§ 7. Stamf. for famil. Knudsen Johan Henrik Farver Familienavnet Knudsen er ikke ret gammelt, det er som så mange andre navne i borgerstanden først bleven et fast stamnavn i begyndelsen af forrige århundrede. Enkelte andre linier af samme fædrene stamme beholdt navnet Johansen. Stamfaderen kalder sig altid tillige Farber eller Ferber, men det er måske ikke hans familienavn, men blot et navn han har givet sig efter sin håndtering, da han var farver af profession. Dog førte flere af sønnerne dette navn, men hvorvidt deres afkom har bevaret dette navn, ved jeg ikke, da den er mig ubekendt.
Dog har navnet Farber eller Ferber også været brugt af andre familier, uden at de har siddet i denne næringsvej, men i reglen stammer sådanne personer vel nok fra først af fra en farver. Således skænkede en skrædder Andreas Ferber 1449 til Archidinkonatet i Krempe i Holsten 480 mk Lybsk., og ligeledes 28 morgenland til præstekaldet i samme by. (Her følger en henvisning til et arkiv, som jeg ikke kan læse). 1667 døde Johan Farber som præst i Egebæk ved Flensborg (Jensens Stat. d. Herzogthum Schlesvig). 1775 nævnes en legationsråd Farber i København. Heraf ses det at navnet også har været et stam- eller familienavn, thi ingen af disse mænd var farvere.
Johan Henrik Farber
Johan Henrik Farber 1697-1721, vor fælles stamfar. Henrik er vel kun en forklaring for Henriksen, så at hans far måske har heddet Henrik. Dette bruges endnu ofte, Jens Jørgens, Jens Jørgensen, og havde folk et fast familienavn, optoge de ofte selv uden at være døbt dermed faderens fornavn og føjede det til deres eget navn; således Johan Brandt, en søn af Frederik Brandt, kaldte sig da Johan Frederik Brandt. Når og hvor han er født, vides ikke, dog er han formodentlig ikke født i bondestanden, men snarere i en by eller af borgerlige forældre, da han skriver på tysk, breve til sin søn. På denne måde kunne han jo også stamme fra den tyske del af Hertugdømmet Slesvig eller Holsten, dog kan han godt være fra Sønderborg eller være en præste- eller degnesøn fra landet her på øen; thi slige folk var jo dengang langt mere tilbøjelige til at bruge det tyske end nu til dags. Fik de en smule uddannelse, gik den for det meste i denne retning. Han boede i Egenmølle på det sted, som senere har tilhørt familien Krogh, og her drev han farveri. 1694 har dette sted endnu ingen stolestade i Egen kirke, rimeligvis af den grund, fordi stedet endnu ikke var oprettet. Det er måske først bleven oprettet 1697; thi dette årstal fandtes over døren til det gamle hus, der blev nedrevet 1834, da der blev bygget et nyt hus. Han er vistnok da først dette år flyttet til Egenmølle, og har fået privilegium på at drive farveri, der blev arveligt på stedet. Dog har så allerede været gift og haft børn, førend han kom til sognet. Før 1697 findes der ikke spor af ham her eller i nabosogne, derimod nævnes han ofte efter dette år i Egenmølle. 1699 d. 23. april stod Johan Farber tilligemed forster Johan Hulsebrich fadder til Jakob Pedersens søn i Hundslev, Johan. 1706 holdt Johan Farvers hustru i Egenmølle, gartner, Adam Kønigs datter af Lillemølle, Sophie Margaretha over dåben i Notmark kirke. Faddere: Jakob Gartner og Hans Bugvaldts hustru af Lillemølle. 1707 stod Johan Farver fadder til bolsmand i Hundslev Hans Hansen på Højen hans søn, Hans, der blev båren over dåben af vandmølleren, Hans Christensen. 1708 blev Hans Møllers søn i Lillemølle døbt, der blev holden over dåben af Peder Hansen Vogt på Rumohrsgaard. Faddere: Johan Farver og Hans Bugvaldts hustru. 1709 holdt Johan Farvers hustru, Hans Møllers datter af Lillemølle, Anne Marie over dåben. Det døde samme dag. 1714 holdt hun Jeb Fodsvends datter af Almsted, Anne Marie over dåben i Notmark kirke Man ser heraf, at de have holdt megen omgang med familierne i Lillemølle. ( Notmark kirkebog ).
Hans svend står åbenbar skrifte 1711.
1711 d. 15. søndag efter trin. stod hans farversvend, Mads Christensen åbenbar skrifte i Egen kirke, hvorfor betaltes 4 mk Lybsk. (Egen præstearkiv) Det må have været for utugt.
1716 d. 18. juli har Johan Hinrich Ferber og Jørgen Pedersen Dreier af Ketting som tilstedeværende vidne medunderskrevet det mellem Peter Hansen Vogt og hans hustru Ingeborg Steffens Datter Kræmer, i Ketting kro oprettede testamente, hvoraf altså ses, at han har været en god ven og bekendt af denne mand. Han er død mellem 1721-34. 1718 må han vistnok have overladt stedet til sin ældste søn Andreas Johansen, der blev gift dette år. Johan Henrik Ferber levede endnu 1721, nævnes død før 1734. Hans hustru Anne Marie Ferbers, har 1737 været til stede ved det skifte, som hendes sønnekone, Ingeborg Peters datter i Ketting holdt med sin søn Johan Johansen, og har underskrevet det tilligemed sin søn Andreas Johansen. Fra 1735-47 har ”die alte Farberin” årlig givet præsten Peter Brandt i Guderup 8 sk. Lybsk., da hun måske er bleven betjent med den hellige nadver hjemme i huset ( Egen præstearkiv). 1747 døde Anne Marie, sal. Johan Farvers enke ved Egenmølle, 81 år gl. og blev begravet søndag septugesima d. 31. jan. (Egen kirkebog). Præsten fik i offer ved hendes begravelse 24 mk lybsk. Hun var altså f. 1666. De havde en muret åben begravelse på Egen kirkegård, som blev tilkastet i pastor Ahlmanns tid
Børn:
1. Andreas Johannes Ferber, f. 1693. Han blev farver i Egenmølle.
2. Knud Johansen, f. 1696. Han blev kromand i Ketting.
3. Henrik Johansen Ferber. Han blev farver i Ærøskøbing, hvor han findes år 1733 ifølge en fortegnelse over stolestaderne i Ærøskøbing kirke. 1726 var han med til sin broders bryllup i Ketting, og skænkede en sølvske, hvorpå læses ”Henrik Johansen Ferber 1726”.
4. Johan Gotfred Johansen. Han blev slagter i Ketting.
5. Peter Johansen Ferber. Han blev organist og stadsmusikant i byen Frederikshald i Norge. Dette ses af en gammel bog, som han har skænket sin brorsøn Johan Johansen, degn i Havnbjerg. Han levede endnu 1739 og 1750.
Familien Johansen i Egenmølle.
Andreas Johansen Ferber i Egenmølle, død 1753, den ældste af den gamle Johan Henrik Ferbers sønner, f. 1693, altså førend hans forældre flyttede til Egenmølle. Da han var konfirmeret, må han være bleven sat i familien, og da han havde udstået sin læretid skænkede hans far ham 50. rigsdaler Cour., vistnok at han derfor skulle rejse som svend. Han er formodentlig kommet hjem 1718 ved pinsedags tider, da provsten Hr. Johannes Brandt skriver i sin indtægtsbog, at Johannes Ferber har på 2. søndag efter trin. skænket han 2 rigsdaler. Dette plejede folk i de tider gerne at gøre, når de vendte tilbage til hjemmet efter en længere rejse, dels som en erkendtligheds gave for en lykkelig rejses udfald, dels som et offer, de stod tilbage med. 1718 på 16. søndag efter trin. d. 2. okt. holdt han bryllup i Egenmølle med Anne Marie Hans datter af Ketting. Hun var en datter af degnen, Hans Philip i Ketting og hustru Ellen Steffens datter Kræmer, og døbt 1692 d. 25. sept. Han har da rimeligvis ved denne tid overtaget sin fars sted. Han benævnes i almindelighed Andreas Farver i Egenmølle og synes at have været en ret velstående mand.
Han får stolestade i Egen kirke 1729.
Da dette sted i Egenmølle, først er bleven oprettet 1697, havde det i begyndelsen intet stolestade i Egen kirke. Dette føltes som en mangel. Derfor samtykkede skovrideren på Nygaard monsiuer, Wolf 1729 i de 12 mænds nærværelse i, at Andreas Farvers omsonst må have, den anden stade i den 3. stol bag kirkedøren, der 1720 blev lagt til Nygaard
af den årsag, at hans hustru fik en stol op……. I kirken udi koret. Anno 1729 blev en ny stol bygt i ……. Koret.
( her er der en del jeg ikke kan læse, måske med en bedre kopi. Hilsen Astrid )
1737 var han tillige med sin mor og søskende tilstede i Ketting, da Ingeborg Peters datter skiftede med sin søn, Johan Johansen af første ægteskab. ( gamle dokumenter ). 1753 d. 23. sept. døde Andreas Johansen Farver i Egenmølle, begravet d. 28. sept.. Han var født 1693 d. 22. juli (Egen kirkebog) . Dette bestyrkes i, at han ikke er født her i sognet. Thi ved udensogns folk har præsten således tit tilføjet ved deres død, hvornår de var født. 1770 døde Anne Marie, sal. Andreas Johansen Farvers enke, 83½ år gl. og blev begravet fredagen efter 1. søndag efter påske d. 19. april, offer 30 mk Lybsk. (Egen kirkebog og præstearkiv). Hun må have været formuende og skænkede af sine midler 1 legat på 100 rigsdaler Cour., hvoraf renten årlig, skulle anvendes til fattige børn for undervisning. Denne kapital blev 1776 ved hendes død indlemmet blandt kirkens midler, og da der ingen fundats fandtes, forfattede kirkesessionen d. 19. feb. 1777 en sådan i overensstemmende med hendes vilje, hvortil hendes dattersøn og eneste arving hr. Peter Lorentzen gav sit samtykke, men fundatsen var endnu ikke konfirmeret 1805 ( indberetning af provst Fangel for året 1805).
Børn:
1. Elisabeth Charlotte Johansen, f. 1719. Hun fik stedet.
2. Hans Philip Johansen, f. 1721 d. 12. sept. 1745 nævnes han som fadder til forpagter Thomsen Syndemanns barn på Augustenborg. Han døde 1749 d. 21. maj og begravet 28. maj, 27½ år gl. (Egen kirkebog )
3. Helena Anders datter, formodes ligeledes at være deres barn. 1758 dom reminiscere døbes første barn, Henrik i Egen kirke, Iver Lorentzens og Helena Anders datters søn. Hr. Martin Cruckow præst i Nordborg sammenviede dem 1749 Mikkelsdag. Denne fader var hr. Lorentz søn af Snogbæk i Sundeved siden præst i Jylland ……. (Egen kirkebog). Hr. Lorentz Nielsen var fra 1701-14 residerende kapellan i Broager og fra 1714-31 præst i Sottrup på Sundeved. Han var g. m. Sophie Hedvig. De havde en søn Ivar Nikolai Lorentzen, f. i Broager før 1714, student fra Kiel, blev 1737 d. 2. aug. kaldet til præst for Tvis menighed i Ribe stift og 1739 d. 25. sept. forflyttet til Staby og Madum i samme stift, hvor han døde 1749 d. 28. april. Han var g. m. Kirsten Margaretha Peders Datter, med hvem han havde 9 børn (Jensen Statestik des herzogthum Schleswig og Wibergs præstehistorie Bind III 171).
Numi mendicus ” Fattig, omflakkende, uden ære”, således har altså hans tilstand været 1758. Han kan altså ikke være død 1749 d. 28. april, men måske hans første kones dødsår eller hans afsættelses tid. Thi det er temmelig klart at han af en eller anden grund må være bleven sat fra sit embede. Efter den første kones død må han da atter have indladt sig i 2. ægteskab med Helena Anders Datter, men om hun var en datter af Andreas Johansen, er kun en formodning. Dels toge de her til sognet, dels kunne han nok have en datter af dette navn, thi hun ville da være opkaldt efter sin mormor Ellen Steffens Datter. Barnets navn Henrik var jo også et familienavn. Men det er kun en formodning. Hvor de er blevet af ved jeg ikke.
6. Familien Lorentzen i Egenmølle.
Rathge Lorentzen, f. 1712 af Sønderborg, kom ved giftermål i besiddelse af dette sted i Egenmølle. Denne mand var en søn af rector, Peder Lorentzen i Sønderborg og født i denne by 1712. Hans mor Dorothea Sophie Hansen var en datter af købmand Hans Hansen og hustru Margaretha Brandt i København. Margaretha Brandt var en datter af præsten Hr. Johannes Brandt, fra 1649-71 præst for Egen menighed, født 1656 i Guderup præstegård og 1677 g. m. købmand Hans Hansen i København. Efter hans død 1689 blev hun gift anden gang med købmand, Rathge Kruse i Sønderborg. Rathge Lorentzen havde følgende søskende:
1. Hr. Peter Lorentzen, f. 1700 og præst i Svenstrup fra 1726-45.
2. Hr. Johannes Lorentzen, f. 1705 præst i Schönefeld i Holsten, fra 1736-59 og i Haderslev fra 1759-63.
3. Hr. Lorentz Lorentzen, f. 1714, diakonus i Brockdorf fra 1738-52, præst i Asserballe fra 1752-56 og i Ulkebøl fra 1756-70.
4. Dorothea Sophie Lorentzen, g. m. præsten hr. Johannes Krag i Nørrelygum.
5. Anna Eleonora Lorentzen, f. 1705 g. m. degnen Jens Petersen i Hørup.
6. Margaretha Lorentzen.
Han opholdt sig i Svenstrup præstegård 1733-37.
Rathge Lorentzen blev altså f. i Sønderborg 1712 og opkaldt efter sin moders stedfader, købmand og rådmand Rathge Kruse i denne by. Som han selv melder, opholdt han sig først nogle år, måske fra 1733-37 hos sin ældste broder i Svenstrup præstegård, da han i disse år spores i Svenstrup præstegård. Først fra 1737 nævnes han udtrykkelig som forvalter på Hjortspring, hvor han forblev indtil 1744, da hans stilling blev afløst af Jørgen Petersen, tidligere pensionær på Nordborg Ladegaard ( Svenstrup kirkebog ). Her på Hjortspring benævnes han også Rathge Petersen, og skal have haft megen strid og vanskelighed med vandmølleren på den nu øde Berendsmølle, der fik sit vand fra søen og gravene omkring gården Hjortspring. Imidlertid havde han her gjort et om end ikke anseeligt, så dog vistnok rigt parti, da han 1739 torsdagen efter 16. Trin. søndag d. 17. sept. ægtede jomfru Elisabeth Charlotte Johansen, en datter af farver Andreas Johansen i Egenmølle, hvor hun var født 1719 og døbt 29. sept., ved hvilken lejlighed der blev ofret 5 mk 8 sk. L. De blev viede i Egen kirke af præsten, hr. Peter Brandt, hvem de ofrede 5 rigsdaler Cour. På Hartspring fødtes to af deres børn. (Egen kirkebog og præstearkiv).
Han køber et bol i Ketting 1743.
For at have et sted at kunne ty hen og for ikke at komme ud af virksomhed, når han ikke på ny fik gården i Hjortspring i forpagtning, købte han måske det gamle bol i byen Ketting som forhen lå i kromandens have, lige over for den såkaldte Bispegård. Dette bol havde Christen Christensen Molt den ældre, haft i fæste fra 1705-30 og efter ham hans søn, Christen Christensen d. yngre fra 1730-43. Men da han ikke kunne stå sig blev han sat fra gården og hertug Christian August til Augustenborg solgte nu bolet 1743 d. 24. jan. i arvefæste til forpagter Rathge Petersen og hans livsarvinger, fri for alle hidtil værende tjenester og afgifter, såsom kontribution, tjenestepenge, arveafgift………….. hof- slots- vogn- og håndtjeneste m.m., mod at han årlig 14 dage før jul betaler til den hertugelige kasse 52 rigsdaler Cour. og i land….. til nyt herskab hver gang 16 rigsdaler, samt at han forpligter sig til at holde kobbelhegnet omkring Rumohrsgaard og bolets gamle bygninger i tilbørlig stand. Ligeledes pålagdes det ham at yde tiender til præsten og kirken. Dette privilegium blev 1754 d. 6. juli stadfæstet af Hertug Frederik Christian til Augustenborg (gamle dokumenter). Til april 1744 flyttede han altså her til Ketting og boede på dette bol i 2 år, indtil 1746 i april, da han atter overtog en forpagtning. Han kom altså her til at bo i nærheden af sin kones farbror, kromand Knud Johansen der imidlertid var død 1743. I Ketting mistede han en lille datter.
Forpagter af Rumohrsgaard 1746-70.
1746 i april fik han Rumohrsgaard i forpagtning af hertug, Christian August. Denne gård beholdt han indtil 1770, da Lorentz Petersen fra Hjortspring, blev forpagter af den. Her levede han et inderligt venskabsforhold til præstefamilien With både i Notmark og Ketting. Desuagtet vedblev han at eje sit bol i Ketting og lejede det en del år ud til en slægtning af sig, Steffen Philipsen, der var en fætter af hans kone. I anledning af en strid mellem præsterne Ludvig Wegerslev og Matthias Tostrup Svenstrup ang. en jord og tiende, som i Svenstrup sogn havde hørt til kapellaniet i Lavensby, men ved dettes nedlæggelse 1752 af regeringen, var bleven henlagt til Svenstrup sogns kald, fordi Hr. M. Tostrup i sin ansøgning havde påstået, at denne indtægt ved Svenstrup kapellanis nedlæggelse 1659, var bleven henlagt fra dette kapellanis tjeneste i Lavensby, imod at denne skulle gøre tjeneste ved visse lejligheder for præsten i Svenstrup, hvorimod Wegerslev med rette oplyste, at disse indtægter allerede længe førend 1614 havde tilhørt hint andet kapellani i Havnbjerg sogn, blev der også affordret og afgivet Rathge Lorentzen følgende erklæring: En attest udstedes af ham 1754. ”Som jeg underskrevne i en del år har været i huset hos min bror, afgået sognepræst for Svenstrup menighed, hr. Peter Lorentzen, og i samme tid ikke ved, eller har fornemmet at kapellanen i Lavensby sal. hr. Joh. Brandt her i nogen tid gjort for ham nogen tjeneste eller været skyldig til nogen højtid eller anden tid at prædike for ham, men vel at han en og anden gang, når min sal. broder i al venlighed har begæret det af ham, haver undskyldt sig derfor, så kan jeg så meget mere give herved min sandfærdige attest og vidnesbyrd derom, hvilket jeg og hermed egenhændig stadfæste.” Rumohrsgaard på Als d. 24. maj 1754. Ratge Lorentzen. En lignende attest til gunst for L. Wegerslev indløb ligeledes fra hans bror pastor, Lorentz Lorentzen i Asserballe (Havnbjerg præstearkiv). 1756 d. 14. nov. har Ratge Lorentzen været med til bryllup i Ketting kro, da kromand, Joh. Peter Knudsen blev g. m. Anne Christine Wrang hvem han forærede en sølvske, som endnu haves og hvorpå læses hans navn og årstal.
Han bor i Egenmølle 1770-76.
Da han i 1770 opgav forpagtningen af Rumohrsgaard, flyttede han til Egenmølle og boede her på farverstedet indtil sin død. Dette sted fik han med sin kone, som efter sin broders død var eneste arving til det. Deres lille mark der kaldes ”Farverhave”, og som møller Ahlmann købte 1862 ved Rumohrsgaards salg, hørte en del år til stedet som arveforpagtning, og det er muligt at Ratge Lorentzen har fået dette, medens han var på Rumohrsgaard. 1773 fik han ved udskiftningen i Igen 3. tdr. 3 skæp tillagt sit sted. Marken lå belejligt, da den blev udlagt lige ved huset. 1776 d. 10. dec. døde forhenværende pensionær på Hjortspring og Rumohrsgaard, hr. Ratge Lorentzen i Egenmølle, 64 år gl. Han var en formuende, og som det lader, tillige en værdig og retsindig mand (Egen kirkebog m.m.). Hans enke vedbliver flere år at bo i Egenmølle, senere flyttede hun med sønnen bort fra sognet. De boede smukt og hyggeligt, deres ”pissel” eller store sal, var efter den tids brug ret elegant udstyret med møbler, og en mængde blomster prydede vinduerne og gav lejligheden et hyggeligt præg. Elisabeth Charlotte Johansen lod til at være noget påholdende, i al fald roste hun tit en søn for denne dyd. ”Når han kører til Sønderborg”, ytrede hun ”medgiver jeg ham altid 2 skilling, for dem køber han mig en honnigkage, og 1½ skilling bringer han igen tilbage.” (mundtlig fort. af præsten J. Knudsen). Hvilken forskel til vor tid, man lærer deraf, at den gang havde man næsten ingen fornødenheder, man hjalp sig med lidt. Det var tidens tegn. Nu derimod er det en stor kunst at spare. Folk formår det mangen gang med deres bedste vilje ikke.
Børn:
1. Peter Lorentzen, f. 1740 d. 9. okt. på Hjortspring og døbt d. 13. okt., blev holdt over dåben af sin farbror, præsten Peder Lorentzen i Svenstrup. Han døde som barn.
2. Anne Marie Lorentzen, f. 1742 d. 13. juli på Hjortspring. Blev holden over dåben af provsten Peter Brandts hustru i Guderup. Han døde i Ketting, 3år og 4 mdr. gl.
3. Anne Marie Lorentzen, f. 1748 d. 25. jan. på Rumohrsgaard. Holden over dåben af præstekonen mad. Thomsen. Fadder: monsieur, Kesselring i Lillemølle og præstekonen mad. With i Notmark. Hun døde som barn.
4. Peter Andreas Lorentzen, f. på Rumohrsgaard, døbt 1750 d. 26. okt., blev holden over dåben af præsten, hr. Andreas Stephanis Thomsen i Ketting. Han fik stedet. Peter Andreas Lorentzen, f. 1750, eller som han kaldes ” Peter Farver ”, var altså en søn af den foregående mand, og f. på Rumohrsgaard i okt. 1750.1766-67 er han hjemme hos forældrene på gården og kaldes i kirkebogen monsieur, Peter Lorentzen. 1774 findes han derimod i Egenmølle. Han er rimeligvis flyttet med forældrene til Egenmølle 1770. Efter faderens død har han overtaget stedet, og 1777 d. 19. sept. blev Hr. Peter Andreas Lorentzen af Egenmølle g. m. jomfru, Johanne Margaretha With, f. 1756, og en datter af præsten hr. Matthias With i Notmark. Han havde lært hende at kende på Rumohrsgaard, med hvilken familie de holdt megen omgang. Pastor With havde en datter Elisabeth Charlotte, der var opkaldt efter mad. Lorentzen og holden over dåben af hende. (Notmark kirkebog). Den unge kone snøvlede noget og var ikke fri for nykker og lidt høje tanker. Engang ytrede den gamle mad. Lorentzen til sin slægtning, Anne Christine Knudsen i Ketting om sin svigerdatter: ”Tænk dig bare, en dag sidder jeg og syr på en gammel kjole og har ladet nogle trevler falde på gulvet, så kommer den tøs ind og siger, ” fy for pokker! hvor her ser ud, som om man havde slået en gammel kælling ihjel ” (mundtlig fort. af J. Knudsen )
Ejer af Fruegård i Angel 1776.
Skønt han allerede 1776 havde købt ”Fruegård” eller ”Frauenhof,” i Eskris sogn i Angel, blev han dog boende i Egenmølle indtil 1783. Dette år flyttede han hertil. Farverstedet med farveri blev lejet ud i 30 år fra 1783-1813 til farver Henrich Christian Kirchner, og 1789 solgte han det gamle bol i Ketting, til major, Christian Frederik v. Bülow, der ligeledes blev ejer af bolet lige over for hvor Bispegården ligger. Fruegård, det var en gård på 176 tdr. l.
I Egenmølle og på Fruegård tjente ham i en del år, Peter Hansen Grav af Almsted, der 1788 friede sig ind på en bondegård i Egen. 1793 solgte han denne gård til kammerherre, baron, Hartvig v. Levetzau for 25.000 rigsdaler Cour., og fik igen af denne mand, godset Schønhagen i landskabet Svans for 105.000 rigsdaler Cour.
Efter få års forløb solgte han atter dette gods til kammerherre, baron Hammerstern og købte igen en gård i Jylland, hvor det gik helt tilbage for ham. Han fik da et alvorligt smæk i den store pengekrise, under og efter krigen fra 1807-14, og som en fattig mand skal han have tilbragt sine sidste dage hos sin datter. 1813 solgte han da også sin ejendom i Egenmølle til familien Krogh, hvorimod den såkaldte ”Farverpot” eller ”Farverhave” faldt tilbage til Rumohrsgaard. Det lader i øvrigt til, at han har villet lidt for meget, plukke kirsebær med de store, og derfor fik blår i øjnene.
Børn:
1. Rathge Mattias Lorentzen, f. 1778 i Egenmølle.
2. Peter Andreas Lorentzen, f. 1781 i Egenmølle.
3. Elisabeth Charlotte Lorentzen, f. 1787 d. 8. feb. På Rantzausgave (om faderen også har været her, ved jeg ikke) Hun blev g m. hr. Christian Andersen, præst i Hylke fra 1804-15, i Munkebo fra 1815-21 og i Nørre Lyndelse i Fyn fra 1821-31. Hun levede som præsteenke i København og død her 1861 d. 5. aug., 74 år gl.
4. En datter g. m. købmand Baagøe i Svendborg. (Denne nr 4 er vist snarere en datter af nr 3 (Nissen).
|
