§ 3. Familien Bladt i Katry Denne familie forefindes først i den lille by Katry, en del af byen Helved i Notmark sogn. Hvorledes familien Knudsen har sit udspring i denne familie kan ses af følgende lille stamtavle: Jørgen Bladt kådner Steffen Simonsen Kramer, høker og i Katry 1691. kromand i Ketting, død i tiden fra 1681 Jørgen J. Bladt kådner g. m. Anna Steffens Datter Kramer f. i Katry, død 1724 1673, død efter 1726 Anna Jørgens Datter Bladt, f. 1695 g. m. Knud Johansen, høker og kromand i Ketting f. 1696 død 1743 1 Den ældste familie i Katry Jørgen Bladt kådner i Katry. 1. Jørgen Blad eller Bladt var f. 1615. 1653 nævnes han som kådner i Katry. Efter tradition skal familien have betalt det kåd som hr. Lave på Øvelgønne ejer i Katry. Her har i mange år været drevet høkeri på dette sted. Måske har familien da allerede i denne tid drevet denne næringsvej. 1691 d. 6. juni blev Jørgen Bladt, en israelit, begravet 76 år. Israelit vil ikke sige at han var jøde, men en from, troende, gudfrygtig mand, et vidnesbyrd for at præsten hr. Frederik Jørgensen Kruckow fra 1682 til 1702 sognepræst i Notmark, har sat pris på manden. En bror af ham var uden tvivl den gamle Hans Blad som 1692 d. 29.jan.døde uformodentlig hos Oluf Strandriders. (Notmark kirkebog). Børn: 1. Karen Jørgens datter Bladt blev 1691 d. 17. februar g. m. Hans Hansen Kornbæk af Skoven. 1692 stod Jørgen Bladt den yngre af Katry fadder til en datter 2. Hans Bladt nævnes 1691 til 92 i Helved. 1696 stod Jørgen Bladts kone Anna Steffens datter Kramer fadder til hans datter Margaretha Hedvig. 1698 stod Hans Bladt fadder til Jørgen Bladts datter i Katry. Han havde en søn Jørgen f. 1694. 1725 døde Hans Blad af Helved. 3. Anna Jørgens Datter Bladt. Hun var g. m. 12. Henrik Forster. Efter hans død blev hun 1694 d. 25. okt. g. m. Oluf Markussen i Skoven. Han må være den samme som Oluf Rideknægt der nævnes 1691. 1697. 1700. 1702 og 1692 kaldes Oluf Strandrider. Han må altså have været ansat som en slags ridende strandkontrollør. Flere Børn. 4. Jørgen Jørgensen Bladt, kådner i Katry. Se nedenfor. 5. Peter Bladt er vistnok også en søn. 1698 stod han ungkarlefadder til Jørgen Bladts datter i Katry. (Notmark kirkebog) 2 Jørgen Jørgensen Bladt kådner i Katry. 1694 – 1724 Jørgen Jørgensen Bladt var en søn af den foregående mand. Han blev kådner i Katry efter tradition på det ovenfor anførte sted. 1694 d. 14. nov. blev Jørgen Bladt af Katry g. m. Anna Steffens datter af Ketting. Hun var en datter af Steffen Simonsen Kramer og hustru Ingeborg Thomas datter og f. i Ketting kro 1673. 1692 stod Jørgen Bladt fadder til en svoger Hans Kornbæks barn i skoven. 1694 stod han ligeledes fadder til Andreas Bruers datter Margaretha Hedvig i Helved. 1695 stod han fadder til Peter Tagsens søn, Peter i skoven. 1696 stod han fadder til Hans Bladts datter, Margaretha Hedvig i Helved. 1697 stod Jørgen Bladt fadder til Christen skolemesters søn Christen i Helved. 1725 d. 1. jan. på nytårsdag blev Jørgen Bladt i Katry begravet. Han er altså død 1724 i dec. Hans enke Anna Jørgen Bladt levede endnu 1726, da hendes søn Stephan Bladt på sin moders vegne kvitterer for modtagelsen af sin arv der tilfaldt hende, efter hendes søster Ingeborg Vogt i Ketting. Hun er død i tiden mellem 1730- 42, da kirkebogens optegnelser mangler. ( Notmark kirkebog, gamle dokumenter hos min bror). Børn: 1). Anna Jørgens datter Bladt f. 1695, hun fik kroen i Ketting og blev g. m. Knud Johansen, høker og kromand i Ketting. 2). Ingeborg Jørgens datter Bladt, døbt 1698 d. 25. søndag efter Trinitatis i Notmark kirke hun blev holdt over dåben af sin mormor Ingeborg, Kræmers kone i Ketting. Faddere: Hans Bladt i Helved, Peter Bladt, degnen Hans Philips hustru i Ketting, og en pige fra Øster Hollen nu Østerholm. 3). Stephan Jørgensen Bladt, døbt 1700 d.24. jan. I Notmark kirke og holden over dåben af Peder Kammertjener, v. Peter Hansen Vogt i Ketting. Fadder: Oluf Rideknægt, Peter Hansen, Hans Bruers kone og Jens Fogeds datter. 1726 kvitterer han for en arv efter sin moster. 1726 holdes Niels Bladts søn i Helved over dåben af Stephan Bladt og 1728 stod han tilligemed Peder Kramers hustru, fadder til Peder Rings barn i Helved. Efter denne tid forsvinder han og må enten være død i tiden mellem 1730-42, ellers også være flyttet et andet sted hen. 4). 1706 d. 22. feb. blev en søn af Jørgen Bladt i Katry begravet, rimeligvis af navnet Jørgen 5). Jørgen Jørgensen Bladt f. 1707. han blev smed i Havnbjerg. Se nedenfor. 6). Margaretha Jørgens datter Bladt, døbt 1710. Dom. Exand i Notmark kirke af præsten hr. Jørgen Petersen. Præstekonen Fru Anna Marie Petersen f. Brandt holdt hende over dåben. Fra nr. 2 eller 6 nedstammer familien Beck i Hundslev, og på Kasmusgård ved Østerholm Mølle, foruden flere sognefolk i Notmark sogn. Kromand, Frederik Petersens hustru i Bromølle, Margaretha Petersen Bladt f. 1747 død 1812, hører ligeledes til denne familie. ( Notmark kirkebog og mundtlig fortælling af præsten J. Knudsen) 2 Jørgen Jørgensen Bladt 1734-85 smed i Havnbjerg med afkom Jørgen Jørgensen Bladt var en søn af kådner, Jørgen Bladt og hustru Anna Steffen datter Kramer i Katry. 1707 og døbt d. 17. nov. i Notmark kirke af præsten, hr. Jørgen Petersen, der var sognepræst i Notmark fra 1701-49. Han blev holdt over dåben af sin morbror Hans Steffensen Kramer, der var kræmmer og købmand i Ærøskøbing. Hans faddere var: Jørgen Dreier, Hans Smed og Ellen Jørgens i Katry. Han lærte smedeproffessionen og i en alder af 27 år friede han sig ind til en ung smedeenke, Anna Jørgens i Havnbjerg, hvis første mand Jørgen Smed var død i begyndelsen af året 1734 og i slutningen af samme år stod deres bryllup i Havnbjerg, hvor de blev viede af den residerende kapellan, hr. Johannes Brandt da sognepræsten, den bekendte Erik Pontoppidan for nylig var blevet forflyttet som slotspræst til Frederiksborg. Ved dette giftermål blev han vel stedfar til en søn, der lige var født, men kom dog ind i en god næringsvej og fik et godt sted, som han kunne vente at beholde en del år. At han må have været en god stedfar kan skønnes af den kærlighed, som stedsønnen og dennes børn senere altid beviste ham og deraf at de optog hans navn Bladt. Denne hans hustru døde allerede 1744, efter at have født ham 4 børn, heraf kun 2 blev voksne. Han hensad nu 6 år som enkemand, indtil han 1750 indlod sig i et andet ægteskab. 1750 d. 22. jan. Blev Jørgen Blad af Havnbjerg i Lysabild præstegård trolovet med Katharina Schultz. Forloverne var degnen Edvard Schultz, og bolsmand Hans Hansen af Havnbjerg, og 1750 d. 12. juni blev de i Havnbjerg viede af Hr. pastor Ludvig Wegerslef, der var præst her fra 1734-1778. Denne Katharina Schultz var en datter af Edvard Edvardsen Schultz, der fra 1713-48 var degn i Lysabild, og var døbt 1714 d. 10. jan., iblandt andre havde hun følgende søskende: 1). Edvard Edvardsen Schultz, degn i Lysabild fra 1748-89. 2). Hans Edvardsen Schultz, f. 1721 og død 1748 som student i Altona 3). Anne Marie Schultz f. 1714 g. m. Jens Andresen Møller i Sarup. 4). Dorothea Sophie Schultz f. 1717 g. m. ejendomsbonde Peder Thomsen i Egen (Hans Frederiksens gård). Med denne kone har smeden vistnok fået betydelige midler, både efter hendes far og hendes bror, der ingen børn havde og var en gammel rig knast. Hun skal i øvrigt have været temmelig skrap og hård imod børnene og heller ikke været for god og from imod ham på hans gamle dage. Jørgen Jørgensen Bladt havde været en meget duelig og dygtig smed og var tillige en meget anset og hædret mand i Havnbjerg sogn. Herom vidner den omstændighed, at han hyppig har været forlover ved bryllupper. Således var Jørgen Bladt 1755 i okt. tillige med Johan Christensen forlover, til Nikolai Petersens ægteskab med Karen Peters datter, begge af Havnbjerg. 1755 i nov. lovede Jørgen Bladt og Peder Christensen for Hans Matthiesens ægteskab med Anna Christens datter, begge af Helved i Notmark sogn. 1761 i okt. var han og bolsmand Hans Hansen i Havnbjerg, forlover til ejendomsbonde Hans Jessen Bondes bryllup med bolsmand Klaus Matzens datter i Havnbjerg, 1769 i maj var Andreas Andresen Møller og Jørgen Bladt forlover til møller Peter Andresen i Havnbjerg, hans bryllup med Anna Peders datter af Notmark og Egen Mølle, Østerholm Mølle. 1771 i jan. findes Jørgen Bladt og bolsmand Jens Christensen i Havnbjerg som forlover for Peder Christensen af Pøl, hans ægteskab med Anna Maria Jørgens datter af Svenstrup (Havnbjerg kirkebog). Den gamle mands håndskrift er ret smuk og tydelig (J. Bladt), hvilket ikke var almindelig blandt almuen på de tider. 1750 fik han til nabo sin unge pårørende fra Ketting, Johan Johansen, der blev kaldet degn i Havnbjerg, og denne mand plejede siden altid godt naboskab, både med den gamle smed Jørgen Bladt og senere med deres familier på stedet. 1756 i nov. har han været med til sin søstersøn kromand, Johan Peter Knudsens bryllup i Ketting, ved hvilken lejlighed han har foræret en sølvspiseske, hvorpå læses; ”Jørgen Bladt 1756” Da hans stedsøn Jørgen Jørgensen tog imod stedet 1762, trak den gamle smed sig ud på sin aftægt som han selv må have ladet bygge, da hans navn læses over døren. Her boede han indtil 1780, da han købte et lille smukt hus, der lå i præstens toft, ”Katkjer”, hvilket præsten Hr. Ludvig Wegerslef havde fået tilladelse til at oprette for sin gamle husholderske, jomfru, Frederikke Frederiksen med den bestemmelse, at ved hendes død, skulle det først tilbydes præsten, og ville denne ikke købe det skulle stedet ved auktion sælges, for den højeste sum, hvilke penge anvendes til et legat for værdige trængende. Hun døde 1780 og stedet købtes af den gamle Jørgen Bladt for 300 mk Cour., hvorpå han forlod det gamle aftægtshus, der lå bagerst i smedens gård, og flyttede ind i dette nye hus, hvor de begge boede til deres død. Dette hus havde en langt livligere og smukkere beliggenhed end deres egentlige aftægtshus, de havde udsigt til præstens lille toft, og solen kunne så venlig her lyse ind til dem. Huset havde et meget venligt og hyggeligt udseende både ude og indenfor, thi der herskede altid en sjælden orden og renlighed, den lille kønne have prangede altid tidligt om foråret med en mængde blomster, påskeliljer, hyacinter, tulipaner, aurikler, kodrivere, krokus o. m. f… I sin høje alderdom var smeden Jørgen Bladt endnu en meget pæn og køn gammel mand, med hvidt hår, af middel højde og klædt som folk af bondestanden, hans kone derimod gik med piberundt og sæk på hovedet, lod sig kalde mutter og havde i øvrigt et noget barsk udseende. Den gamle Jørgen Bladt døde i begyndelsen af året 1784 og blev begravet d. 10. jan. i en alder af 77 år. Hans kone overlevede ham endnu i en del år, da hun først døde 1798 d. 28. okt. og blev begravet d. 1. nov. i den høje alder af 86 år. En ligsten med deres navn blev lagt over deres grav på kirkegården, men blev af stedets nye ejer senere taget bort og anvendt som trappesten, huset blev ved hendes død 1798 solgt til bolsmand, Jens Pedersen der lod det nedbryde og grunden med have indlægge i sin frugthave. Deraf kommer det at denne mands grund skærer et stykke ind i præstens Katkjer. Børn: 1). Jørgen Jørgensen Bladt, hans stedsøn f. 1734, smed i Havnbjerg, se nedenfor. 2). Anna Maria Jørgens datter Bladt, tvilling f. 1736, døde 8 dage gammel. 3). Margaretha Jørgens datter Bladt, tvilling f. 1736. hun blev gift med møller, Peter Andresen, Havnbjerg, se nedenfor. 4). Steffen Jørgensen Bladt f. 1740 og død 1741 i en alder af 1 år. 5). Anna Maria Jørgens datter Bladt f. 1742, hun blev g. m. bolsmand og synsmand Nis Jebsen i Lavensby, se nedenfor. 4. Jørgen Jørgensen Bladt, smed i Havnbjerg 1762-1800, en søn af Jørgen Smed i Havnbjerg og hustru Anna Jørgens f. 1734, han var en stedsøn af den foregående mand, efter hvem, ham og børn fik navnet Bladt. 1762 blev Jørgen Jørgensen smed i Havnbjerg g. m. Anna Marie Peters datter, en datter af ejendomsbonde Peder Thomsen og hustru Dorothea Sophie Edvards datter Schultz i Egen. Hun var f. 1741 og var således en søsterdatter af den gamle Jørgen Bladts anden hustru, Katharina Schultz. Da hans hustru som den ældste datter var den egentlige bols - arving, lod Jørgen Smed sig udminde med100 mk Courant forud for de øvrige søstre, og fik altså i alt med konen ud af gården 300 mk Cour., foruden et godt udstyr. En yngre søster af hende Klara Elisabeth Peders datter blev g. m. bolsmand Jes Hansen i Elsmark. 3 andre søstre blev gift ind på 3 gårde i Egen, Jørgen Jørgensen Bladt var en duelig smed, og i øvrigt en skikkelig mand. Men han satte en slem plet på sit gode navn, da han en nat blev taget for at stjæle en sæk æbler af præstens frugthave, der lå lige over for hans hus. Fra denne tid måtte han ofte bære navnet æble tyven. 1796 d. 18. okt. døde Jørgen Smeds hustru Dorothea Sophie Thomsen af Havnbjerg, 54 år gl. 1824 d. 19. nov. døde aftægtsmand Jørgen Jørgensen Bladt i Havnbjerg, 90 år gl. Børn: 1). Anna Kathrine Jørgens datter Bladt, f. 1764, blev 1787 besvangret af en karl i Havnbjerg præstegård, og derved mor til Kirstine Marie Jørgensen g. m. inderste Rasmus Nielsen i Havnbjerg. Siden blev Anne Kathrine Bladt g. m. parcellist Christen Hansen Stevninghjørne ved Hjortspring. 2). Peder Jørgensen Bladt, f. 1766, han blev smed i Havnbjerg og 1800 g. m. Synned Matthiesen, en datter af bolsmand Christian Matthiesen i Lunden. Peder og kone var meget brave og agtværdige, folk. 1831 d. 30. juli døde Peder Jørgensen Smed i Havnbjerg 65 år gl. De havde ingen børn 3). Dorothea Sophie Jørgens datter Bladt f. 1769, en lille rask og stærk pige, der stod og tærskede korn om kap med bolsmand Hans Hansens sønner i Havnbjerg, hvor hun tjente en del år. 1804 blev hun g. m. hjulmand, Jørgen Jebsen i Havnbjerg, der var betydelig ældre end hende. 1821 d. 29. maj døde Jørgen Jebsen, hjulmand i Havnbjerg, 67 år gl. Hun var en gammel, smuk, virksom, pæn, ordentlig kone, døde 1847. Hendes eneste datter Dorothea Sophie Jebsen f. 1807 blev 1827 g. m. hjulmand Andreas Nielsen af Havnbjerg, og ved ham mor til den nuværende hjulmand Jørgen Nielsen, f. 1827 i dec. og havde 4 døtre. 4). Anna Marie Jørgens datter Bladt f. 1772, og døde ugift 1801. 5). Jørgen Jørgensen Bladt f. 1775, og døde 1776 1½ år. 6). Jørgen Jørgensen Bladt f. 1778, og døde ugift 1807. 7). Margaretha Elisabeth Jørgens datter Bladt f. 1780, hun blev gift 1816 med snedker, Christen Hansen i Havnbjerg, og ved ham mor til en søn, snedker Hans Christensen i Havnbjerg, døde omkr. 1852. 4 Margaretha Jørgens datter Bladt 1756-68 En datter af den gamle Jørgen Jørgensen Bladt, og hans første hustru Anna Jørgens af Havnbjerg, f. som tvilling 1736. Hun levede, medens søsteren døde 8 dage gammel.1754 blev hun konfirmeret i Ketting, tilligemed Jakob Wrangs datter, Anne Christine Wrang, af Ketting. Hun opholdt sig dengang hos sin faster i Ketting kro, Anna Jørgens Datter Bladt, enke efter kromand Knud Johansen. 1759 blev Peter Andersen Møller i Havnbjerg g. m. Margaretha Jørgens datter Bladt. Forlover var smed, Jørgen Jørgensen Bladt af Havnbjerg, og kromand, Johan Peter Knudsen i Ketting. I kirkebogen kaldes han ved denne lejlighed, af Svensmølle i Tandslet sogn. Om han nu virkelig var derfra og altså har købt møllen i Havnbjerg, eller han blot har lært mølleriet og været svend der, førend han blev gift og tog imod stedet i Havnbjerg, kan ikke så lige afgøres, dog er det første nok det rigtige. Hun døde allerede 1768 i den unge alder af 32 år. 1769 blev møller Peter Andresen g. m. Anna Petersen fra Østerholm, eller Egebjerg mølle, ved hvilken lejlighed den gamle Jørgen Bladt og Andreas Andreasen Møller, vistnok en bror til Peter Andresen var forlovere Hun var ikke en datter af Østerholm Mølle, men kan have været en slægtning eller have tjent der. Hun døde allerede 1774 i barselsseng og 1775 døde ligeledes hendes mand Peder Andresen Møller. Børnene var kun endnu små. Møllen blev budt ud og børnene blev opdragne af familien, den ældste søn hos sin morfar Jørgen Bladt, og de andre små kom til datteren i Lavensby. (Havnbjerg kirkebog og mundtlig fortælling af præsten Jørgen Knudsen) Børn: 1). Jørgen Petersen, d. 1760 d. 19. okt., død 1760 2). Kathrine Petersen, d. 1769 d. 19. okt., død 1761, de var tvillinger 3). Jørgen Petersen, f. 1765, opkaldt efter sin morfar, den gamle smed, Jørgen Bladt i Havnbjerg, hos hvem han efter forældrenes død blev opdraget. Han arvede Havnbjerg mølle efter sin far, og ble 1788 g. m. Anna Margaretha Andersen, en datter af hr. Frantz Andersen, Nordborg. 1787 havde han allerede ladet huset opbygge ret statelig efter sin tid, men meget ubekvemt, da det ligger på en stor skråning, hvorved grunden bagved bliver meget høj, så høj, at der her i kælderen er indrettet brygge – og bagehus nedenunder den øvrige lejlighed. Han blev imidlertid ikke længe boende i Havnbjerg, hans kone var ked af at omgås bønderfolk, og længtes tilbage til Nordborg. Han solgte da 1796 Havnbjerg Mølle til Peder Johansen fra Varnæs i Sundeved. Jørgen Petersen flyttede til Nordborg, byggede her en ny vindmølle, og delte gæsterne mellem begge møller, således, at Havnbjerg beholdt sine gæster i dette sogn, medens Nordborg mølle derimod fik parcellisterne, i Øster og Vesterlund ved Nordborg. Han ville jo altid kunne gøre regning på en del folk fra Nordborg, der ville foretrække at gå til ham. Jørgen Petersen var en forstandig og virksom mand, hvis kone derimod var en fjante. Han havde 2 sønner. a). Peter Petersen, f. 1789 møller i Nordborg. b). Frantz Petersen, f. 1793, købmand på Nordborg 7). Andreas Pedersen, født 1769, død 1769. 4). Ludvig Petersen, f. 1768., død 1769 5). Andreas Petersen, f. 1771 6). Peter Petersen, f. 1774 disse 2 sidste skulle være opdragne i Lavensby, hos bolsmand, Nis Jebsen. En af dem blev bosiddende i Angel. Anna Marie Jørgens Datter Bladt død 1806, var den anden datter af smeden, Jørgen Bladt og hustru Anna Jørgens i Havnbjerg f. 1742. 1763 blev hun g. m. Nis Jebsen i Lavensby, der i en del år tillige var synsmand. Han var af naturen lidt stridig og trættelysten, men ellers en brav og retskaffen mand, han kone var en fornuftig blid og stille kone. Hun døde d.14. dec. 63 år gl. og 1817 døde bolsmand og aftægtsmand Nis Jebsen i Lavensby, 80 år gl. Børn: 1). Jeb Nissen, f. 1765 død samme år 2). Anna Kathrine Nissen, f. 1766 og 1796 g. m. bolsmand Christen Martinsen i Lavensby. 1822 d. 4. april døde bolsmand Christen Martinesen i Lavensby, 64 år gl.. 1736 d.9. marts døde Anna Kathrine Christens Martinesen, f. Jebsen 69 år gl., de havde kun en datter, Anna Marie Martinesen, f. 1800. 1822 blev ungkarl Hans Jessen Bonde af Havnbjerg, en søn af bolsmand Peter Jessen Bonde, f. 1802 g. m. hende. Med sin kone fik han således denne gård i Lavensby, og efter sin far den rige Peter Bonde, fik han også bondegården i Havnbjerg, så at han til en tid gjaldt for den rigeste gårdmand i Nørreherred. Hans Bonde har ligesom sin far nok kunnet kræve strengt arbejde, også af sine egne, men har i det hele været en tjenstvillig og hjælpsom mand. Har han været sparsommelig på mange måder, så har han dog også haft lyst til at anvende noget på sine fornøjelser. Han har villet bo godt og har haft lyst til at rejse og se sig om. Han har således engang gjort en rejse til Sverige, og flere gange været i København og Flensborg, han var med da Løvemonumentet blev rejst 1862 og deltog i den store lyst- tur til København af de danske sønderjyder. Han har også haft stærkt i hovedet at gøre en rejse til London under den store udstilling 1862. Han har været tolvmand i en række af år, har også været meget dansksindet, og derfor været valgt flere gange som valgmand til at deltage i valget på Gråsten. Han har bygget begge sine gårde op af nyt. Han er en ualmindelig stor og svær mand. Hans kone døde tidlig og sad derfor mange år enkemand. Børn: 1). Christen Hansen Jessen Bonde, f. 1823, var en rar stille og meget flink dreng i skolen, konfirmeret 1839. Han gjorde den første store krig med, fra hvilken tid han altid var sær og underlig i hovedet, og meget folkesky i sin omgang. 2). Peter Jessen Bonde, f. 1827, konf. 1842. han fik bondegården i Havnbjerg og er g. m. en datter af bolsmand Peder Thomsen i Elsmark. 3). Hans Jessen Bonde, f. 1831 og død 1851. han var et smukt ungt menneske, samme år døde hans mor. 4). Jes Hansen Bonde, f. 1834, fik bolet i Lavensby og er g. m. Thore Hansen, en datter af bolsmand, Jens Hansen i Havnbjerg. 3). Jørgen Nissen, bolsmand i Lavensby, f. 1768, blev 1800 g. m. Anna Martinesen af Lavensby, en datter af bolsmand, Hans Martinesen, og søster til bolsmand, Christen Martinesen. Han var en meget arbejdsom sparsommelig og ordentlig mand, og har også haft den lykke at være g. m. en pæn og meget agtværdig kone. Han var lige som sin far meget snaksom og meddelsom. I mange år var han tolvmand, både fattig- og skoleforstander. Min gamle plejefader, præsten Jørgen Knudsen, plejede på grund af familieskabet altid at kalde ham ”Fatter”, og under dette navn var han mest bekendt i præstegården. Han levede endnu 1852 i den høje alder af 84 år., hans kone var i de sidste år aldeles blind, men hun fandt sig på en smuk måde deri. ”Vor Herre har ladet mig se, og glædet mig ved sine smukke gaver i mange år, kunde jeg så end ikke nok være tilfreds, nu jeg også skal savne lidt ”. 1). Nis Jebsen Nissen, f. 1802, blev 1830 g. m. Anna Kokhave, med hvem han fik det såkaldte bol, Kokhaven i Lavensby. 3 børn: 1). Christian Nissen f. 1830. 2). Anna Nissen, f. 1832, g. m. bolsmand Hans Hansen Schmidt i Lavensby. 3). Jørgen Nissen, f. 1835. 2). Anna Jørgens datter Nissen, f. 1804 og blev 1837 g. m. Christen Jørgensen af Havnbjerg, f. 1813. de fik hendes farbrors bol. Han arvede en del penge hjemmefra. 4. Anna Marie Nissen, f. 1771, blev 1809 d. 22. juli g. m. bols - og enkemand Hans Christensen af Elsmark. Hun havde ingen børn ved ham, men blev mor til 3 stedbørn: 1). Bolsmand, Christen Hansen i Elsmark. 2). Maren g. m. bolsmand, Jørgen Pedersen i Havnbjerg, 3). Bolsmand, Jes Christensen i Lavensby. Hun var en pæn gammel kone, der talte godt for sig og forstod, at gøre pæn opvartning. 1845 d. 22. feb. døde bols -aftægtsmand Hans Christensen i Elsmark i en alder af 88 år. Hans kone overlevede ham i en del år . ( Havnbjerg kirkebog og mundtlig fortælling af præsten J. Knudsen )
|