§ 6. Familien Wrang på bondegården i Stolbro. Sagn om familien Wrangel, om denne families udspring fortælles således:
S. 65 - 71
”Under den svenske krig fra 1657-60, da Kong Karl Gustavs sejersvante arme` også flere gange indtog øen Als, lå der en svensk major Wrangel i Egen sogn, som efter krigens ophør blev her tilbage på øen, og blev ejer af den store og anseelige bondegård i Stolbro, hvad enten dette nu er sket ved køb eller giftermål. Hans efterkommere have siden den tid bestandig været i besiddelse af denne ejendom. Familien skrev sig længe Wrangel, til forskel fra den anden, dem uvedkommende familie Wrang på et andet bol i Stolbro, men efterhånden antog navnet Wrangel også den samme forkortede form ”Wrang ”. I henhold til en sådan tildragelse skal den preussiske general Wrangel under krigen 1848-50 have ytret til nogle alsinger, der var bosatte i Nordborg, og med hvem han indlod sig i samtale, ”at han havde megen og gammel familie på Als” ( bolsmand, Peder Jørgensen Wrang i Sebbelev.) Hvor interessant det end nu kunne være at føre sin familie på denne måde tilbage til Johan af Wrangell, der under kong Erik Glipping lever i Lifland eller Voldonien og Frederik af Wrangel, der findes blandt den liflandske adel fra 1309-1318. Fra Lifland kom Familien Wrangel til Sverige og igennem svensk Pommern fik den indpas i Preussen, så må vi dog give afkald på denne store ære. Thi det er jo slet ikke andet end en urimelig og løs snak, og såre let at gendrive:
1. Klinger det aldeles utroligt, at en svensk officer skulle være kommen tilbage, og have bosat sig i det fjendtlige land, end sige da en høj officer af en berømt adelsslægt, have nedladt sig på en bondegård på Als, og således have ombyttet len og gods for en bondegård, eller ombyttet krigerhåndværket for en møggreb og en plovstav. Thi om måske en ejer på denne bondegård i vore tider ville kunne leve som en proprietær, så kom han nok i hine tider til selv at gå og ase i det og gøre sine hovdage med de andre bønder.
2. Endnu 1662 findes en Christen Jensen som mand på denne gård og fra 1662-90 findes den første af denne familie ”Jørgen Wrang” Denne mand omtales mangfoldige gange i tiendelister, ført af præsterne og i retlige dokumenter, fremlagte på tinget og ved andre lejligheder. Men aldrig bliver han kaldt anderledes end Jørgen Wrang eller Wrangh, men aldrig ved navnet Wrangel. Det ville dog være påfaldende om både han selv, eller præsten og herredsfogden skulle lige med et, have glemt hans navn og sammenblandet det med det andet familienavn. Var sagnet ægte ville både præst og degn og frem for familien da strengt have våget over at bevare sit navn. Men nu er der jo slet ikke spor til navnet Wrangel. Ligeså lidt var der spor til et adeligt våben, men alene et bomærke.
3. I min familie er et sådant mærkeligt sagn aldrig bleven hørt og dog vidste A.C. Wrang meget at fortælle efter sin gamle familie. Hendes far Jakob Wrang, blev en sønnesøn af den første Wrang eller Wrangel på bondegården. Et sådant mærkeligt sagn måtte da endnu have været levende og frisk i hans tid. Men det var allerede dengang glemt. Der er heller ikke bleven omtalt før 1848 hos andre af familien.
4. Navnet Wrang og Jakob Wrang er meget gammelt på Als, allerede 100 år ældre end den svenske krig.
5. Det hele er blot opstået af misforståelse og uvidenhed. General Wrangel kan måske nok have vidst, at der har været noget af hans familie på Als; thi i forrige århundrede fandtes en Wrangel i Sønderborg, og da han nu hørte navnet Wrang nævne, der i en fremmed udtale måtte lyde som hans eget navn, har han måske ytret, at det var hans familie, og at den rimeligvis kunne være kommen til Als under svenskekrigen, da jo flere svenske officerer af dette navn fulgte armeen herud. Megen tid til at se sig om og gøre sig bekendt med alsiske bøndergårde, og bønderdøtre, fik de næppe; thi de lå kun her kort tid. Heraf kan sagnet let være opstået.
Navnet og familien Wrang er meget udbredt på Als, hører dog mest hjemme i Egen sogn. Det findes også andre steder både i Holsten og Danmark. Fra 1549-56 var Hr. Markus Wrange præst i Brockdorf i Holsten. Han døde 1601 som superintendant i Norddithmarsken i en alder af 77 år. Anno 1626 levede en adelsmand Ditlev Wrange i Neuenstadt i Holsteen. 1636-56 var Niels Rasmussen Wrang præst i Slaglille og Bjernede på Sjælland. Mange steder har dette navn i sig: ” Wrangholm ”, ” den Vrange ager ”eller” Vrangager ” ”det Vrange hjørne”. Det er altså et meget udbredt navn; men så bekendte og forskellige navne som Wrang og Wrangel går ikke let over i hinanden.
Jakob Wrang
landsdommer på Als og Herredsfoged ved Egen Ting, 1526-155?.
Som den egentlige stamfar for familien Wrang i Egen sogn, må betragtes Jakob eller Jeb Wrang, der levede i tiden fra 1526- 1555. 1526 d. 21. okt. bevidner Jacob Wrangh, herredsfoged på Als, ved en forhandling i Flensborg i forening med andre mænd, at Rye Kloster i Angel ejer fæstegods i Vester Bargum. ( Slesvig provinsalb.1862) 1535 er han herredsfoged på Als og har at våge over indkrævelsen af naturalie ydelserne i Egen herred. Ligeledes nævnes hans Len, det vil sige herredsdistrikt 1546. (Nyt statsb. Magaz. 6 B S. 200. (Der henvises her til Chr Knudsen bind XXII s. 65) 1548 d. 29. jan. bevidne Amtmand Thomas Sture, provsten Hr. Poul Godelykke, landsdommer over landstinget på Als, Jakob Wrang og sandemand Hans Smyth i Guderup, at da deres hidtil værende sognepræst, Poul Godelykke er bleven forflyttet til Hørup, har Egen sogn menighed igen kaldet den residerende kapellan Hr. Jørgen Thomsen til deres sognepræst (Egen præstearkiv). 1553 onsdagen efter Luk.? Har Jakob Wrangh, herredsfoged til landstinget på Als stadfæstet bolsmand, Christen Hansen i Sjellerup, et ældre tingsvidne fra 1502 (et gammelt dokument på bolet). 1554 søndagen efter Bart. har amtmand Thomas Sture, provsten Hr. Poul Godelykke, og Jakob Wrangh, herredsfoged til landstinget, stadfæstet en tiendekontrakt mellem præsten i Egen, hr. Jørgen Thomsen og sognefolket (Egen præstearkiv). Hans segl så således ud (se originalen) Heraf ses det at han ikke har været af adel. Hvor har han nu boet? Da han var landsdommer og tillige herredsfoged ved Egen Ting, skulle man antage, at han har boet i dette sogn, og dette er også tilfældet. Han har boet i Guderup i Jens Wrangs bondegård, lige over for præstegården. Dette ses af følgende gamle optegnelse, som fra den gamle kirkeregnskabsbog var gået over i den nye, der begyndte 1667: ” 4 agre norden for Nis Petersen 1590, nu Christen Nielsen 1667 eller Klaus Wrang, hans hus hvilke salig. Jøb Wrang havde indtaget og indhegnet med tilladelse af hr. Thomas Rugianus, hvori kunne sås 1 ørt. byg, tilhører Guderup præstegård.” Thomas Bugianus må have været en præst, der har været i kaldet før 1543, da Hr. Poul Godelykke rykkede fra kapellantjenesten op til at være sognepræst. For at bestemme jordens beliggenhed, anfører provst Megander efter listen over tiende beboerne fra 1590 Nis Pedersen og anfører da mandens navn 1667. Det blev da en gård i den modsatte ende af byen (Christen Hansens gård i Klynen) Men nu var der 2 mænd af navnet Nis Petersen 1590, og derfor har præsten rettet det bagefter til ”oder Claus Wrang”, for at vise at det rimelig var hans gård, hvor der tidligere også havde boet en Nis Petersen. Han har måske tillige kunnet støttet sig til en bestemt tradition. Endnu i den nyeste tid har man efter gamle folks sigende fortalt, ”at på Jens Wrangs gård har der engang boet en herredsfoged ” I nærheden findes et større kær, der kaldes: ”Jebbesdam”, hvor han måske har haft en fiskedam og ”Jebbesdamsvej”, det er vistnok efter denne mand, at disse steder føre navn. Thi Jakob og Jøb eller Jeb er det samme navn. Man fejler næppe i at antage at denne mand er stamfaderen for den følgende slægt, tilmed da navnet vender tilbage til gården, og holder sig her i over 200 år. Rigtig nok findes navnet Wrang ikke 1590, hverken på denne eller en anden gård i sognet. Men det kan ikke forundre, når man ved hvor tilbøjelig i det hele, almuen har været til at lade de faste navne falde, eller også kan det forklares deraf, at det måske dette år, har en stedfar siddet for gården. Anno 1667 findes navnet Wrang derimod på 3 gårde, og blev et vidnesbyrd for slægtens anseelse og større velstand, at disse 3 steder netop er bønder- eller ejendomsgårde.
1. Jens Wrangs bondegård i Guderup: Fra 1653-75 findes Klaus Wrang som ejendomsbonde på denne gård. Familien Wrang uddøde på denne gård først med Jens Klausen Wrang 1879. Fra denne gård udgik Klaus Klausen Wrang 1769 til et boel i Elstrup, og en talrig slægt i denne by har sit udspring fra ham. Ligeledes udgik herfra Peter Klausen Wrang, der 1762 friede sig ind på en anden gård i Guderup. Denne familie lod derimod sit faste navn, Wrang falde og kaldte sig Frederiksen.
2. Hans Hansen Wrangs, bondegård i Stolbro. 1653-73 findes Hans Wrang på denne gård i Stolbro. Alle de følgende mænd hed Hans Hansen Wrang. Den sidste Hans Wrang døde 1856, hans enke først 1885. De havde ingen børn. Fra denne gård udgik Jørgen Hansen Wrang 1696 til Stevning, hvor slægten endnu blomstrer på en bondegård og Nis Hansen Wrang, der 1794 friede sig ind på et bol i Dynved.
3. Jørgen Wrangs Bondegaard i Stolbro, som her nærmere skal betragtes. Det var tidligere en temmelig stor og anseelig gård på 102 tdr. land. Da den er en gammel bondegård er den altså gået i arv, dog kan den jo også nok være solgt. Tidligere fandtes på denne gård:
1. fra 1483-1514 Matthias Brun.
2. fra 1514-24 Jeb Wytt. Han var landsdommer over Als og herredsfoged ved Egen Ting.
3. fra 1590-1605 Christen Jespersen.
4. 1649 Peter Jespersen.
5. 1650-62 Christen Jensen.
Jørgen Wrang 1662-90
Findes han som mand på denne gård. Han er måske bleven g. m. Peter Jespersens datter. Christen Jensen har rimeligvis kun været en stedfar på gården eller datterens første mand. Jørgen Wrang var sandemand. 1669 brændte hans og 6 andre gårde. Ilden opkom i denne gård, da man havde varmet mælk til kalvene, og der rimeligvis endnu har hængt nogle gnister ved gryden der har tændt ild. Fra 1682-90 havde han til låns af Egen kirke 50 mk, hvilke penge ved hans død møller Hans Klausen i Egenmølle på den unge Jakob Wrangs vegne, indbetalte til staldmester Jakob Jebsen i Nordborg.
Børn:
1. Jakob Jørgensen Wrang, f. 1665, fik bondegården.
2. Hans Jørgensen Wrang, kådner og kodoktor i Sjellerup, død 1753.
3. Christian Jørgensen Wrang, f. 1673. kådner i Stolbro, død 1755, 80 år gl. 1760 døde Anne, Christian Wrangs enke af Stolbro, 82 år gl.
4. Jørgen Jørgensen Wrang, f. 1685. Skrædder på Nordborg. Han blev 1712 g. m. Anne Kathrine, en datter af guldsmed Christoffer Wust på Nordborg. Han boede lige over for Nordborg præstegård og var præstens gode nabo. Han døde 1727, 42 år gl. Deres børn: døde i en tidlig alder.
Jakob Jørgensen Wrang 1690 – 1742
En søn af formanden f. 1665, fik bondegården. Han er omtrent blevet g. 1690. hans hustru var Anne Kirstine Hans datter, en datter af møller, Hans Klausen i Egenmølle, der tillige havde en bondegård i Egen. Hun er f. 1665. 1718 havde han 6 mk 11 sk. til gode, hos afd. kådner Christen Christensen Bager i Guderup, da der blev holdt skifte i hans bo. Jakob Wrang nævnes som mand på denne gård 1694, 1702, 1709 og 1721. - 1742 døde Kirsten, Jakob Wrangs, ejendomsbonde i Stolbro, hans hustru, 77 år gl. 1744 blev Jakob Wrang af Stolbro gift anden gang med Maren Rasmussen af Lavensby, en enke fra Hans Smeds gård. 1755 døde Jakob Wrang, ejendomsbonde i Stolbro, 90 år gl. 1755 døde Maren, hun var gift første gang med, bolsmand Rasmus Thomsen i Lavensby, anden gang med Jakob Wrang, bonde i Stolbro, 70 år gl.
Børn:
1. Anna Jakobs Datter Wrang, f. 1691 og død 1753, 62 år gl. Hun blev 1718 g. m. bolsmand Peder Jørgensen i Dynved, f. 1689 og død 1763, 74 år gl. (Jørgen Lauritzens boel) 1737 var Peder Jørgensen med til Jakob Wrangs bryllup i Ketting og forærede en sølvske.
Deres børn:
a. Marie Peders datter, f. 1718 og døde 1794 i en alder af 76 år. Hun var gift første gang med gartner, Hans Haberkiel ved Lillemølle. Efter hans død blev hun 1750 gift anden med Thomas Crutsech fra Augustenborg, hvor han havde været gartnersvend. Han vedblev at drive gartneriet i Lillemølle, havde altid mange blomster og frugttræer. Han var katolik og benævnedes i daglig tale alm. Krudtskjæg. 1778 døde gartner Thomas Crutsech i Lillemølle, i en alder af 66 år.
Deres barn:
1. Anna Elisabeth Crutsech f. 1752 blev 1772 d. 29. nov. g. m. skipper Matthias Pechmann af Sønderborg. De solgte stedet til familien Krogh.
b. Jørgen Petersen, syns - og bolsmand i Dynved. Han blev 1754 g. m. Mette, en datter af degnen Johan Matthiesen Bæhr i Guderup. Han mistede alle sine børn. 1766 døde 3 af hans børn på én gang. Han yndede meget hernhutterne, solgte bolet og drog til Christiansfeldt, hvor han døde. (Dette er nu ikke helt rigtigt, sønnen Johan blev farvermester i Christiansfeldt og døde først 1811 (Nissen).
2. Jørgen Jakobsen Wrang, f. 1698. Han fik gården.
3. Hans Jakobsen Wrang, f. 1701 og død 1761, 60 år gl. Han blev bager på Nordborg og 1737 g. m. sit søskendebarn, Elisabeth Charlotte Hans datter. 1775 skænkede Hans Wrangs enke i Nordborg til byens fattige 14 mk lybsk. 1775 døde Elisabeth Charlotte, Hans Wrangs enke, 73 år gl. hun var vistnok en datter af Hans Poulsen Rehmer på Nordborg.
4. Jakob Jakobsen Wrang, f. 1707 og død 1773 i Ketting, 66 år gl. Han blev 1737 g. m. Ingeborg Peters datter i Ketting, enke efter Johan Gotfred Johansen. Han er stamfar til familien Knudsen i Ketting.
5. Kirsten Jakobs datter Wrang, Hun lever 1737 og er til sin bror, Jakob Wrangs bryllup, da hun har skænket en sølvske, hvorpå der findes hendes navn og årstal.
Jørgen Jakobsen Wrang, 1734 – 1756
1735-56. f. 1698 og død 1756, 58 år gl. Han fik bondegården. Han er bleven gift før 1735. 1737 var han med til sin brors bryllup i Ketting, hvorom en sølvske med hans navn og årstal vidner. 1748 døde Kirsten, Jørgen Jakobsen Wrangs hustru i Stolbro, 50 år gl. 1748 blev han gift anden gang med, Marie Hans datter af Elstrup.
Børn:
1. Klaus Jørgensen Wrang, f. 1734. Han døde 1752 i Stolbro, 17 år gl.
2. Mette Jørgens Datter Wrang, f. 1735. 1772 d. 7. nov. blev Peder Christensen i Dyndved, g. m. Mette, Jørgen Wrangs datter i Stolbro.
3. Jakob Jørgensen Wrang, f. 1736. Han fik gården.
4. Kirsten Jørgens datter Wrang. Hun blev 1759 g. m. Christen Jørgensen Bladt, kromand i Stolbro.
Jakob Jørgensen Wrang, 1757-1800.
født 1736, fik bondegården. Han kaldes den ”hellige”, fordi han var en stor ynder af Hernhutterne, og holdt ofte gudelige forsamlinger i sit hus, og talte selv ved sådanne lejligheder. Han skal derfor tit i den første tid have haft hyppige sammenstød med pastor Ahlmann, der ikke yndede dette væsen. En af hans døtre gik som missionær til Vestindien. Han forsømte dog nok for en del derved gårdens drift. 1775 fik han ved udskiftningen til sin gård 77 tdr. 4 skæp. stort mål eller omtrent 90 skattetønder. 1757 blev han g. m. Marie Hans datter af Stolbro. Hun døde 1760 d. 30. sept. i barselseng. 1761 blev han gift anden gang med Anne Marie, Christian Bützow datter af Notmarkskov. 1782 døde Anne Marie, Jakob Wrangs hustru i Stolbro, 43 år gl. 1820 d. 23. jan. døde aftægtsmand Jakob Jørgensen Wrang i Stolbro, 84 år gl.
Børn:
1. Marie Jakobsdatter Wrang, f. 1762. hun blev 1780 g. m. bonde Klaus Christensen Klyhn i Guderup.
2. Jørgen Jakobsen Wrang, f. 1764. Han fik gården.
3. Anne Jakobs datter Wrang, f. 1766. 1780 døde Anne, 14 år gl.
4. Dorothea Margaretha Jakobs datter Wrang. Hun blev 1800 d. 21. juni g. m. bolsmand Jakob Pedersen Wrang i Stevning (Dette er ikke rigtig, han blev retterligen gift med en datter af boelsmand Peder Frederiksen i Stolbro (Nissen)). 1820 opholdt hun sig i Vestindien.
5. Mette Kathrine Jakobs datter Wrang, f. 1770. hun døde 1787, 17 år gl.
6. Klara Lina Jakobs datter Wrang, f. 1772. Hun blev 1800 d. 17. okt. gift med. ungkarl, Peder Hansen af Stolbro. De fik en del jord fra gården og byggede på Stolbronæs. Han døde 1801 d. 16. feb. og enken blev 1802 atter g. m. Jørgen Hansen Wrang af Stolbro.
7. Kirtsen Jakobs datter Wrang. Det var uden tvivl hende der rejste til Amerika, for at virke for den kristelige Missions Fremme. 1820 opholdt hun sig i Egen sogn.
8. Johan Jakob Wrang, f. 1776. han døde 1778, 2 år gl.
9. Anna Marie Jakobs datter Wrang, f. 1778. Hun døde 1792, 14 år gl.
Jørgen Jakobsen Wrang, 1787 -1831.
født 1764, fik fødegården. 1787 d. 5. okt. blev, bolsmand Jørgen Wrang i Stolbro, g. m. Marie Peders af Elstrup. 1807 gav han sit frivillige bidrag til de betrængte københavnere. Han var synsmand. 1831 d. 7. marts døde bolsmand Jørgen Jakobsen Wrangs hustru i Stolbro, 66½ år gl.1822 d. 15. juni blev han gift anden gang med Anne Blom.
Børn:
1. Anna Jørgens datter Wrang. Hun blev 1811 d. 9. feb. g. m. Hans Jørgensen Smidemand i Stolbro.
2. Jakob Jørgensen Wrang. Han fik gården.
3. Peder Jørgensen Wrang, bolsmand i Sebbelev.
4. Jørgen Jørgensen Wrang
5. Anne Marie Jørgens datter Wrang. Hun blev 1807 g. m. bols - og synsmand Jørgen Jørgensen i Dyndved
Jakob Jørgensen Wrang 1831-40.
Han sad for gården 1831-33 og 40. 1840 døde bolsmand, Jakob Jørgensen Wrang i Stolbro.
Børn:
1. Jørgen Jakobsen Wrang, fik gården.
2. Jakob Jakobsen Wrang, bolsmand i Stolbro.
Jørgen Jakobsen Wrang 1850-83
fik gården og blev 1850 g. m. Marie Kirstine Jørgensen, en datter af syns og - bolsmand Christen Jørgensen i Stolbro. Han har været tolvmand og fattigforstander. Han døde 1883 ved selvmord.
Børn:
Jakob Jørgensen Wrang 1879-84, fik bolet og blev 1879 d. 5. juni g. m. Anne Elisabeth Frederiksen.
|
