Bondegaard nr 3 (nr 138 på udstykningskortet) Renskrevet af Karen Pedersen, Næstved 2005
Nr. 3. Peder Jessen Bondes boel.
Denne gård ligger i Nederballe eller Nørballe som denne del af byen også er blevet kaldt i ældre tider. Der har fra gammel tid været en bondegård eller en ejendomsgård, som gik i arv fra slægt til slægt. Ejeren løste altså ikke fæste på boelet sådanne som det gik med de ældre boel i byen, men han fik skøde på tinget og skødet blev i alm. udstedt på dansk og ikke som fæstebrevet på tysk. Den har altid været større og anseligere end de andre gårde, thi var de andre fæsteboel måske til en tid af ulige størrelse så kunne de ved et magtbud fra Herskabet gøres lige store. Men blev et øde boel nedlagt i byen, kom det kun fæsterne til gode, Bondegården fik ingen del i det. Dog findes der næppe spor af øde boel i Havnbjerg by. Den har til forskel fra de andre boel i byen ikke ydet sin tiende til præst eller kirke men derimod in nature til degnen.
Af mænd på denne gård kunne mærkes følgende:
Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt nr 1 hører til på denne gaard. (J.A. Nissen)
1. Karen Jebbes 1606-1611.
Fra år 1606-1611 findes vist nok Karen Jebbes som ejer af denne gård. Hendes tid rækker måske tilbage til år 1580 eller 1570. Hun er enke og hendes mand må have heddet Jeb, måske er han blevet kaldt Jeb Bonde, thi navnet Bonde blev gerne tillagt ejeren af en bondegård. Men han må i alt fald være død før end år 1606, da kirkebogen begynder. År 1611 d. 20 juni blev Karen Jebbes begravet 60 år gl., altså er hun født år 1551. At hun har boet på denne gård og er moder til den følgende mand, er temmelig sandsynligt, da han blev gift året efter hendes død. Ved hendes død er der altså indtrådt forandringer i gårdens Bestyrelse. Anno 1615 d. 24 juni blev Hans Jebsens faster Lene begravet 70 år gl. altså var hun født år 1545. Hun må altså have været en søster til hendes afdøde mand Jeb Bonde.
2. Hans Jebsen død år 1660.
Hans Jebsen er født år 1572 og rimeligvis her i gården. Han er vist nok søn af de forhenværende folk. Anno 1612 d. 22 nov. Blev Hans Jebsen gift med Ellen Pedersdatter af Havnbjerg. Hans Jebsen nævnes fra år 1612-1629. år 1658 d. 28 juli blev Ellen Hansen i Havnbjerg begravet, en for mange elskelig jordemor 71 år gl. altså var hun født år 1587. Det kan kun være hans kone. At nu hans kone, en gårdmandskone var jordemoder, kan ikke forundre os. I vor tid ville det vel ikke være sket, da bliver det helst en husmandskone, hvem man på denne måde vil unde en fortjeneste. Men i hine tider kom de ikke ind for at lære denne Kunst, det var en mere privat sag. Det blev måske anset som en kærlighedsgerning for at hjælpe den nødlidende, og dertil søgte man hjælp hos en kvinde, ligegyldig hvem hun var, når hun blot var villig og duelig til at hjælpe. Derfor finder man også så mange steder , at en gårdmands kone til de tider og langt senere har udøvet denne gerning. Det er et bevis på, at hun har været en flink duelig, kærlig og behjertet kvinde, der har forstået at gå sit køn til hånde. Hun bukkede under i den svenske krig med så mange andre. Hendes gamle mand overlevede den, et vidnesbyrd for, at han må have været en stærk mand. Anno 1660 døde Hans Jebsen i Havnbjerg i en alder af 88 år. Han må ikke forveksles med en anden samtidig Hans Jebsen, der var Kådner og Hjulmand i Havnbjerg, hvis kone Anna Hjulmand år 1657 blev brændt som en heks.
Børn :
1. Engel Hansdatter, født år 1616. Hun døde som barn.
2. Jeb Hansen, født år 1617. Han fik bolet.
3. Peder Hansen, født år 1619. Han blev boelsmand i Brandsbøl ( Bolet nr. 2)
4. Niels Hansen, født år 1622. Han blev vist nok boelsmand i Havnbjerg ( bolet nr. 10)
5. Hans Hansen, født år 1625, Han er vist nok den Hans Hansen Jebsen, der senere nævnes således til forskell fra Hjulmanden Hans Hansen. Han blev måske boelsmand i Havnbjerg.
6. Mette Hansdatter, født år 1629
3. Jeb Hansen Bonde + år. 1694
Jeb Hansen er en søn af formanden Hans Jebsen og hustru Ellen Petersdatter Havnbjerg og er døbt år 1617 dom Misercordia eller 2 søndag efter påske den 4 maj 1650. D. 5 dec. blev Jeb Hansen g. m. Anna Christensdatter i Havnbjerg. Hun var født år 1627 eller 1628, men næppe født i Havnbjerg. Jeb Hansen nævnes år 1650-1669. År 1672 d. 7 jan. blev Jeb Hansens hustru Anna i Havnbjerg begravet gl. 44½ år. Jesus ! Du est mig sød i Liv og Død” tilføjer Præsten hr. Andreas Beyerholm, et vidnesbyrd for, at hun har været en kristelig kvinde og må have døet en salig død. – Anno 1672 d. 19 trin. Søndag d. 13 okt. blev Jeb Hansen trolovet og 2. søndag i adv. g. anden gang med Kirsten Hansensdatter i Havnbjerg. Hun var en datter af Henrik Hansen på Præstens grund eller præsteinderste i Havnbjerg og var født år 1644. År 1684 d. 7 dec. blev Jeb Hansens hustru i Havnbjerg begravet. Hun blev 40 år gl.. Jeb Hansen sad for gården i den urolige krigstid fra år 1657-1660. År 1690 anføres Jeb Hansen Bonde i præstens tiendeliste, men det bemærkes, at han yder sin tiende in natura til degnen i Havnbjerg. Han har altså fået sin tiende i kjærven på marken. År 1694 tordag før Dom. Cantate d. 3 maj blev Jeb Hansen af Havnbjerg begravet. Han opnåede en alder af 77 år. Han bar navnet Bonde efter gården og må ikke forveksles med en anden Jeb Hansen, der var Kådner og Hjulmand til sammen Tid i byen Havnbjerg.
Børn
1. Hans Jebsen, født år 1651. Han døde som barn.
2. Maren Jebsdatter, født 1653. Hun døde som barn år 1657 i sin alder af 4 år.
3. Christian Jebsen, født år 1655. Han blev boelsmand i Havnbjerg. ( boel nr. 11)
4. Hans Jebsen, født år 1657. Han døde som barn og blev begravet tilligemed sin søster Maren år 1657 d. 20 dec. i en alder af ½ år.
5. Maren Jebdatter, født år 1659
6. Hans Jebsen, født år 1661. han fik gården.
7. Ellen Jebsdatter, født år 1664. Hun døde som barn.
8. Ellen Jebdatter, født år 1666.
9. Peter Jebsen, født år 1669.
4. Hans Jebsen Bonde + år 1726.
4. Hans Jebsen Bonde som er søn af formanden Jeb Hansen Bonde og hustru Anne Christensdatter i Havnbjerg og er døbt 1661 d. 17 aug. År. 1694 den 3 søndag i advent d. 16 december blev Hans Jebsen gift med Maren Klausdatter i Havnbjerg. Hun var datter af Boelsmand Klaus Madsen og hustru Thøre Pedersdatter Havnbjerg (boelet nr. 7 ) og som var døbt 1667 d. 29 sept. Hans Jebsen nævnes for år 1694-1706. 1717-18 ydede Hans Jebsen Bonde 11 pund brød til kapellaniet i Lauensby. År 1726 døde Hans Jepsen Bonde i Havnbjerg. Han opnåede altså en alder af 65 år. Hans enke indtrådte i et nyt ægteskab.
Børn:
1. Anne Hansdatter, født år 1695. Hun døde som barn.
2. Anne Hansdatter, født år 1697. Hun blev gift med boelsmand Peder Hansen i Havnbjerg (boelet nr. 12)
3. Thøre Hansdatter, født år 1702, år 1729 døde salig Hans Jebsens datter Thøre i Havnbjerg. Hun blev 28 år gammel.
4. Jeb Hansen, født år 1706. Han fik gården
5. Thomas Pedersen Bonde død år 1764
År 1730 dom. Jubilate, d. 30 april blev Thomas Pedersen i Havnbjerg g. m. enken Maren Hanses samme sted. Han var søn af boelsmand Peder Thomsen og Syndet Jørgensdatter i Havnbjerg ( boelet nr. 9) og var døbt år 1676 d. 12 aug. Han var altså en gammel ungkarl på 54 år, da han blev gift, men han har sandsynligvis haft lidt til bedste, der kunne komme gården til gode, når han fik sin aftægt på den. Ret længe har han ikke siddet for gården, han er vist nok gået på aftægt år 1736. År 1743 døde Thomas Pedersen Bondes hustru i Havnbjerg. Hun opnåede en alder af 76 år. År 1764 d. 9 aug. blev den gamle Thomas Pedersen Bonde i Havnbjerg begravet i en alder af 89 år. Han har været en gammel rig karl ligesom sin fader. Navnet Bonde har han fået af gården.
6 Jeb Hansen Bonde død år 1773
Jeb Hansen Bonde som er søn af formanden Hans Jebsen Bonde og hustru Maren Klausdatter her på gården og var døbt år 1706 søndag septuagesima d. 31 jan. 1736 blev Jeb Hansen g. m. Kathrine Mathiasdatter i Havnbjerg, en datter af boelsmand Mathias Christiansen og hustru Ellen Hansdatter i Havnbjerg ( bolet nr. 6 ) Hun var døbt år 1718 dom. sexagesima d. 20 sept. År 1739 opføres Jeb Hansen Bonde som mand på dette boel. I præstens fortegnelse over tienden, men det bemærkes, at han yder sin tiende in natura til degnen. Jeb Hansen Bonde nævnes fra 1736 –1750. Anno 1741 døde Jeb Hansen Bonde hustru i Havnbjerg. Hun blev altså kun 23 år gammel. År 1742 d. 30 marts blev Jeb Hansen Bonde g. m .2. Kirstine Pedersdatter af Tårup i Svenstrup sogn. År 1761 er han vist nok gået på aftægt. År 1773 d. 23 april blev Jeb Hansen Bonde af Havnbjerg begravet i en alder af 67 år.
År 1784 d. 10 april blev enken Kirsten Jebbes i Havnbjerg begravet 61 år gl. Hun var altså født år 1723.
Børn:
1. Maren Jebsdatter Bonde, født år 1737. Hun døde som barn.
2. Hans Jebsen Bonde, født år. 1738. Han døde som barn.
3. Hans Jebsen Bonde, født år. 1739. Han fik gården
4. Anna Jebsdatter Bonde, født år 1741
5. Peder Jebsen Bonde født år 1743. han døde som barn.
6. Anna Kathrine Jebsdatter Bonde, født år 1744. Hun blev g. m. boelsmand Christen Jørgensen i Havnbjerg (bolet nr. 4).
7. Kirstine Marie Jebsdatter Bonde født år 1748.
8. Thøre Jebsdatter Bonde, født år 1747. År 1758 d. 9 april blev Jeb Bondes datter Thøre i Havnbjerg begravet 11 år gammel.
9. Peder Jebsen Bonde, født år 1750. År 1756 d. 30 maj blev Jeb Bondes søn Peder i Havnbjerg begravet gl. 6 år.
7. Hans Jebsen Bonde død år 1799.
Hans Jebsen Bonde er en søn af Jeb Hansen Bonde og hustru Kathrine Mathiasdatter her på stedet og var døbt år 1739 d. 4 søndag i adv. d. 20 dec. Han er altså født i Dec 1739. År 1761 d. 30 okt. blev Hans Jebsen Bonde g. m. Thøre Klausdatter, begge af Havnbjerg, var datter af boelsmand Klaus Madsen og hustru Maren Christensdatter i Havnbjerg (boel nr. 7) og er døbt år 1745 d. 1 jan. De var næstsøskendebørn og de må efter den tids lovgivning som næstsøskendebørn i 3. led, forud have søgt kongelig bevilling til deres ægteskabs indgåelse. Ved dette slægtskab blev hun ved hendes faders død år 1777 også ejer af dette boel, dog drev han det ikke selv, men det var i en del år lejet ud til Christen Hansen Struck af Brandsbølle År 1772 ved udskiftningen i byen Havnbjerg fik Hans Jebsen Bonde udlagt til sin bondegård 50 t. 2 sk. 43 roder 3 fod land stort mål i ”Midtmarken” samt pløjegrund og skovlod i Igemos skov. Hans gårdsrum og toft ved huset udgjorde 1 tønde, 5 sk, 13 roder 55 fod. og af Midtmarken, blev udlagt vesten for hans hus et areal på 22 t. 4 sk. Land. Senere fik han mere, da et fælleslod blev udskiftet år 1775. År 1779 ved den nye skyldsætning havde Hans Jebsen Bonde til sit boel i kvantitet 66 t. 6 sk, 6/16, i kvalitet 58 t. 5 sk. 7/16. Da en tønde boniteret land for byen Havnbjerg blev sat til 1 rdl 37 skilling , vilde altså hans årlige kanon blive 103 rdl. 43 skilling, 10 penning, men her fra blev draget følgende poster 1) til præsten 10 æg og 16 skilling midsommertiende. 2) hvert 20 neg af alt sit korn, hvad han avlede på denne jord, anslået til 12 rdl. 20 sk, desuden forskellige ydelser her som øvrige boelsmænd til herredsfogeden, tingskriveren, skovridderen, physikus, skarpretteren og møllepenge i alt, 14 rdl 5 sk., der fradrages hans kanon. Hans årlige kanon eller afgift på amtsstuen, blev altså 89 rdl 38 sk 10 penning. Da præsten Nylandt år 1780 udlejede den store mark midtmarken til 5 af sine præsteinderster og forlangte kaution af dem, gik Hans Jebsen Bonde i kaution for Peder Ottesen (på Jes Jebsens Skrædders sted), der fik 3 tønder land på ”Spedspjæld” (del af Midtmarken) for en årlig leje af 13 mk lybsk pr tønde land, altså for i alt, 39 mk. Da præsten Nylandt år 1783 fik sagen med kapellanibrødet ordnet, blev Hans Jebsen ligesom de andre ansat for 12 pund brød, sat til en pris af 7½ sk, der blev indført i skatteregisteret på amtsstuen og fradraget hans årlige kanon. Hans restance for 4 år udgjorde for dette brød 30 sk. Som man ser, ydede han endnu dengang sit tiende in natura til degnen. Det kunne let fremkalde strid. Når han derfor havde høstet et slags korn, kom den gamle degn Johan Johansen, der var ansat her fra år 1750 –92, gjerne en dag og talte korn efter på marken og udlagde da hvert 20 neg, der siden blev kørt op til ham. Men der fandt aldrig nogen misforståelser sted mellem ham og Hans Bonde. De kom altid godt ud af det med hinanden angående denne sag. Hans Jebsen Bonde var en del år tolvmand og efter Hans Hansens død år 1781 blev han tillige kirkeværge. Det må have været dem, der have misundt ham sit kald, thi herom skrives i en gammel dagbog d. 22 marts blev Hans Bonde af Havnbjerg indsat til kirkeværge af amtmand Niels de Hoffmann og herredsfoged Tilemann, og han var dog kun en dreng”. Dog var han den gang 42 år gl. Hans Jebsen Bonde og kone hørte til sognets fremmeste og anseste familier. Præsten Nylandt med sin kone kom ofte til dem og ligesom Hans Hansens og Matthias Christensen blev også de jævnligt en søndag eftermiddag inviteret op i præstegården. Men der var dem der mente, at Nylandt gjorde alt for at få sin søn Hans Nylandt forlovet med en af Hans Bondes døtre og således få ham anbragt i den store bondegård. Men Hans Bonde ville nok ikke rigtigt bide på krogen, derfor betakkede han sig. Og skønt hans døtre med flere andre af byens ungdom ofte blev indbudt op i præstegården, hvor der så blev danset og sjovet til præstens morskab, så syntes døtrene nok heller ikke ret om Hans Nylandt. Thi han var ingen rigtig ting, han gik nok som avlskarl hjemme i præstegården, men han gik for det meste efter sit eget hoved. Han var desuden en vildkat, gjorde dumt tøj, besvangrede flere piger, og som naturligt var, blev der intet af et sådanne parti. År 1807 d. 25 jan. blev siden velædle Hans Nylandt trolovet og senere g. m. agtbare pige Karen Petersen Høi, en datter af forhenværende boelsmand Pehr Høi i Stevning. Ægteskabet mellem dem var nok en nødvendighed. Efter hans død kom Karen Høi senere flere gange til Als, aflagde da gerne et besøg i Havnbjerg præstegård, men da var hun bleven meget hellig og hernhutisk sindet. Det fandtes der just ikke spor af, den gang hun tjente som kokkepige hos Nylandt i præstegården. Hun boede den gang i Christiansfeld, hvor de tidligere havde haft et lille sted i nærheden. År 1799 d. 21 juli døde tolvmand og kirkeværge Hans Jebsen af Havnbjerg gl. 60 år. år 1825 d. 22 feb. Døde hans enke, boelsmandenke Thøre Jebsen i Havnbjerg gl. 80 år. De sad i meget gode omstændigheder, og var begge 2 meget brave og hæderlige folk.
Børn
1. Klaus Jebsen Bonde, født 1763. Han døde år. 1763 d. 20 juli.-
2. Kathrine Elisabeth Jebsen Bonde, født år 1745. Hun blev g. m. boelsmand Jens Pedersen i Havnbjerg (Boel nr. 7)
3. Maren Jebsen Bonde, født år. 1768. Hun blev g. m. boelsmand Mathias Christensen i Havnbjerg (Bolet nr. 6)
4. Anna Kirstine Jebsen Bonde, født år 1747. Hun fik gården
5. Thøre Jebsen Bonde, født år 1778. Hun blev gift med Boelsmand Christen Jørgensen i Havnbjerg (bolet nr.9)
Peder Jessen Bonde død år 1861
8. Peder Jessen Bonde, Peder Jessen er en søn af boelsmand Jes Hansen og hustru Klara Elisabeth Pedersdatter i Elsmark (bolet nr. 4) og var født år 1777. Hans moder var en datter af Bonde Peder Thomsen i Egen (Hans Frederiksens boel) og igennem hende nedstammede Peder Jessen, uden vist nok selv at vide det, fra Dr. Christen Schytte, en tid livlæge hos Kong Christian d. 5, efter at han først havde været distriktslæge i Ålborg, og var hun langt ude beslægtet med provst Ebbesen i Svenstrup. Peder Jessen var en strunk og smuk karl og friede sig derfor let ind på denne bondegård, da han blev forlovet og år 1800 d. 8. aug. blev g. m. Anna Kirstine Jebsen Bonde, en datter af Hans Jebsen Bonde og blev døbt år 1774 d. 23. feb. Hun var altså 3 år ældre, da Peder Jessen var døbt år. 1777 d. 13. april. Han fik skøde på gården, og fra den tid af kaldes han bestandig Peder Bonde, hvilket navn han også har givet sine børn. År 1807 opføres Peder Jessen Bonde som mand på gården i præstens tiendeliste, men det bemærkes at han tiende er til degnen. Denne tiende blev endnu ydet in natura, men når degnen Bahne Tychsen i høstens tid kom for at tælle og udtage sit korn, gik det næppe så fredeligt af som i formandens tid mellem denne og den gamle Johan Degn. Thi Peder Bonde og Tychsen kunne nok ind imellem hugge løs på hinanden. Peder Bonde var påholdende, Tychsen var pirrelig, hidsig og trættekær, desuden som en ”fattig lus” efter en sulten ”kirkerotte” meget trængende og begærlig. På grund af sin trættekærhed, fattigdom og husets simple, dårlige stil og forfatning, nød Tychsen aldrig agtelse, hvori Johan Johansen altid havde stået til sognet. Disse idelige stridigheder og ubehageligheder gav anledning til en indbyrdes accord. År 1833 står Peder Jessen Bonde atter som mand for gården, og da udgjorde gårdens areal: 58 t 5 7/16 skæpper stort mål. Peder Bonde blev tidlig tolvmand. År 1812 var han kommet ind i denne værdighed. Pastor F. M. Meyer byggede dette år et nyt stuehus til præstegården og indgik år 1812 9 mar den overenskomst med tolvmandskollegiet på sognets vegne, at dette forpligtede sig til at betale præsten 600 rdl og yde de sædvanlig kørsler og hånd og spandtjenester under bygningens opførelse, hvorimod præsten da for denne sum ville lade de 7 fag som sognet herefter skulle holde ved lige, opføres af grundmur. Disse 7 fag er den østlige ende af præstegården. Peder Bonde blev efterhånden en rig mand, til sidst var han den rigeste bonde i Nørreherred. Han var vel nok gået ind til en god gård, havde vel selv medbragt noget fra hjemmet og også fået med konen lidt midler af begynde med, men så sad han også ved gården i alle de dårlige år, da der var forfærdelige lave priser på alle landmandens produkter. Det skal siges til hans ros, at det hovedsalig var ved hans flid og utrættelige arbejdsomhed, at han arbejdede sig op til at blive en rig og velholden mand. Forlangte han meget arbejde af sit folk, var meget tidlig på færde, så skånede han heller ikke sig selv eller sine egne børn, men disse måtte også gå turen godt med. Hertil kom, at han var meget sparsommelig og påholdende, og heri understøttedes han navnlig af den sidste kone der var meget nøjeseende og gerrig. Da han derfor efterhånden havde nået op til en god kapital og årlig kunne indtage betydelige renter, var det ikke så underligt, at formuen i de mange gode år gik betydelig fremad. Han var da heller ikke lidt stolt af sine mange penge, han fortalte ofte, hvor meget han kunne tage ind for enhver time om dagen. En gang spurgte han sin gamle præst: hvor mange penge har De nu Pastor Knudsen! Aa, det ved jeg ikke, min gode Peder Bonde ! ” Jo for ser De, jeg tænker nok, at jeg har 2 skæpper penge i sølv” Ja jeg plejer rigtig nok ikke, at måle mine penge i skæpper, min gode Peder Bonde!” - År 1815 d. 7. juni døde hans hustru bondekonen Anne Kirstine Bonde i Havnbjerg gl. 41 år. Hun var som alle sine søstre en meget brav og agtværdig kone. År 1816 d. 19. april blev boelsmand Peder Jessen Bonde af Havnbjerg g. m. 2. Maren Hansen af Svenstrup, hvor hun var født år 1778 med hende fik han ingen midler, da hun var en fattig tjenestepige, der ikke ejede andet, end hvad hun ved sin sparsommelighed selv havde samlet og erhvervet sig, men han fik i hende en meget dygtig kone, der nok forstod at forøge og bevare husets mo?. År 1834 havde han den stor sorg, at miste den ene af sine sønner, der skulle være arving til Bondegården. Han blev begravet år 1835 3. jan. af provst Ebbesen under Vacancen. Pastor Meyer i Havnbjerg var nemlig afgået ved døden kort i forvejen d. 6. december. Provst Ebbesen var indbudt til begravelsen, og hen på eftermiddagen fik han en del af de tilstedeværende sognemænd forsamlet omkring sig oppe i storstuen, hvor han vidtløftig begyndte at fremsætte og udvikle for dem den plan, som han i den sidste tid gik svanger med”. At nedlægge Havnbjerg sognekald, sælge jordtilliggendet og præstegården og anvende den indvundne kapital til fordel for Nørreherred skolevæsen. Sognepræsten i Svenstrup og Oxbølle skulle skiftevis forrette gudstjenesten i Havnbjerg kirke og derfor oppebære offer og accidenter. Byerne øst for kirken skulle i alle ministerielle forretninger henvende sig til præsten i Svendstrup, de andre vest for kirken til præsten i Oxbølle. Provst Ebbesen havde i mange år haft denne plan for øje, havde des angående indvarslet 1 lovforslag d. 12. dec. til regeringen, han havde også en gang under pastor Meyers sygdom udviklet sagen for ham. Men da pastor Meyer hørte den blev han vred, ytrede ” er De gal” vendte sig om i sengen og tilføjede ”Jeg vil ikke se den Karl”! Han kom nu også frem med sagen ved hans begravelsesgilde for de forsamlede sognemænd for om muligt at vinde dem for sagen. Men da de hørte hvorom talen var, gik de efterhånden alle ud af stuen den ene efter den anden, thi sagen var dem imod. Kun Peder Bonde blev til sidst ene tilbage med provsten, dels ved som vært af høflighed imod sin gæst, dels vel også, fordi Peder Bonde var lidt interesseret for sagen selv. Han håbede måske ved denne lejlighed at kunne få for godt køb den store mark ”Midtmark” og de gamle Haver i skoven, der lå ham meget belejligt, og det var der jo i for sig ikke noget mærkeligt i, thi det ville jo ske på en auktion, og han var jo mand for at byde dem af på en sådan offentlig auktion, da han jo havde penge nok. Der kom imidlertid, hvad godt var, intet ud af det hele. Forslaget døde i sin fødsel, det blev fyndigt og bidende afvist af biskop Tetens, Havnbjerg sognekald blev besvaret, og en ny præst kort efter kaldet. Ved degnekaldets nedlæggelse til fordel for sognets skolevæsen må Peder Bondes tiende in natura allered være blevet fastsat til et bestemt beløb, thi et forslag fra biskop Tetens 1830 angående reguleringen af skolevæsenet for Havnbjerg angivet tienden af Peder Bondes Boel til 5 t. rug 5 t. byg i den fastslåede plan, som blev billiget af skolekommissionen og stadfæstet af direktionen 30. december. 1833 står atter tienden angivet således. Peder Bonde vedblev endnu i en række år at være tolvmand. År 1847 sad han endnu for bolet, men da krigens besværlighed kom år 1848, aftrådte han gården til sin søn og trak sig med sin kone tilbage på aftægt, han havde i forvejen bygget sig et lille pænt aftægtshus ud til gaden i stedet for det gamle, der havde stået på samme plads i mange år. Her henlevede han resten af sine dage i ro. Han var en mand af middelhøjde, noget svær og med temmelig buskede øjenbryn. År 1861 i juni døde Peder Jessen Bonde i Havnbjerg i en alder af 84 år. År 1860 i december døde hans hustru Maren Bonde i en alder af 82 år.
Børn:
1. Hans Jessen Bonde, født år 1802. Han blev bolsmand i Lavensby (Boel nr.1) og fik Bondegården i Havnbjerg.
2. Jes Jessen Bonde, født år 1806. Han var bestemt til arving af Bondegården. År 1832 d. 10. marts blev boelsarving Jes Jessen Bonde gl. 26 år g. m. Maren Christensen af Havnbjerg gl. 22 år. Hun var datter af synsmand Jørgen Christensen og hustru Maren Jørgensen Mai i Havnbjerg i bolet nr 4 og født år 1810. Ægteskabet blev kun af kort varighed, thi allerede år 1834 i dec. døde Jes Jessen Bonde, boelsarving i Havnbjerg gl. 28 år. Hans enke opholdt sig siden hos sine forældre både på bolet og aftægten, boede en del år efter hans død endnu i aftægtet og flyttede til sidst til den yngste datter i Lunden.
Børn:
1. Anne Kirstine Jessen Bonde født år 1832. Hun blev g. m. bolsmand Jørgen Hansen, 2. gang med bolsmand Hans Eriksen Pedersen, begge i Havnbjerg (bolet nr.6)
2. Maren Jessen Bonde, født år 1814. Hun g. m. bolsmand Peder Eriksen Pedersen i Lunden (bolet nr. 3)
9. Hans Jessen Bonde døde år 1885
Hans Jessen Bonde var søn af bolsmand Peder Jessen Bonde og hustru Anne Kirstine Jebsen i Havnbjerg og var født i Bondegården år 1802 d. 18. nov. 1813 3. nov. blev han vaccineret af dr. Balle på Nordborg og 1817 konfirmeret af pastor S.M. Meyer i Havnbjerg. Han stod næstøverst på kirkegulvet og fik i karakter mg. År 1822 d. 23. nov. blev ungkarl Hans Jessen Bonde g. m. pigen Anne Marie Dinesen af Lavensby en datter af bolsmand Christen Martinsen eller Dinesen og hustru Anna Kathrine Jessen i Lavensby (bolet nr. 1), hvor hun var født år 1800. Hans Bonde var den gang kun 20 år gammel, da han med konen fik dette hendes faders Boel. Han kaldtes fra den tid af også ofte Hans Tinnesen, ligesom flere af hans børn benævnedes således, dog kaldes han hyppigst Hans Bonde. Han var en ung gårdmand, men han var hjemmefra vant til at arbejde og til at tage fat, derfor var han også her, hvor ung han var, meget virksom og påpassende. Han begyndte med de dårlige tider, der herskede fra år 1819 til 1828, i den tid gav gården naturligvis ikke meget af sig, det var altid godt, om man kunne klare sig. Det kunne han nu nok, han havde jo altid en god støtte i sin fader. Fra år 1830 dagedes tiden altid mere og mere, han fulgte nu med, indførte brak og mærgling, dyrkede Raps, som gav et godt udbytte og var i god pris, foretog flere forbedringer og avancerede således med tiden godt fremad. Han blev tidligt tolvmand, som han vedblev at være en række af år og år 1839 blev han tillige ved Johan Otzens afgang skoleforstander. I denne sidste egenskab fik han en del bryderier, da der år 1841 blev bygget et nyt skolehus. Skolekommissionen, da der bestod af præsten J. Knudsen, tolvm. Peder Hansen i Havnbjerg, tolv Lauritz Hansen Elsmark, tolm. Hans Bonde i Lavensby, bolsm. Jørgen Jakobsen i Lunden og bolsm. Andreas Christensen Dam i Brandsbølle var kommen overens om, at den nye skolebygning kunne opføres for en sum af omkring 850 rdl, den kom til at koste 843 Rdl. 19 ½ sk, og havde bestemt, at den ligesom det tidligere skolehus skulle ligge med siden ud mod vejen, men lidt længere tilbage med en lille have foran. Dette ville tage sig smukkere ud, og læreren kunne fra sin stue holde udkig og opsyn med børnene i frikvarteret, og når de kom til skole, ligesom han også bedre kunne iagttage tiden om søndagen, når folk gik i kirke. Overslag og tegninger var henlagt til alm. eftersyn og påtale i den lovbefalede tid, og da ingen indvendinger skete blev det hele indsendt til Direktionens approbation. Men først nogen tid efter begyndte flere at røre sig og være stemt for at bygningen hellere måtte ligge med siden imod haven og enden ud imod vejen. Huset var på denne måde ikke så meget udsat for de barske østen – og vestenvinde. Taget vilde kunne ligge længere, læreren om vinteren nyde mere godt af solen når værelserne kom til at ligge mod syd, og man fik lettere adgang til haven. Her talede nytten og bekvemmeligheden for, hist skønheden, og et vågent øje med børnene. Derfor kom en dag 10-12 af sognets gårdmænd, der iblandt Peder Bonde af Havnbjerg, Jørgen Jessen af Brandsbølle med de 2 af skoleforstanderne Jørgen Jakobsen og Andreas Dam til præsten for at forsøge på, om sagen ikke endnu kunne gøres om. Han holdt sig til, at alt jo havde ligget til eftersyn sin fulde tid, at da skulle de have påtalt det, og at det nu var indsendt til stadfæstelse. Det var på en måde at stå til skamme, om de nu skulle have det tilbage og gøre det hele om. Den gamle præst var af den gamle skole noget heftig, og så blev striden til sidst lidt bitter. Han kunne jo også henholde sig til, at de 3 andre skoleforstandere var fuldt enige med ham, og at det ikke heller var alle sognebørn mening. Imidlertid henvendte de sig til provsten, og sagen blev forandret således, som de ønskede det. Det gav dog anledning til at Peder Hansen og Laurits Hansen toge deres afsked. De ville ikke længere vedblive, når det, hvad de på lovlig vis havde vedtaget, således bagefter kunne kuldkastes. Hans Bonde, som også holdt på den oprindelige plan måtte vist nok også i denne tid døje en del modsigelser og skoses, skønt det jo var nærmest i Brandsbølle, hvor der var rørt ved denne sag. Det var jo et lille uvejr, som pludselig var blæst op til storm, men denne lagde sig snart igen og det dagedes påny med godt vejr, thi den gamle præst havde alt for mange gode sider, de blev anerkendte, og derfor var alt for mange hæderlige, og agtværdige folk iblandt sognebeboerne, så at dette ikke ret længe kunne gøre skår i det gode forhold mellem præsten og menigheden. Hans Bonde tog ikke sin afsked ved denne lejlighed, han var en yngre mand, og han tog sagen med ro, hvad der var det fornuftigste. Han havde et sjældent roligt gemyt, lod sig ikke let forlede til hidsighed, i hvilken henseende følgende lille pudsige kan tjene til eksempel. Da han engang var tilstede i Lavensby kro med sine mange fætre, Thøre Christens Sønner i Havnbjerg, og de var blevet uenige om noget, hvorom der blev talt, blev disse til sidst lidt hidsige og gav ham hver en dask på ryggen, men han ytrede ganske roligt: ”Nå! Nå! Små slag, Karle. Små slag Karle.” År 1847 var han endnu i Lavensby, men da krigen udbrød år 1848, aftrådte hans fader ham Bondegården i Havnbjerg, da han efter sin broders død var den rette og nærmeste arving. Han flyttede da nu til Havnbjerg og lod gården i Lavensby bestyre ved en af sine sønner. Hans kone, der var en vakker og fornuftig kone døde allerede år 1851 i dec i en alder af 51 år. Efter hendes død forblev han enkemand og havde en gammel pige Anna Hansen Skræder af Lavensby til husholderske. For hendes lange tjeneste i hans hus lønnede han hende på en honnet måde, idet han ikke blot tilskrev hende efter sin død et slags aftægt, men også hensatte en kapital, bestemt for hende, hvoraf hun kunne nyde en årlig rente, foruden hvad han ellers gav hende. Hans Bonde var en rig mand og arvede ved faderens død endnu betydeligere midler, han kunne derfor godt anses for den rigeste gårdmand i Nørreherred på sin tid. Efter faderens død byggede han derfor Bondegården op af ny, gården, som tidlige lå lidt længere tilbage med indkørsel gennem en port blev nu forandret, han byggede nu et smukt stuehus op imod gaden, hvor Peder Bondes aftægtshus havde ligget. Ladebygningen kom til at ligge bagved, omtrent hvor den gamle gårdsplads havde været, og en smuk indkørsel blev anlagt, og før end han aftrådte bolet i Lavensby, byggede han også på det og satte det smukt i stand. Han jo også gode råd til at gøre det. Hans Bonde var en meget stor og svær mand, meget fyldig og med en dobbelt hage, der ikke vansirede ham, thi han var i grunden en køn gammel mand, der holdt sig godt, og med et gemytligt jovialt ansigt. Han var også altid meget gemytlig og livlig på sin vis. Han var med al sin rigdom slet ikke storagtig, ikke heller som faderen påholdende og nøjeregnende, han var tjenstvillig og gjorde ved lejlighed gerne småfolk en tjeneste. Han havde også lyst til at rejse og se sig lidt om. Han var et par gange i København og en gang i Sverige, han sparede da ikke på rejsen, men ville gerne lidt flot og pænt af sted. Han ville leve godt, hvad man ikke kun fortænke ham i, thi han havde gode råd til det. Det er et bevis for at han ikke var gerrig, hvad der måske kunne være dem, der ville beskylde ham for. Der var noget godmodigt ved manden, hvilket hos de fleste, han kom i berøring med havde noget vindende ved sig. Som dansksindet blev han i en del år bestemt med det tillidshverv at være valgt som valgmand til at vælge et mandat til den preussiske Landdag for 2. valgkreds. Valget blev altid afholdt på Gråsten. Med de andre måtte han tit gøre en tur derhen, når der skulle afholdes valg. Da han her en gang ved først at indtage et måltid på Gæstgivergården ikke tog tiden nøje i agt, men kom op i lokalet, da valget var sluttet, og derfor ikke kunne komme til at afgive sin stemme, ytrede han på sin naturlige joviale måde” Ja det er vel nok sidste gang, jeg kommer her, så landråd v. Leventzau noget skævt til ham. Denne troede vist nok, at han dermed ville sige: Det bliver vel sidste gang, da vi nok snart bliver danske. Men det var naturligvis ikke Hans Bondes mening, han ytrede dette i hele sin naturlighed, han mente, at han selv blev gammel, og at en anden kunne gøre den lange tur. Anno 1876 gik Hans Bonde på aftægt, som han havde indrettet i den ene ende af stuehuset, da han byggede. Han døde Anno 1884 22 jan i en alder af 81 år 2 mdr. Hans gamle husholderske Anne Rasmusses døde anno 1885 11 feb i en alder af 75 ¾ år.
Børn:
1. Christen Hansen Jessen Bonde, født 1823 i Lavensby. Han var en flink dreng i skolen, hvor han sad øverst det sidste år. Han blev konfirmeret 1839. Han var med i krigen 1848-1850, da han stod ved 10 bataillion. Efter krigen bestyrede han i flere år sin faders boel. Han var et stille og rart ungt menneske, men han var meget svagelig, og blev til sidst lidt folkesky og sær i hovedet. Han døde ugift.
2. Peter Jessen Bonde, født 1827. Han fik bondegården i Havnbjerg.
3. Hans Jessen Bonde, født 1831, blev konfirmeret 1846. Han var en smuk ung karl, men døde allere 1851 i en alder af 20 år.
4. Jes Hansen Jessen Bonde født år 1834. Han fik Boelet i Lauensby.
10. Peter Hansen Jessen Bonde, er en søn af formanden Hans Jessen Bonde og Hustru Anne Marie Dinesen og er født i år 1827 i Lauensby. Han blev konfirmeret i 1842. Medens han var barn led han en del af dårlige øjne, der tit bleve slemt røde. Ligesom sin ældste broder blev han mest i denne tid kaldet Peder Tinesen efter moderen. Senere kom navnet Peder Bonde mere og mere i gang. Da hans ældste broder var svagelig og ikke egnede sig til at overtage gården tilfaldt Bondegården ham hvorimod hans broder Jes fik bolet i Lauensby. År 1876 d. 1. april tog han imod Bondegården. Da hans Moder var min slægt var vi altså lidt i familie, det vil sige vi var børnebørn af næstsøskendebørn og igennem hans faders farmoder Klara Elisabeth Pedersdatter i Elsmark ere vi også beslægtede, men dette slægtskab er endnu langt længere ude. År 1861 blev han gift med Maren Thomsen som er datter af Boelsmand Peter Thomsen og hustru Anne Catherine Christensen i Elsmark ( Bolet nr. 1). Den Degnetiende som hæfter på Bondegården, blev ifølge proces fastsat til en tyvendedel af alt korn som avledes på Bondegårdens jord. Denne ydelse er nu ansat til et vist et beløb og år 1884 d. 5 juni afløst ved Rentebanken med 153 mk årligt i 56 1/12 år. Peter Jessen Bonde og Kone ere skikkelige og brave folk, der mest holder sig stille i hjemmet og passer deres hus og gårds drift.
År 1861 14 sep trolovet og gift i Oktober.
Børn:
1. Anne Marie Jessen Bonde født år 1868 d. 15 juni. Hun blev gift med Boelsmand Rasmus Rasmussen i Havnbjerg ( Boel nr. 11)
2. Anne Kathrine Jessen Bonde født år 1870 d. 21 marts. Hun døde på det akademiske sygehus i Kiel År 1887 d. 21 jan. Og blev begravet på Havnbjerg Kirkegård den 26 jan.
3. Christine Helene Jessen Bonde født år 1872 d. 7 marts. Hun døde år 1883 d. 13 april.
4. Hans Jessen Bonde født år 1875 d. 15 jan. Han døde samme år d. 11 juni
5. Hans Jessen Bonde født år 1876 d. 4 april. Han døde samme år d. 26 april.
6. Thyra Margaretha Jessen Bonde født år 1877 d. 21 juni.
7. Helena Auguste Jessen Bonde født år 1880 d. 4 juni
8. Christine Helene Jessen Bonde født år 1885 d. 4 nov.
På spindesiden har slægten også holdt sig på dette boel siden år 1606. Peder Jessen Bonde kan sige tipoldefaders tipoldemoder til Karen Jebbes, der døde år 1611 på denne gård.
|
