§ 2. Familien Kramer eller Kræmer Thomas Kræmer A. 1657-60
Førend Steffen Simonsen Kramer fik stedet, har formodentlig en Thomas Kræmer haft det. Han er måske den mand der 1658 skød efter svenskerne. A.1678 nævnes Thomas Kræmers historie.
I al fald må formanden vist nok have hedt Thomas; thi Steffen Simonsen har rimeligvis haft stedet med sin kone, og hun hedder Ingeborg Thomas Datter. I øvrigt vides intet om denne mand.
Han er formodentlig været fader til følgende Børn:
1. Ingeborg Thomas Datter g. m. Steffen Simonsen Kramer på kroen i Ketting
2. Peter Thomsen Kromand g. m. Anne … på stedet bag kirken i Ketting.
3. Just Thomsen g. m. Sidsel Asmus Datter af Svenstrup. Hun er datter af Rasmus Hansen tidligere foged på Hjortspring og kirkeværge i Svenstrup, der døde A. 1666 og kirken blev da hans datter Sidsel Asmus eller Rasmus datter skyldig, 250 mk. 7½ s(killing).
A. 1679 betaltes denne sin gæld til Zitzel g. m. Just Thomsen. A. 1673 holdt Sidsel, Just Thomsens kone Steffen Kramers Datter Anna over dåben. Det lader til at de har boet i Svenstrup. Måske har de ejet det sted i denne by, som Steffensen kromand siden fik, og havde vel da der et høkeri eller kramhandel.
2. Steffen Simonsen Kramer A. 1661 – 1698
For tydeligheds skyld ville vi først her på dette sted nedfælde følgende lille stamtavle for at se hvorledes familien Knudsen hænger sammen med denne familie: Steffen Simonsen Kramer høker og kromand i Ketting
Deres børn:
Ingeborg Steffen Datter Kramer Anna Steffens Datter Kramer g. m.
g. m. Peter Hansen Vogt, søn af Jørgen Jørgensen Bladt i Ketting
Kroen i Ketting ingen Børn. Deres Børn
Anna Jørgens Datter Bladt g. m.
Knud Johansen af Egenmølle, ejer
af Kroen i Ketting
Johan Peter Knudsen, Kromand og
Høker i Ketting 1783
Steffen Simonsen Kramer
Er rimeligvis ikke fra Ketting, hvor han er født ved jeg ikke så lige. I byen Holm i Nordborg sogn findes 1650- 56 en kådner og høker Simon Kræmer, var han altså, hvad der kunne tænkes en søn af denne mand, var han født i Holm.
I byen Nordborg findes fra 1643 af følgende år ligeledes en Simon Kræmer eller Kramer, var han som andre flygtninge fra fastlandet flygtet her til byen fra Åbenrå, men blev siden boende på Nordborg.
Det var på grund af den svenske fejde fra 1643-45. Var denne mand hans fader, hvad ikke er utænkeligt, blev han altså født i byen Åbenrå. Det må nu imidlertid stå hen. Det er endnu kun en gætning, men sagen kan måske engang blive klaret. Kramer eller Kræmer er det samme navn, det første den tyske og det andet den danske form af ordet adel, og er vel ikke egentlig hans navn, men et navn som han har fået på grund af sin håndtering, dog ser vi at hans børn beholder dette navn. Han bliver gift og får stedet 1661.
1661 d. 15. april blev Steffen Simonsen g. m. Ingeborg Thomas Datter af Ketting
Som også bliver publice absolverede (stod offentlig skrifte) da hun kom 10 uger for tidlig i barsling. Hun var altså fra Ketting, vistnok en datter af Thomas Kræmer, og han har altså fået stedet efter sine forældre.
Det er præsten Johannes Monrad d. Yngre, der var præst i Ketting fra 1653 - 82, der har viet dem. Det gik langt strengere til dengang end nu om dage, ofte er det nu tilfældet at folk allerede havde ventet sig barn førend de indtræder i ægteskab og sætte bo og dog udstå den ikke kirkelige tugt. Således var det ikke i gamle dage, da måtte de udstå offentlig skrifte i kirken selv for mindre forseelser når barnet blev for tidligt født eller blev lagt ihjel om natten.
Med sin hustru har han altså fået stedet. Ligesom sin eftermand og svigersøn Peter Hansen Vogt havde han af stamfaderen for det augustenborgske, Hans Hertug Ernst Günther til Augustenborg (1650-89) fået privilegium på at drive høkeri ”einen geringen Handel und Trafiqir mit Saltz Stockfisch, Ersen und dergleichen zu treiben”
Han købte stedet til ejendom og privilegiet bliver arveligt.
Dette kan først være sket efter 1669, thi først dette år kom hertugen i besiddelse af gården Rumohrsgård til hvilken gård byen Ketting hørte. Førend denne tid lå Rumohrsgård under det Sønderborgske Hus. Stedet kan allerede godt have været før denne tid, haft privilegiet, men har nu af den ny ejer, hertugen af Augustenborg, fået det stadfæstet. Kroen, som kaldes et fyrstelig inderstested, og som altså var opført på herskabets grund, havde han ligeledes ifølge gamle dokumenter tilkøbt sig og sin familie til ejendom, ligesom privilegiet var bleven arveligt i hans og hans families besiddelse. Det må som et fyrstelig inderstested vistnok oprindelig være bleven opført på en grund, der har ligget til nabogården, bolsmand Hans Jensens bol, hvilket noksom fremgår af dets beliggenhed. Den oprindelige byggeplads var meget indskrænket og stedet var indeklemt på alle sider, thi først senere er grunden ved køb til forskellige tider bleven betydelig udvidet.
Steffen Simonsen må have følt dette savn, og har vistnok af denne grund i 1671 fæstet et præsteindersted af sin præst Hr. Johannes Mondrad d. Yngre. Dette præstekåd med den lade, som står til gaden 3 fag samt stald og hus var oprindelig bygget og opført på kongelig majestæts præstegrund af Jørgen Mortensen degn, og efter dennes død gået i arv til hans svigersøn, Klaus Christensen Bøtcker. Da denne mand flyttede til Bromølle, solgte han stedet til provsten, der atter for 60. rdl. afhændede det til Steffen Simonsen, således at denne og hans arvinger måtte bruge, anvende og bortpante og på enhver måde gøre sig stedet til nytte, blot i tilfældet af salg skulle det først billigedes stedets præst. Årlig skulle han betale til præstegården deraf 11 mark lybsk, de 5 mk til Påske og 6 mk til Mikkelsdag 1 mk dansk til lensmanden på Nyborg Slot i årlig forbedelsespenge, samt hver gang ved en ny indfæstning af stedet på en gang yde 11 mk lybsk til vitterlighed i det medundertegnet af Hr. Steen Poulsen Rhode, sognepræst i Asserballe og bolsmand, Nis Jørgensen i Ketting, hans nabo på den senere bispegård. Dette hus var det nu øde præstekåd, Hans Ammes hus, som lå lige over for kroen i den Toft, som nu tilhørte slagter Erichsen. Imidlertid måtte Steffen Steffensen Kramer eller hans enke igen have solgt dette sted, thi 1690 ejedes det af en Hans Hansen
De samtidige bolsmænd i Ketting ved årene 1666-70 var:
1. Nis Jørgensen
2. Christen Christensen
3. Peter Klausen
4. Jes Pedersen
5. Christen Jørgensen
6. Christen Hansen
I forening med sin høker- og kramhandel har Steffen Simonsen rimeligvis tillige drevet skibsfart, og sejlet med en jagt eller andet mindre fartøj, hvilket i ældre tider de mere ansete kræmmere på landet plejede at gøre. Selv i købstæderne var i forrige århundrede flere af de mindre handlende tillige skippere. En del af handelen førtes på Norge, og købmanden sejlede gerne med og afsatte sine varer. Dette synes fremgå af hans handel med salt, stokfisk og jern m. m. og end mere af følgende sagn. ” Under en stor sten på Ketting Kirkegård ligger 2 børn begravede. Faderen til de nævnte børn var en sømand, og skal være kommen hjem med den slemme syge, hvoraf både han og de 2 børn døde.
Den sørgende moder havde lagt den store smukke sten over børnene, men tillige udtrykkelig havde hun forbudt for fremtiden at røre denne sten, eller at begrave senere led af familien under den, hvilket er blevet pålagt den ene ejer af kroen efter den anden. ”Således er dette blevet fortalt af min gamle plejefader, Jørgen Knudsen, præst i Havnbjerg, efter hans forældre. Stenen ligger over 2 af Steffen Simonsens børn, der er døde i den voksne alder, og sagen må altså gælde ham.
Hvorvidt nu sagnet nu i et og alt fortjener tiltro, kan efter så mange års forløb ikke afgøres, dog tror jeg ikke på den første del af sagnet, thi børnene er ikke døde på en gang, men der er et temmelig mellemrum mellem begges død, og dernæst var det sært, om enken da ikke også ved et par ord havde mindes sin afdøde ægtefælle, thi han er da vistnok bleven lagt om ikke i samme, så dog i en grav ved siden af børnene. Men så megen sandhed ligger der vel deri, at manden virkelig har været en skipper eller søfarende. Den smukke og arvelige sten bærer tillige vidnesbyrd, at Steffen Simonsen og kone har været ansete og formuende folk, der har siddet i meget gode kår. Den er af en stor og anseelig størrelse: ” I den øverste halvdel er afbildet Herrens Opstandelse. I de 4 Hjørner findes de 4 Evangelister med deres attributter: ” Engelen, Oxen, Løven og Ørnen og optegnet Herrens bedrifter, alt sammen meget smukt udhugget. Rundt omkring stenens kant læses følgende Gravskrift over hvilke Personer der er jordede: ” Her under Hviler tvende Nu Salige søskende Den Ærbare Ærlige og Gudfrygtige, Achtbare og Velfornemme Unge Mand Thomas Steffensen, barnefødt udi Ketting. Anno 1665 den 7. september som døde år 1689, den 13. maj udi hans alder 23 år 8 måneder den Unge Ærbare Og Gudfrygtige Mø Margaretha Steffens Datter, født her sammesteds anno 1678 den 1. juli og døde år 1698 1. maj udi hendes alder 19 år og 10 måneder og 2 dage.
Nedenunder Opstandelsen læses følgende ord ” Du Vandringsmand Som Her Går Frem – Ses Hvordan Hjem Bragte – to søskende til Rette Hjem – Og Udi Graven Lagde –( Den Jesus Som Her Går Frem – Ses Hvordan Ham Bragte . Så … Vil Rette Hjem – Og Udi Graven Lagde, dette er er noget du delvist er kommet til at skrive og skal slettes )– Den Jesus Som er Standen Op – Fra Døde skal Med Glæde.
Endnu fandtes 2 Strofer som ikke kunne læses. Stenen lå meget imod syd for kroens nuværende begravelsesplads. Det har altid lydt som et bekendt påbud om at stenen ikke måtte fjernes, og tro i at overholde den befaling har stenen hen ved 200 år ligget i fred uden at efterkommere på kroen har åbnet den gamle begravelse. Da den nuværende mand på kroen A. 1868 byggede kroen op i en større og elegantere stil, da tog han stenen bort og lagde den som en trappesten for krostue døren. Således er jo mangt et gammelt mindesmærke ofte blevet friet bort af vanhelliges hænder. Ordene Achtbare og Velfornemme viser at familien har stået i trin over bondestanden, og deres velstand og gode kår skønnes både af dette monument som også deraf, at Steffen Simonsen har hvervet stedet til ejendom. Af sine børns fadderskab ses det tillige at han ikke blot har stået i et godt forhold til sin egen sognepræst Hr. Johan Monrad, men også har plejet omgang og handelsforbindelse med præsten Hr. Steen Rhode i Asserballe og forvalteren hr. Alexander Poss på Gammelgård.
Hvad år Steffen Simonsen Kramer er død ved jeg ikke, det er måske ske mellem 1681 – 84; thi for disse 4 år mangler optegnelser i Ketting gamle kirkebog. 1688 er han vistnok allerede død, thi i et gammelt skiftebrev fra Byen Elstrup, hvorved salig bolsmand Hans Christensens søn, Christen Hansen overtager bolet, faderens gæld omtales ikke Steffen Simonsen, men konens, idet der omtales, ” at 11 rigsdaler (bemærk at du har skrevet rubler 104 steder, det skal være rigsdaler) 8 skil. skyldes Steffen Kramers kone i Ketting. ”konen vil da vist sige det samme som enke. Hun fik fornyelse på den hendes mand forundte frihed og levede endnu 1697 og 98, da hun havde holdt 2 af sine børnebørn over dåben i Svenstrup og Notmark Kirke.
Hun gik på aftægt 1696 og har levet endnu indtil 1707, men må være død i tiden mellem 1707-34, da optegnelserne ligeledes mangler i kirkebogen. De havde i alt 9 børn, heraf de 4 dels døde som små, dels i en ung alder, de 5 andre kom alle godt i vej og sad i gode kår.
( gamle dokumenter - Ketting, Notmark, Svenstrup og Nordborg kirkebog. Mundtlig fortælling af min gamle plejefader præsten i Havnbjerg)
Børn:
1. Simon Steffensen, født 1661 i aug. Han blev holdt over dåben af forvalter Poss på
Gammelgård, kræmmer og høker i Svenstrup.
2. Thomas Steffensen (ikke ind ført i kirkebogen), men født 1665 d. 7. sept. Han døde, 1689
d.13. maj og d. 17. maj blev sal. Thomas Steffensen her i byen begravet.
3. Hans Steffensen, født 1667 i juli, holden over dåben af præsten --- Matthias Lauritzen,
S.S.V.V. Studiosus. Han blev købmand og rådmand i Ærøskøbing.
4. Ellen Steffensen, ikke inført i kirkebogen. Men født 1669 -70. Hun blev g. m. degnen
Hans Phillip i Ketting.
5. Erik Steffensen, døbt 1672 d. 19. maj. Han blev holden over dåben af hr. S. Poulsen
Rhode, Præst i Asserballe. Død som barn.
6. Anna Steffens datter, døbt 1673 d. 24. aug. Hun blev holden over dåben af Zitzel, Jost
Thomsen. Hun blev g. m. Jørgen Jørgensen Bladt i Katry.
7. Ingeborg Steffens Datter, døbt A. 1675 d. 5. april, holden over dåben af provstinden
Katharina Monrad i Ketting. Hun fik stedet og blev g. m. kammertjener på Augustenborg,
Peter Hansen Vogt.
8. Jørgen Steffensen, døbt 1676 i nov., holden over dåben af forvalter Alexander Poss på
Gammelgård. Han døde 1667 i en alder af 1 år.
9. Margaretha Steffens Datter, døbt 1678 d. 31. juli, holden over dåben af Thomas Kramers
Kone..1698 d. 1. maj døde Margrete Steffens Datter af Ketting i en alder af 20 år.
3 a.
Simon Steffensen Kramer
Svenstrup, 1691-1710 Simon Steffensen Kramer eller Kræmer var den ældste søn af ovennævnte Steffen Simonsen og hustru Ingeborg Thomas Datter i Ketting, hvor han var født 1661 i aug. måned. Han blev holden over dåben af forvalter Alexander Poss på Gammelgård. Siden nævnes han enkelte gange som fadder til børn i Ketting Kirke. A.1691 d. 11. jan. blev Simon Steffensen af Ketting af præsten hr. Frederik Jørgensen Kruckow, sognepræst i Notmark fra 1682-1701 trolovet med Maren Hansdatter af Lillemølle (Notmark kirkebog) og endnu samme år d. 24. maj blev han i Svenstrup kirke ægteviet til hende af præsten hr. Tyge Poulsen der var præst i Svenstrup fra 1684 -1726 (Svenstrup kirkebog).
Hans kones familie.
Hans hustru Maren Hans Datter, var en datter af Hans Møller der fra 1653- 89 findes som møller på Vandmøllen i Lillemølle og døde 1689. Hendes moder sal. Hans Møllers enke døde ligeledes i Lillemølle 1689. Hun havde i det mindste tre Søstre:
1. Anna Sophie Datter der A. 1694 fik stedet og blev g. m. 1) Rasmus Christensen Møller død 1697 og 1698 blev hun atter g. m. 2 gang med Hans Christensen Blytækker af Guderup, der ved dette ægteskab der ligeledes fik møllen i forpagtning. Ved den sidste mand blev hun moder til 2 døtre:
a. Katharina Hans Datter der 1727 blev g. m. Johan Kesselring der fik møllen i forpagtning og fra dem
nedstammer familien Witzke på Hjortholm.
b. Anna Maria Hans Datter Møller der 1736 blev gift med Thomas Jessen fra 1734 - 41
møller på Blæsborg, og siden fik de 2 kongelige møller i Sønderborg i arveforpagtning.
Han er stamfar til familien Jessen på Majbølgård
2. Katharina Hans Datter Møller blev A. 1696 g. m. kromand Hans Petersen i Frydendal ved
Helved, og ved ham stammede på spindesiden til den nuværende familie i Frydendal.
3. Margaretha Hans Datter blev 1698 g. m. degnen Rasmus Steffensen i Asserballe. Hun
døde 1740 (Notmark, Asserballe og Ketting Kirkebog)
Han blev høker i Svenstrup 1690. At Simon Steffensen Kramer blev ægteviet i Svenstrup viser os, at han allerede her dengang må have fæstet bo. Han drev her høker eller kramhandel og beboede det hus ved landvejen som siden ejedes af skibskaptajn Kuntz? og lå lige over for det hus som denne mand i mange år beboede. Han må enten ved køb eller arv have erhvervet sig dette sted., muligvis kan han have fået det efter Just Thomsen og Sidsel Asmus Datter om hvem er talt .
I Svenstrup Sogn har nydt megen agtelse og anseelse da han ifølge stedets kirkebog meget hyppigt har holdt bøn over dåben eller stået fadder. Hans omgang med familien og andre.
Også udensogns findes han undertiden som fadder til børn af sin familie og andre bekendte. A. 1693 holdt han Gartner Ernst Vohtmans søn Hans i Notmark over Dåben i denne kirke, og 1695 stod han ligeledes i denne kirke fadder til sin svoger, Jørgen Bladts datter Anna i Katry. 1708 holdt hans hustru Maren Simons af Svenstrup, kromand Hans Petersens datter Kathrine over dåben i Notmark Kirke.1699 holdt Simon Kramer af Svenstrup, degnen Rasmus Steffensens søn Steffen over dåben i Asserballe kirke (Notmark og Asserballe kirke).
1710 byggede han huset op af nyt. Det ses af en indskrift over døren ” 1711 Simon Steffensen Kramer. Gott behute uns von feuerbrunst. I den anledning købte han måske 1710 af Egen kirke 100 mursten for 1 mk 14 sk, men da han imidlertid ikke ville give den høje pris derfor, leverede han dem igen tilbage. Han kaldes ved denne lejlighed Simon Kramer af Svenstrup.
(Egen kirkeregnskabsbog),
Han levede ikke længe efter den tid. 1710 d. 27. juli døde Simon Steffensen Kramer i Svenstrup og 1713 d. 29. juni døde hans enke Maren Simon i Svenstrup
(Svenstrup kirkebog)
De havde følgende børn, der fører begge navne Simonsen og Steffensen:
1. Ingeborg Simons Datter Kramer er døbt 1696 d.17. april holden over dåben af præstekonen
i Svenstrup, Fru Margaretha Poulsen. 1714 d. 4. dec. blev den hertugelige Nordborg førster
Klaus Karlsen Schütz g. m. Ingeborg Simons datter Kramer af Svenstrup
(Svenstrup kirkebog).
Denne mand havde vistnok tidligere været hertugelig jæger eller skytte, thi 1708 nævnes Klaus Karlsen Schütz eller ”Skytte” da han stod fadder til Hans Kromands datter i Frydendal. Ved Hans Henrik Uhlenbergs død blev Klaus Karlsen Schütz 1714 af Hertug Joachim Frederik ansat som førster eller skovrider over skovene i Nørreherred på Als og ligesom sin formand fik han bopæl på Nygård. 1715 ofrede han til præsten i Egen for barnedåb 5 mk 15 sk og for sin kones indledning 5 mk. 1717 ofrede han ligeledes for begge dele 5 mk 10 sk og 6 mk 3 sk 1719 – 4 mk 8 sk. og 6 mk.
1728 overlod præsten hr. Peter Lorenzen i Svenstrup..2 skæp. havreland af præstegårdens grund til Klaus Førster at bygge et hus 1727 d. 1. maj fik han fæste på dette sted hvoraf der årlig skulle svares til præstekaldet 6…1. maj fik han fæste på dette sted, hvoraf der årlig skulle svares til præstekaldet 6 mk L. (bispeark)
Klaus Karlsen har vistnok på denne måde villet sørge for sin kone, at hun herefter hans død kunne have en bolig. Dette sted er det nuværende krosted i Svenstrup, og konen solgte det få år efter til Christian Frost fra Sønderborg. Claus Karlsen Schütz døde 1728 og blev begravet d. 20. aug. (Svenstrup, Notmark, og Egen præsteregnskab) Svenstrup kro bygges 1728.
4 Hans Simonsen Kramer
2. Hans Simonsen Kramer, døbt 1695 d. 14. nov. i Svenstrup kirke, han blev holdt over dåben af hertug Augusts køkkenskriver fra Østerholm, monsieur, Daniel Wildthagen. 1711 ved påsketid blev Hans Simonsen privat eksamineret af sin sognepræst Hr. Tyge Poulsen og fik første gang tilladelse til at gå til Herrens bord., thi den offentlige konfirmation var endnu ikke indrettet og indført i kirken. Fra 1718 - 22 nævnes Hans Steffensen stadig i Svenstrup og har måske denne gang allerede overtaget, sin faders sted. 1725 var han både kromand og høker i Svenstrup, da flere sandemænd og deres koner holdt et lille gilde og traktement i hans hus, efter at de havde vel overstået det pust at stå fadder til rakkeren Peter Schinders barn i hulen, og følge hans kone i kirken. En gerning de højst nødig ville give sig i lag med, men som en truende befaling fra amtmand v. Platen i Sønderborg måtte drive dem til. Derfor havde der kort før inden været et helt Opløb og Støj både i Byen Svenstrup og i det hele Nørreherred, fordi man i hine tider skyede rakkeren, og hans familie som en spedalsk. Amtmandens trussel hjalp dog, og de gode sandemænd med deres koner gik til arbejdet og tog efter tjenesten ind til Hans Steffensen, for at de kunne få, en lille styrkelse. Skarpretteren i Sønderborg mon. Andreas havde også vist sig galant og trakterede om morgenen konerne førend de gik i kirke, med fransk brændevin og kringler, og siden igen efter gudstjenesten, på anden måde opvartede han dem i Hans Steffensens hus. 1728 kaldes han Hans Simonsen Stevensen. 1732 døde Hans Simonsen i Svenstrup. Endnu i forrige århundredes slutning boede der i dette hus i Svenstrup fjerne slægtninge af vor familie, og huset skal endnu indvendig bære spor af butik og andre genstande der mindes om, at der engang i tiden har været drevet kramhandel på stedet. Efter Hans Simonsens død gik privilegiet vistnok ind og overføres på den nuværende kro i Svenstrup (Svenstrup kirkebog mundtlig fortælling på Solbjerggård af min plejefader Jørgen Knudsen).
3. Anna Maria Simonsen Kramer, døbt 1697 d. 13. nov. Hun blev holdt over dåben af sin farmoder i Ketting, Ingeborg Kramer. Siden nævnes hun som søster til den foregående mand. 1728 d.1. okt. blev monsieur, Detlev Schnitger, højfyrstelige i Nordborg, livtjener og overjæger g. m. Jomfru Anna Maria Steffensen af Svenstrup.
(Svenstrup kirkebog).
Der må imidlertid have været ugler i mosen thi 1729, Dom Cantate måtte præsten hr. Casper Brandt i Nordborg kirke efter højfyrstelig ordre offentlig fra prædikestolen aflede for parforcejæger Ditlev Schnitger og hans hustru, Anna Maria Ditlev, fordi hun kom for tidligt i barselsseng: I almindelighed stod vedkommende offentlig frem i kirken og måtte stå åbenbar i skrifte i kordøren, her nøjedes man med at læse deres navne for menigheden. Derved tabte den hele kirkelige tugt sin alvor i det sagen ikke blev ens for alle. Monseur, Detlev Schnitger må vistnok have været en smuk karl, og hans uniform har måske stukket pigerne i øjnene, thi da han førend ægteskabet, havde han allerede besvangret et par piger på Nordborg. 1726 var han med sin herre, den unge hertug, Karl Frederik på udenlandsrejse
(Nordborg kirkebog).
Han er muligvis A.1729 flyttet med sin herre til Pløn, da han arvede dette fyrstendømme i Holsten, thi fra denne tid forsvinder de fra Als. Måske er gartner, Christian Scnitger fra 1746 -77 gartner på Augustenborg en slægtning af denne mand.
4. Margaretha Simons datter Kramer, døbt den 2. maj. 1700. Hun blev holdt over dåben af sin faster, degnekonen Ellens Hans Philips hustru i Ketting. 1728 d. 8. okt. på en fredag blev Johan Petersen, foged på Nordborg Slot i Nordborg kirke g. m. Margaretha Simons datter af Svenstrup. (Svenstrup og Nordborg kirkebog)
5. Steffen Simonsen Kramer, døbt1703 d. 9. dec. holden over dåben af sin farbroder Hans Kramer fra Ærø. Han døde allerede 1706 i en alder af 3. år.
3 b.
Hans Steffensen Kramer 1695 – 1736
Hans Steffensen Kramer var ligeledes en søn af Steffen Simonsen Kramer og Hustru Ingeborg Thomas datter i Ketting og født i Ketting kro 1667 i juli måned. I dåben fik han navnet Hans og blev holden af Matthias Lauritzen teologisk student og lærer for præsten hr. Johan Monrads børn i Ketting. Denne mand var Matthias Lauritzen Harboe, født i Svenstrup præstegård 1644 og en søn af præsten Hr. Lauritz Poulsen Harboe s. St.
1666 d. 16. søndag efter Trin. prædikede han i Svenstrup Kirke. 1667 og 1668 findes han som huslærer i Ketting præstegård og fra A. 1677- 96 var han præst i Ødis kirke ved Haderslev. 1688 findes Hans Steffensen endnu i Ketting, da han tilligemed Anna krokone har stået fadder til et barn i Ketting kirke.
1703 holdt Hans Kramer ”der auf Ærø Wohnt”, sin brodersøn Steffen i Svenstrup over dåben. 1707 holdt Hans Kramer i Notmark kirke sin søster Annas søn, Jørgen over dåben ( Notmark, Ketting og Svenstrup kirkebog) Allerede 1695 er Hans Steffensen kommen til Ærøskøbing, er der bleven gift og har nedsat sig som kræmmer og købmand. 1695 købte Hans Kramer til sin hustru et stolestade i Ærøskøbing kirke og betalte derfor 1 rigsdaler 4 mk. af et stolestade som han havde fæstet.
1702 d.24. jan. betaler han årlig til Ærøskøbing kirke 3 mk og for andet, som han har fæstet 1716 d. 9. juni betaler han aarl.4 rdl han kaldes ved denne lejlighed enkemand; thi 1716 døde hans hustru og blev begravet i kirken, hvoraf han betalte til kirken 4 rigsdaler, og for at lægge en sten over hendes grav i kirken betalte han 2 rigsdaler. 1717 kaldes han rådmand Hans Steffensen Kramer og betalte for sin afdødes stolestade til kirken 4 rigsdaler. 1702 d. 1. maj forpagtedes Tolden og Accissen ved Ærøskøbing på 6 år ud til følgende borgere i byen: Josef Jepsen, borgmester, Jakob Andersen, rådmand, Werner Gommesen, og Hans Steffensen for 100 rigsdaler årligt.
1733 blev stolestaderne i Ærøskøbing kirke bedre fordelte. Ved denne lejlighed nævnes Werner Gommesen som byens borgmester, Hans Kehlet som by skriver, Simon Groth, Hans Steffensen og Niels Josefsen som byens rådmænd.
1734 nævnes han tilligemed en del andre mænd i Ærøskøbing der ejer grund i marken, by skriver Hans Jepsen Kehlet, Hans Steffensen Kramer, købmand Simon Groth, Jens Groth, Hans Pilegård, Erik Stage, Steen Lauritzen, Henrik Johansen Farber eller Farver, Niels Glases, Hans Jakob af Kjøbing. Jens Klausen, Niels Jepsen, Bodil Hjerts og Bodil Gjerds.
1717 d. 8. okt. har han været til stede i Ketting hos sin søster Ingeborg i kroen og har ved sin underskrift bevidnet, at hun rigtig har udbetalt ifølge testamentet til sin afdøde mands 3 søskende 90 rdl, og en god klædning. 1726 d. 31. okt. har Hans Steffensen Kramer ligeledes med sine øvrige slægtninge været i Ketting og delt imellem sig, den efter deres afdøde søster Ingeborgs tilfaldne arv 90 rigsdaler, hvorfor de alle ved deres underskrifter bekræfter (gamle dokumenter i familiens eje)
Man ser altså at han har været en anset og agtet mand i byen Ærøskøbing 1736 d. 27. sept. døde hr. rådmand Hans Steffensen, og blev begravet i kirken, hvorfor betaltes 4 rdl. Han opnåede således en alder af 69 år.
(uddrag af en gl. jordebog for Ærø og gl. kirkeregnskabsbog) Hübertz beskrivelse af øen Ærø. Ketting, Svenstrup og Notmark kirkebog)
1 apr 2008 har jeg modtaget følgende om Hans Steffensen Kræmmer (som han blev kaldt i Ærøskøbing) og som findes i ÆRØSKØBING LOKALHISTORISKE ARKIV :
Første gang han nævnes i Ærøskøbing er 15/12 1693, hvor han var fadder. Den 19/9 1694 blev han trolovet og den 1710 blev han gift i Ærøskøbing med Kirsten Gommesdatter (1678-1716). Hun var datter af rådmand Gomme Jensen (o. 1625-1689). De fik 2 børn, hvoraf den første (Stefan) døde som spæd. Den anden, Gomme Hansen (1697-1759) blev købmand og rådmand i Ærøskøbing. 2 gange på siden nævner du Werner Gommesen (1668-1743) først som rådmand og siden som borgmester. Han var Kirsten Gommesdatters bror og dermed Hans Steffensens svoger.
UDDRAG MEST AF KIRKEBOGEN:
Hans Steffensen Kræmmer
Købmand
Døbt: 1667-07-00 Begravet: 1736-09-27
d. 27 Septemb: Blef Raadmand sl. Hans Steffensen Jordet og Prædiched over ham i een stor Anseelig forsamling.
Gift med: Kirsten Gommesdatter
Trolovet: 1694-09-19 Viet: 1694-10-17
Forlovere: og
Eodem die blefd Hans Stephansen Kremmer og Kirsten Gommesdatter trolofvede.
. 17 Octobris som var en Onsdag bleve Hans Steffensen von Kiehinge, og Kirsten Gummesdatter viede.
Børn
1695-12-22 - 1696-02-21 Stefan
Dominica IV Adventus blef Hans Steffensen Kremmer en søn christnet, kaldet Steffen; fadderne vare Werner Gummesen som bar det, Jens Jepsen, Johan Bundesen foged paa Vaadrup, Zitsel Rasmus Jensens, Kirstine Sophie Simonsdaatter.
19/1 1696: Dominica 2 p. Epiphanias blev Knud Pedersen og Hans Kremmers Hustruer introducerede.
d. 21 Febr. blev Hans Steffensen Kremmers liden søn begravet.
1697-04-16 - 1759-07-00 Gomme Hansen
d. 16 Aprilis hafde Hans Kremmer en søn til daaben kaldet Gumme, fadderne vare Hr. Hans Gummesen, Sognepræst til Linnelse Menighed paa Langeland, Hans Christensen Leeh Studiosus, Rasmus Jensen, Anne Claus Møllers, Riborrig Albretsdaatter.
25/5 1697: Item introduceret Hans Stephansens Hustrue.
Han blev gift med Catrine Pedersdatter Kegeben (1712-?). Hun var datter af Peder Rasmussen, som var præst på Drejø.
1759: d: Julii blev Hr: Raadmand Gomme Hansen begravet.
Forlover 8 gange
1704-09-07 Rasmus Mortensen Birkholm og Agnes Hedvig Jørgensdatter
Domenica 16 post Trinit. trolofvede ieg dend ærlige, agtbar og Velforstandige unge karl Rasmus Mortensøn Birckholm til dend ærlig og Gudfrygtige Pige Agnes Hedevig Jørgensdaatter i fæstemandens egen Huus - Og vare disse underskrefvne ærlig actbare og Velstandige Mænd Hans Stephansøn Kræmer og Philip Clausøn Hay Cautions og forløftningsmænd, at disse tvende forlofvede personer ere iche hin anden for nær i dend forbudne slegts eller suogerskabs linie; item at de paa begge sider for anden ægteskabsløfte ere fri og ubehindret, saavelsom ogsaa at de i loulig tiid til offentlig vielse udi Kirchen førsomeligt skal indstille, Hvilcket de med deris undertegnede hænder saaledis forsickrer.
Festo St Johannis blef ved offentlig Vielse Copuleret Ærlig Actbar og Velfornemme unge Karl Rasmus Mortensøn Birchholm til dend ærlig dyderig og Gudfryctige Møe Agnes Hedevig Jørgensdaatter udi Arrøeskiøbings Kirche.
15/1 1751: d. 15 ditto kast jord paa Rasmus Mortensens Hustrue Agnes Hedevig 79 Aar gl:
1706-11-12 Hans Jørgensen Hollænder og Anne Marie Pedersdatter Sølle
Fredagen d. 12 Nov. trolofuede ieg Ærlig Actbar og velfornemme unge karl Hans Jørgensøn til dend Ærlig, dyderig og meget Gudelskende Matrone Anna Maria Pedersdaatter, og vare di underskrefne Ærlige Actbare og Velvise Mænd Hans Stephansøn Kræmer og Claus Jensøn i Vestergade Cautions og forløftnings Mænd, at disse Velermelte personer ere iche hin anden for nær i dend forbudne slegtskabs eller svogerskabs linie; item at de paa begge sidder for ald anden Ecteskabsløfte fri og ubehindert, saavelsom ogsaa at de udi lovlig tid til offentlig vielse i Kirchen førsomeligt skal lade indfinde, Hvilcket baade saa er og ske skal, de med deris underskrefne hænder forsichrer.
Onsdagen d. 12 Janv. blef Ærlige Høyactbare og Velfornemme unge karl Hans Jørgensøn Hollender og dend Hæderbare dydziirede og Gudelskende Matrone Anna Maria sl. Jacob Hansens ved offentlig copulation samen viede Efter at der trende Søndage efter hinanden var udlyst af Prædichestolen.
1714-08-09 Anders Lauritsen og Karen Andersdatter Henriksen
d. 9 August: trolovede ieg de unge ærlige og gudfrygtige Anders Lauritsen og Karen Andersdatter, deris forlovnings Mænd vare efter loven den Ædle og -- Mand Hans Stephansen og den Høyagtbare og Velforstandige Kiøbmand her i Byen Simon Groth, som forsickrede mig, at intet fandtis imod loven, som de forlovede nu fra deris trolovelse o i fremtiden deris Vielse kunde hindre, det samme de end ydermere selv underskriver.
1720-01-12 Mads Nielsen og Mette sl. Christens
d. 12 Januarij troelovede ieg de Ærlige og Gudfrygtige Personer, Karlen Mads Nielsen og Enchen Mette sl. Christens, hvis Cautionsmænd vare tilforne hos mig den Ædle og Høijviise Raadmand Hans Stephansen og den Ærlige og agtbare Borgere Hans Hansen, som forsichrede, at intet skal blive funden imod Loven, som de ovenmelte forlovede Personer nu i deris Troelovelse og siden i deris vielse kand hindre, det de selv til stadfæstelse underskriver.
1721-07-02 Claus Henriksen Rebslager og Johanne Eriksdatter
Paa Mariæ Besøgelsisdag troelovede ieg de Ærlige og Gudfrygtige Unge folch Claus Henrichsen Rebslaer og Johanne Erichsdatter, hvis Cautionsmænd vare den Ædle og Velviise Raadmand og den Agtbare Borgere her i Byen.
Dom: 12 Trin: viede Hr: Andreas i min Svagheds tilfald Claus Henrichsen Rebslaer og Johanne Erichsdatter.
Webers dagbog 1777: I dette aar er her i byen bortdöd een deel gamle syge og sengeliggende fattige folck. Navnlig Claus Rebslagers encke osv.
1722-11-12 Hans Eriksen Stokkeby og Gertrud Pedersdatter
d. 12 Nov: bleve trolovede de Gudfrygtige unge Personer Hans Erichsen og Giertrud Pedersdatter, hves Cautionsmænd vare.
Paa bemelte fastelauns Søndag viede ieg Hans Erichsen og Giertrud Pedersdatter.
1724-06-14 Christen Hansen Olde og Marie Andersdatter
d. 14 Junij trolovede ieg de Gudfrygtige unge folch Manden Christen Hansen fra Olde og Pigen Maren Andersdatter, deris Cautionsmænd vare tilforne hos mig den Høijagtbare Raadmand Seigr Hans Kræmer og den Høijagtbare Handelsmand Jens Høijte, som begge forsichrede mig om, at intet fantis eller skal findes imod Loven, som kand hindre disse forlovede nu i deris Troelovelse og siden i deris Vielse, hvilchet de til vitterlighed underskriver selv.
Dom: 4ta Trin: bleve viede Christen Hansen og Maren Andersdatter.
1708-06-29 Hans Hansen d. yngre og Malene Catrine Steensdatter
Fredagen d. 29 Junij Trolofvede Jeg Ærlig, Actbare og Velfornemme unge Karl Hans Hansøn og dend Ærlige, Hæderbaarne og meget Gudelskende Matrone Magdalena Catharina Steensdaatter tilsamen; Og vare disse underskrefne Ærlige Høyactbare og Velfornemme Mænd Sigr. Werner Gummesøn Geberth og Sigr. Hans Stephansøn von Ketting Cautions og forløftnings Mænd, at disse Velfornemme ovembemd. forlofvede personer ere iche hin anden for nær beslegtiget i dend forbudne slegtskabs eller svogerskabs linie, som denne deris Æcteskab kunde forhindre; Tilmed at di til behørig tid til offentlig vielse i Kirchen førsomeligt vil og skal lade sig indfinde, Hvilchet de med deris egne hænder har undertegnet og stadfæstet.
Onsdagen d. 15 Aug. Copulerede ieg dend Ærlige, Høyactbare og Velfornemme ungkarl Hans Hansøn og Ærlige, Hæderbaarne og meget Gudfryctige Matrone Magdalena sl. Hans Pedersøn Brandts udi Arrøeskiøbings Kirche, Text. 1. Cor. 7. v. 39.
Fadder til 38 børn Barnets far
1693-10-27 Thomas Nielsen Niels Thomesen Nørregade
Den 27 Oct. en Fredag blev Niels Thomesen en søn døbt, kaldet Thomas, fadderne Diderich Tu Møllen som bar Barnet, Hans Stephansen, Peder Nielsen, Karen Lauritz Thomesens, Stinike Hansdatter.
Begravet 1751: d. 10 ditto kast jord paa Thomas Nielsen 69 aar gammel.
1693-12-15 Malene Hans Pedersen Brandt
Dj. 15 Decemb. en fredag blefd Hans Pedersen Brandts Datter døbt kaldet Malene. Hr. Dominici Kone bar det, fadderne Borgemester Joseph Ibsen, Johan Bundesen paa Vaaderup, Hans Stephansen Kremmer, Karen Brandt Sl. Jens Brandts datter.
1694-11-11 Mads Madsen Brandt Mads Hansen Brandt
Dominica XXIII p. Trinit. blev Madtz Hansen Brand en søn Kristnet, Kaldet Matthis, baaren af Jørgen von Achen, Guldsmid; faddere Hans Stefensen Kremmere, Matz Hansen u. K. Hans Pedersen Brands Hustru, Ellen Clausdatter.
7/12 1694: dj. 7. xbris. blev introduceret Madtz Hansen Brands kone.
d. 10 Junij kastede ieg Jord paa de toe Personer Lavrits Knudsen og Mathiis Madsen, som af en Orcan eller en usædvanlig og uformodet storm vied -dag foran tilligemed Jens Halmøe Blef og en flensborger imellem Rutkiøbing og Halmøe, blev med Bonden oprijgnenoget over vandet, at Mand saa Luften imellem Bonden og havet, og endkastede ja druchnede strax der paa end de andre, af dennem sl: Mathiis blev funden i vandet død med sammenlagde hænder ved bunden, hvor de bleve.
1695-01-13 Johan Iver Pedersen Løbemand
Dominica 1 p. Epiph. blev Iver Pedersen en søn kristnet kaldet Johan, baaret af Diderich tu Mølen, faddere Hans Kremer, Hans Ploug, Jens Jepsens kiereste, Mester Jacobs datter.
17/2 1695: Item introduceret Iver Pedersens kone.
Begravet i Rudkøbing
1695-10-06 Peder Knud Erik Hansen Danielsen
Dominica XX p. Trinit. blef Erich Hansen en søn christnet, kaldet Peder Knudsen; fadderne vare Hans Knudsen Rector som bar det, Hans Steffensen Kremer, Hans Danielsen, Birgitte Knud Pedersens, Kirsten Rasmusdatter.
d. 17 Augusti blev Erich Hansens drengebarn kast Jord paa.
1696-04-26 Mads Peder Pedersen Pilegaard
Dominica Misericordice blef Peder Pilegaard en søn døbt Kaldet Matz; fadderne vare Marie Elisabeth Simonsdaatter som bar det, Niels Nielsen, Hans Steffensen Kremmere, Jørgen Hansen, Giertrud Lauritzdaatter.
d. 25 Ejusdem blef Peder Pilegaard en søn, ved nafn Matz, ½ Aar gammel omtrent, kast Jord paa.
1696-05-01 Hans Rasmus Albertsen
Eodem die bleve Rasmus Albertsen en søn døbt, kaldet Hans; fadderne Hans Kremmer som bar det, Hans Albertsen, Gumme Gummesen, Oluf Hendrichsens Kiereste, Maren Jensdaatter.
7/6 1696: Dominica Trinitatis blef Rasmus Albretsens Hustrue introduceret.
d. 6 dito blef Rasmus Albertzens søn Hans 5 maaneder gammel kast Jord paa.
1696-05-15 Jørgen Christen Jørgensen Smed
d. 15 Maji blev Christen Smed en søn døbt Kaldet Jørgen; fadderne vare Hans Steffensen von Kettinge som bar det, Claus Justsen, Peder Pedersen Stage, Kirsten Rasmusdaatter.
24/6 1696: Festo Johannis Bapt. blef Christen Smeds Hustrue introduceret.
1696-05-29 Hans Christen Hansen
d. 29 Maji blef Christen Hansen, Erich Haans stiffsøn en søn døbt, kaldet Hans; fadderne vare Hans Kremmer som bar det, Jens Josepsen, Peiter Gummesen, Claus Møllers Hustrue, Anne Clauses, Peder Skomagers daatter.
3/7 1696: d. 3 Julij blef Christen Hansen, Erich Haans stiffsøns Hustrue introduceret.
1696-06-12 Catrine Søren Jacobsen Ørsted
d. 12 Juny blev min daatter Cathrine døbt, som blev baare af Mester Jacob Barbierers Kiæreste, fadderne vare Hans Christensen Leeh Theologiæ Studiosus, Raadmand Jens Gummesen, Hans Steffensen von Kettinge, Niels Josephsen, Provstens daatter Kirstina Sophia Simonsdatter.
26/7 1696: Dominica VII p. Trinitatis blef min K. introduc.
1696-12-16 Andreas Laurits Lauritsen Smed
d. 16 dito blef Lauritz Smid en søn døbt, kaldet Andreas, fadderne vare Hans Steffensen Kremmer, som bar det til Daaben, Knud Pedersen Hay, Niels Josephsen, Peder Hansen Pallesens Kiæreste Kirstine Sophie, Lene Lauritzdaatter. NB dette barn blev tilforne for svagheds skyld hiemdøbt.
24/1 1697: Dominica III p. Epiphan. blev Lauritz Smids Hustrue introduceret.
1697-05-25 Anne Peder Povlsen
Feria 2da Pentecostes blev Peder Povelsen en daatter døbt kaldet Anne, fadderne vare Anne Claus Møllers som bar det, Hans Kremmer, Peder Skomagger, Peder Hansen Svarer, Kirsten Rasmusdaatter.
4/7 1697: Dominica V p. Trinit. blev Peder Povelsens Hustrue introduceret.
1698-01-16 Jens Claus Lauritsen Skrædder
Dominica II p. Epiph. blev Claus Lorentzen Skæder en søn døbt kaldet Jens, fadderne vare Jens Jepsen, som bar hannem, Hans Kremmere, Peder Rasmussen Skræder, Agnes-Hedvig Niels Josephsens, Bodil Christensdaatter.
d. 27 Januarij blev Claus Lorentzen Skræderes barn ved nafn Jens 14 dage gammel kast Jord paa.
25/2 1698: d. 25 Febr. blev Claus Skræders Hustrue introduceret.
1700-07-04 Cornelius Søren Jacobsen Ørsted
Dominica IV p. Trinit. blev min søn døbt Cornelius kaldet, og baaren af Werner Gommesen; fadderne vare Hans Stephansen, Niels Josephsen, Claus Jensen, Anne Christen Hansens, Kirsten Rasmusdaatter.
15/8 1700: Eodem die blev min Kiæreste introduceret.
1701-09-01 Catrine Nielsdatter Niels Josephsen
d. 1 Sept. døbt Niels Josephsens daatter, med nafn Catharina, mandfadderne Jacob Andersen, Hans Stephensen, Christen Simonsen udi Tranderup; qvind fadderne Borgemesters Kiereste, Stineke Lorensdaatter af Woderup.
9/10 1701: Dom. 20 post Trinit. introduceret Niels Josephsens Kone.
Post Dcam Qvasim. en Torsdag sl: Christopher Jensens Enke, navnl: Catrine Nielsdatter, 38 aar gamel jordet, og prædiket over af 1. Cor: 15. 54.
1702-01-22 David Friedlieb Jørgen Andersen Trap
Samme dag blefv Jørgen Trapp een søn døbt kaldet David Friedlieb, Mandfadderne Hans Stephinsen Kremmere, som bar barnet, Claus Justsen, Christen Lauritsen Ungkarl; Qvindefadderne Ifver Pedersen Lømands Hustrue, Anne Margrethe Hansdaatter Pige.
5/3 1702: Dom 1 i Fasten introduceret Jørgen Traps Qvinde.
1702-11-17 Anne Marie Peder Hansen Pallesen
Fredagen d. 17. gbr. blef Peder Hansen Pallesen en datter døbt kaldet Anne Marie, fadderne Cathrine Pilegaards som bar det, Kirstine Samuelsdatter Schow, Pige; Medfaddere Hans Kremmer, Peder Stage, Christen Simensen.
27/12 1702: Samme dag introduceret Peder Hansen Pallesens Hustrue.
I 1727 blev hun gift med Rasmus Christophersen.
d: 24 Maij blev Rasmus Christophersens Enke begravet 72 Aar gl:
1703-02-01 Dominicus Gomme Gommesen
Torsdagen d. 1 Februarii døbt Gomme Gommesens søn, med nafn Dominicus, mandfadderne Hr. Dominicus Sognepræst til Rise Menighed, Mons Hans Rhumand Monrath sste Theolog Studiosg et designatus Pastor til Hesselagger menighed i Fyen, Hans Stephansen Kræmer og Peter Gommesen; qvindfadderne Hans Pedersen Brands Hustrue og Agatha Sophia Jebsen, pige.
16/3 1703: d. 16 Martii, een fredag, introducerede ieg Gomme Gommesens Hustrue. Item Hans Stagis Hustrue.
d. 26 Januarij blef Dominicus Brant Jordet og Prædiched over ham, døde af Sprinkel.
1703-03-16 Anne Marie Johan Kaal Skomager
Item døbt Johan Skomagers daatter, med nafn Anna Maria, Catharina Jens Jepsens bar hende, mandfadderne Hans Stephansen, Claus Hansen Stage, Søfren Rasmussen langelænder, ungkarl; pigefadder Anne Rasmusdaatter.
15/4 1703: Domin prima post Pasch. introducerit Bahne Hansens Hustrue, item Jacob Svarrers Hustrue, saavelsom Johan Kaals kone.
Hun må være død samme år, da en søster døbes Anne Marie året efter.
1703-07-06 Marcus Claus Lauritsen Brandt
d. 6. Julii døbt Claus Brandts Barn kaldet Marcus, Mandfadderne Hans Stephansøn Kræmmer, Niels Larsøn Brandt, Christen Larsøn ungkarl; qvindefadderne Gomme Gommesøns Hustrue, Bodel Jensdaatter Pige.
d. 20 Julii kast Jord paa Claus Brandts drengebarn ved nafn Marcus 14tee dage gammel.
7/9 1703: Samme dag introducerit Claus Brandts Hustrue.
1703-07-08 Anne Christen Jensen Nørregade
d. 8 Julii døbt Christen Jensen i Nørregade et Barn med nafn Anna, Gomme Gommesens kone bar det, Mandfaddere Hans Stephansøn Kræmmer, Peder Rasmussøn Skrøder, Jeppe Hansøn Salome Hansdaatter Pige.
Samme dag kast Jord paa Christen Jensøns pigebarn udi Nørregade ungifer henved 6 ugger gammel.
31/8 1703: Fredagen d. 31 Aug. introducerit Christen Jensens Hustrue udi Nørregade.
1704-05-18 Kirsten Jens Josephsen
Dominica Trinit. døbte ieg Jens Josephsen en pige Barn, kaldet Christine, hafde faddere Mad. Elisabeth, Verner Gommesøns, som bar det, Hans Stephansøn Kræmmer, Pejter Rasmusøn Skrøder, Jeppe Hansen Skolemester ungkarl, Anna Nielsdaatter pige.
6/7 1704: Dominica 7tima post Trinit. introducerit Jens Josephsens Hustrue.
Torsdagen d. 30 Aprilis kaste ieg Jord paa Jens Josephsøns liden daatter, ungifer 1 aar gammel Mindre nogle dage.
1704-06-04 Christine Sopie Hans Zachariasen
d. 4 Junij døbt Hans Zachariæsøn en pigebarn, kaldet Christina Sophia, fadderne Mam. Margaretta Samuelsdaatter Schow, som bar det, Hr. Jørgen Rose Capellan her i Byen, Mons. Hans Dijnesøn Collega scholæ, Mons. Verner Gommesøn, Hans Stephansøn Kræmmer, Anna Margaretta Holgersdaatter Lund Pige.
20/7 1704: Domenica 9 post Trinit. introducerit Hans Zachariæsøns Hustrue.
Det var formentlig hende, som i 1731 blev gift med amtsfuldmægtig Stuager under navnet Christiana Sophia Amalia Lund.
1705-03-20 Jens Rasmus Hansen Svarer
Fredagen d. 20 Martij døbte ieg Rasmus Hansøn Svarer en søn kaldet Jens, hafde faddere Hans Stephansen Kræmmer, Anders Hansøn, Hans Jensøn ungkarl, Anne Jeppis, Girtrud Christensdaatter Pige.
26/4 1705: Dominica Misericord. introducerit Rasmus Hansøn Svarrers Hustrue.
1705-10-11 Jørgen Rasmussen Birkholm Rasmus Mortensen Birkholm
Dominica 18 post Trinit. blef læst ofuer Rasmus Mortensøn Birkholms liden søn, som strax efter fødselen af fostermoderen blef hiemedøbt kaldet Jørgen, hafde faddere Hans Jørgensøn Hollænder ungkarl, som bar det, Hans Stephansøn Kræmmer, Philip Clausøn Hay, Anna Rasmus Jensøns, Anna Catharina Mortensdaatter Pige.
15/11 1705: Eodem die introducerit -- Item Rasmus Mortensøn Birkholms Hustrue.
I 1735 blev han gift med Anne Christensdatter Steen.
D: 9 Novembr: blev Jørgen Rasmussen begravet 67 Aar gamel.
1706-11-19 Bodil Frandsdatter Frands Albert Jørgensen
Fredagen d. 19 Nov. døbte ieg Frandtz Albreth Jørgensøn en liden daatter kaldet Bodel, hafde faddere Anna Ifuer Gumesøns, Hans Stephansøn Kræmer, Jeppe Hansøn Byskrifuer, Joseph Christensøn ungkarl, Johanne Gumesdaatter Pige.
1/1 1707: Same dag introducerit Frandts Albreth Jørgensøns Hustrue.
Begravet 1769: Deputerede Christopher Pilegaards hustru Boel Fransen 63 aar
Webers dagbog 1769: Tilforn i dette aar 17/11 döde Christopher Piilegaards sal. kone ungefehr i hendes alders aar og blev begrawen 22 dito her paa kirckegaarden.
1706-12-10 Anne Catrine Laurits Holgersen
Fredagen d. 10 Decemb. døbte ieg Laurids Holgersøn en liden daatter kaldet Anna Catharina, hafde faddere Else Erick Berthelsøns, som bar barnet, Hans Stephansøn Kræmer, Claus Hansøn Stage, Lauridts Knudsen ungkarl, Bodel Nielsdaatter Pige.
d. 29 Decemb. kaste ieg Jord paa Laurids Holgersøns liden daatter ungifer 3 uggers tid gamel.
14/1 1707: Fredagen d. 14 Janv. introducerit Laurids Holgersøns Hustrue.
1706-12-30 Jens Jens Jensen Gauerslund
d. 30 Decemb. blef Voris liden søn kaldet Jens døbt af Proubsten Hr. Simon Christensøn Sognepræst til Tranderup Menighed paa Arrøe hafde faddere Min Kiæristis Moder Christine Friedlieb, som bar Barnet, Hr. Johan Steenløs Sognepræst Brænninge Menighed paa Arrøe, Werner Gummesøn, Hans Stephansøn Kræmer, Gregorius Gummesøn ungkarl, Madem. Ersorsina Johansdaatter Pige.
2/2 1707: Festo Purificationis Mariæ Blef Min Kiæreste Margaretha Schow Introducerit efter Min giorte Begiering af Hr. Jørgen Rose tilforordnet Medtienere i ordet til Arrøeskiøbing.
Mandagen d. 2. Maij Blef Min liden sl. søn salig Jens Jensøn Gauerslund begrafuet i sin alders 17 ugger og 6 dage og prædichet ofuer af Sognepræsten i Bræning Hr. Johan Steenløs i Probstens forfal. Texten som blef dend tiid forklaret Er beskrefuen Hos. 6. v. 1. 2.
1707-05-01 Hans Christian Gomme Gommesen
Same dag blef døbt Gume Gumesøn en liden søn som blef kaldet Hans Christian, hafde faddere Hans Stephansøn Kræmer, som bar Barnet, Peder Pedersen Stage, Hans Ifuersøn ungkarl, Riborre Peijtter Gumesøns, Ellenore Christophersdaatter Pige.
5/6 1707: Dominica Exaudi introducerit Gume Gumesøns Hustrue.
1707-08-28 Christen Hans Christensen Degn
Item same dag Døbte ieg Hans Christensen Degn En liden søn kaldet Christen, hafde faddere Hans Stephansøn Kræmer, som bar Barnet, Hans Jørgensøn Hollender, Hendrick Jensøn ungkarl, Riborre Peijter Gumesøns, Elisabeth Madsdaatter Pige.
2/10 1707: Dominica 15 post Trinit introducerit Hans Degns Hustrue.
d. 30 April blev jordet Hans Christensens søn.
1707-09-25 Jacob Hansen Hollænder Hans Jørgensen Hollænder
Dnica 14 post Trinit Døbte ieg Hans Jørgensøn Hollender En liden søn kaldet Jacob, hafde faddere Hans Stephansøn Kræmer, som bar det, Peijtter Gumesøn, Jens Hansøn Høijtte, Jens Mortensøn ungkarl, Anna Claus Jensøns, Maria Jørgensdaatter Pige.
6/11 1707: Dominica 20 post Trinit. introducerit Hans Jørgensøn Hollenders Hustrue.
I 1738 blev han gift med Albert Christensens datter, Karen.
1757: d: 12 Septembr: blev Jacob Hansen Hollender begravet 50 aar.
1708-10-07 Gomme Gregorius Gommesen Gebert
Eodem die Døbt Gregorius Gummesøn Geberts liden søn kaldet Gumme hafde faddere Ærværdig Hæderlig og Vellærde Mand Hr. Jens Jensøn Gauerslund, som bar Barnet, Hans Stephansøn Raadmand, Peijtter Gumesøn, Joseph Christensøn ungkarl, Sidtsel Rasmus Piils, Anna Jensdaatter Pige.
11/11 1708: Eodem die introducerit Gregorii Gumesøn Geberths Hustrue.
1711-03-27 Christen Peder Christensen Trygge
Fredagen d. 27 Martij Døbte ieg Peder Christensøn Trygge en liden Søn Kaldet Christen, Hafde fadderne Raadmanden Hans Stephansøn Kræmer, som bar Barnet, Hans Hansøn dend yngere paa Torfvet, Christen Jensøn ung Karl, Mads Rasmusøns Hustrue, Maria Jørgensdaatter Pige.
1/5 1711: Fredagen d. 1 Maij introduceret Peder Tryggis Hustrue af Søndergade.
Samme dag begravet Peder Christensen Trygges lile Barnet 2 aar gammel.
1711-12-06 Peder Hans Pedersen Danielsen
Dnica 2 Adventus døbte Hr. Jørgen Rose Hans Danielsøn een søn, kaldet Peder, hafde faddere Hans Stephensøn, Velforneme Raadmand her i byen, som bar det, Niels Lauridsøn, Peder Iversøn ungkarl, Anne Erichis, Dorthea Johansdaatter Pige - og fich hand efter Contracten sin 4die part, som var 10 sdi.
17/1 1712: Dnica 2 p Epiphan: introducerede Hr. Johannes Hans Danielsøns Hustrue i Gyden.
I 1741 blev han gift med Karen Christensdatter Steen (1715-1813). Hun var datter af Christen Christensen Steen.
Begravet 14/2 1780 ifølge Weber
1713-09-10 Hans Hans Christensen Mogensen
Domn: 13 døbte Jeg et barn for Hans Christensen kaldet Hans. Raadmand Hans Kræmer bar det. Christian Johansen. Niels Rasmusens Kone. Niels Kochis datter og Michel Christensen vare faddere.
22/10 1713: d. 19 Dom: post Trin: introducerede Jeg Hans Christensens Kone udi Vestergade.
D: 19 blev Hans Hansen Mogensen begravet 64 Aar gamel.
1714-03-02 Niels Hans Hansen Drejøe
d. eodem døbte ieg Hans Hansen Dreyøemand en søn kaldet Niels. Raadmand Hans Stephansen bar det barn, hvis faddere vare og Christen Bydker, Christen Rasmussen, Marens Hansis og Salome Peitersdatter.
1778: D: 28 blev Niels Drejøe begravet, 64 Aar gamel.
1714-03-18 Hans Laurits Madsen Bødker
Dom. Judica døbte ieg Laurits Madsen Bydkers barn c: en søn kaldet Hans. Hans Steffensen Raadmand bar det og fadderne vare Hans Nielsen Bydker, Christian Hansen, Giertrud Hansis og Anne Hansdatter.
6/5 1714: Dom: 5 post Pasch: introd: ieg Laurits Madsen Bødkers Hustrue.
1714-04-08 Margrete Philip Johansen
Dom. 1ma post Pascha døbte ieg Philip Johansens datter kaldet Margrete. Anna Marie Jeppis bar Barnet og fadderne vare Hans Stephansen Kræmer, Gregorius Gummesen, Hans Henrick Johansen og Boel Jensdatter.
3 c
Ellen Steffens Datter Kramer
g. m. degnen Hans Philip i Ketting
Ellen Steffens datter Kramer 1691-1730, var den ældste datter af Steffen Simonsen Kramer og hustru Ingeborg Thomas datter i Ketting kro, hvor hun må være født 1669 eller 1670. Hendes fødsel og dåb er mærkelig nok ligesom hendes broder Thomas bleven glemt i den gamle kirkebog, men dette findes der flere eksempler på. 1686 og 1690 nævnes Ellen Steffensen som fadder i Ketting, da er hun endnu ikke bleven gift. 1691 kaldes hun derimod, degnen, Hans Philips kone.
Hun må da endnu i slutningen af 1690 eller begyndelsen af 1691 være bleven g. m. den daværende degn i Ketting, Hans Philip. Hans navn kunne se ud som to fornavne, jeg kender ikke hans stamnavn, men Philip er sikker hans stamnavn og vist kun en forkortelse for Philipsen, således som folk endnu siger; Christen Hans Hansen, Lars Jørgen Jørgensen:” denne mand var fra 1683-88 medhjælper hos den gamle degn Thomas Aagesen i Ketting, og da denne døde fik han degnekaldet.
Det var kun et lille embede, han opregner selv i en indberetning til stiftsøvrigheden i Odense 1690 kaldets indtægter”, dertil hører 7 skæp. sædeland i byens Vestmark og 5 skæp. I Midtmarken” 8 ort byg i rent korn fik han af sognet. Det årlige offer kunne udgøre 21 mk for at opvarte ved timeklokken 11 mk, for et lig 6 sk, for en barselskone 3 sk, for at lyse 6 sk. For barnedåb og brudevielse fik han intet ( bispearkivet ).
Han har ført en slags kirkebog fra år 1685-1707, der dog tit er mangelfuld. 1695 har degnen Hans Philips hustru stået konefadder til sin søsters datter, Anna Bladt i Katry, ligeledes 1695 til hendes datter Ingeborg. 1700 holdt hun i Svenstrup kirke sin broders datter Margaretha over dåben (Notmark og Svenstrup kirkebog). 1707 levede degnen, Hans Philip, endnu derimod var han død 1726, thi da underskrev hendes søn degnen Stephan Hansen på sin moders vegne og kvitterede for den hende tilfaldne arv efter sin søster Ingeborg Vogt i Ketting kro. Hendes død må være indtruffen før 1735; thi dette år begynder den egentlige kirkebog; og i denne er hendes død ikke omtalt
Børn:
1 Anna Marie Hans Datter døbt 1692 d. 25. sept. Hun blev holdt over dåben af præstekonen i Ketting, hr. Johannes Poulsens hustru. Hun blev 1718 g. m. monseur, Andreas Johansen Farver i Egenmølle.
2. Steffen Hansen, døbt 1696 d. 26. juli, husfoged, hr. Hans Poulsen på Gammelgård holdt
ham over dåben, faddere: Christian kammertjener på Augustenborg, Peter kammertjener,
Jørgen Bladt, Anna Kirstine og Margaretha Steffens datter. Han blev degn i Ketting.
Stephan Hansen, degn i Ketting år 1726-35.
Stephan eller Steffen Hansen var altså en søn af de foregående forældre og født i Ketting degnegård 1696 i juli måned. Han er bleven opkaldt i dåben efter sin gamle morfar Steffen Simonsen Kramer i kroen. Hans gudfar hr. Hans Poulsen havde fra 1683-84 været kongelig husfoged og digegreve over Tønder amt, og fra 1689-1711 var han pensionær på Gammelgård og boede på det gamle slot ved gården.
Hans faddere var; Christian kammertjener, der vistnok er Christian Brandt, der i en del år var kammerskriver på Augustenborg slot. Peter kammertjener er Peter Hansen Vogt, der siden fik kroen i Ketting, Margaretha Steffens datter er hans mors yngste søster. Steffen Hansen fik degnekaldet efter sin far, vel omtrent mellem 1720-26. år 1726 er han i al fald, da han kvitterer på sin moders vegne for modtagelsen af den arv, der tilfaldt hende efter hendes afd. søster Ingeborg i Ketting kro.
1728 og 1730 lever han endnu, men han er død før 1735. Hans hustru Katharina sal. Steffens degns i Ketting overlevede ham i mange år og sad enke i over 30 år. Thi hun døde først 1788 d. 21. juli i den høje alder af 81 år. Hun var altså født 1707, man plejede at kalde hende ” Mutter Steffen”, og hun var en meget pæn gammel kone.
Hun boede i deres hus der ligger lige ved skolen, og tilhører Jes Christensen Skade, og da dette sted er et degneindersted, er det formodentlig en gang blevet oprettet for en degneenke, om ikke for hende. Hendes slægtning kromand Joh. Peter Knudsen var i en del år kurator for hende, han gik ofte ned til hende og lettede hende tiden ved at sidde og samtale med hende.
Han tog da tit sin lille søn Jørgen med, der da fik sukker og andet godt, af den gamle venlige kone. Hun havde i mange år hos sig, en gammel tro pige, der siden fulgtes med hendes datter til Gundstrup, hvor hun besørgede mejeriet. Da hun allerede var kommen til degnens i en alder af 13 år, tjente hun denne familie mor og datter i 70 år.
( Ketting kirkebog, mundtlig. fortæll. af præsten Jørgen Knudsen).
5. Hans Philip Stephansen, død 1776
Børn:
1. Hans Philip Stephansen f. 1728 i Ketting degnegård. 1773 blev han g. m. Kirsten Christiansens datter i Ketting, der var fra det sidste hus på højre hånd imod byen Bro og Sønderborg. Hun tjente i huset hos hans moder og blev frugtsommelig, hvorfor han blev nødt til at ægte hende. Han var Væver og fik nu tillige i leje af sin slægtning forpagter Rathge Lorenzen i Egenmølle, det gamle boel i Ketting, som nu er nedbrudt, men den gang lå lige overfor Bispegården i kromandens have. Han døde allerede i 1776 i en alder af 48 år.
Hans enke beholdt bolet indtil det blev solgt til hr. v. Bülow, hvorpå hun søgte op i det sted som hun arvede efter sin fader. Her boede hun endnu i 1794, da hun ved udskiftningen fik jord i marken til stedet. Det blev siden solgt til familien Gudemos i Ketting.
Børn:
1. Stephan Hansen f. 1773 d.17 juli og død 1788 d. 14 dec. I en alder af 15½ år. Han døde af den, dette år, meget grasserende skarlagensfeber og sprinkelsygdom. Han var en god ven af Jørgen Knudsen og en meget flink lille dreng i skolen
(Ketting kirkebog, og mundtlig fortælling af præst Jørgen Knudsen )
5. Marie Stephans datter, 1757-94
2. Marie Stephans datter f. 1730 i Ketting degnegård. Hun var jævnaldrende med, og en meget god veninde af kromand, Knud Johansens datter Ingeborg, der siden blev gift med skovrider Götsche i Hanneved ved Flensborg.
Hun nævnes første gang 1748, og siden ofte indtil 1757, da hun under benævnelsen jomfru Marie Stephans hyppigt har stået fadder og holdt børn over dåben i Ketting kirke, et vidnesbyrd for at familien må have været agtet og afholdt i menigheden. Hun har også stået fadder til kammertjener Simon Brandts og kromand Joh. Peter Knudsens børn i Ketting og til flere på Augustenborg. 1757 d. 2. dec. Blev Jakob Aagesen g. m. jomfru Marie Stephans af Ketting.
( Ketting kirkebog. Mundtlig fortælling m. m. af Jørgen Knudsen,
Hendes mands familie
Jakob Aagesen var fra Sebbelev. Hans farfar hed Peder Aagesen, boede i Sebbelev fra 1691-1717 og var g. m. Maren Hans datter Vogt, en søster til kammertjener Peder Hansen Vogt, siden kromand i Ketting. De havde ejet kroen i Sebbelev. Deres søn Christian Aagesen i Sebbelev havde 2 sønner:
1. Ovennævnte Jakob Aagesen
2. Hans Aagesen der fik stedet.
Jakob Aagesen var sømand og fik til sidst selv skib at sejle med, hvilket han vedblev med så længe han levede. Fra 1754 til 67 boede de i Ketting hos hendes moder, den gamle degneenke. Efter Henrik Petersen fik de i 1767 den lille gård Gunstrup, i forpagtning, af hertugen til Augustenborg og skønt hendes mand der var sjælden hjemme, men som skibskaptajn vedblev at pløje søen, bestyrede hun dog selv med megen dygtighed gården, da hun var en flink og påpasselig husmoder. Sin moders gamle tro pige tog hun med sig og lod hende passe mejeriet. Hun tjente sine familier i 73 år.
Ved sin moders død 1784, kom jomfru Anna Sophie Göttsche, en datter af hendes veninde, Ingeborg Knudsen ned til Gundstrup, hvor hun endnu var i 1788. 1794 havde de endnu Gundstrup i forpagtning. Hendes sidste dage formørkedes meget af sorg over, at hendes eneste søn blev i høj grad forfalden til drik.
Børn:
Jakob Christian Aagesen. Han var ligesom sin far sømand, og til 1786 blev han g. m. jomfru Anna Ida Jebsen, datter af gartner, Jakob Ibsen eller Jebsen på Gammelgård, der ejede stedet over for Gammelgård kro. Dette sted fik de i eje, men den unge Autzen, thi således kaldte familien sig senere. Det er jo det samme navn i den tyske og danske. Blev megen forfalden til drik, hvorfor han døde tidlig og efterlod familien i dårlige omstændigheder. Han havde flere børn:
1). Jomfru Autzen der boede en del år på Augustenborg
2). Christian Ludvig Autzen, der i mange år var kammerlakaj hos Karoline Amalie, først som
kronprinsesse, og siden dronning og enkedronning. Allerede i 1834 nævnes han i statskalenderen
( Ketting kirkebog og mundtlig fortælling af præsten J. Knudsen)
Andre personer af dette navn:
Ved denne tid har der også levet i Ketting og Augustenborg andre personer af dette navn Steffensen
1). I 1750 døde Hans Steffensens enke på Augustenborg i en alder af 85 år altså f. 1665.
2). I 1759 døde Mette Stephans i Ketting i en alder af 76 år, altså f. 1683
3). Hendes søn Thomas Steffensen ”Thomas Mettes søn” nævnes 1744, blev 1749 g. m. Sophie Amalie Sivertsdatter ved dæmningen. 1792 døde Thomas Steffensen, forrider på Augustenborg i en alder af 68 år.
4). Andreas Steffensen lever omtrent 1750 i Ketting, besvangrede flere piger og blev g. i Sebbelev. (Ketting kirkebog)
Men disse personer hører ikke til denne familie, i al fald fra Steffen Simonsen Kramer havde de ikke deres udspring
|
