2k. Herregården Nygaard Renskrevet af Erik Poulsen 2004
Herregaarden Nygaard.
Nygaard oprettet A: 1622-49
Medens Hjortholm allerede er anlagt før A:1621, er Nygaard derimod først anlagt efter denne tid. Den nævnes ikke i Hertug Hans d. Yngres testamente, som er fra dette Aar. A: 1649 er den derimod til og benævnes da baade ”Nyehoff og Newhoff. Dens navn viser ogsaa hen paa, at den er yngre end Hjortholm. Se XII 196-97. Neuhoff kan altsaa ikke være anlagt af Hertug Hans d. Yngre skøndt det anlages tidligt, se IX 158, men må være oprettet enten af Hertug Alexander eller hans søn Hertug Christian til Sønderborg. A: 1627 nævnes ”Neuhoff.“ se IX 248.
Nygaard tilfalder kongen A:1667.
A: 1667 gik Hertug Christian Adolf til Sønderborg concurs. Paa grund af de store skatterestancer og anden gæld til kronen, lagde kong Frederik 3 beslag paa hele det sønderborgske fyrstendømme, og derved blev Sandbjerg, Ladegaarden, Rønhave, Maibøllegaard, Gammelgaard, Keinæsgaard, Nygaard og Hjortholm med underliggende bøndergods kongeligt. Nygaard vedblev saaledes lige indtil udparceleringen A:1765 at være kronens umiddelbare eiendom, fra denne tid af gik den over i privat eie. XII 231.
Den var kun en meierigaard.
Da den er saa sent anlagt, finder man her ikke spor af grave; thi den har aldrig været beboet af herskab, men er fra først af kun oprettet som en meierigaard. Derfor har den ligesom Hjortholm kun haft en forpagterbolig og hollænderibygning foruden de øvrige stalde og ladebygninger. Den nuværende bygning er endnu en rest af den gamle forpagterbolig, hvilket kan ses paa de store røde muursteen. I tidligere tid gik veien ligesom ved Hjortholm over gaardspladsen lige forbi vaaningshuset, siden er den bleven flyttet udenom gaarden af de senere eiere. Af de øvrige bygninger findes ikke længere spor, blot skal en deel af den nordlige langlade paa Hjortholm være kommet fra Nygaard i Joh. Brandts tid.
Den laa i den østlige udkant.
Betragter man dens beliggenhed maa det forundre, at den ligger lige i en udkant af sine tidligere marker; thi det saakaldte Høikobbel tilhørte Keinæsgaard, men grunden dertil kan kun søges i hensyn til dens underliggende bønder, som laae paa den modsatte side af vandet paa Als: Skovby, Fjelby og Viby, hvis bønder altsaa for at komme til Nygaard i hoveriarbejde maatte kjøre igennem Keinæsgaards marker.
Gaardens areal.
Gaarden udgjorde et areal af 1106 1/2 tønder a 192 roder, der var liigt med 885 tønder a 240 roder eller 817 skattetønder a 260 roder og 664 tønder efter det store maal til 320 rode tønder. Den havde følgende marker eller kobler: 1. ”Bygehoved” længst imod vest op mod Hjortholms Kongenshoved. Denne mark har vist navn af, at den tidligere maa have staaet en bøgeskov her; endnu A:1649 findes her og i den følgende mark megen skov. 2. ”Nørrekobbel” langs med den nordlige strand, adskilt fra det foregaaende ved Gaasevig, en lille bugt fra Høruphav. Det strakte sig hen til det til Keinæsgaard hørende Høikobbel. 3. ”Holmkobbel”, syd for N.2 og 4. ”Sønderkobbel” langs med den sydlige strand, vistnok en af de mindst frugtbare marker. 5. ”Lillekobbel” og 6 ”Bredsteen” op imod Østerby. Den sidste mark skal have sit navn af de mange kæmpehøie med de store og brede steen, som fandtes her i gamle dage.
Godsets aarlige indtægt A:1746:65.
Efter en gennemsnitsberegning indbragte gaardens aarligt fra A:1746:65 .. 1247 rdl 44 sk cour., men herfra medgik omtrent aarligt til bygningernes vedligeholdelse 30 rdl, altsaa var indtægt af det hele gods 1217 rdl 44 sk. cour.
Hoveri til gaarden indtil A:1765.
Indtil A:1765 maatte bønderne fra de 3 byer i Lysabild Sogn forrette hoveri paa Nygaard, ligesom bønderne paa Keinæs gjorde hovtjeneste til Hjortholm.
En tidligere forpagter, ritmester Wolf Rathlow nødte bønderne ved vilkaarlig tjeneste og arbejde til at klage.
Forpagter Wolf Rathlow.
Ved hertug Ernst Günthers medvirkning kom denne strid til forlig, saa at bønderne skulle betale 14 rdl. tjenestepenge, pløie dage, høste 3 dage korn og 1 dag græs, kjøre gødning og andet kørselsarbejde. Denne bestemmelse bestod indtil A:1740. A:1676 meddeilte hertug Ernst Günther som landsgouveneur den 6 marts syns- og sandemændene den besked, at de imod en aarlig betaling af 12 rdl. tjenestepenge ikke skulde besværes med videre hovtjeneste, naar undtoges kjørsler og anden tjeneste for den høie øvrighed ( Lüders historische Darstellung und Rechts Prüfung, S. 6). Skjøndt der ikke siges paa hvilken gaard Wolf Ratlow var, men der tales i almindelighed om Sønderborg Amt, maa man antage Hjortholm, hvilket berettes andre steder XII 199. 233. Dette skete kort efter amtets overgang til kronen 1667.
A: 1733 og 34 opstod strid med bønderne under Keinæsgaards og ”Neuenhofs” lehn angaaende ydelse af senge til gaarden og en lille leverance under navn af ”fogedens hø og byg”. Da de vedvarende vægrede sig at yde det forlangte, blev der anstillet undersøgelse A:1734 d. 6.9, hvoraf fremgik, at sengenes ydelse var en pligt, men den øvrige leverance blot frivillig og imod godtgørelse. 3 bønder fra Keinæsgaards lehn bevidnede, at de til denne gaard havde ydet som pligt 7 senge, det øvrige var frivilligt. 4 bønder fra ”Neuenhofs” lehn bevidnede, at de tidligere kun vare forpligtet til at yde 3 senge, men siden A:1731 var der imod al ret endnu paalagt dem 2 senge. Den øvrige ydelse til fogeden var blot frivillig. Sønderborg Amthuus fandt bøndernes vægring berettiget ( Lüders historische Darstellung S 9-10).
De høieste fæstepenge paa godserne Nygaard og Hjortholm vare 18 rdl. kroner eller 19 rdl 6 sk. Lybsk af et boel og 3 kroner af et kaad. Til Hjortholm hørte mange jorder; hoveriet var derfor trykkende, thi der vare kun faa og daarlige undergivne. (Lüders Darstellung S 15-69).
A: 1739 blev det ubestemte hoveri bedre reguleret. Arbejdet i høst- og pløietiden blev ansat til by?? en tønde havreland. Tiden, naar de skulle møde og holde op, blev nøiere fastsat.
Nygaard pantsat A:1664.
I den sidste tid under de sønderborgske hertuger var Nygaard, indtil A: 1667 da kongen atter på grund af gæld bragte den tilbage under kronen. Saaledes var den først pantsat til Heinrich Reimers, derefter til Otto Brammers arvinger og til sidst til fru Anna Petersen XII 199.
Efter at den var bleven kongelig blev den forvaltet eller bortforpagtet til saakaldte pensionærer eller forpagtere, der foruden gaardens avling ogsaa fik godsets naturalydelser. Af saadanne kjendes:
1. Pens. Hans Poulsen A: 1680:1690
Han kaldes kongelig husfoged og duggreve og findes ifølge Keinæs Kirkebog A: 1682-84 som pensionair paa ”Neuhoff”, men har vistnok i det mindste været her A: 1689:90, om ikke maaske lige fra den tid, gaarden gik over til kronen. Endnu A: 1687 kaldes han ”kongelig husfoged og diggreve” og A:1689 Hans Huusfoged. A:1690 kom han til Gammelgaard, hvor han forblev indtil sin død A: 1711. A:1707 levede han endnu. A:1703 skjænkede han en smuk, forgyldt sølvkande til Ketting Kirke. Hans hustru Anna Maria Poulsen levede endnu A:1707. Deres børn var følgende: XI 129:179.
1. Nikolaus Poulsen, pensionair paa Keinæsgaard fra A: 1700:05 og paa Gammelgaard fra A:1705:19. A:1719 var han hertuglig, augustenborgsk oberinspeteur og kjøbte A:1825 de 3 godser: Ballegaard, Skovbøllegaard og Bøgeskov i Sundeved for 40.000 rdl cour. XI 180 XII 37.
2. Peter Poulsen, hertuglig, amtsforvalter paa Nordborg fra 1693:1708. A: 1709 boede han paa sin gaard ”Østrupgaard” i Jylland. IX 113.
3. Anna Poulsen gift med hr. Johan Bugislau Brandt, præst i Igen (A:1679:1743). Hun døde A:1734. 15 børn.
4. Anne Marie Poulsen gift med hr. Nicolai Lorentzen, præst i Lysabild (A:1700:30). Død A:1741 gl. 55 aar.
5. Dorothea. A:1784 døde hr. Hans Poulsens, pens. paa ”Neuhoff” hans datter Dorothea gl. 9 aar.
6. A:1682 døde Hans Poulsens, pens. paa ”Neuhoff” hans søn Frederik gl. 4 aar. (Keinæs Kirkebog)
2. Pens. Hans Jacobsen A: 1697:1711.
A: 1696:1711 nævnes Sr. Hans Jacobsen som pensionair eller forpagter paa Nygaard. A: 1705 d. 23.7 døde fru Sophie, Hans Jacobsens hustru paa Nygaard gl. 63 aar. A:1711 nævnes atter hans hustru og datter (Keinæs Kirkebog).
3. Pens. Christian Kaadt A:1717
A: 1717 nævnes Sr. Christian Kaadt eller Kaht som pensionair paa Nygaard. A:1709:11 er han kongelig pensionair paa Rønhave. Hans hustru, fru Maria Kaht nævnes som forvalterske A:1710:17. XII 48-50. Fra mai A:1723:34 forpagtede Christian Kaadt gården Ladegaarden ved Sønderborg (Lüders historische Darstellung und Rechts Prüfung S.9)
4. Pens. Boy Hansen A: 1727:27.
A: 1726:27 er Boy Hansen forpagter paa Nygaard. A:1725 er han bleven gift med Christine Margrethe Brodersen, en datter af forpagter Jørgen Brodersen paa Keinæsgaard. A:1729 er han paa Østerholm og A:1737 forpagter paa Maibøllegaard, hvilken han A:1742 fik i arveforpagtning, imod at han selv skulde lade de i gaården ødelagte bygninger gjenopføre. XII 47.39.48
5. Pens. Klaus Mohr A: 1736:46
A: 1736:46 findes Sr. Klaus Mohr som kongelig pensionair paa Nygaard. Han var vistnok en søn af Hans Mohr i Sønderborg. Han dyrkede meget humle XII 48.56. En søn af ham er maaske den Peter Nicolai Mohr, der fra A:1762:68 eiede herredsfogedens gaard i Dynneved, hvor nu boelsmand Nik Adolf Møller bor.
6. Forvalter Davis Steenløs A:1747:55
A:1747:57 er hr. David Steenløs forvalter paa Nygaard XII 48.57. A: 1753 d. 30.10 døde madam. Anna Steenløs, hr. forvalterens kjæreste paa Nygaard gl. 25 aar 7 måneder 9 dage. A:1758 nævnes endnu madam Steenløs paa Nygaard, der altsaa maa være hans anden kone ( Keinæs gl. Kirkebog). A:1760:67 var han forvalter paa Meelsgaard, hvilken gaard han købte A:1767 ved udparceleringen, men atter solgte A:1768 og forbeholdt sig en anden parcel Steensgaard, hvor A:1783 d. 28.10 David Christian Steenløs, forhen forpagter paa Meelsgaard, men sig nu paa Steengaard opholdende, døde 65 aar gammel. Hans hustru Regetha Sophie Magdalene døde A:1768 d. 20.6 gl. 34 aar. IX 87. Ved denne tid nævnes også hr. Christian August Böhme paa Nygaard.
7. Madam Richelsen A: 1759:65
A: 1759:65 findes madam Richelsen som forpagterske paa Nygaard. A:1763 omtales forpagterenken paa Nygaard. A:1760 d. 20.10 døde Sr. Peder Taysen paa Nygaard, men begravet i Ringenæs gl. 30 aar. A:1759 findes han ogsaa her. A:1761 findes Richel Nissen paa Nygaard. A:1763 omtales Richel Richelsen (XII 48 Keinæs gl. kirkebog ).
Hollændere paa gaarden. A:1696:1747.
A: 1696:1702 findes Johan Hollænder paa Nygaard. A:1705:06 Rasmus Hansen Hollænder.
A: 1705:07 Peder Stephensen, han kaldes både hollænder og foged paa Nygaard. A:1705 i september døde hans søn August Wilhelm gl. 3 aar. A: 1717 Hans Hollænder paa Nygaaard. A:1724 døde Carsten Jensen Hollænder paa Nygaard gl. 50 aar. A:1747 Christian Hollænder paa Nygaard. ( XII 48 Keinæs gl. Kirkebog )
Fogeder paa Nygaard A:1701:46.
A:1701 er Hans Jensen Foged paa Nygaard. A:1701:04 Hans Erdmann Foged paa Nygaard. A:1705:07 Peter Stephansen Foged. A:1707:09 Peder Pedersen Foged paa Nygaard. XII 48. A:1735:46 Hans Foged paa Nygaard. XII 48 A:1713:23 Christen Foged paa Nygaard. A:1719 Peder Kaad Foged paa Nygaard.
Nygaard – solgt A: 1765
A:1765 besluttede regeringen at sælge Nygaard ligesom Hjortholm. Den bestod af 1106 ½ tønder havreland, hvoraf der indeeltes 23 parceller, de fleste paa 15:16 tønder, men nogle derover indtil et areal paa 75 tønder. For en saadan parcel blev der budt en aarlig kanon fra 5 rdl. indtil 254 rdl. 8 kaadnere i Østerby fik ogsaa af denne gaard til deres steder et areal af 47 ½ tønder land.
Indtil gaardens salg udgjorde den aarlige indtægt 1217 rdl. 44 sk. Nu udgjorde efter salget den fulde aarlige kanon 1713 rdl. 28 sk. Tjenestepenge af de hidtil hoveripligtige boelsmænd og kaadnere, hvoraf de første skulle betale hver 4 rdl aarligt og de sidste 12 sk, ialt 135 rdl. 36 sk. Den aarlige kanon af 8 inderster i Østerby 103 rdl. 28 sk. Ved salget af bygningerne 1264 rdl. 24 sk., hvoraf den aarlige rente beregnes til 50 rdl. 8 sk., altsaa vandtes ved salget aarligt 786 rdl. 8 sk. (Kamph. Beschr. der königl. Domaineng. in Schl. Holstein 1787 S 30-31).
|
