§ 4. Familien Peter Hansen Vogt S. 24 - 28
Peter Hansen Vogt og hustru Ingeborg Steffens datter Kramer i Ketting. Han er søn af bolsmand Hans Thomsen i Sebbelev, måske på det bol som senere tilhørte Jakob Lang. Hans far nævnes fra 1653 – 66, men må være død ved denne tid, thi 1668 døde Hans Thomsens enke i Sebbelev. Han må være f. 1653 eller lidt tidligere.
Han havde følgende 3 søskende:
1. Thomas Hansen, lever gift på Augustenborg fra 1691 – 1717.
2. Maren Hans datter blev f. i Sebbelev og 1689 g. m. Peter Aagesen af Sebbelev.
De havde to sønner
1. Christian Aagesen f. 1692, boede i Sebbelev og
2. Jørgen Aagesen f. 1695, boede i Guderup. Peter Aagesen død før 1735. 1739 i maj døde hans
enke Maren Peders i Sebbelev, 85 år gl.
3. Anna Hans Datter, f. 1659, hun var g. m. Peder Klausen i Egen, hvor hun døde 1734, 76 år gl.
( gamle dok., Egen og Ketting kirkebog)
Kammertjener hos prins Frederik Vilhelm af Augustenborg 1677 – 98 Peter Hansen Vogt stod i mange år i det hertugelige augustenborgske husets tjeneste, måske har han begyndt som lakaj, men avancerede snart op til at blive kammertjener hos Prins Frederik Vilhelm, i denne stilling finder vi ham allerede 1677 og endnu 1698 nævnes han som sådan. I alle disse år kaldes han gerne Peder Kammertjener på Augustenborg.
1692 holdt Peder Kammertjener sin bror Thomas Hansens søn over dåben på Augustenborg. 1694 stod han fadder til gartner Ernst Vothmanns barn i Notmark. 1700 holdt han Jørgen Bladts søn i Katry, Steffen over dåben i Notmark kirke. (Notmark og Ketting kirkebog)
I 1677 var han forlovet med forvalter Alexander Poss` datter på Gammelgård. Hr. Alexander Poss findes som forvalter på Gammelgård fra 1655 – 78. Han beboede det hus som nu er kro, hvilket i gamle skrifter på stedet efter ham benævnedes ”Alexander Possen Haus” og sorterede i en del år under overretten i Slesvig. Hun døde imidlertid 1677, og herom skriver præsten, hr. M. Johan Monrad i den gamle kirkebog: 1677 mellem d. 8 og 9. feb. om midnatten døde på Gammelgård Pensionarius Alexander Posses kj(ære) datter, Sophie Margaretha i hendes jomfru stand, i hendes alders 18 år. Hun var trolovet til hans Højfyrstelige Durchl., kammertjener, Peter Vogt på Augustenborg., mens hendes Himlich. brudgom Kristus Jesus havde hende kær og hentede hende hjem før brylluppet. Hun var et gudfrygtig, fromt og forstandigt menneske og døde derfor helt sagte og saligt. Blev begravet d. 20. feb. .. hun blev nedsat i faderens murede begravelse i kirken.
(Ketting gamle kirkebog)
I 1696 d. 24. nov. blev Peder Hansen g. m. Ingeborg Steffens datter af Ketting (Kett. Kirkeb). Hun var datter af Steffen Simonsen Kramer og hustru Ingeborg Thomas datter i Ketting, og f. 1675, med hende fik han stedet i Ketting. Han må allerede først i året 1696 have fået stedet thi d. 16. maj forunder hertuginde Augusta til Augustenborg sin hr. søns hertug Frederik Vilhelms kammertjener Peter Hansen for hans mangeårige tro, underdanige tjeneste imod os og vor hr. søn, kroen og gæstgiveriet i vor by Ketting på livstid under det vilkår at han der alene må holde øl og brændevin til salg og eller ingen under straf og mulkt må udskænke disse artikler, men han alene derved sættes i stand til at nære sig og sine på en ærlig måde.
Han får ret til krohold 1696.
Han skal være forpligtet til at behandle dem som tage ind og søge logi hos ham, på bedste måde, holde godt øl og brændevin til sædvanlig pris og årlig ved Philip Jakobi tid yde til den hertugelige kasse for krohold 5. rigsdaler, og for at nyde 1 orte land i marken, som har hørt til væverens sted, men som Vi i Nåde nu har forundt nævnte Peder Hansen 2 rigsdaler. altså i alt 7 rigsdaler Cour. I øvrigt skal han ikke besværes med videre pålæg, og ville Vi beskytte og håndhæve hans ret mod enhver, som ville gøre ham indgreb i hans næring. Til videre stadfæstelse har vi givet dette privilegium på vort enkesæde i Augustenborg d. 16. maj 1696 under Vor fyrstelige hånd og segl. ( gamle dokumenter i familiens eje ). Begge dele er endnu velbevarede. Det lader til ifølge dette brev, at stedet først nu har fået ret til krohold og endvidere får man heraf den rare oplysning, hvorledes kroen har fået den jord, som forhen har ligget til det kåd, der ligger lige overfor. Hans Knabes kåd fik ved udskiftningen 1700 ikke jord i marken, hvorved de andre kåd i byen fik. Sagnet fortæller desangående, at denne jord blev indlagt til kroen og kom ind i marken ”Askhøi ”; thi i gammel tid var denne jord kommen til kroen. Ejeren af hint kåd besøgte flittig kroen og ved at drikke ham fuld, havde kromanden afkøbt ham jorden. Den blev altså som man siger solgt for en aftens drikkeri. Der siges ikke i jordebogen at grunden er kommen til kroen, men så meget er vist, at medens ethvert bondeinderstested kun fik 4 skæp. land i alt, fik kroen alene i marken 10 skæp., hvilket lettest lader sig forklare heraf. Om sagnet taler sandhed kan ikke afgøres men af dokumentet ses, at Peter Hansen Vogt, har erhvervet sig denne grund i marken ved herskabets gunst. Der er kun liden sandsynlighed for, at han har forskaffet sig den på denne måde, som sagnet beretter; thi 1. får Peter Hansen Vogt jo nu først ret til at holde kro og 2. var jorden dengang fæstejord og kunne ikke sælges for høj eller lav pris af hin mand. Stedet kaldes ”Væverens sted”. 1690 synes her Albert Knudsen at have boet, der af nogen grund i marken til sit kåd årlig betalte 12 skilling L(ybsk). På det samme sted døde 1760 Knud Hansen, Væver 35 år gl., hvis enke Kathrine Knuds, en flittig væverske igen blev g. m. Christian Johansen, der beboede stedet 1790. 1696 d.18. juni har enkehertuginde, Augusta til Augustenborg også stadfæstet ham privilegiet til at drive høkeri i Ketting. ”Efter at vi have forundt Peter Hansen at holde værtshus, og han underdanigst har søgt os om tilladelse til at føre en ringe handel ligesom sin formand, så tilstå vi ham herved ret til at drive en smule handel med salt, stokfisk, jern m.m. frit og uden nogen afgift, på samme vilkår og måde som vor i Gud salige gemal, har forundt og skænket hans formand, Steffen Kramer og dennes enke sådant. Dog med det udtrykkelige forbud, at han på ingen måde må sælge i sit hus: ” Linned, uld eller silketøj, samt at han af alt hvad han har til salg på vedkommende steder erlægger told til den Kongelige kasse, hvorimod vi da love at beskytte og håndhæve hans privilegium. Sket på vort hus i Augustenborg 1696 d. 18. juni. Augusta, hertuginde i Slesvig-H. (familiens dokumeter). Efter sin mor hertuginde Augustas død, har Hertug Frederik Vilhelm til Augustenborg 1701 d. 30. maj på Augustenborg slot stadfæstet ovenstående privilegium, som vor mor nådigst har forundt Peter Hansen Vogt på Rumorhsgård, med hensyn til det frie værtshus øl og brændevin skænk, såfremt han behandler og opfører sig vel med fremmede rejsende og andre med god beværtning og ved at holde godt øl og brændevin. (familie dokument).
1712 indgik han med følgende ansøgning til Hertug Frederik Vilhelm. ”Durchl. Hertug, nådige fyrste og Herre! Efter at Deres højfyrstelige Durchl. Har behaget at foretage den bekendte forandring med Rumohrsgård, hvorved jeg har mistet min tjeneste og stilling ved denne gård, altså er ikke i stand til at kunne tilbringe resten af mine dage uden speciel fyrstelig nåde. Så siger jeg først underdanigst ydmyg tak for Eders hidtil enhver tid nydte Højfyrstelige godhed, med den tilføjede underdanigste bøn, at den til dags dato modtagne nåde at besidde et uden årlig afgift og skat frit hus og værtshus måtte udstrækkes derhen, at jeg blev fritaget for den årlige ydelse af 2 rigsdaler for en smule grund på Ketting Mark, og at dette endvidere måtte bevilliges og konfirmeres for min egen og kones levetid. Også i det tilfælde skæbnen måtte kalde mig anden steds hen, og jeg nødtes til at sælge mit hus, ønskes det af Deres Durchl. måtte i forvejen belægge det, med en årlig bestemt takst. Forventende herom en mild resolution ønskes Deres Durchl. Haus alt godt og Lykke fra Gud af Deres Durchl. underdanigste tjener, Peter Hansen i Ketting, anno 1712 d. 14. april.”
Hertugens svar
1720 d. 30. april svarer Hertug Frederik Vilhelm til Augustenborg herpå: ”I betragtning af ansøgerens og hidtil ydede tro tjeneste bevilliges ham et ligesom han har nydt værtshuset og kroen i Ketting uden årlig afgift. Således må han for fremtiden først nyde og beholde samme indtil Hans. Majestæt Kongen, måtte behage at indløse godset Rumohrsgård, men at han derimod årlig skal svare de 2 rdl af grunden på Ketting Mark”. (Familie dokumenter)
Forvalter på Rumohrsgård 1701 – 12
Man ser heraf at Peter Hansen Vogt i det mindste fra 1701 – 12 har været på Rumohrsgård i hertugens tjeneste. 1708 dom guinqvag. Holdt Peder Foged Hans Møllers søn Christian i Lillemølle over dåben i Notmark kirke. Faddere var: Johan Farver fra Egenmølle og Hans Buchvalts hustru i Lillemølle (Notmark kirkebog).
Da han tidlige havde været kammertjener, kan man ikke tænke ham som en simpel ladefoged på Rumorhsgård, men han må have haft en slags opsyn på gården som forvalter hus- eller ridefoged, hvilket også synes at fremgå af ovennævnte skrivelse. Hertug Ernst Günther havde 1669 tilkøbt sig godset Rumohrsgård, men kong Frederik d. 3. havde forbeholdt kronens indløsningsret til gården. Dog havde regeringen hidtil ikke gjort denne ret gældende, førend Kong Frederik den 4 Anno 1708 begyndte at røre ved sagen. Men hertuginden fik 1709 indløsningen udsat 2 år. 1711 – 12 truede Kongen atter dermed, men imidlertid udbrød den svenske krig, der gav regeringen andet at tænke på, og Rumohrsgård gik i glemmebogen. (Arch. For Stats og Kirchengeschicte 4 bind, side 300.
Hertugen har da vel ladet gården forpagte ud og Peter Hansen Vogt, opgav ved denne lejlighed sin plads og trak sig tilbage til Ketting. Johan Henrik Farber i Egenmølle må have været en god ven af Peter Hansens hus og familie, hvilket kan ses deraf at denne mand 1715 i et brev melder sin søn Knud Johansen, der stod i købmandslære i Slagelse, ” at Hr. Peter Vogt lader dig venlig hilse og glæder sig meget over at det går dig vel.” Måske han allerede dengang havde udset den unge mand til sin eftermand på stedet, thi selv havde de ingen børn. Derfor gjorde han og hans hustru følgende testamente:
1716 d. 18. juli bestemte han i forening med hende at den længstlevende af dem skulle være forpligtet til at udrede til den afdødes arvinger 90 rigsdaler og hvis Peter Hansen først skulle dø, skulle hans efterlevende hustru tillige udlevere hans broder Thomas Hansen hans bedste klædning. I øvrigt skulle resten af formuen, hvad navn det end måtte have samt deres arvelig beboede hus være den efterlevendes fuldkomne ejendom, hvorover vedkommende frit kunne skalte og valte efter behag, uden at nogen måtte lægge dem hindringer i vejen. Underskreven af Peter Hansen og Ingeborg Peters.
Som vidner:
Johan Henrik Farber fra Egenmølle og Jørgen Petersen Dreier af Ketting. 1716 d. 6. okt. blev det i alle punkter stadfæstet på slottet Augustenborg af hertuginde Sophie Amalie, hertuginde i Slesvig Holsten thi hendes gemal hertug Frederik Vilhelm var allerede afgået ved døden 1714.
(Familie dokument)
Bolsmænd og naboer i Ketting.
Til Peter Hansen Vogts tid levede følgende bolsmænd i Ketting:
1. 1680-1696 findes Jens Rude Rytter, måske en indstukken mand, fra 1703 Holger Jensen.
Hertugen satte ham fra gården. Bonden kørte kone og børn op til Augustenborg hvor han afsatte
dem idet han sagde: ”at når Hertugen tog gården fra ham, kunne han forsørge hans familie.”
Hertugen overlod gården til en af sine betjente, måske kammersecratair Christian Brandt.
2. Niels Hansen Hjulmand fra 1673-1705 død 1705. Han havde følgende børn:
1). Anna f. 1676 g. m. eftermanden Christen Christensen Moldt,
2). Hans, f. 1679, kom ind på bolsmand Hans Frederiksens gård i Egen.
3). Peder blev hjulmand i Ketting på Dahmes sted.
3. Rasmus Pedersen Horn fra 1671. Peders Rasmussen Horn i Ketting, f. 1672, kaldes også Peder
Vrøcker og blev 1702 g. m. Kirsten Sarup. 1740 døde Peder Horn i Ketting, 68 år gl. 1744 døde
hans hustru Kirsten Sarup, 84 år gl..
4. 1678-94 Nis Jørgensen døde 1694. Christen Pedersen blev 1695 g. m. Maren Nisses. Han levede endnu 1707.
5. Hans Christensen fra 1668 levede endnu 1707 g. m. Dorte Horn.
6. Lauritz Sarp eller Sarup fra 1673-91 død 1691. 1698 døde Maren, hans enke. 1659 blev Christen Petersen g. m. Maren Lauritz datter i Ketting. 1693 døde Christen Petersen i Ketting. 1693 blev Thomas Hansens g. m. enken, Maren Christens i Ketting. Han levede endnu 1707, men er død før 1730.
Iblandt kådnerne kunne mærkes
1. Jørgen Pedersen Dreier, nævnes fra 1690-1716.
2. Albert Knudsen Væver nævnes fra 1690-1707. Han døde 1736 82 år gl., hos sin søn skovfoged Mads Albertsen Hvid i Sjellerupskov
(Ketting kirkebog og gamle dokumenter)
1717 døde Peder Hansen Vogt i Ketting 63-67 år gl. Da han mest havde stået i hoffets tjeneste, har han ikke været så nært knyttet til Ketting kro, men dog må hans kone have boet her. Ifølge det imellem ægtefolkene oprettede testamente udbetalte hans hustru Ingeborg ved sin Lauværge, hendes bror Hans Steffensen Kramer, til sin mands søskende: Thomas Hansen,” boendes til Augustenborg,” Maren Peder Aggesens ”boendes til Sebbeleuw”, og Anna Peder Klausens enke ”udi Egen” 90 rdl. og hans bedste klædning, hvorfra de ved deres underskrift kvitterede for rigtig betaling, og at deres svigerinde intet mere skyldte dem. Som tilstedeværende vidne nævnes, ”agtbare og velfornemme mand Christian Muurmand og Anders Christensen, begge af Ketting.
Dat. Ketting d. 8. nov. 1717. (familie doum.)
Enken afstår stedet til en søsterdatter
Ifølge testamentet havde hun altså ret til at skalte med formuen som hun selv fandt for godt, og derfor aftrådte hun endnu samme år stedet til sin søsterdatter, Anna Jørgensdatter Bladt af Katry, og hendes fæstemand, Knud Johansen af Egenmølle, hvem hun også efter sin død testamenterede sin hele formue, imod at de ligesom det var sket med hendes afd. mands familie, og udbetalte til hendes arvinger 90 rigsdaler, hun må jo også, vistnok have udtaget sig et slags aftægt og enten boet hos dem i huset eller måske snarere selv have købt sig et hus. Hun har rimeligvis til den hensigt oprettet det indersted, som senere tilhørte skrædder Hønborg.
Hun døde 1726. Imod at tage ved huset mobillier og al anden middel og formue som den sal. kone havde efterladt samt påtage sig hendes mulige gæld udbetalte nu deres svoger Knud Johansen, og hans hustru til hendes arvinger 90 rigsdaler, hvorfor de ved deres underskrift kvitterede rigtig betaling. Denne forhandling skete i Ketting 1726 d. 31. okt. og underskrevet af Hans Steffensen Kramer fra Ærøskøbing. Hans Simonsen fra Svenstrup på egne og søskendes vegne, Stefan Hansen degn i Ketting på sin moders vegne og Steffen Jørgensen Bladt af Katry på sin moders vegne. Den af arvingerne som handlede herimod eller senere truede Knud Johansen for mere skulle bøde til den hertugelige kasse på Augustenborg 10 rigsdaler, til sikkerhed i dette skifte stadfæstet af den hertugelige herredsfoged, Ernst Günther Petersen, en broder til præsten hr. Jørgen Petersen i Notmark.
Dat. Ketting d. 31. okt. 1726. (familie dok.)
Børn:
1. Hans Petersen, døbt 1698 d. 15. maj, Peder Kammertjeners søn. død 1698 d. 27. maj.
2. Frederik Vilhelm Pedersen, døbt 1699 d. 7. april, døde 14. april 1699.
(Ketting kirkebog og familie dok.)
Den historie om Ulrich Brandt s. 57 gælder snarere denne Ingeborg Thomsen datter end Ingeborg Peders datter, der bliver for ung.
|
