, Jørgen Jakobsen og Jens Christensen deres hjem, thi de havde ligget inde 2 år. De 2 første af Himmark og de to sidste af Elsmark, deres seng blev liggende. De 4 andre fra Elsmark fik deres seng hjem fra Nordborg, de Lundeboers seng kom derhen igen, de 4 første af Svenstrup fik deres seng hen og de 2 af Svenstrup og 2 af Thorup fik deres hjem. År 1754 d.14. maj skiftedes seng på Hartspring, da fik Hans Bjergmand og Thomas Ågesen af Himmark, Christen Christiansen og Lorentz Christensen af Elsmark deres seng hjem fordi den havde ligget i 2 år. De 4 andre Elsmark bønder bragte deres seng hen, de Lundsboers seng blev endnu liggende på Nordborg. De 4 mand af Svenstrup fik deres seng hjem, hvorimod de 2 af Svenstrup og 2 af Thorup fik deres ind på gården. Hans Thomsen, Jørgen Hansen, Hans Grau af Thorup og Peder Skov af Himmark skulle have deres seng hjem og Jes Fogt, Jørgen Lorensen Jørgen Jakobsen og Jens Christensen fik igen deres seng ind på Hartspring. Man ser altså, at bønderne måtte forsyne gårdene med folkesenge for en tid alm. 2 år ad gangen, de var 4 om en seng, siden fik de den igen hjem nogen tid Den var vist god at tage ved og trængte vist nok til at komme op i ovnen. Det er den post, der i de gl. skattebøger kaldes ”Hofbetten.”
f. Skovarbejde
År 1753 d.20. feb. huggede bønderne i Elsmark pelvej, d.v.s pæleved, favnebrænde i Nygårds kobbel. År 1754 d.28. jan. huggede de atter pelvej i Nygårds kobbel til skovrideren. År 1756 d. 13.sept var de nede at køre grus på skovvejen i de kongelige skove. År 1757 blev Nygården indtaget og indgrøftet og bønderne i Elsmark plantede det om foråret førend våren, ligeledes blev der sået bog og agern i Langskov og der blev sået fyrfrø. År 1759 d.6. juni var Elsmarkerne nede at indrikke Troldsmose. År 1761 d. 11. og 12. sept. var hele Hartsprings lehn nede at hugge brændeved til kongen, hvilket skulle til København. De var 15 om 7 favne. Kongen gav dem 20 s i drikkepenge for hver favn. De satte den oppe ved Peder Skovs hus eller ved Peder Koffelmand. År 1768 på Haresten, det vil sige efteråret ved mikkelsdag blev der afmålt hver mand i det hele areal 10 favne hegn, som de skulle plante nede ved Østerholms kobbel. Elsmarkerne plantede år 1769 d.30. marts, hvorpå Østerholms lehn skulle overtage det, det er skovhegnet her er tale om. År 1780 d. 2.nov. byttede vi Hartspring gårde eller hegn mellem Vogelsang på Solbjerggård og den kongelige skov.
g. Vejarbejde
Man kan godt spore, at efter udskiftningen blev der taget alvorligt fat på vejenes forbedring og istandsættelse. Flere nye veje blev anlagte, andre gik ind og selv de gamle veje blive nu lidt bedre regulerde og indhegnede, tidligere gik de for det meste over åbne marker. År 1759 d. 21.juni var mændene i Elsmark hende at fly vejen i stand ved Hans Moes have, og så tog de en tønde tjære med hjem fra Frost(Svenstrup kro). År 1763 d.26. juli skiftede mændene i Elsmark og Lunden indbyrdes mellem sig den halve af kongens vej i Stevning Nor. År 1765 d.31. maj begyndte de at grave og bygge den sul af sten i Nordborg, som går fra Gammeldam og om til Peder Evesens hus, så fik vi den lagt med sten og efterskudt, så at man ser, at Elsmark også har været med. År1766 d.1.-2.-3. oktober blev der flere broer lagt med sten ned i skoven ved ”Skruglei” ved Nygårdslei, ved den dybe bæk og ved Hartspring. År 1768 d.10.nov.blev der lagt broer på landevejen, så som ”Gildbro” Renbæk og alle de andre hen ad landevejen, som ved Ved Egen Mølle d. 20.-22. nov. – År 1780 d. 17. juni blev den vej fra Nordborg til Hardeshøj afmålt, og der måtte de 3 Lehn i Nørreherred gruse og gøre den i stand, for at denne amtmand (Hr. Niels Hoffman) kunne køre i sin magelighed fra Nordborg til færgestedet; thi han var jo også amtmand over det Lyksborgske på Sundeved. (Da det Lyksborgske hus kort i forvejen var uddød, og regeringen kommen i besiddelse af Fyrstedømmet, indlemmedes det, hvad der lå på Sundeved i Sønderborg amt)
h. andet arbejde
År 1780 d. 16. juli var vi henne at grave sommervej på landevejen fra Hulen og herhid, så vidt som vor landevej når. År 1753 d. 9. juli var de til Sønderborg at køre tømmer til Østerholm, og d. 21. juli var de til Østerholm i arbejde, nemlig for at bryde af. År 1757 d.6. juni var det hele sogn til Sønderborg efter det nye klokkehus og d. 7. juni blev den vestlige side rejst. År 1775 straks efter nyt nytår var Peder Kieldsen og de andre mænd i Elsmark til skovs at hente Elle i ”Sølkobbel” til kontrolløren på Nordborg, og da for matroserne på os og sloge os ud for kontrollørens hus og der blev en grusom spektakel. År 1779 d. 20.-23. juni rensede den nye præst Hr. Lauritz Nylandt sin store dam, der er ved præstegården. Han bad sine sognefolk om at hjælpe sig, hvortil de var villige. Han gav til Elsmark og Lunden ½ tønde øl og 4 kander brændevin, ligeledes ½ tønde øl og 4 kander brændevin til Brandsbølle, og det samme til Havnbjerg og Lavensby. Mændene i Elsmark og Lunden drak deres part d. 22. juni hos Peder Kieldsen. Dette var jo et frivilligt arbejde. Men foruden det offentlige arbejde og kørsel på gårdene, for amtet og Staten, havde bønderne jo også pligtarbejde for præsten, kirken, skolen, og møllekørsler s. m. m. Der hvilede ikke få Byrder på Bonden fra tidligere tider. –
i Træhesten kan ikke spores.
Det slår ikke fejl, at træhesten, endnu har haft sin plads på gården til skræk og advarsel for hovbønderne. Men der omtales dog ikke i Peder Kieldsens dagbog noget, der viser, at den er taget i brug. Mændene i Elsmark og Lunden fra den tid var meget agtværdige helt ærlige, retsindige og ædruelige folk, der ved en eksemplarisk opførsel vogtede sig for at komme til at udstå denne straf. Derimod fandtes der på den tid ikke få fordrukne folk i Stevning, hvoraf flere døde af delirium, deriblandt Peder Torre og Jonas Kromand. Det er ikke utænkeligt, at enkelte af dem ved lejlighed kunne have udstået denne straf på gården Hartspring. Hoveriet første til et vildt og vådt levned. Drukkenskab gik i de der tider hyppigt i svang hos almuen, ”Jeppe på Bjerget” er en god typus på en sådan fordrukken hovbonde i forrige århundrede.
1 Udvisning af bøge i skoven.
Fordi byen Elsmark manglede skov, nød den den gunst af regeringen, at den hvert år fik visse bøge udvist i den kongelige skov for en moderat pris, - Det skete gerne ved nytår. Indtil år 1767 fik de gerne 4 bøge udvist, snart på det ene og snart på det andet sted i skoven for 8 rdl 1 mk eller 8 rdl 2 mk og 8 rdl 1 mk 8 sk. Granbrændet eller kvaset med den ene bøg plejede de i en række af år at sælge til smeden Jørgen Bladt i Havnbjerg for den samme sum, og undertiden fik de i tilgift 3 kander brændevin. Af det øvrige lavede de selv vognfjæl og andet til eget brug. Fra år 1775 delte de sig i 2 hold 3 og 3. Fra den tid får hvert hold 1 eller 2 bøge for 4 rdl, 3 rdl 24 sk eller 3 rdl 2 mk 8 sk eller 3 rdl. Senere gik denne skik vist helt ind, fra år 1782 omtales det ikke længere.
2 Svin på olden
Var det at godt Oldenår, kunne de også for betaling få svin på olden. År 1767 d. 19. okt. fik de deres svin indbrændte til at gå fra olden. Peder Kieldsen havde 4 store og 2 små grise. Han gav 6 mk 11 s til Brændpenge.
Gilder og Samling
Da Peder Kieldsen var en anseende og fremtrædende mand, kom han tidlig ind i tolvmandskollegiet, der bestod af sognets hæderligste og bedste mænd. Mændene satte en ære i at komme ind i dette kollegium, hvori de for det meste blev stående indtil deres dødsdag. På den tid blev de vistnok endnu ved en lille tale af præsten i kirken indsatte i deres stilling og under edsaflæggelse lovede de at opfylde deres pligter med troskab og samvittighedsfuldhed. Således gik det tidligere overalt og endnu på denne tid til på andre steder. Tidligere var de 12 mand tillige præstens medhjælpere som en slags menighedsråd, der havde tilsyn med sædeligheden og andre gudelige øjemed, nu var det meste sunket ned til et rent kommunalt sogneråd.
a Tolvmandsgilder
Hvert år holdes et gilde hos en af tolvmændene, det gik på tur og var altid anset for at være et af de fineste gilder. Den nye tolvmand måtte altid begynde det første år med at gilde, var ingen ny mand kommen ind, så gik gildet det følgende år til den mand, ved hvem, det var standset, og hvem det så for det følgende år blev drukken til. Således gik det den gang og senere. År 1763 blev han udnævnt til tolvmand. S. å. D. 19. okt. gjorde han sit tolvmandsgilde og d. 20. nov. på 25. søndag efter trin, gik han første gang i kirken omkring med ” e Klingpung” tavlen. År 1781 d. 22. marts blev Peder Kieldsen indsat af amtmand Hr. Niels de Hoffmann og herredsfoged Tilemann til at være de fattiges forstander, og blev kassen forbedret, idet hver boelsm. blev sat for 3 sk, nogle af kådnerne for 1 sk og nogle inderster for ½ sk. år 1780 d. 24. feb. gjorde sognepræsten Lauritz Nyelandt et tolvmandsgilde ”og det var et godt”. Omtrent år 1803 kom præsten Nyelandt efter tur altså til at gøre tolvmandsgilde. At dette gilde var foruden tolvmændene og deres koner også en del naboer foruden flere af de fornemme familier i Nordborg indbudne, deriblandt også herredsfoged Fürsen med frue. Fru Fürsen, der var født Bauer, var meget skarp og kunde ordentlig exe den myndige herredsfoged, der i et muntert lag let kunne drikke sig en tår over tørsten. Hun undså sig ikke ved at sige højt til ham ved bordet:” Du darfst nicht mehr trinken Fürsen! ”Som til alle bøndergilder blev ved bordet konerne bænkede ved den ene side og mændene til den anden side i den store sal eller ”Pisel”, og derfor kunne fru Fürsen ikke ret holde øje med manden, hvorfor han til sidst fik sig en rus. Efter bordet spillede musikken op til dans, thi præsten Nylandt var en elsker af begge dele. Fürsen kom og ville opføre dansen med ”nådigfruen”, men da det ikke ret ville gå, tog hun og satte ham hen til siden og bød ham at blive siddende der indtil videre, medens hun selv gik hen og tog Cand. Jørgen Knudsen, der var med, op til dansen. Han måtte således opføre som fordanser den første dans med den stolte frue. Herredsfogeden måtte senere op i præsten studerestue for at sove rusen ud et par timers tid. I øvrigt gik alt muntert men ordentligt og anstændigt til. Peder Kieldsen kunne nok ved en sådanne lejlighed være sig sin post værdig, thi han havde allerede år 1760 fået sig en jernbeslået kørevogn, hvad der vel ikke endnu var mange, der på den tid endnu kunne være? med.
Majgilde
År 1757 d. 28. april drak vi majøl. År 1759 d. 8. april drak vi Elsmarker majøl hos Johan Jessen. År 1802 d. 4. maj var der majgilde i Elsmark. Det er et årligt gilde der gik på omgang blandt bymændene. Det er en levning af det gamle majgilde, som en gang var alm. over hele norden, men nu så at sige har helt tabt sig. Peder Kieldsen holdt gerne ved en sådanne lejlighed en lille tale til de forsamlede gæster. Da det en gang stod hos ham, og præsten Nylandt og degnen Johan Johansen med familie var med gik det således til ved denne fest”. Man fik først kaffe eller te og lidt længere hen på eftermiddagen nød man kogt skinke med brød. Ved bordet gik majglasset omkring til alle gæster. Det var smykket med alle mulige slags blomster. Indholdet var godt gammelt øl, og enhver måtte drikke deraf. Det var et meget stort glas og bag ved det, på en ophøjet fod var anbragt et lille spejl, hvori en hver kunne spejle sig, medens han drak af glasset. Før end det gik omkring til gæsterne, holdt Peder Kieldsen som vært en meget god tale, hvori han udviklede festens betydning for de forsamlede gæster og viste, hvorledes guds almagt og godhed åbenbarede sig i den hele natur, nu vi havde fået foråret frem, navnlig kom dette til skue i løvets pragt og blomsternes dejlighed. Gæsterne var selv smykkede med blomster, og huset pyntet med grønt. I Ketting stod endnu ved år 1770 et gammelt højt træ nede i byen i boelsm. Lauritz Pedersens gård, det kaldtes majtræet. Her plejede en af de første dage i maj måned byens ungdom at danse og more sig, når det friske løv var udsprunget og smykkede træet. På Avernakø har man endnu i de 2 byer. Avernakke og Munke ”Majstangen” en meget høj stang rejst midt i byen, der hver pinselørdag bliver lagt ned af byens karle og tjæret, medens drengene indsamler grønt, der bindes til en stor krans. Om aftenen bliver stangen atter rejst og forsynet med en ny krans, der hænger hele året. Flaget hejses op og neden under forsamler sig byens mandlige befolkning og lader hvilen falde over sig efter arbejdet, medens 2 kander godt gammelt øl går omkring til en forfriskning. Aftenen før den første maj går alle karle og drenge i byen Munke (tidligere var det også en skik i de 2 andre byer) omkring og synger den gamle majvise foran ethvert hus. De beværtes med øl og æbleskiver og får hvert sted nogle æg, som de bagefter nyder i en af byens gårde. I Elsmark er majgildet gået af brug, det er vist senere blevet afløst af ”Fittes Gilde” (St. Vitus), der holdes om sommeren. En levning af majskikken er dog vist den skik at ride efter ringen, som om sommeren har været alm. i enhver landsby på Als.
c. Errel eller arvsøl
År 1753 d. 19. nov. drak de arvsøl på Mayen efter sal. Ellen May ” Navnet Errel og arvsøl bruges endnu i Nordborg, men betyder der omtrent det samme som begravelsesgilde, der i ældre tid kunne holde på et par dage. Her kan det ikke være begravelsesgilde, thi krokonen Ellen May i Majkro var bleven begravet år 1752 d. 31. dec. altså omtrent for et år siden, og den gang er der naturligvis bleven holdt begravelsesgilde efter hende. Herved må snarere tænkes på, hvad endnu er skik på øen Drejø, et slags ”igangsgilde”, hvormed den nye mand,søn eller svigersøn optoges i byens laug. For at dette kun skee, må han gøre et gilde med brød og brændevin for de andre bymænd med deres koner og familie, gør han ikke dette, ville han blive udelukket af lauget, stå alene og blive helt ugleset og ingen vil og må give ham en håndsrækning. Han er med andre ord lyst i band. Erresøl eller arvsøl kan det kaldes, fordi det ikke kunne undgås at mindes den afdøde og mindes den med ære, der tidligere havde siddet i højsædet og været husets vært, hvis plads den nye ejer kom til at indtage både i huset og byens anliggender. Den afdøde mindedes med ære, derfor ”æresøl” Errel,og den nye mand blev arvtager, derfor kan det også forklares ved arvsøl. Således var det i grunden også i oldtiden, da man årsdagen efter faderens død hædrede hans minde og lovede at udføre det eller uden stor dåd.
d. Folsøl
år 1771 d. 9. maj drak vi folsøl. En fole er jo en plag eller fole. Jeg ved ikke, hvad det har været for et gilde, men de måske har skiftet til at holde hingst til bedækning eller ladet føllene kastrere og syne.
e. Hovgilde
År 1754 d. 1. okt. byttede de møddingen på Hartspring og derefter var de til gilde hos Peder Christensen i Stolbro forrige år stod det i Stevning. Det er et slags hovgilde, som er gået ind, da Hartspring blev solgt og hoveriet hørte op.
f. Husrejsningsgilde
År 1778 havde de et Husrejsningsgilde. Det gjorde man også stor stads af i gamle dage. Mange steder forærede gæsterne malede glasruder, som blev satte in i de nye vinduer. Derfor omtales i tiden fra år 1621-1670 hyppig på Nordborg vinduesøl. Det er altså et tegn på, at vedkommende mand, hos hvem et sådanne gilde stod, har bygget.
Til bryllupper i og udenfor sognet var Peder Kieldsen tit skaffer således år 1785 d. 8. maj til Jørgen Bjergsmands bryllup i Svenstrup, der blev g. m. smedens enke samme sted. Hertil egnede han sig godt, da han var godt skåren for tungen og i Besiddelse af en naturlig veltalenhed. Ligeledes plejede han ofte at tale og synge lig ud. Han holdt da gerne små passende taler ved en sådan lejlighed.
Han bliver bestjålet år 1781
År 1781 d. 8.9. maj blev han groft bestjålet. Tyvene stjal meget garn både til Lerret og til dynevår. D. 26. maj fik han underretning om tyven, hvorfor han rejste til Kværs, hvor der var bleven solgt en del garn af 2 koner. Han fik en kone derfra med herover, for at hun muligvis kunne genkende tyvene. Hun genkendte Jens Beckers kone i Holm, som den ene og denne og hendes mand blev sat i tårnet. Den anden kone var en soldaterkone fra Mels, der straks var rejst til Rendsburg, hvor hendes mand, Peder Jacobsen lå inde som soldat. D. 29. juli fik Peder Kieldsen igen 12 pund af det stjålne garn hos kaptajnen på Quers Ladegård. Det er den såkaldte gale kaptain Andreas Petersen hvis fader Hr. Hans Petersen også ejede Kværs ladegård og en tid lang havde haft Gammelgård på Als i forpagtning. Konen kom 2 år i tugthus i Rendsburg. År 1782 d. 29. jan. skete der indbrud i Havnbjerg kirke hvor man stjal et nyt alterklæde og en ny messehagel og fratog alle guldsnore og fryndser som andre ting, samt en forgyldt laurbærkrans der lå på alteret.
Peder Kieldsen er en god kirkegænger
Peder Kieldsen var en god kirkegænger. Da han år 1753 d. 24. juni på en søndag kom af kirke, var det et forfærdeligt vejr med storm og regn, det haglede og sneede, og han fandt flere af sine abilder på jorden. Han måtte tage sine køer ind om natten. Hen på eftermiddagen blev det stille, men det vedblev at regne. Få dage efter tog han om til Hørup for at se til sin ven Jens Degn, der var syg og meget skrøbelig. År 1772 d. 20. sept. eller søndag 14 søndag efter trin prædikede kapellanen hr. Schäfer, der havde besøg af sin far, der var overførster, og sin bror. Da han var midt i sin prædiken gav hans næse sig til at bløde, hvorfor han måtte gå ned af stolen en times tid. Derpå gik han atter op på prædikestolen og fortsatte sin prædiken. Peder Kieldsen var tillige en meget brav og retsindig mand, der søgte at give sine børn en god lærdom og alvorlig opdragelse. År 1793 d. 10. april døde boelsm. Peder Thomsens hustru af Elsmark Helene gl. 59 år. År 1809 d. 3. april døde Peder Thomsen Kieldsen, førhen boelsmand i Elsmark gl. 85 år. Han har skrevet dagbog fra 1748, hvori der findes flere gode optegnelser.
Børn
1. Thomas Pedersen, døbt år. År 1755 d. 17. sept. År 1774 d. 6. marts kom han til Gråsten for at lære gartneriet. År 1776 d. 11. og 12. okt. rejste hans far til Flensborg for at købe klæder til ham og en kuffert. Det kostede ham 30 rdl. År 1777 d. 6. marts hentede faderen ham fra Gråsten, da han Læretid var ude, og det gilde kostede ham 6 rdl. D. 30 marts kørte han til Sønderborg for at han d. 1. april kunne afgå til København, hvor han kom til d.8. april. Han blev siden gartner på Sjælland.
2. Anna Pedersdatter, døbt år 1758 d. 13. aug.
3. Peder Pedersen, døbt år 1761 d. 5. okt. Han fik bolet.
4. Ellen Pedersdatter, døbt år 1764 d. 4. nov. Hun blev g. m. Smeden Hans Christian Pedersen i Lavensby.
5. Mette Pedersdatter, døbt år 1768 d. 24. april. Hun blev g. m. boelsmand Jørgen Pedersen i Havnbjerg (bolet nr. 10).
6. Christen Pedersen, døbt år 1771 d. 14. april.
7. Anna Eleonora Pedersdatter døbt år 1775 d. 7. maj. Hun blev g. m. boelsmand Otto Thomsen i Lavensby (bolet nr. 9).
14. Peder Pedersen Keelsen + år 1837.
Peder Pedersen således kalder han sig selv og må dette vel nærmest betragtes som hans navn da han er født før forordning om indførelsen af faste familienavne udkom, kaldes af præsten og autoriterne også Peder Thomsen, medens folk i daglig tale alm. kalder ham Peder Keelsen. Dette sidste navn havde familien gjort rigtigst i at have optaget, thi det har hængt i mange år ved den, er et godt gammelt navn, der ikke anses for et øgenavn, det har slet intet med navnet ”Kiedelflikker” at gøre. Han var søn af formanden Peder Thomsen Keelsen og hustru Helena Pedersdatter og døbt år 1761 d. 5. okt. Hans fader gjorde et stort barselgilde, den gang hans moder d. 13. nov. har holdt sin kirkegang, ved hvilken lejlighed han fik 9 rdl i faddergave. År 1799 d. juli blev ungkarl Peder Keelsen (Thomsen) af Elsmark g. m. Marie Christensen af Havnbjerg, en datter af boelsmand Jørgen Christensen og hustru Margrethe Christensdatter i Havnbjerg (bolet nr. 9) og født år 1775. Ved denne lejlighed har han vist nok fået bolet.
Hans Landvæsen
Hun har fortsat sin faders dagbog, hvoraf følgende hidsættes:
År 1802 d. 20. aug. begynder høsten og endtes d. 8. sept. Han indavlede 45 traver rug, 83 traver byg og 68½ traver havre. Sin mødding plejede han at køre ud om sommeren. År 1803 d. 6. aug. begyndte høsten og endte d. 27. aug. hans avl bestod af 80 traver rug 120 traver byg og 63 traver havre, 6 traver blandingskorn. 20 læs ærter og 6 læs boghvede. D. 7. okt. lagde han rugsæden. Han solgte 40 t. byg a tønde 9 mf. 8 sk – 20 t. rug a t. 11 mk. – 4 t. ærter a t. 11 mk.
År 1804 avlede han 7½ traver hvede. År 1818 skulle man i foråret på grund af stadig og vedholdende regn hver dag stjæle sig til at få en smule korn sået. Det sidste byg blev ikke sået før sidst i maj eller først i juni måned. År 1819 kom høsten meget tidlig i juli måned, før end grønt høsten var endt. Der var kun lidt hø, kløver og alle slags korn dette år fordi det var en meget tør og hed sommer, hvorfor også en stor del damme og vandsteder var udtørrede og uden vand, fordi der ingen regn faldt. En stor del damme og vandsteder bliver rensede. Der var i det hele overalt stor vandmangel. På øen Birkholm måtte man hente drikkevand fra Ærø. Han sad for bolet i alle de følgende dårlige år.
Pligt og frivillige kørsler:
År 1802 d. 14. okt. agede vi skolemesterens mødding ud for 2 mk og d. 15. okt. såede vi hans rug, 4 sk. For 1 mk. – år 1807 d. 12. april blev hr. pastor Meyer indsat som præst for Havnbjerg menighed og d. 8. maj være vi ude i Sønderborg efter gods for vor præst, var 2 om en vogn. År 1812 d. 12. juni var han i Mølleagende for den Stevning Møller til Sønderborg. År 1819 d. 30. juni leverede vi Elsmarker 4 Kærver tag og 2 syreb til Nygaard i Sjellerup skov. År 1819 d. 30. sept. vare de efter sten på Augustenborg til Hans Thorsens afbrændte hus ved Hartspring. (Stedet Bulkiæl ( i år 2005 Boelskilde) ved landevejen) År 1835 d. 9. juni vare de i agen for den Stevning møller ad Sønderborg efter steen til den nye mølle. – Elsmark var nemlig tvangspligtig til Stevning Mølle.
Lidt ang. Krigen
År 1808 d. 4. april fik vi indkvartering i Elsmark, han fik 2 jægere: Peder Schmidt i Lavensby og Jes Kolmoes. (det må være Hertugindens frivillige Jægerkorps) År 1808 i august blev jeg Peder Pedersen Keelsen underbefalingsmand (vistnok ved den af Herredsfoged Fürsen oprettede landmilits i Nørreherred, der hovedsalig holdt strandvagt). År 1809 d. 5. feb. leverede vi 1 t. havre til de Sønderherreds dragoner og d. 21. maj atter 1 t. havre, det var på 1. pinsedag. – D. 7. nov. leverede vi atter dertil 4 t. havre. År 1810 d. 9. maj være de til Nordborg at lade sig indskrive til en ny skat. Han skulle give 3½ rdl. År 1811 juni eksercerede kystmilitsen på vor toft. D 14 juni vare de til Sønderborg med 100 pund halm og 100 pund hø til magasinlevering, nemlig byerne Elsmark, Lunden, Brandsbølle, Oxbølle, Himmark, Tårup og noget af Svendstrup. – I sept. leverede de 1 t. rug til magasin på Augustenborg. År 1815 i aug. gav de penge til Petri kirkes opbyggelse i København. Han gav 10 sk. ( Det er dog frivilligt, måske sat i gang af de tyske embedsmænd herovre, da det jo var en tysk kirke i København).
Kirkegårdens registreret år 1810
År 1810 d. 20. marts blev kirkegården reguleret for Elsmark, Lunden og Brandsbølle, og hver mand beholdt deres grave.
Den nye skole bygget år. 1831
År 1831 d. 8. oktober opførtes og rejstes det nye skolehus. År 1832 d. 11. juli blev den indviet.
År 1807 udgjorde hans tiende til præsten: 2 tønder 2 skæpper byg, 3 t. 6 sk. Havre, 22 sk. Midsommertiende, 10 æg.
Han blev Tolvmand år 1808
År 1808 i aug blev han udnævnt til Tolvmand.
Som sådan indgik han 1812 på sognets vegne en akkord med præsten i anledning af præstegårdens bygning. Sognet betalte præsten 600 rdl. Imod at han så opførte sognets 7 fag af grundmur. År 1833 havde Peder Keldsen til sit boel et areal 38 t. 3 6/16 sk. land.
Han var en gl. hæderlig og agtværdig mand. År 1837 d. 23. feb. døde boelsmand Peder Thomsen i Elsmark gl. 75½ år. – År 1845 d. 7. dec. døde enken efter bolsaftægtsmand Peder Thomsen i Elsmark, Anne Marie Thomsen gl. 70 3/4 år.
Børn
1. Helene Thomsen, født år 1800 d. 31. okt. Hun blev g. m. hjulmand Hans Blom i Lunden. Han flyttede til Hundslev i maj 1845, hvor han havde købt et sted til 2 heste. Hun glædede sig meget over detteopsving, men glæden varede kort. I aug. Samme år døde hun der allerede.
2. Anne Margrethe Thomsen, født år 1802 henlevede sine dage ugift på bolet.
3. Mette Marie Thomsen, født år 1804 d. 4. okt. Hun blev g. m. Kådner Christian Vogt i Svendstrup, hvor hun i flere år levede som enke, da hun i vinteren 1844-45 blev g. 2. g. med Mathias Nissen fra Dams boel i Brandsbølle.
4. Peder Thomsen f. år 1807 d. 2. maj. Han fik bolet.
5. Anne Marie Thomsen, f. år 1810 d. 26. april Hun døde år 1839 i januar.
15. Peder Thomsen
Peder Thomsen er en søn af formanden boelsmand Peder Thomsen og hustru Anne Marie Christensen her på bolet, hvor han er født år 1807 d. 2. maj. Ved faderens død tog han år 1837 ved bolet og blev samme år d. 15. april g. m. Anna Kathrine Christensen, en datter af Synsm. og boelsm. Jørgen Christensen og hustru Maren Jørgensen May i Havnbjerg bolet nr. 4, hvor hun var født år 1814. Han kaldes almindeligt Peder Thomsen, dog kunne der nok under tiden siges Keelsen, men det var dog sjældent, og familien holdt ikke rigtigt af navnet. Han byggede sig et nyt stuehus og grundforbedrede Ladebygningerne. Han var i sin tid Tolvmand og begge både han og konen vare meget hæderlige og agtværdige folk.
Peder Thomsen var som yngre en køn mand med krøllet hår, velvoksen og rank. År 1874 gik han på aftægt. År 1889 d. 8. juni døde hans kone: Anna Thomsen i en alder af 75 ¼ år.
Børn:
1. Anne Marie Thomsen, født år 1837 d. 7. juli. Hun blev år 1867 d. 10. okt. g. m. bolsm. og enkemand Jørgen Madsen i Oxbølle. Hun d. år 1910 d. 26/4 gl. 73 ¾.
2. Peder Thomsen født år 1839 d. 15. april, døde år 1840 i jan.
3. Maren Thomsen, født år 1841 d. 21. feb. Hun blev år 1861 i oktober g. m. bolsmand Peder Jessen Bonde i Havnbjerg (bolet nr. 3)
4. Peder Thomsen, født år 1843 d. 28. feb. Han blev år 1874 i sept. g. m. Ellen Klyhn fra Lavensby. Han fik bolet.
5. Jørgen Thomsen, født år 1847 d. 17. jan. Han var først i Handelslære i Sønderborg, drog år 1866 til Danmark, hvor han blev påtaget på Officerskolen, senere forfremmet til Løjtnant og Kaptajn. Han har ligget en del år i Nyborg. Han blev g. m. en svensk dame Hilmann, der døde efter få års ægteskab. Han har antaget navnet: Elsmark.
16. Peder Thomsen
Peder Thomsen er en søn af Formanden, boelsmand Peder Thomsen og hustru Anne Kathrine Christensen her på stedet, han var født år 1843 d. 28. feb. År 1874 tog han imod sin faders boel og blev samme år i sept. g. m. Ellen Klyhn en datter af syns- og boelsmand Jens Klyhn og hustru Ellen Johannesen i Lavensby (bolet nr. 7) hvor hun er født år 1852 i sep. Hans boel var tidligere ansat til 41 skattetønder, det laveste af boelene i Elsmark, men ved den nye opmåling år 1875 blev det sat til 29 hektar 36 ar, og boelsmand Hans Christiansens boel, som var ansat til 44 skattetønder eller det største i byen, opnåede ved denne nye opmåling kun 26 Hektarer 36 ar. Dog stod Peder Thomsens boel ved udskiftningen år 1771 højest i areal og altså også højest i kanon. Han må have haft en del mose og skov, som ikke er kommet med i grundskatten. Hans skov ”Olen” el. Aalum støder op til Svenstrup præsteskov af samme navn og bækken fra Gildebro gør her grænsen. Her havde bækken snoet sig til nord og dannet en halvø, som gik nogle ____ ind i Peder Thomsens skov, og var kun landfast til Svenstrup præsteskov ved en smal landtunge. Ved en overenskomst med kirkeforstanderskabet i Svendstrup blev skellet gjort temmeligt lige og fastsat som det oprindelige.
Børn:
1. Peder Thomsen, født år 1875 d. 26. juni.
2. Jens Thomsen, født år. 1876 d. 16. aug. død i november samme år.
3. Jens Thomsen, født år 1877 d. 24. sept.
4. Jørgen Thomsen, født år 1882 d. 7. juli, død som barn.
5. Jørgen Thomsen, født år 1885 d. 22. juli.
Rækkefølgen på dette boel er med undtagelse af nr. 3-6 sikker nok på dette boel. Nr. 9 Peder Hansen Keelsen er stamfader for den nuværende familie på stedet. Den har altså holdt sig på stedet siden år 1677.
|
