§ 5. Familien Petersen. Denne familie kommer fra det gamle sted bagved kirken i Ketting. Et kåd der i mange år har tilhørt familien i kroen og til sin tid var lejet ud til Jakob Schack. Familien kaldes Petersen, fordi de fleste grene af den efterhånden beholdt dette navn. Slægtskabet med familien Knudsen kan ses af følgende slægtstavle:
Peder Thomsen Kromand, kådner. Jørgen Wrang, bonde i Stolbro
i Ketting, død 1707 g. m. Anna Hjerne. død 1690
Anna Peders datter, f. 1665, død 1738. Jakob Jørgensen Wrang, bonde i Stolbro
g. m. kådner Peder Hansen Kramer i Ketting. f. 1665 død 1755 g. m. Anna Kirstine Hans
datter af Egenmølle f. 1665 død 1742
Ingeborg Peders datter f. 1697 død 1771 g. m. Jakob Jakobsen Wrang, kådner i Ketting
f. 1707 død 1773
Anna Kirstine Wrang, f, 1738 død 1818
g. m. kromand Johan Peder Knudsen i Ketting død 1783
1.
Den ældre familie på stedet
S. 29 - 31
Hans Hjerne, død 1653, begravet d. 3. nov. og var det første lig som præsten Hr. Johan Monrad d. Yngre jordede i Ketting. Han var en meget gammel mand og blev fundet død i sin seng om morgenen. ”Gud ved Alting ”
( Ketting Kirkebog )
Jakob Hjerne, vistnok dennes søn, er allerede gift 1653. Hans hustru hed Anne og boede på dette kåd bagved kirken. Om de daværende folk, der da må være dem, fortælles følgende sagn fra den svenske krig fra 1657-60. Da svenskerne 1658 havde indtaget Als og derefter plyndrede øen i 3 dage, forlod mange her som andre steder hus og hjem, for på den frie mark, i skov, mose og krat og andre steder at søge et skjul og bjerge livet indtil bagefter denne udåd, alle kunne vende tilbage til deres tomme hjem. Den samme skæbne overgik Ketting som så mange andre byer. Ejeren af hint gamle hus, lå i de dage skjult under broen nede ved det såkaldte ”Herreled” mellem Rumohrsgaard og Ketting bymark, og til livets ophold havde han medtaget 3 brød.
Hans kone havde derimod med flere andre af byens folk søgt til præstegården, hvor stedets præst Hr. Johan Monrad havde fået oprettet en ”Såregaard” så at de den gang i al fald gik fri for plyndring. Men hendes bekymring for alt det dejlige linned, tintøj og andet værdifuldt gods, som hun klogelig havde skjult under halmen i sengen, steg så vidt, at hun en dag listede sig hjem for at se om alt lå i orden og fandtes i behold. Hvor forskrækket blev hun dog ikke, da hun ved at åbne døren, fik øje på 2 soldater, som stod ved sengen, og stak omkring i hendes sager. Hun fik imidlertid ikke længe tid at betænke sig, thi i samme øjeblik tildelte den ene af dem hende et så voldsomt slag på hovedet, at hun segnede bevidstløs omkuld på gulvet. Da hun kom til sig selv igen, var de borte og hun ilede tilbage til præstegården, hvor hun blev indtil plyndringen var forbi. Mand og kone samledes nu igen i deres hjem, men en stor del af deres ejendom var nu også blevet ødelagt og gået tabt.
( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen )
I kirkebogen skriver præsten hr. Joh. Monrad 1659 d. 9. jan. blev Jakob Hjerne af Ketting begravet, en god ærlig, trofast dannemand; de svenske nødte hannem at standse, så blev han siddende i et vand ved Ulkebøl, da han om natten vilde gå fra dem. ”Gud være ham nådig” (Ketting kirkebog). Navnet Hjerne eller Hjersen, er en gammel fordrejet form for Henrik eller Henriksen.
Børn:
1. Ellen, f. 1653.
2. Hans, f. 1656.
Peder Thomsen kromand, 1659-1707, er vistnok en søn af Thomas Kramer og en bror til Ingeborg Thomas datter, der var g. m. Steffen Simonsen Kramer i Ketting. 1659 d. 2. okt. blev Peder Thomsen g. m. Anna sal. Jakob Hjernes enke af Ketting. Han kaldes almindelig Peder Thomsen Kromand eller blot Peder Kromand og skulle man derfor antage, at man i tidligere tid har holdt kro på dette sted, førend privilegiet gik over på den anden kro. Vist er det, at man længe efter vedblev på dette sted, at drive brænderi i en større målestok. I hans tid tildrog sig følgende mærkelige begivenhed i Ketting.
År 1680 d. 14. aug. blev den elendige engel af Ketting brændt udi Østermarken ved de unge elle, Anna Molt af Hundslev, som blev brændt på det samme sted, udlagde hende for trolddom. ” De er nu begge for Guds dom. Han er de levendes og dødes retsdommer” ( Ketting gl. kirkebog ).
Om denne begivenhed fortæller sagnet følgende: I slutningen af det 17. århundrede levede i Ketting tvende søstre Engel og Lofe, der begge var beskyldte for hekseri, efter nogle boede de i et lille hus overfor kroen, der stod indtil for 30 år siden, efter andre skulle de derimod have boet nede i det hus som senere tilhørte kådner, Klaus Jensen Ærøbo. Deres hekseri bestod mest deri at de ved deres tryllekunster frembagte æg, som de en tid lang, så længe det ikke var alm. bekendt, solgte til det hertugelige køkken på Augustenborg. Men det gik kun til en tid, thi da køkkendrengen en gang kom for at afhente deres æg, hørte han dem kagle som virkelig høns, og da endvidere, idet han gik ud af døren, pirret af nysgerrighed, så over i en svær gryde, som stod over ilden, kom også han til at kagle ligesom de andre. Det kunne da ikke rigtig hænge sammen i dette hus og hans forunderlige historie kom snart ud iblandt alle folk og rygtedes til sidst ved hoffet, hvor man lededes ved æggene og derfor lod anlægge sag imod de 2 søstre for hekseri. Ikke længe efter blev de dømte til døden, og de skulle altså levende brændes som hekse, hvilket skete uden for byen i ”Ovremarken” eller ”Østermarken” på det sted, der kaldes Askhøj, og i lang tid kaldte man endnu 2 agre der ”de brændte agre”, fordi Engel og Lofe der blev brændte. Stedet skal have ligget i boelsmand Hans Jensens mark, det ved ”Vraaen” eller ”Blegebæk”, skønt kromandens mark der i nærheden endnu kaldes ”Askhøj”.
Til samme tid boede i Hundslev en mand ved navn Jeb Lofs, der var af samme familie, og drev samme handel, han blev ligeledes brændt derovre ved denne by i en grav, som endnu kaldes ”Jeb Lofs grav”.Kort efter fortalte præsten i Ketting til herskabet på Augustenborg, at han på hjemvejen efter henrettelsen havde set 2 ravne, hvilket skulle være et bevis på, at de var skyldig og nu ”vare i helvede”. (mundtlig fort. af J. Knudsen o.a.).
Efter andre skulle præsten straks have plantet 2 blomster, da han tvivlede om straffens retfærdighed, for deraf at læse deres skæbne. Den ene voksede, den anden visnede og gik ud, og heraf sluttede han, at den ene var skyldig, men den anden havde lidt uskyldigt. Sagnet er uafhængig af kirkebogen og optegnet længe førend jeg blev bekendt med den.
1685 d. 20. sept. døde, Peder Thomsens hustru i Ketting. Fra 1691-1707 nævnes Peder Thomsen endnu i Ketting, men er død i tiden mellem 1707-1735.
Børn:
1). 1661 d. 3. feb. blev Peder Kromands søn af Ketting døbt Thomas. Han blev holdt over dåben af bolsmand Rasmus Foged i Sebbelev. 1662 d. 8. marts blev Peder Kromands søn Thomas af Ketting begravet.
2). 1665 d. 16. maj blev Peder Kromands datter af Ketting døbt Anna, holden over dåben af præstekonen Eleonora
Monrad. Hun fik stedet.
4 Peter Hansen Kræmer
Peder Hansen Kræmer 1685-1726. Han er vistnok af den familie Kræmer, som endnu bor i Asserballeskov. 1685 blev Peder Kræmer g. m. Anna Peders datter i Ketting. Hun findes i den gl. kirkebog i Ketting fra 1685-1707, men kan også spores andre steder. 1718 holdt Peder Kræmer, Niels Kræmers søn Jørgen, af Asserballeskov, over dåben i Asserballe kirke. 1719 holdt Peder Kræmer, Poul Smeds søn Peder af Asserballeskov over dåben i Asserballe kirke. Til dette barn stod også Anna Peders datter og Ingeborg Peders datter fadder, måske hans kone og datter. 1728 nævnes Peder Kræmers hustru, så at manden vist da lever endnu, derimod er han død før 1735.
1738 døde Anna Peders Kræmers af Ketting, 75 år gl. Hun har ladet en ende bygge til huset, der vendte ud til gaden, i det mindste stod der hendes navn, Anna Peder Kræmers. Anno 1738. i deres tid må følgende begivenhed have til draget sig: ” En aften silde ankom en mand, der var lidt i slægt med denne familie til deres hus, da han var ligbleg i ansigtet, og så ud til at en pludselig forskrækkelse var overgået ham, og gjorde ham halvt forvirret, spurgte man om grunden til det sildige nattebesøg, og hvad der gik af ham, og fik da til svar, ”at han på hjemvejen fra Egenmølle havde mødt et underligt optog, da han var kommen omtrent lige ud for den bekendte galge her i Rumohrsgaards kobbel. Med et mødte ham en vogn, hvor en mand sad baglæns med bundne hænder og tilslørede øjne, og lige over for ham på det andet sæde sad 2 præster, der sang en bekendt salme, som han nævnede. Kort efter drejede vognen op ad imod hin høj. Dette optrin på en så usædvanlig tid forskrækkede ham i høj grad, hvorfor han gav sig til at løbe, og søgte ad en gensti, over marken ind til dem, hvor han ville bede om nattely, da han ikke turde gå videre. Konen spåede straks, at der om føje tid ville ske en henrettelse, hvad han havde set, var et varsel derpå. Ved en sådan plejede man altid at afsynge den salme, han havde hørt. Han måtte have mødt en ligskare. Nogen tid herefter blev der stjålet væv på Augustenborg slot fra Hertuginde Augustas blegeplads. Da man havde to mænd mistænkt for dette tyveri, blev de straks sat fast, og uden nåde og barmhjertighed dømte til døden og kort derpå ført på ovenstående vis ud til Ketting galgebakke og der ophængte i galgen; thi der var til en tid rettersted for det lille fyrstendømme Augustenborg i den ældre tid.
( mundtlig fort. af J. Knudsen )
Børn:
1. Thomas Pedersen, f. 1685. ikke anført i kirkebogen. Han blev forpagter på Melsgaard på Als.
2. Anna Peders datter, døbt 1686 dom 2 advent.
3. Peder Pedersen, døbt 1689 d. 10.febr. Han blev vistnok gartner på Frederiksberg ved København.
I Reitzers ”frygtelige Ildebrandshistorie ” findes en gartner Pedersen på Frederiksberg omtalt. Han blev
holdt over dåben af Peder kromand.
4. Ellen Peders datter, døbt 1692 d. 14. aug.
5. Ingeborg Peders datter, døbt 1696 i dec. Hun døde 1697 d. 10. feb., 3 mdr. gl.
6. Ingeborg Peders datter, døbt 1697 d. 28. nov. Hun fik stedet.
7. Hans Pedersen, døbt 1701 d. 2. feb. Han blev degn i Tandslet
8. Steffen Pedersen, døbt 1703 d. 11. feb. Han døde 1706 i jan. vistnok af kopper
9. Margaretha Peders datter, døbt 1705 d.22. nov. Hun døde 1706 i jan., til samme tid som sin bror.
Hun døde vistnok af kopper.
10.Steffen Pedersen, ikke opført i kirkebogen, da den ophørte 1707 og først begynder igen 1735. Han blev gartner på Østerholm.
2.
Forpagter Thomas Petersen med afkom
S. 32 - 45
Igennem denne mand er min familie beslægtet med flere bekendte familier, hvilken følgende lille slægtstavle oplyser derom:
Peter Kræmer, kådner
i Ketting, død marts 1728
Thomas Petersen, forpagter Ingeborg Peters datter, død 1771
på Meelsgaard, død 1754 g. m. Jakob Wrang i Ketting, død 1773
Magdalena Kathrine Petersen Anne Kirstine Wrang, død 1818
g. m. Nis Lorentzen til Hesselager- g. m. Joh. Peter Knudsen i Ketting
gård i Rinkenæs sogn, død 1795________________________________________________
Nis Lorentzen, teglværks- Thomas Lorentzen, amtsfor- Knud Knudsen, kromand
ved Egernsund, død 1793 valter i Haderslev østeramt d. 1834 i Ketting, død 1793
Mads Lorentzen, for- Anna M. M. Lorentzen Peder Hjort Lorentzen, Johan P. Knudsen,kro-
pagter på Hvidkilde g. m. købm. O.Fr.Ahlmann købm. i Haderslev,d. 1845 mand i Ketting, d.1838
på Gråsten______________________________________________________
Thomas Petersen, forpagter på Melsgaard, var en søn af kådner, Peder Hansen Kræmer og hustru Anna Peders datter i Ketting, f. 1685. hvor han har tilbragt sine tidligere år vides ikke måske er han den i Oksbøl by 1734 monsieur. Petersen, hvis søn døde i dette år, 5 uger gl. I en del år var han forpagter på Melsgaard, hvor han døde 1754 d.28. maj 69 år 6 uger gl., og 1768 d. 4. nov. blev hans enke, Kathrine Hans Datter begravet, 75 år 6 mdr. gl.
(Oksbøl kirkebog).
Da Peter Henningsen nævnes 1756 som forvalter på Melsgaard, er det ikke muligt at hun som enke er bleven boende på denne gård, men må have taget ophold andetsteds i sognet. Thomas Petersen må have været en jævn mand i sin hele måde at være på, men har nydt almindelig agtelse som en brav og retsindig mand, det fremgår af den daværende amtsforvalter justitsråd Amders ord, når han plejede at sige om ham: ”at skønt han var en gammel, simpel og jævn mand, der kom i sine træsko ind til byen, var han dog af alle, den nøjagtigste til at betale sine skatter på amtstuen”.
(mundtlig fort. af præsten J. Knudsen)
1756 blev der svaret årlig af Melsgaard 1260 rigsdaler, dens plovtal udgjorde 69?? og bøndergods 55½ G. Når det hedder at hans søster Ingeborg, i Ketting, fik ham sat i vej på hans gård, kan dette ikke forstås anderledes, end at hun måske for en tid har hjulpet ham med et penge lån dertil.
Af hans børn kendes:
1. Anna Petersen, f. 1720. hun var g. m. Klaus Hansen, forpagter på Augustenborg herregård, hvor
han døde 1754 d.17. maj 39 år gl. Efter hans død flyttede hans enke til Ketting, og boede her i en del år i det kåd, ved siden af Hans Klausens bol, som senere har tilhørt Klaus Jensen Ærøbo. Hun boede i trange kår, men fik megen hjælp og understøttelse af sin familie i kroen og af gamle Jakob Wrang. Hendes søskende barn, Anna Kirstine Wrang, i kroen viste sig altid venlig og kærlig imod hende. Hver gang man havde bagt i kroen gik hun altid selv ned til hende med en hjemmebagt kage, foruden at hun blev betænkt på andre måder. 1783 d. 18. juli døde forpagter Klausens enke i Ketting 63 år gl. hun blev begravet på familiens begravelse på kirkegården og en sten lagt over hende, men den er siden forsvundet.
(mundtlig fort. af præsten J. Knudsen, Ketting kirkebog).
Klaus Klausen har måske været en søn af Klaus Karlsen Schutz og Ingeborg Simons datter Kramer, af Svenstrup og f. 1715 på Nygaard. De have et barn født dette år.
Børn:
1). 1752 d. 5. juli døbt, forpagter, Klaus Klausens datter på Augustenborg, holden over dåben af Ingeborg Jakobs i
Ketting.
Fadder Thomas Becker eller Bager, Markus Nielsens hustru, begge af Augustenborg. Joh. Philip Møller, degn og Jomfru Sophie Brunkertz, hvis far tidligere havde været degn, begge i Ketting.
2). 1754 d. 24. sept. døbt sal. Klaus Klausens søn i Ketting, Karl Ludvig, faddere, Hendes Durchl. Enkehertuginden af Lyksborg og prinsesse Louise på Augustenborg.
3) Klaus Klausen der 1758 blev konfirmeret på Kegnæs og opholdt sig hos forpagter Nis Lorentzen, han er måske, også en søn af ham.
( Ketting kirkebog )
1751 d. 23. feb. blev forpagter på Hjortholm Nis Lorentzen trolovet med jomfru, Magdalene Kathrine Petersen, en datter af forpagter Thomas Petersen på Melsgaard. Forlovere var: hr. Thomas Petersen og hr. Nicolai Hohwy af Graasten. 1751 d. 16. april blev de viede på Melsgaard (Oksbøl kirkebog).
Hr. Nis Lorentzen var forpagter på Hjortholm fra 1751-65. han ejede Hesselgaard i Rinkenæs sogn. 1780 købte han Gårde ved Læk. Han døde 1795
Børn:
1. Nis Lorentzen, f. 1752, teglværksejer ved Egernsund. Han døde 1793.
2. Thomas Lorentzen, f. 1754, amtsforvalter i Haderslev østeramt. Han døde 1834.
3. Botilla Lorenzen, f. 1755, hun døde 1756.
4. August Lorentzen, f. 1757, ejer af Hesselgaard, han døde 1797.
5. Hans Peter Lorentzen, f. 1759, amtsforvalter i Haderslev Vesteramt, han døde 1834.
6. Ida Botilla Lorentzen, f. 1761, døde samme år.
7. Kathrine Lorentzen, f. 1763, blev g. m. gårdejer Peter Matzen til Krammark i Broager sogn, død 1800
8. Henning Lorentzen, f.1766, døde 1767.
9. Ingeborg Botilla Lorentzen, f. 1767. Hun døde 1790.
¨
3.
Degnen Hans Petersen i Tandslet med afkom.
Hvorledes denne families forhold til familien Knudsen, kan følgende lille slægtstavle give oplysning om.
Peter Hansen Kramer,
kådner i Ketting, 1728_____________________________
Hans Petersen degn Ingeborg Peters datter, d.1771
i Tandslet, d. 1770 g. m. Jakob Wrang, Ketting,d.1773
Peter Petersen, kontrollør og Frederik Petersen, kromand Anne Kirstine Wrang, d. 1818
på Nordborg, d. 1784 i Bromølle, d. 1810 g .m. Joh, P. Knudsen i Ketting
Knud Knudsen og Jørgen Knudsen
kromand i Ketting d. 1793 præst i Havnbjerg d. 1862
Joh. Peter Knudsen, kro-
mand i Ketting, d. 1838
Knud Knudsen og Chr. Knudsen
ejer af Lysholm præst i Avernakø
Efterkommere til Peter Petersen, kontrolleur
Hans Petersen, præst Jens Petersen Sophie Elisabeth Petersen
i Oksbøl, d. 1842 købmand i Odense g. m. købmand P. Fangel i Nordborg
Clara Marie Petersen Holger Petersen Peter G. Fangel, købmand
g. m. præst Holger C. Cl. Fangel købmand i Odense i Nordborg, d. 1843
i Notmark______________________________________________________________
Holger Fangel, præst Julius Petersen Christian Fangel, købmand
adjunkt i Nordborg
Efterkommere til Frederik Petersen. Er 2 generationer Frederik Petersen, kromand i Bromølle.
Hans Petersen, degn i Tandslet 1725-70, var en søn af kådner Peter Hansen Kræmer, og hustru Anna Peders datter og f. 1701, døbt 2. feb. 1725 d. 3. okt. indgik han med en ansøgning til kong Frederik d.4.om at blive kaldet til degn i Tandslet på Als, eftersom den daværende degn, Christian Schultz formedelst ælde, ville afstå ham embedet, og han tillige medbragte attest fra sin provst, hr. Johannes Paulsen i Ketting, at han var duelig til at forestå et sådant embede. Hans søster Ingeborg Peters datter i Ketting skal i den anledning have gjort en rejse til København og igennem sin bror Peter Petersen, der var gartner i København, søgt at få kongen i tale når han spadserede i haven, og da han have udbedt sig denne nåde for sin bror. Kongen gav et nådigt svar: ”Af særdeles gunst og nåde, dog uden konsekvens for denne gang, have, vi allernådigst disponeret og bevilget at supplikanten Hans Petersen, som af biskoppen over Fyns stift, dr. Jakob Lodberg, er bleven eksamineret og dygtig befunden, må antages til degn for Tandslet sogn, uanset han ikke er studiosus. ”Fredensborg, d. 17. dec. Anno 1725. Frederik Rex.
( Bispearkiv mundtlig fort. af J. Knudsen )
Degnen, Christian Schultz oplod ham kaldet, fordi planen var at Hans Petersen skulle ægte en af hans døtre. Han blev nu også g. m. Dorothea Schultz, datter af degn, Christian Schultz og hustru Ingeborg Christians. Hun var født i Tandslet degnegård 1707. Hendes far var en bror til degnen Edvard Schultz i Lysabild, og disse 2 brødre var sønner af en købmand Edvard Schultz, og hustru, Klara Elisabeth Skyt i Viborg. Men da deres far var død var moderen tyet til København, hvor hun i nogen tid nærede sig ved at destillere Aquavit til flåden, blev da bekendt med skibspræsten Jens Petersen Roskilde, der siden blev kaldet, først til residerende kapellan og siden til højpræst for Lysabild menighed, hvor han levede fra 1678-88 og efter hans død blev hun atter g. m. eftermanden Lauritz Krag fra 1688-1700. På denne måde kom de med deres mor til Als og hun fik dem siden anbragt i disse degnekald.
( Lysabild præstearkiv. Tandslet kirkebog )
1756 har degnen Hans Petersen været med til bryllup i Ketting, da Johan Peter Knudsen blev g. m. hans søsterdatter Anne Kirstine Wrang af Ketting. Han har foræret en sølvske hvorpå læses hans navn: ”Hans Petersen Køster 1756.” 1770 d. 27. april døde degnen, Hans Petersen, i Tandslet, 70 år gl. 1788 d.21. juni døde degneenken af Tandslet, Dorothea i Bromølle, 81 år gl. hun er altså flyttet til en søn efter mandens død.
Børn:
1. Anne Petersen, f. 1728
2. Peter Petersen, f. 1734, han blev kontrollør på Nordborg.
3. Christian Petersen, tvilling, f. 1737, døde ung
4. Frederik Petersen, tvilling, f. 1737, han fik kroen i Bromølle.
Peter Petersen
Peter Petersen, kontrollør på Nordborg død 1784 i Tandslet degnegård, søn af ovennævnte forældre. Han var først i 20 år fuldmægtig hos amtsforvalter, justitsråd Ambders på Nordborg der satte megen pris på hans nøjagtige og tro tjeneste. 1776 blev han ved kontrollør Fromms død udnævnt til kontrollør på Nordborg og blev i samme d. 6. dec. g. m. Jomfru Sophie Elisabeth Regitze Fangel, en datter af hr. Jens Rasmussen Fangel, der først var residerende kapellan og siden højpræst ved Nordborg menighed fra 1742-69 og hustru Sophie Elisabeth Gommesen af Ærøskøbing. Hun var døbt d. 28. marts og f. i Nordborg residerende kapellani, blev 1761 konfirmeret tilligemed en yngre søster Ingeborg Christiane. Førend sit ægteskab havde hun i en del år opholdt sig i Flødstrup præstegård på Fyn, hos den gamle præst, hr Niels Tingberg, hvis datter Else Kathrine Tingberg 1770 blev g. m. hendes bror hr. Holger Fangel, der efter sin fars død 1769 var bleven sognepræst på Nordborg.
Kontrollørposten var kun et lille og lidet indbringende embede, da der dengang ikke var megen handel i byen Nordborg. Imidlertid hjalp det ham, at han havde vundet 1000 rigsdaler i lotteriet, så at han ved sit ægteskab kunne sætte 800 rigsdaler i enkekassen, og de øvrige 200 rigsdaler anvendte han til at købe jord for, til deres sted, så at han kunne holde 1 hest og 3 køer, der igen hjalp på den dårlige tjeneste. Hans bolig var det hus, som senere ejedes af glarmester Bendixen. Ligesom sin bror i Bromølle var han af naturen ikke fri for at være en smule indbildsk og forfængelig, af vækst var han kun en lille mand.
I de senere år blev han temmelig indesluttet, og man så ham næsten aldrig. Grunden dertil var, at han drak i smug og gik derfor til sidst altid i en døs. Da kunne han ofte tale over sig, således sagde han engang til degnekonen madam Lorentzen: ”kom nu, skulle vi have os en lille styrkelse”! Hvorpå han gik hen til vinflasken; thi anden slags ville han ikke have. ”Han døde derfor tidlig omtrent 1784. Ved sin mands tidlige død sad hans efterladte hustru mange år enke med 3 små børn, men nød nu godt af sin enkepension og fik god hjælp både af sin ældre bror, hr. Holger Fangel, der var præst på Nordborg og af sin yngre bror hr. Gomme Fangel, der fra 1784-1820 var præst i Tanderup og siden i Rise på Ærø. Hun vedblev at bebo deres hus på Storegade; men 1792 mistede hun alt, i den store ildebrand, som lagde den største del af byen i aske, og med sine børn flyttede hun op i præstegården, hvor hun blev indtil hun ved sin brors hjælp igen fik bygget, hun var en meget klog men også tillige dygtig kone. Hun var f. 1746 d. 26. marts og døde 1810 64 år gl.
Børn:
1. Hans Petersen, f. 1778 d.29. juni. Han blev præst i Oksbøl.
2. Jens Fangel Petersen, f. 1779. Han blev købmand i Odense.
3. Sophie Elisabeth Petersen, f. 1781 d. 15. aug. Hun blev g. m. købmand Christian Peter Fangel på Nordborg
. ( Nordborg kirkebog mundtlig fort. af J. Knudsen, madam Christiansen og gl. madam Fangel )
Hans Petersen præst i Oksbøl
Hans Petersen, præst i Oksbøl 1824-42, var en søn af ovennævnte forældre kontrollør Peter Petersen og hustru Regitze Sophie Elisabeth Fangel på Nordborg og her født 1778 d. 29 jun. Han blev præst i Oksbøl. Da han ytrede lyst til at studere, blev han tillige med sin fætter Niels Tingberg Fangel, en søn af præsten, hr. Holger Fangel i Nordborg, undervist af sin farbror, præsten hr. Gomme Fangel i Tranderup på Ærø, der bragte dem så vidt at de 1796 kom ind i Odense skoles 5. klasse, hvorfra de efter 3 års forløb 1799 dimitteredes til Københavns Universitet af rektor Ludvig Heiberg. 1799 d. 18. okt. tog Hans Petersen eksamen artium og fik karakteren laud.
1800 d. 4. og 16. okt. tog han anden eksamen ligeledes med karakteren laud. Han studerede nu teologi og gjorde sig meget hurtig færdig, da han allerede 1802 d. 28. okt. tog embedseksamen med karakteren haud i laud og fuldførte 1803, den praktiske del af teologien under vejledning af professor Kl. Fries Hornemann, Erasmus Møller, Bastholm, og Clausen, idet han d. 24. juli fik for demisprædiken laud og 4. aug. for katekisation laud. I 2 år fra 1803-5 opholdt han sig i Rise præstegård på Ærø hos sin morbror hr. Gomme Fangel for at undervise hans to sønner, Jens Christian Fangel, som er præst i Svanninge, og Holger Fangel, der døde som homøopatisk læge i København. Det er vidnesbyrd om Petersens dygtighed, at han i så kort tid havde taget sine eksaminer med et godt udfald, og da han tillige havde gode anbefalinger, fik han 1805 en fordelagtig kondition hos grev Preben Bille Brahe til grevskabet Brahesminde i Fyn, hvor han som hovmester skulle give de 2 ældste sønner undervisning: greverne Henrik og Fritz (hans Vita til bispeeksamen ).
På Hvedholm fik han ikke blot en for den tid, temmelig løn 300 rdl. årlig, men han fandt tillige i greven en sjælden brav og veltænkende mand, der ved enhver lejlighed påskønnede hans arbejde. Petersen fik endogså lov til at gifte sig, og for at hans kone kunne have lidt beskæftigelse om dagen, ville greven overlade dem 4 køer til eget brug.
1807 blev han da g. m. Margaretha Sophie Berg, en datter af proprietær, Andreas Berg ved Randers, f. 1782 og en slægtning af proprietær Berg, til Skjoldmose i Fyn, hvem han havde lært at kende i Odense. De fik bolig i forpagterhuset, og førte deres egen husholdning. Hun fødte ham 2 børn, men efter hendes sidste barselseng, havde hendes sædvanlige mørke sindsstemning i høj grad forværret sig. Skønt der nøje blev passet på hende, var hun dog alligevel i et ubevogtet øjeblik stået op om natten og styrtet sig ud i en dam, hvori man fandt hende som lig.
Dette skete 1810 d. 7. aug. Hun efterlod ham 2 små børn 1 søn og 1 datter. Drengen kom i pleje hos en præsteenke mad. Vaidtløv af Horne, der boede i Faaborg, og datteren kom i huset hos Bergs familie i Odense. Mindet om denne sørgelige begivenhed måtte til sidst gøre ham ked af opholdet på Hvedholm, hvor han ellers i enhver henseende havde haft en behagelig station; sorg herover og længsel efter at komme i egentlig virksomhed, drev ham til at anholde om at blive ansat som kapellan hos sin morbror, den alderstegne provst, Holger Fangel på Nordborg. Provsten var også villig hertil, men lod ham dog vide at han ikke hos ham, måtte vente at spise ved et greveligt bord; thi i hans hus opvartedes kun med simple jævne retter. Man blev da enig om sagen, og 1813 d. 30. april blev han kaldet til kapellan ved Nordborg menighed og ordineret i Odense d. 30. juni af biskop Frederik Plum.
Han forlod da Hvedholm, skønt han derved måtte give afkald på den store nydelse som hovmester, at ledsage de 2 unge grever på en udenlandsrejse og en anden mand blev antaget til dette hverv. Greven vedtog dog at bevise ham sin godhed, han lovede ham befordring til et af sine kald ved given lejlighed, ydede ham årlig et lille salær, indtil han kunne komme til et kald og påtog sig at betale sønnens kost og pleje i Faaborg. På Nordborg var han i 4, år og kom i det hele taget ret godt ud af det med den gamle mand, skønt der nok imellem kunne være lidt krukkeri mellem kapellanen og hans kusiner, provstens døtre, der efter moderens død holdt hus for deres gamle far.
1818 d. 7. jan. blev han på indstilling af Grev Rantzau Lehn kaldet til sognepræst for øen Drejø ved Fyn. Grev Bille Brahe havde hidtil ikke set lejlighed til at befordre ham til et af sine kald og var derfor hans talsmand hos denne mand. Han ægtede nu jomfru Ida Marie Frederikke Zoffmann, hvem han havde lært at kende i provstens hus, hvor hun i 8 år havde været som jomfru. Hun var en datter af advokat hr. Gregor Frederik Zoffmann og hustru Mette Kathrine Ida Tronnier, og var f. 1786 på parcellen Lysmosegård ved Nordborg, hvilket sted hendes far, tidligere advokat i Sønderborg, havde købt 1773 ved Nordborg Ladegaards udparcellering. På den lille afsides ø, hvor der ikke gaves lejlighed til megen selskabelighed, lærte han at holde på skillingen, og lagde grunden til sin betydelige formue.
Ligesom beboerne endnu er stive i at overholde de gamle skikke og vedtægter på Drejø hedder ”Byloven står over Kongens lov ”, således var det naturligvis også dengang. Det er endnu i fællesskabets gode gamle tider, den lov gjaldt urokkelig, ” at den mand der blev sidst færdig med at pløje eller andet markarbejde, skulle betale ½ tdr. øl at drikke op. Da nu en mand var syg og ikke kunne få det nødvendige arbejde lavet betids, og præsten derimod var færdig, lod han sin karl hjælpe manden, der på denne måde undgik at blive den sidste og således slap for mulkten. Men dette indgreb i deres gamle byret, tog Drejøboerne, ham meget fortrydeligt op og slig anmasselse ville de helst frabede sig. Dog i alt andet var de meget skikkelige og føjelige, og kom præsten også godt ud af det med dem.
Drejøboerne handlede dengang mest på Ærø og stod i forbindelse med Ærøskøbing, og derfor var præstefamiliens meste udflugter til denne ø, hvor de besøgte landfoged justitsråd Carstens, der var lidt i slægt med præstekonen, og præsten Jørgen Knudsen i Tanderup, der selv lige som sin kone var slægtning af præsten Hans Petersen på Drejø. Ligesom han på Nordborg havde undervist flere unge mennesker, Holger Fangel, en søn af præsten, senere præst i Havnbjerg på Als, Christian Christiansen, en søn af afd. kandidat og førstelærer på Nordborg, Peter Christiansen, som er præst i Medelby ved Flensborg, og Frantz Riegels, en søn af husfoged, Hans Riegels på Nordborg, død som student i København, således havde han også på Drejø i huset hos sig sin søstersøn Holger Chr. Cl. Fangel fra Nordborg, hvem han underviste og fik indsat i Odense skole.
Ved præsten Lauritz Holst død søgte han 1824 meget ivrig Oksbøl kald på Als og da familien på Nordborg tillige fik menigheden til at anholde om ham, blev han 1824 d. 28. maj kaldet til præst for denne menighed, dog måtte han som skik på øen, blive på Drejø indtil eftermanden både var kaldet og indsat i stedet, da vakance ture ikke let lade sig udføre for øernes vedkommende. Følgen deraf blev, at han næsten måtte forblive her 1 år, thi eftermanden Niels Erik Behr Christensen blev først ordineret 1824 d. 22. dec. og siden indsat i det nye år 9. jan.
Tilstanden i Oksbøl menighed havde ikke været den bedste i præsten Holst` tid. Holst selv med sin kone Mette Hølpige og familie, hørte til flere af datidens rå og vanhellige præster, og hans forargelige forhold havde ikke båret gode frugter. 1818 blev der begået et uhyggeligt mord i Mels, der aldrig blev opklaret, men om hvilket der gik slemme rygter. En kone slog engang i ondskab et beg plaster for munden på en anden kone. I Oksbøl drev ”bussemanden” bolsmand Nikolai Petersen sit spøgeri og spil, og den berygtede Peter Pidsk rapsede og stjal og måtte af og til danse i tugthuset, hvor også selv et par af præstens sønner flere gange måtte afsone deres brøde. Hvad under da, at man til en tid kaldte Oksbøl sogn ” Sodoma og Gomorra ” eller hørte tale om, at man der levede i ”Tyrkiet”. Dog gjorde der sig efterhånden en bedre ånd gældende, hvad vel nok for en del kan tilskrives Petersens virksomhed; thi efter den tids måde, prædikede han opbyggeligt, klart og godt og var nidkær i sit embede.
Havde han i den henseende lært af sin gamle morbror provst, Gomme Fangel på Ærø, da havde han jo ikke lært, hørt, og set andet end godt. Præstegården var meget gammel, skummel og ubekvemt indrettet. Petersen anvendte just ikke meget på en bedre indretning, men alligevel forstod hans vakre og fortræffelige kone ved sin sjældne orden, flid og huslighed at gøre den både meget hyggelig og venlig. Haven der senere under hans eftermands hånd fik et idyllisk og venligt præg, anvendte han heller ikke noget på for at forskønne den; han gik vel meget og syslede i den. men han havde en sær passion for at stikke pilekviste i jorden, så den til sidst blev overgroet med pile. I de sidste år af sit liv skrantede han noget. Maven var i uorden og han led tit af svimmelhed. Hans nabo, præsten, J. Knudsen i Havnbjerg sagde til ham:” Ja, min gode fætter! Du skulle tage dig en god suppe og daglig drikke dig et godt glas vin til din mad, sådan gør jeg, og befinder mig vel derved.” ”Hm! min lille fætter! Oksbøl kald er kun lille og kan ikke kaste det af sig. ” derimod drak han meget kold kaffe, hvoraf han altid havde en vældig kontorkop stående på kakkelovnen i sin stue og af og til tog en slurk. Han døde 1842 d.7. juli, efter at have set sine kræfter i den sidste tid mere og mere aftage. 64 år gl. Han efterlod sig en formue på 13.000 rigsdaler, hvoraf han oprettede et legat på 100 rdl til sognets fattige. Da han imidlertid havde overladt en betydelig del af sin formue, blot på løse veksler til proprietær Berg på Skjoldmose, så tabtes ikke lidt senere af kapitalen, da denne mand gik fallit og måtte sælge. Hans enke der fra sin ungdom havde lidt af stor mathed i benene og derfor med sin betydelig korpulence på sine gamle dage havde besværlighed ved at gå, blev boende i Oksbøl til sin død 1868 i marts, 82 år gl.
Børn
1) Olave Marie Petersen, f. 1808 på Hvedholm. Hun blev g. m. præsten hr. Holger Christian Clausen Fangel i Notmark
2) Peter Andreas Petersen. f. 1810 på Hvedholm. Kammerråd og ejer af Sønderskovgård ved Horsens
3) Gregorius Frederik Petersen f. 1820 d 29. okt., ejer af Rødkildegård ved Horsens
4) Holger Gomme Nikolai Johan Petersen, f. 1822 d. 24. okt. på Drejø. Kom 1835 ind på Odense katedralskole 3. klasse og havde logi hos overlærer Kaspar Peter Paludan Møller. Herfra dimitterede han til universitetet 1842 og tog i foråret 1844 anden eksamen med karakteren laud. Derefter studerede han teologi og tilbragte flere år af sit studenterliv hos præsten dr. Kalker Gladsakse, der tidligere havde været overlærer ved Latinskolen i Odense. Han omgikkes i København meget cand. theol. Nis Berthelsen, senere residerende kapellan ved St. Peters kirke, hvilket ikke var heldigt for ham, da han derved blev stærkt påvirket i slesvig holstensk retning. Da oprøret 1848 udbrød, blev han halv fanatisk, kom igennem Odense, havde en dolk under kappen og ville opfordre mig og de andre disciple fra Als til at til at gå med og kæmpe for det undertrykte fædreland. Vi svarede naturligvis, at vi havde kun Danmark, til fædreland, men at det andet var hjernespind. Alt hvad Professor Paludan Møller talte til ham, hjalp intet, han blev ved sin ide og rejste til Als, hvor familien blev ikke mindre forbandet, Han rejste, tværtimod hans moders bønner, til Flensborg, hvor han opsøgte friskarerne, men efter 2 dages forløb kom han slukøret tilbage til Als og var kureret for det hele, thi friskarerne ville nok ikke have med ham at gøre, men uglesete ham som en dansk spion. Han kom nu til Gladsakse og tog 1849, d. 11. jan. teologisk eksamen med karakter laud ilaud 2 gr., blev derefter lærer ved den forenede friskole i København 1849,og overlærer ved Vestre betalingsskole 1860, desuden lærer ved det Westenske institut. Fra 1854 – 56 ved handelsakademiet og nogle mindre skoler og har tillige siden 1851 manuduceret til præliminær eksamen. Kort efter sin eksamen blev han forlovet med en ung pige i omegnen af Gladsakse, og da der en søndag blev holdt forlovelsesgilde i præstegården, brændte præstegården om aftenen. Det var et slemt omen. Forlovelsen hævedes kort efter fra hendes side, fordi hun syntes bedre om en ung løjtnant, der rakte hende sin hånd. 1855 blev han gift med, Marie Eleonora Erica Svitzer af Jylland, hun kom 1861 meget svagelig i besøg til hans moder, blev her sengeliggende og led meget, da hun inden sin død blev halvt forvirret og rasende så, at de måtte våge over hende nat og dag. hun døde da 1861 d. 22. sept. i Oksbøl. 1865 fik han selv en slags rørelse og opholdt sig i en hjælpeløs tilstand hos sin moder i Oksbøl indtil hendes død, da han derefter kom til Jylland og opholdt sig således snart hos den ene, snart hos den anden bror. Senere kom han sig atter så vidt, at han kunne tage tilbage til København og der fortsætte sin undervisning. Han var sin fars og mors øjesten, men alle deres glade forhåbninger om ham glippede, for en del fordi han svag og viljeløs, allerede i skolen og endnu mere i København, blev en bolt for sine sanselige lyster og ofte faldt i kløerne af dårligt og slet selskab; det var skade; thi han var af naturen et livligt og begavet ungt menneske, og der var i grunden et godt hjerte i ham, men det lod sig forvilde af det onde. Døde 1878 d. 23. jan.
Peter Petersen ejer af Sønderskovgård
Peter Andreas Petersen, kammerråd ejer af Sønderskovgaard, død 1871, en søn af præsten hr. Hans Petersen i Oksbøl, og første hustru Margaretha Sophie Berg, og f. på Hvedholm 1810. Da faderen 1817 blev kaldt til Drejø tog han ham selv i huset, ellers var han jo hidtil bleven opdraget hos præsteenken mad. Waidtløv i Faaborg. Han læste selv med ham og Holger Fangel fra Nordborg. Han blev konfirmeret 1826 i Oksbøl. Derpå kom han til Kegnæsgaard, hvor han lærte landsvæsen hos den daværende forpagter løjtnant Alexander Andersen, der senere købte en ejendom i Fyn. Han var forvalter flere steder i Jylland, indtil han 1849 i den treårige slesvigske krig, da landejendommene faldt i pris, købte flere bøndergårde, som han lagde sammen til en større gård og kaldte den ”Sønderskovgård ”. Den ligger dels i Yding dels i Østbirk sogn, da 2 gårde fra byen Purup i det sidste sogn også er indlagt under gården. Senere købte han nok en anden større gård, foruden Sønderskovgård. Han var i flere år medlem af Skanderborg amtsråd, og ligeledes tiendekommissær, og fik derfor titel af kammerråd. Han var en livlig og beleven mand, kun lille af vækst. Men lidt korpulent. Han led til sidst af og til af melankoli og døde meget pludselig 1871 i feb. Han havde flere børn. Ejendommen blev solgt og flere af sønnerne rejste til Amerika.
Fritz Petersen, ejer af Rødkildegaard
.
Gregorius Frederik Petersen, i daglig tale kaldet Fritz Petersen var ligeledes en søn af præsten, hr. Hans Petersen i Oksbøl, og f. på øen Drejø 1820 d. 29. okt. Efter sin konfirmation kom han til Majbølgaard for at lære landvæsen hos forpagter hr. løjtnant Thomas Jessen, hvis hustru var en slægtning af hans moder. Senere var han forvalter i Jylland og købte i nærheden af broderen en større bondegård de kaldte ”Rødkildegård”. Her arbejdede han meget for at sætte gården i drift, har været meget sparsommelig og derfor arbejdet sig godt frem, men lider meget af gigt og svækkelse for tiden. Han var af vækst temmelig høj og smal, men en køn og meget brav og hæderlig mand. Hans hustru var en født Lange fra byen Åbenrå. Han har flere børn.
Jens Fangel Petersen, købmand i Odense
Jens Fangel Petersen, købmand i Odense, født 1779 på Nordborg og en søn af kontrollør Peter Petersen og hustru Regitze Elisabeth Fangel. 1794 blev han tilligemed sin ældre bror, Hans, konfirmeret på Nordborg, 15 år gl., af sin morbror provst Holger Fangel. Derpå kom han i handelslære i Odense, hvor han siden bosatte sig som købmand og ejede en gård på Overgade. Han blev g. m. Christine Borregaard, der overlevede ham som enke i flere år.
Børn:
1. Holger Petersen, købmand i Odense, en meget agtet, pæn og hæderlig mand, der arvede faderens gård på Overgade. Han var g. m. Laura Schmidt, en datter af proprietær Schmidt til Hedvigslund ved Odense.
Deres børn:
a. Sophie Petersen, lever ugift i Odense.
b. Julius Petersen, blev student på Odense skole, tog magistereksamen og blev ansat som adjunkt ved Herlufsholm skole. Han er g. m. sin kusine, en datter af lægen, Bjerring i Ærøskøbing.
2. Sophie Nielsine Elisabeth Pedersen, født 1816 21 mar i Odense, blev 1 dec 1840 gift med Edvard Skoubo, født 10 dec 1813 og en søn af hr. Søren Skouboe, sognepræst i Vigsnæs på Lolland. Han blev 1832 student fra Nykøbing skole på Falster, studerede nogle år teologi, men forlod studeringen og blev ejer af den Wahlske Boghandel på Store Købmagergade i København. Men gik 1849 fallit. Hans hustru døde 1848 d. 9. august. Siden havde han et lejebibliotek og blev 1852 hovedagent for udvandrere fra Danmark. 1858 blev han lærer ved Blegdamskolen, og døde 1860 d. 1. jan.
Deres børn:
a. Anna Christine Skouboe, f. 1843 d. 5. jan. i København, død 7 sep 1879, 8 jul 1869 gift med Thorvald Henrik Jacob Tholle, provst på Ærø, født 17 jun 1840, død 7 okt 1923.
b. Andrea Betsy Katharina Skouboe, f. 1846 d. 14. sept. i København.
c. Sophie Nielsine Elisabeth Skouboe, f. 1848 d. 4. aug. i København.
3. Betsy Petersen, f. i Odense. Hun blev g. m. købmand Poulsen i Odense. Han gik fallit.
Deres børn:
a. Julius Poulsen, figurmaler.
b. Holger Poulsen, apoteksbestyrer.
c. Laura Poulsen, gift Lollesgaard.
d. Jenny Poulsen, ugift i Odense.
e. Agnes Magdalene Jensine Poulsen, lærerinde, boede ugift i Odense. Død 22 dec 1898.
4. Julius Petersen, student. Han døde som sådan af en stærk forkølelse i København.
5. Hansine Marie Petersen. Hun blev 1845 d. 7. aug. g. m. Edvard Bjerring f. 1816 d. 3. marts og en søn af Hr. Johan Frederik Bjerring, sognepræst i Tingsted på Falster. Han blev 1835 student fra Nykøbing skole og tog 1843 medicinsk eksamen. 1845 d. 15. feb. blev han kaldet til læge i Marstal på Ærø, siden flyttede han til Ærøskøbing. Han anvendte megen bekostning på at udtørre noret ved Drejet på Ærø.
Flere børn.
Anna Christine Bjerring, f. 1851 blev 1875 g. m. Anders Gorm Hansen kapellan i Store Hedinge.
Linien Bromølle.
Frederik Petersen, kromand i Bromølle, død 1810, han var søn af degnen Hans Petersen og hustru Dorothea Schultz i Tandslet, f. 1737 i Tandslet degnegård. Han var tvilling til en broder Christian Pedersen, der døde i en ung alder. Han har vistnok begyndt som skriver på et kontor. 1765-70 nævnes Frederik Petersen som skriver hos Overinspektør Lars Juhl på Augustenborg, det måske nok er ham.
1770-71 nævnes Frederik Petersen som forpagter, på den lille hertugelige gård Øvelgønne på Als, det er afgjort den samme mand. 1773 må han have købt stedet og kroen, Bromølle af monseur, Nikolai Poulsen og her levede han til sin død. Han var først g. m. Anna Kathrine Kaad, en datter af bonde Jørgen Christensen Kaad i Mindebjerg, f. 1743. hun døde i Bromølle og blev begravet 1776 d. 11.juni i en alder af 32½ år.
1776 d. 20. dec. blev sr. Frederik Petersen, kromand i Bromølle gift anden gang med Jomfru Margaretha Peters fra Augustenborg. Hun var en datter af Peter Bladt i Katry, hvor hun var f. 1748. Hun var på denne måde i slægt med, måske et søskendebarn eller vel rettere en datter af et søskendebarn til kromand Johan Peter Knudsen i Ketting. Da hendes forældre havde det småt og døde tidlig, tog Johan Peter Knudsen hende som barn til sig og holdt hende til skole.
Efter sin konfirmation sørgede han for, at hun kom hen i et godt hus for at lære noget, og fik hende da op i kromand Markus Nielsens hus på Augustenborg, hvis dygtige kone Susanne Swindt plejede at have flere unge piger, for at uddanne dem til dygtige husmødre. Derefter konditionerede hun flere år som jomfru i samme hus, indtil hun blev befriet af kromand Petersen. Hun var en dygtig kone i sit hus, men var undertiden lidt skrap og streng imod sine stedbørn, hvorfor hendes plejeforældre i Ketting ofte tog hende i skole og gav hende en lille irettesættelse når hun om søndagen efter gudstjenesten så ind til dem i Ketting kro. Thi skønt Bromølle lå i Hørup sogn, og stedet havde stolestade i denne kirke, så gik Frederik Petersen og kone helst i Ketting kirke, dels for at høre den gamle provst Morten Reenberg With og vel også for familieskabets skyld med dem i kroen. Frederik Petersen var ikke fri for at være lidt forfængelig, men var ellers en meget brav retsindig mand. 1810 d. 29. jan, døde kromand Frederik Petersen i Bromølle 73 år gal. 1812 d. 25. juni døde hans enke Margaretha Petersen, f. Bladt i Bromølle, 64 år gl.
Børn:
1. Hans Jørgen Petersen, f. 1771 på Øvelgønne, konfirmeret 1786 i Hørup, i en alder af 15 år. Han gik til søs og omkom sandsynligvis på søen, thi 1810 ved faderens død, havde man i mange år ikke hørt til ham.
2. 1773 blev hans datter Anna Katherine Petersen f. i Bromølle. Hun døde samme år, 18 uger gl.
3. Peter Petersen, f. 1774 d.29.marts, faddere: Hans Henrik Møller på Blæsborg. Døde som barn.
4. Christian Petersen, tvilling, f. 1776 d. 3. maj, blev konfirmeret 1792 16 år gl. 1799 d.10. juni døde Christian Petersen i Bromølle, 23 år gl.
5. Frederik Petersen, tvilling, f. 1776. han fik stedet.
6. Anna Kathrine Petersen, f. i Bromølle og døbt 1777 d. 5. sept., faddere: hr. kontrollør, Petersens
hustru på Nordborg, Regitze Sophie Fangel, Johan Johansen, degn i Havnbjerg, monseur Hermann
Nielsen på Augustenborg, mad. Anne Kirstine Knudsen i Ketting. Hun døde 1784 6½ år gl.
7. Peter Petersen, f. 1780 d. 21. jan., faddere: hr. Markus Nielsen, vært på Augustenborg, Nikolai Thomsen, bager på
Augustenborg, degnen Jakob Graus kone i Hørup. Han døde som lille barn.
8. Dorothea Margaretha Petersen, f. 1781 d. 25. juli i Bromølle. Blev konfirmeret 1795 14 ¾ år. 1805 d. 14. sept. blev tobaksfabrikant og borger i Sønderborg hr Iver Jørgensen g. m. jomfru Dorothea Margaretha Petersen af Bromølle.
Deres børn:
a. Peter Ingvard Jørgensen, f. i Sønderborg 1817. Student 1837, teologisk kandidat 1843 d. 1. nov., blev 1850 d. 14. aug. kaldet til katechet ved Petri tyske kirke i København. Han blev sindssvag og fik sin afsked 1856 d. 26. okt. han blev 1843 g. m. Oline Kirstine Antoinette Selmer, f. 1819 d. 10. juni i København, og en datter af urtekræmmer, Adolf Siegfred Selmer og hustru Marie Kirstine Weile i København. 2 børn.
9. Anna Kathrine Petersen, f. 1787 d. 28. juli i Bromølle, faddere: madam Møller på Majbølgård, hr. Boy Boysen på Majbølgård, monsieur, Knut Knutzen af Ketting og mad. Petersen på Rumohrsgaard. Hun levede 1810 endnu ugift i Bromølle.
10. Frederikke Petersen, f. 1791 d. 9. april i Bromølle. Hun døde 1792, ¾ år gl.
11. 1785 døde en hjemmedøbt søn, 1 dag gl.
1819 døde Christen Bladt, f. 1735 i Katry, 84 år gl. Hans afdøde hustru var Anna Hanses. Han havde forhen boet i Broballe, men opholdt sig de sidste 14. år i Bromølle. Han må enten have været en bror eller farbror til Margaretha Petersen. Hun må have taget ham i huset på sine gamle dage.
Frederik Petersen, Bromølle
Frederik Petersen, kromand i Bromølle, død 1846. Han er en søn af den foregående mand og hans første kone Anna Kathrine Kaad af Mindebjerg. Han var tvillingbror til Christian Petersen, f. i Bromølle 1776 d. 3. maj. Da hans kone døde kort efter i juni måned, fik han sine 2 små børn anbragt, ved sin kusine Anna Kirstine Knudsens hjælp i Ketting, i nogen tid, sat i huset hos Klaus Tonnesens kone i Ketting, der den tid lå i barselseng efter et barn som var død, og således blev de opammede af hende. Klaus Tonnesen var desuden en slægtning både af kromand, Frederik Petersen og af mad. Anna Kirstine Knudsen, f. Wrang. 1792 blev han konfirmeret i Hørup kirke, 16 år gl. Efter sine forældres død fik han stedet i Bromølle. Siden købte han af bolsmand, Jørgen Bruun, der var forgældet og ikke kunne stå sig, men måtte gå til konkurs, det boel i Bro, som lå nærmest ved Bromølle. Det var brændt få år i forvejen. 1813 d. 30. okt. blev kromand, Frederik Petersen af Bromølle g. m. jomfru Anna Kathrine Henrichsen, en datter af Blegmand, Henrik Hansen og hustru Maria Nielsen i Sønderborg. Hun var f. 1787 d. 24. marts i Sønderborg og døde ? Siden giftede han sig anden gang med Jomfru Kathrine Bruhn af Ketting degnegård, en datter af degnen, Johannes Bartholomæus Bruhn og hustru Elisabeth Petræus i Ketting. Han kunne næppe have valgt en bedre stedmor til sine børn, hun var en sjælden brav, god og agtværdig pige, havde først efter moderens død holdt hus for sin gamle fader, tjente derefter en del år som jomfru, hos forpagter Jessen på Werthemine og bestyrede derefter i nogen tid huset for Frederik Petersen, med hvem hun så blev gift. 1846 d. 17. maj døde Frederik Petersen, kromand i Bromølle, 70 år gl. Hans enke blev i Bromølle.
Børn:
1. Anna Kathrine Petersen, f. i Bromølle 1814. hun blev 1836 g. m. hr. Hans Erichsen, en søn af slagtermester, Hans Erichsen i Ketting og hustru Anna Elisabeth Sørensen af Sønderborg, en plejedatter af den gamle farver Heinrich Christian Kirchner i Egenmølle, af hvis hustru, Christine Eleonora Sørensen hun tillige var en broderdatter. Da forældrene døde tidlig, blev stedet med slagteri i Ketting for en tid overladt til slagter, Asmus Reimers, imod at de opdrog Hans Erichsen og hans brødre. Heraf kommer det venskab og den inderlige forbindelse i handelssager, der i mange år har bestået mellem familien Erichsen og flere af Reimers sønner, da de omtrent har betragtet sig som brødre. Hans Erichsen udvidede slagteriet i en betydelig grad, han har i den forbindelse drevet en temmelig udbredt forretning over hele øen. I forening med slagter, Peter Reimers har han tidlig drevet en betydelig svinehandel på Als og Sundeved. Varerne var gåede med dampskib og jernbane til Hamborg. For få år siden købte han af proprietær, Hans Andersen til Kejnæsgård, den såkaldte gamle bispegård i Ketting, og tidligere af hr. løjtnant v. Ples el. Plessen, et bol i Ketting, hvis marker gik op til hans øvrige ejendomme, så at han nu har en smuk anseelig ejendom. En del af jorden, foruden anden lejet jord, er udlagt til græsning for fedekvæg. Han beboer nu med sin familie, den såkaldte Bispegård.
Børn:
a. Frederik Fritz Erichsen, er den egentlige bestyrer af den store ejendom og leder for en del den store vidt udstrakte handel, hvorfor han idelig er på rejser. I forening med Asmus Reimers i Faaborg, har han også en betydelig handel med fede svin på Fyn, der med dampskibet ” Faaborg ” afgår til Hamborg. Han er et meget vakkert, godt og retsindigt menneske, der også hvor han kan, gør en del Godt i stilhed. Han er ugift. Han døde 1890 d. 3. sept., beg. d. 7. sept.
b. Anne Elisabeth Erichsen, opholder sig ugift hjemme hos sine forældre. Hun døde 1889 d. 3. sept. af tæring, 51 år gl. Begravet 10 sep.
c. Hans Erichsen, købmand i Hamborg.
d. Heinrich Erichsen, fik med sin kone den første bondegård ” Frørupgaard ” på Langdel. Han bestyrer for øjeblikket slagteriet i Ketting, bor derfor i sit fødested. Flere børn.
e. Christian Erichsen, købmand i Hamborg.
f. Anne Kathrine Erichsen, døde som halvvoksen pige.
g. Peter Erichsen. Han rejste til Australien.
2. Frederik Petersen, kromand i Bromølle, f. 1817. Han fik faderens sted. Da han var ugift, forblev stedmoderen hos ham og bestyrede hans hus, indtil sin død. Han solgte kroen Bromølle til en gæstgiver Lassen fra Sønderborg og flyttede over på boelet, hvor han endnu bor. Han har været synsmand og forstander for byen Bro. Han er en stille, brav og retsindig mand, død 1888.
3. Heinrich Petersen, har levet ugift hos broderen, fik gården efter sin bror.
4. Hans Petersen, døde i en ung alder i Bromølle, blev sindsforvirret og døde i Slesvig.
5. Marie Petersen, blev g. m. skolelærer Petersen, der først var underlærer på Augustenborg, siden i forskellige stillinger i hertugdømmet Slesvig og til sidst lærer og degn i byen Højer, indtil han for få år siden tog sin afsked og bor nu med familien på Langdel ved Augustenborg. 2 sønner, der studerede og blev præster.
6. Christian Petersen, halvbror til de foregående. Har en landejendom i Sverige og er tillige forpagter, af en større gård.
maj 2005
|
