2 i. Hjortholm Renskrevet af Erik Poulsen 2004
Renskrevet af Erik Poulsen 2004.
Hjortholm under Huset Sønderborg,
A: 1615 blev gaarden oprettet af Hertug Hans 2 den Yngre til Sønderborg ved hvis død den A: 1622 tillige med det øvrige Sønderherred paa Als og Sandbjerg paa Sundeved tilfaldt hans Søn Hertug Alexander, der døde A: 1627. Dennes Søn Johan Christian døde A: 1653 og efterlod gaarden til sin søn Christian Adolph, der døde A: 17ø2 paa sit gods Frantzhagen i Hertugdømmet Lauenburg.
Den tilhører Kronen A: 1667 -1765.
Godset var imidlertid blevet meget forgældet, hvorfor det sønderborgske Huus A: 1667 gik concurs. Formedelst flere resterende skatter tog Kronen til sig hele Fyrstendømmet Sønderborg med undtagelse af gaarden Rumohrsgaard, der tilfaldt private Kreditorer og kort tid efter tilfaldt ved kjøb til det nye Huus Augustenborg. Saaledes vedblev gaarden Hjortholm, da lige indtil sin udparcelering A: 1765 at være Kronens umiddelbare ejendom, eller med et nyere udtryk at være "Stats Domaine".
Det var blot en Meierigaard.
Gaarden har fra sin første oprindelse af kun været bestemt til at være en avls eller meierigaard. Den har intet herresæde været og intet herskab har nogen tid haft bopæl. Derfor findes intet spor af fordums grave eller ruiner af en særegen herskabelig bygning eller junkerborg her paa stedet, men den har alene haft en bolig for forpagteren og hollænderen og de til gaardens drift nødvendige avls- og mejeri, lade- og staldbygninger. Maaske kunne de sønderjyske hertuger engang imellem for jagtens skyld være tagne ind paa gaarden for at indtage nogle forfriskninger, thi endnu flere aar efter A: 1615 fandtes skov paa Kegnæs.
Gaardens bygninger .
Den gamle mørke forpagterbolig staar tildeles endnu i sin gamle skikkelse, dog er lejligheden imod vest blevet forandret og forbedret i den nyere tids smag. Ved nedbrydelsen af Østerholms gamle slot A : 1733 blev en deel af materialerne igen ifø1ge regeringens ordre anvendte paa Hjortholm og Ladegaarden. Dette sees af en indberetning fra bygmesteren Johan Jørgensen, hvori han har modtaget af den kongl. huusfoged Peter Danielsen af de til Sønderborg Slot henbragte materialer. Den er dateret A: 1734. l st. Jan. :" Til det kongl. gods Hirschholm paa Keikenis har jeg ligeledes fra nævnte Sønderborg Slot faaet 23 fyrrebjælker af forskjellig længde, nemlig 18-2ø alen lange; disse er blevet anvendte som bjælker i kohuset paa Hirschholm. p- har jeg faaet og ladet afhente hertil fra hiint slot 2 bjælker af 23 alen til muurfod. Desuden er der leveret mig af huusfogeden af gamle materialer, som er blevet tilovers af kohuset og forpagterens bolig paa Hirschholm og atter er blevet anvendte paa den nye stald og hollænderi sammesteds: 6 tønder gullandsk kalk, ¼ tønde tjære, 6 muurunderlag til 3 tommer, som ere blevne brugte indvendig til
skillevæggene paa Hirschho1m, 8 stk. ege og fyrre planker til fodstykker af forskellig længde. 27 ege- og fyrretræesstykker til løsholter. 3ø st. ege- og fyrretræ til baand og knæ. Ligeledes har han forbrugt en heel deel jern fra det gamle nedrevne slot. En bilæggerovn og en vindovn fra Østerholm 2 Slot var bleven henflyttede til Hirschholm, den første i forpagterens bolig og den anden i det nye hollænderi .Man seer altsaa heraf, at A: 1734 ere af materialerne fra Østerholms Slot blevne opførte paa Hjortho1m, et nyt Kohuus og et nyt hollænderi, se bind IV57-58.
Kohuset og Hollænderiet opført A: 1734.
Af et gammelt kort faaer man et begreb om beliggenheden af gaardens bygninger i disse tider førend udparcelleringen:
A. er Pesthaven B. Mellemkobbel C. Vesterkobbel D. Saltengen med agerland E. Frugt, kjøkken- og kaalhave til gaarden. Angaaende bygningeme giver kortet ingen oplysninger, dog er nr. 1 forpagterboligen, nr. 2. kohuset og nr. 3 vistnok hollænderiet..
Gardens marker:
Til gaarden hørte efter kortet fø1gende 5. kobbeler, der dog ere af temmelig ulige størrelser:
1. Kongenshoved med Kongensmai i mod øst, og nord for veien til Nygaard. Den skal have sit navn deraf, at en konge engang skal have været nede i besøg paa Hjortholm. Navnet er vistnok fra gammel tid.
2. Damkobbel ligger i linie med det foregaaende, men omfatter alt, hvad der findes syd for samme vei.
3. Midtkobbel ligger vesten for de 2 foregaaende og indbefatter alt paa begge sider af Nygaard veien lige hen til gaarden og kirkeveien. Dog afsondres den lille pesthave.
4. Vesterkobbel ligger vest for nr. 3, støder op til gaarden og 1øber imod vest lige til stranden, imod syd grænser den til Bøndernes Nedermark og til nr. 5 Grønnemarken.
5. Grønnemarken har sit navn deraf, at dette kobbel i den grønne mark aldrig førtes under ploven, men altid laae udlagt med græs, hvor man for det meste lod faar og ungkreaturer gaae, maaske ogsaa leiede ud til græsning. Maaske fandtes ogsaa her en del krat. De 2 største marker vare nr. 3 og nr. 4. Nr. 1, 2 og 5 ere omtrent af samme størrelse. Den udgjorde 1087 tønder land.
Hjortholm var dengang et gods, hvortil laae de 24 bønder i Sønderby og Østerby, der maatte gjøre ubestemt hoveri til gaarden end ogsaa paa deres smaapramme indtage ved Hjortholms gamle bro gaardens og godsets kom og seile videre bort med det til Sønderborg og Flensborg. 3 kaadnere og flere inderster, der ogsaa maatte forrette arbejde paa gaarden. Dens mølle laae i Vestermark. Paa grund af dette ubestemte hoveri behøvede man dengang færre karle og heste paa gaarden.
Hjortholm pantsat til W. Ratlow intil A: 1667
I den sidste tid under det sønderborgske Huus indtil A: 1667 var Hjortholm formodentlig pantsat til en junker Wolf Rat1ow (XII 179 og 263)
Forpagtere paa Hjortholm
Af bekjendte forpagtere i den fø1gende tid kjendes:
Johan Jebsen, Pens
Omtrent A. 1680 ff. aar er Johan Jebsen som pensionarius paa Hjortho1m. Han var gift med Anna Brandt født A: 1662 eller 63, en datter af Provst Hr. Johannes Brandt i Guderup ( A. 1649:79) og hustru Sofie Bruun af Sønderborg. De havde 1 datter:
1. Johanne Maria Jebsen gift med præsten Lauritz Ottesen Riise i Sottrup paa Sundeved A: 1679-1714.
Tværtimod skik og brug ægtede hun ikke hans eftermand i kaldet. hvorfor det hedder om hende, at hun var den første enke siden reformationen i Sottrup, der var bleven forstødt fra kaldet..
Klaus Poulsen , Pensionair.
Pensionair Johan Jebsens enke Anna Brandt ægtede atter Matthias Poulsen , pensionair paa Hjortholm. Saaledes kaldes han paa den Brandtske stamtavle, men hans navn maa være Klaus Poulsen, thi ved denne tid findes virkelig en mand af dette navn paa gaarden, hans hustru hedder Anna Brandt og er født i aaret som hun ovenfor. Der kan da ikke være tvivl om, at der jo er skeet en forvexling af navnet paa stamtavlen over familien Brandt. A: 1695 skænkede pensionair hr Klaus Poulsen og fru Anna Poulsen vaabenhuset ved kirken, som de lod opføre til guds ære og menighedens bedste (X II 212). I kirkebogen nævnes han A: 16 ff. A: 1701 døde Klaus Poulsen, pensionair gl. 48 aar ( Keinæs gl. kirkebog). Samme aar døde ogsaa hans hustru Anna Brandt gl. 38 aar (XII 212). Hun maa altsaa være født A: 1662 eller 63. Deres liigsteen ligger paa kirkegulvet. De havde fø1gende børn: Matthias Poulsen, maler, 2. Johannes Poulsen, 3. Christian Poulsen, 4 Nikolai Poulsen. De tre sidste døde i en ung alder.
Ewalt Bing, Pens.
A: 1692 findes Ewalt Bihug eller Bing paa Als (I 163) A: 1688 og 91 omtales Ewalt Køkkenskriver paa Augustenborg, der synes at være den samme mand (XI 192). Da hertugen paa Augustenborg var guverneur over Als har han maaske paa denne maade faaet ham anbragt som forpagter paa Hjortholm A: 1706 findes Ewalt Bing saaledes som pensionair paa Hjortholm. Han nævnes endnu A: 1708 -11 ( Keinæs gl. kirkebog ). Han havde følgende børn:
1. A: 1708 25 april blev Sr. Ewalt Bing pensionair paa Hjortholm, hans datter Johanne Agnete begravet 2 ar gammel.
2. A: 1706 nævnes hans voksne søn ( Kegnæs gl. kirkebog).
Jens Hansen, Pens.
A: 1739 er Sr. Jens Hansen pensionarius eller forpagter paa Hjortho1m (XI 50) .A: 1740 den 10. april paa en palmesøndag b1ev hr. Jens Hansen pensionair paa Hirschholm gl. 53 A. 8 md. og 6 dage begravet. ( Keinæs gl. kirkebog ). Hans liigsteen ligger paa gangen i Kirken (XII 212.)
A: 1744 boede hr. Jens' enke endnu paa Hjortho1m. Hun blev igen gift med Oberførster Frantz Lauth (XV 65).
Oberførster Lauth
A: 1750 nævnes Oberførsteren paa Hjortholm (XI 157). Ved denne tid findes hr. oberførster Lauth og hustru og broder monsieur Lauth paa gaarden ( Keinæs gl. kirkebog).
Nis Lorentzen, forpagter A: 1751:65
Nis Lorentzen var født i Rinkenæs Sogn, hvor hans fader Nis Lorentzen var en rig og formuende kaadner. Hans farfader Lorentz eller Laurentz var en brabantsk soldat, der i 30 ars krigen var bleven tilbage af Wallensteins soldater, idet han holdt sig skjult under broen ved Fægtebroen. Han skal være bleven gift med en bondepige fra Hagenbjerg Sogn, og efter ham førte familien endnu navnet Lorentzen. Hans Søn Nis Lorentzen blev gift med en gaardmandsdatter i Rinkenæs, hvor han blev kaadner og var født A: 1669. Foruden den søn, hvorom her er tale, havde han endnu andre børn: 1 en søn, møller i Tønder 2. en søn degn i Brede 3. en datter g.m. tingskriveren i Lundtoft Herred. 4 og 5 2 døtre gifte med gaardmænd. A: 1751 d. 25.2 blev Nis Lorentzen, forvalter paa Hjortholm trolovet og d. 16.4 g.m. jomfru Magda1ene Kathrine Petersen paa Meelsgaard. Vidnerne vare Thomas Petersen og Nicolaus Hohwag (IV 86). Denne hans hustru var en datter af forpagter Thomas Petersen paa Meelsgaard død 1754 gl. 69 aar og hans hustru Katharine Hansdatter død A: 1768 gl. 75 aar. 6 md. (IV 86). Fra A. 1751-62 kan Nis Lorentzen spores
som forpagter paa Hjortholm. Han eiede Hesselgaard i Rinkenæs Sogn, hvor farniliens bomærke eller laurbærtræ endnu fmdes paa en bjælke. A: 1780 kjøbte han herregaarden Gaarde ved Leck, som han fik af hr Henning Hernn fra Sønderborg og atter solgte A: 1791 til monsieur Andreas Levsen fra Toftum for 20.500 Rdl. Cour. (Keinæs gl. Kirkebog, L. Skau. Peder Hj. Lorentzen 1865. Herredsfoged Hj. Lorentzen i et brev til mig. Schroeders Topographi Med sin hustru havde han følgende børn:
1. A: 1754 d. 2.5 blev født og d. 17.5 døbt forvalter Lorentzens søn paa Hjortholm, Thomas. Faddere Sr. Christian Frederichsen af Rinkenæs, monsieur Hans Peter Thomsen af Gravensteen og jomfru Ulrike Petersen s. st. ( Keinæs gl. kirkebog ) Han var først secretair paa Haderslev Amtshuus, siden amtsforvalter og huusfoged i Haderslev Vesteramt og til sidst amtsforvalter i Haderslev Østeramt. Han var fader til den bekjente og for den danske sag nidkjære og virksornme kjøbmand Peter Hjort Lorentzen i Haderslev død 1845 ( L. Skau, P. Hj. Lorentzen A: 1865 ).
2. A: 1755 d. 27.12. blev født og døbt A: 1756 d. 2.1 forvalter Lorentzens datter paa Hjortholm: Botilla. Faddere Mad. Brolund, Mad. Steenløs paa Nygaard , død samme aar. ( Keinæs g1. kirkebog ).
3. A: 1757 d. 23.9 døbt forvalter monsieur Nis Lorentzens Søn paa Hjortholm: August. Faddere monsieur Joh. Frederik Mumsen. Knud ( Joh. Peter) Knudsens kjæreste af Ketting. Monsieur. Boy Boyesen af Maibøllegaard ( Keinæs gl. kirkebog ).
4. A: 1760 d. 19.6 døbt hr. forvalter Lorentzens datter paa Hjortholm, Ida Bothi1de (Keinæs g1. kirkebog ) Hun døde A: 1761 d. 27.12 i en alder af 1 aar og 6 maaneder.
A: 1758 opholdt sig i hans huus Rasmus Lorentzen, der vistnok var hans broder. A: 1758 blev Klaus Klausen hos hr forvalter Lorentzen confirmeret ( Keinæs gl. kirkebog ). Han var søstersøn af konen og født paa Augustenborg Herregaard.
A. 1760 d. 11.11 døde paa Hjortholm Anna Brorsen gl. 70 aar ( Keinæs gl. kirkebog ).
Nis Lorentzen var gaardens sidste forpagter, han lod en deel af sine eiendele sælge ved auction.
Hollændere paa Hjortholm.
Hans Hollænder A: 1696 -1708.
A: 1696: 1708 nævnes Hans Hollænder paa Hjortholm. A: 1707 nævnes Hans Hollænder og hans søster Anne paa Hjortholm ( Keinæs gl. kirkebog ). De er formodentlig søskende til følgende: (Det er vist en meget tvivlsom antagelse).
Jørgen Brodersen Hollænder A: 1704 -1722.
A. 1704 -1722 er Jørgen Brodersen Hollænder paa Hjortholm (Keinæs gl. kirkebog ) Fra A: 1722 : 1734 var han forpagter paa Keinæsgaard (XII 38-39) A: 1760 d. 11.11 døde Anna Brorsen paa Hjortholm gl. 70 aar, der formodentlig er hans søster. Han holdt informator til sine børn A: 1711 paa Hjortholm. Paa dette sted døde følgende af hans børn:
1. A: 1717 d. 9.3 døde Jørgen Brodersen, Hollænder paa Hjortholm hans datter, Anna Dorthea gl. 10 aar, 3 uger.
2. A: 1718 d. 25.10 døde hans datter Anna Dorthea gl. 11 maaneder.
Andre personer paa gaarden:
A: 1734 d. 17.3 døde Johan Nissen paa Hjortholm gl. 88 aar 1. maaned.. A: 1724 døde Drude, Johan Nissens kone i Sønderby gl. 76 aar. Hun nævntes tidligere paa Hjortholm. A: 1735 3 adv. døde Christian Christensen Markvartzen, foged paa Hjortholm g1. 55 aar. A: 1739 d. 18.2 døde Christian Swerin *tor (*Her har formodentlig staaet informator) paa Hjortholm, hans søn Christian Henrik gl. 12 uger. A: 1745 dode sal. Christian
Swerin aus Süderdorf ein sohn Jens Swerin gl. 4 aar 9 maneder 5 dage (Keinæs gl. Kirkebog).
A:1765 besluttede regjeringen at udstykke gaarden i parceller, hvilket vilde give et større udbytte for finanserne, og flere familier kunde leve paa denne maade. At denne plan var fordelagtig saas af følgende overslag over gaardens indtægter før og efter denne tid:
Indtægter af gaarden A: 1765.
Indkomsterne af gaarden før dens nedlæggelse, beregnet efter 20 aars gennemsnit,
vare …………………………………………………………………. 1158 rdl. 24 sk. cour.
De aarlige bygningsomkostninger ………………………………….. 65 rdl
Altsaa den rene indtægt ……………………………………………… 1093 rdl. 24 sk. cour.
Den for de solgte parceller budte kanon, beløber sig til ……………... 1701 rdl 16 sk. cour.
De til forpagteren hidtil betalte, men nu i den kongl. kasse indgaaende
jordbogspenge beløber sig til………………………………………… 163 rdl. 46 sk.cour.
Af 24 boelsmænd eller fæstere er der ydet hoveritjeneste til dette
Gods, for hvis bortfalden enhver er ansat til 4 rdl. aarl. tjenstepemge,
altsaa tilsammen …………………………………………………….. 96 rdl.
De 8 inderster og 3 kaadnere betale aarlig for det til dem tillagte land 112 rdl. 16 sk. cour.
Desuden Indbragte bygningerne ved augtionen en kjøbesum af
939 rdl. 24 sk., hvoraf renten til 4 pr.A, beløber sig til …………….. 37 rdl. 28 sk. cour.
De nuværende indtægter er da ……………………………………... 2111 rdl 10 sk. cour.
Den tidligere indtægt fra A: 1745:65 ………………………………. 1093 rdl 24 sk. cour.
Overskud …………………………………………………………… 1017 rdl 2 sk. cour.
( Hironimus Kamphövener: Beschr. der königl. Domäinengüter in Schlesw. und Holsten. Kopenhagen 1787).
Gaardens størrelse i areal A: 1765.
Denne gaard bestod af 1057 tdr. land beregnet efter havresæd. Den blev inddelt i 21 paceller, hvoraf den mindste er 15 tdr. og den største 71 tdr. land stor, foruden at et par parceller til 3 ½ og 5 ½ tdr. blev anvendte til at forsyne et par kaadnere med det nødvendige land. Den for disse parceller høistbudne aarl. kanon er 21 rdl. indtil 362 rdl. for en parcel. Af gaarden er 8 inderster i byen Sønderby og 3 kaadnere paa Keinæs blevne forsynede med land, hvortil anvendtes 78 ½ tdr. land. ( H.Kamphøvener S 29-30 ). Gaarden størrelse er her beregnet til 1087 tdr. havreland, hvortil beregnes 192 kvadratroder paa en tønde. Det er altsaa = 869 3/5 tdr. a 240 roder ( det saakaldte herregaards bymaal eller lille maal = 802 tdr. a 260 roder (Skattemaal) = 652 tdr. a 320 roder (det store maal) = 580 a 360 roder ( Hamburger maal).
Gaarden solgt i 21 parceller:
Kaste vi et blik paa kortet, saa var kobbelet ” Kongenshoved” delt i 4 parceller: Nr. 1 paa 13 tdr. rugland, nr. 2: 13 tdr. rugland, nr. 3: 12 tdr. rugland og nr. 4 11a 12 tdr. rugland. ”Damkobbel” var bestemt at sælges i 5 parceller. Nr. 1 som danner en lille hage længst mod øst: 1 tdr. rugland, nr. 2 : 12 tdr. rugland, nr.3 16 tdr. rugland, nr. 4 17 tdr. rugland, nr. 5 12 tdr. rugland. Det store ”Midtkobbel” udgjorde 6 parceller: nr.1. 4 tdr. rugland, nr. 2 5 a 6 tdr. rugland, nr. 3 4 a 5 tdr. rugland, nr.4. 5 tdr. rugland, nr 5 4 a 5 tdr rugland, nr. 6 resten af marken udgjorde 55 tdr. rugland. Til kirkebetjentene blev der af denne mark udlangt 13 tdr. havreland. ”Vesterkobbel” bestod af følgende parceller: Til kirkebetjentene blev udlagt 11 tdr. havreland. Nr.1 25 tdr. rugland, nr. 2 8 tdr. rugland, nr. 3 resten af marken udgjorde: 60 tdr. rugland. ”Grønmarken” bestod af følgende parceller: Til kirkebetjentene blev udlagt: 18 ¼ tdr. havreland. Nr. 1 og 2 omtrent 157 tdr. havreland. Den store saltsø udgjorde: 6 tdr. rugland, altsaa: 21 parceller. Flere af parcellerne er blevne købte af flere eiere. A: 1766 og 1773 findes nemlig kun endnu 7 parcelister paa Hjortholms grund.
Det egentlige Hjortholm efter 1765.
Da der var regjeringens hensigt at udstykke gaarden baade for de væsentlig større fordels skyld for folkemængdens større ligelse og for at afløse det besværlige hoveri, saa nyttede det ikke den sidste forpagter at tænke paa at købe gaarden samlet for at bevare hovtjenesten; thi alle slige trykkende baand stred imod de daværende statsgrundsætninger. Se bind XII 199. Stammen med et fraliggende areal blev solgt 1765 til:
1. Peter Petersen. Han kaldes Peter Petersen af Lillemølle og ”gartner fra Hjortholm”, derfor maa man antage, at han er fra Hans Peter Krogs sted i Lillemølle, hvor der fra aar 1650 –1800 bestandig levede gartnere til Rumohrsgaard, eller at han idet mindste har lært gartneriet der. Maaske har han ogsaa været gartner paa Hjortholm i den sidste forpagtningstid. Ifølge en allerhøieste resolition dateret Fredensborg den 15.11.1765 og en rentekammerskrivelse af dato 11.1.1766 til hr. amtsforvalter Prehn og hr.husfoged Steingardt oprettedes med ham A:1766 d. 26.4 en kjøbekontrakt, hvorved han: 1. Fik til arv og eje af bygningerne paa gaarden : Vaaningshuset og den store østen derfor beliggende 25 fag lange lade af brandmure, den hele gaardsplads, hvorfra disse 2 og de øvrige til gaarden hørende bygninger stod, alle til gaarden hørende frugt- og kaalhaver samt indhegnede pladser og fiskedammen. Endvidere fik han parcelstykkerne nr 2, 3 og 4 i Kongenshoved, der udgjorde den nordlige halvdel langs med stranden og den sydlige langs med landeveien op til Bygehoved stødende Fjerdedel af denne kobbelmark. Alt dette overdrages ham fra maidag 1766 som arvelig eiendom med ret til at gjøre sig det til nytte paa bedste maade, til at bortsælge og afhænde enkelte stykker deraf, dog med Amtshusets forudgaaende indvilling, for at den aarlige kanon kan blive tilbørlig parteret. 2. Skal han lade alle over hans jorder gaaende offentlige og private veie, saasom lande, strand, kirke og mølleveie, hegn, gjærder og fodstier blive staaende og selv for fremtiden vedligeholde den i forsvarlig stand, uden at han maa kræve den hidtil ydede tjeneste af godsets undergivne, der ikke i ringeste maade maa besværes med sligt arbejde. Til sin nabo i Kongenshoved paa parcel nr. 1 skal han udlægge en strandvej, der fra landeveien skal gaa midt mellem dem begge. De hidtilværende vandløb skulle holdes i status quo og vandet maa ikke af den ene nabo opstemmes til den andens skade. 3. Efter behag kan han inddele og indhegne sine marker, men af de til naboerne grænsende, saavel gamle som nye hegn, skal han tage halvparten.
4. Bygningerne skulle forsikres i den almindelige brandkasse, og flytter han dem hen paa et bekvemmere sted, skal hans kanon ved gaardspladsens udvidelse derved forholdsmæssigt forhøies. 5. Køberen er for bestandig befriet for militærtjenesten saavel til lands som til søs. Derimod hører han med familie under Amtets Jurisdiktion og skal tage et folium i skyld og panteprotokollen. Ligeledes hører han til Keinæs Kirke og skole samt mølle, og skal yde til de nævnte 3 factorer de nødvendige kørsler, alt efter ligeligt forhold, og udrede forholdsmæssig alle til stedets criminal og politi nødvendige omkostninger. 6. Da ingen kjøbeskilling er bleven udredet ved salget, skal han og enhver kommende een betale i aarlig kanon af parcel nr. 2 51 Rdl. cour., af nr. 3 71 Rdl., af nr. 4 61 Rdl., af gaardspladsen m.m. 34 rdl, i alt 217 Rdl, den ene halvdel til juul og den anden til mai hvert aar. 7. aarlig skal han fremdeles betale til amtsforvalteren i skrive- og kvitteringspenge 36 sk lybsk og af hver Rdl., som han betaler i aarlig recognition, har han at udrede til kirken og dens tjenere 3 sk lybsk, kirken faaer 1 sk lybsk, præsten 1 ½ sk lybsk og degnen ½ sk lybsk, hvorimod kirken forsyner ham med de fornødne stolestader, og han fritages for al tiende til kirken som til dens tienere, dog er han forpligtet til offer paa de 4 bestemte offerdage. I forening med sin nabo fra pacel nr. 1 i Kongenshoved skal han aarligt levere amtsforvalteren 1 vrimpel smør.
Sønderborg d. 26.04.1766 C. Prehn C.A. Steingardt.
Den kongelige confirmation paafulgte: Christiansborg den 18.11.1766. ( Paa tysk i Hr. Propr. Witzkes Eie. )
Man maa forundre sig over, at han kjøbte stamparcellen og ikke søgte at faae den nærmest liggende grund. Som gartner har det formodentlig været ham magtpaaliggende at faae gaardens haver.
Ved udparceleringen og endnu i A:1766 d. 14.11 ved stolestadernes fordeling kaldes han gartner paa Hjortholm og betaler i aarlig kanon 217 rdl cour.. Allerede den 29/11 siges han at have solgt sin eiendom paa Keinæs til Hans Wolf, men contrakten er først dateret A: 1767 d. 24 oktober. Han fik for den samlede eiendom 355 rdl. cour., hvorefter han forlod landet (Hermed menes blot at han forlod Als).
2. 1767 Hans Wolf Han er født A: 1716 ved pindsen paa Keinæs og var en søn af boels- og sandemand Wolf Johansen og hustru Anne Wolf i Østerby. Faderen Wolf Johansen, der er stamfader til den paa Keinæs udbredte og talrige familie Wolf levede fra A:1700-38 og havde følgende 3 sønner: Christen Wolf f. 1714, parcelist og sandemand paa ”Rothenhof” i Bygehoved..
Hans Wolf, født 1716 eller 1718. 3. Christian Wolf f. A:1722 i juni og eier af faderens fæstegaard i Østerby. A:1742 blev han gift med Anne Hanses af Viby i Lysabild, hvor hendes fader Hans Jørgensen og hustru Kirsten Hanses vare kaadnerfolk. I Viby eiede han en gaard, ombyggede sit hus 2 gange og opførte en ny lade. Herfra flyttede han til Lebøllegaard, hvor han opbyggede kroen?, en 7-8 fag. Paa disse 2 steder levede han i 24 aar. A: 1765 købte han ved udstykningen af Hjortholm og Nygaard en større eiendom paa Keinæs ( Keinæs kirkebog – Jens Bladts optegnelser).
Ifølge den u. 28.4.1766 til ham udstedte kjøbekontrakt kjøbte han i forening med sin broder Christian Wolf af Østerby 1. a stykket nr. 1 i Vesterkobbel, der ligger i den vestlige deel af dette kobbel og er særlig afsondret for sig ved en lang og bred gammel grav fra nord til syd. b stykket nr. 2, der ligger i det nordøstligste hjørne af Vesterkobbel og er bleven udset til færgested. c Saltsøen med dens hele omfang. d den saakaldte Pesthave (Pesthof) e. den største del af Midtkobbel, der støder lige op til gaarden og betegnet ved fig. 10. Herfra undtages dog en strækning imod syd, der er 50 favne i breden op til Bøndernes Nedremark og efter længden løber lige fra Vesterkobbel og hen til 2 smaa parceller i den modsatte ende nr. 2 og 3.. Fra maidag overtager de selv gaarden i arv og eie. 2. Med hensyn til parcel nr. 1 i Vesterkobbel have kjøberne ret til at lægge og benytte en vei igjennem Grønmarken langs hegnet hen til veien over præstegaardens grund for at komme til kirke og mølle, hvorimod de da igen skulle indrømme Grønmarkens beboere en vei over deres jorder til færgestedet. 4 Da parcel nr. 2 egentlig er udset til færgested, saa have kjøberne ret til at overføre alle reisende fra Keinæs til Høruphav imod betaling a 1 sk. lybsk for hver person. Kongelige embedsmænd som komme i tjenestesager skulle derimod sættes frit over. For de reisende bekvemmelighed have de lov til at anskaffe sig saa meget øl, viin og brændeviin, som de behøve og kunne afsætte til reisende, og det staar dem frit for at tage deres varer, hvor de kunne faa dem for bedste kjøb. Derimod skulle de til gjengæld selv anskaffe og vedligeholde i forsvarlig stand det nødvendige antal færgebaade, og i det hele i alle mulige stridsspørgsmaal være Amtets jurisdiktion underkastet. 6. Den aarlige recognition beløber sig til i alt 642 Rdl. cour., nemlig Parcel nr. 1 64 Rdl., og af nr. 2 i Vesterkobbel 26 Rdl., af den store Saltsø 160 Rdl., af Pesthaven 30 Rdl, og den store parcel fig. 10 af Midtkobbel 362 Rdl..
7. Desuden skulle de aarligt betale af saltsøen 5 Rdl. og af parcel fig. 10 i Midtkoppel 5 Rdl, i alt 10 Rdl., hvoraf amtmanden faaer 6 Rdl og amtsforvalteren 4 Rdl. Af stykket nr. 1 Vesterkobbel skal aarligt ydes 2 oste i størrelse som sædvanlig forpagteroste, hvoraf amtsforvalteren faar den ene og husfogeden den anden. Aarlige skrive- og kvitteringspenge udgjorde 2 Rdl cour 8 sk Courant.
Underskrevet: C. Prehn. C.A. Steingardt. Hans Wolf. Christian Wolf. Sønderborg 28.4.1766. Den kongelige Confirmation dateret Christiansborg den 21.10.1766 ( Paa tysk i Hr. Propr. Witzkes Eje. I øvrigt er det i alt andel ens med det forudgaaende document.) Han maa vist snart igen være udtraadt af compagniskabet med sin broder.
A: 1765 købte han ligeledes ved Nygaards udstykning en parcel i Bredsteen, hvorfor han i aarlig Kanon skulle yde 48 rdl. Derom ytrer pastor Brolund A:1766 d 21.11, at dette er den dyreste af alle her solgte parceller, og da ingen familie formaar at leve deraf alene, vil han vanskelig kunne sælge den.
A:1766 i sommerens løb maa han have bygget færgehuset og udleiet det til Jørgen Hansen Færgemand, der den 14.11 1766 opføres med den aarlige kanon 26 Rdl, medens Hans Wolf i Midtkobbel staar for 616 Rdl. Den 29.11.1766 ved en ny fordeling af stolestaderne staar Hans Wolf derimod for den fulde kanon 692 Rdl ( 642 + 48 Rdl ) og Jørgen Færgemand for 26 Rdl. Men det er naturligt, at naar stedet var bebygget og beboet af en familie, maa det for fremtidens skyld have været et særeiet stade, derfor har det vist ikke endnu været færgemandens eiendom (præstarkivet).
A: 1766 d. 21.11 siges Peter Petersen Gartner allerede at have solgt sin eiendom til Hans Wolf, der maa dengang vist nok allerede stærkt have været tale derom, men skjødebrevet er dog først udstedt d. 1767 24. februar. Det indeholder følgende:
Contrakten er afsluttet mellem Peter Petersen og Hans Wolf begge paa Hjortholm. Den første overlader den sidste mand godvillig, uden tvang og velbetænkt, den ham nu arvelig tilhørende andel af det tidligere forpagterhuus paa Hjortholm, hans anpart i den østlige lade eller kostald, gaardspladsen med alle tilliggender grunde og indhegninger, parcellerne i Kongenshoved, alt sammen for den 25.9.1766 og atter den 15.9.1767 stipulerede kjøbesum 555 Rdl, hvilket sælgeren rigtig har modtaget. Dog forbeholder Peter Petersen sig, hvad han har kjøbt paa den sidste forpagter Nis Lorentzens auktion, nemlig 2 sengesteder, 1 sovebænk, 5 laase, 6 ringe, 1 høj reol og 1 kaminbræt, hvilket han har lov til at tage med sig. Sælgeren skal endvidere, ifølge forligsinstrumentet af 25.9.1766, indtil den 27.10.1767 beholde for sig, tyende, kvæg og gods, den hidtil hørte bolig og det fornødne ildebrændsel, hvorefter kjøberen d. 26.10 eller d. 27.10 skal befordre ham med sit gods ned til færgestedet. Endvidere har kjøberen Hans Wolf alene at betale den fulde contribution af de kjøbte eiendomme. Sønderborg den 24.oktober 1767. Peter Petersen Hans Wolf in fidem C. Prehn C.A. Steingardt, Act. Det er stadfæstet af amtmand S.W. Teufel v. Pirkensee Norburg d. 26. oktober 1768 ( I hr. Propr. Witzkes Eie. Det er affattet paa tysk) Det er affattet med stor forsigtighed og afskærer alle senere forbehold og indvendinger flere gange meget udførligt. Deraf skulle man næsten antage, at der ikke her har været videre god forstaaelse mellem dem begge, men man seer ogsaa heraf, at maaske fra d. 25.sept. 1766 har Hans Wolf ogsaa haft andel i bygningerne og boet paa Hjortholm, og et saadant samliv af 2 familier paa en gaard og under samme tag kunde heller ikke ret længe trives.
A:1768 i novb. solgte han sin hele eiendom i Hjortholm til forpagter Joh. Brandt paa Augustenborg for 3033 Rdl 16 _ cour. Tiltrædelsen skulde først ske til maidag 1769. Hans Wolf beholdt blot parcel nr. 4 i Kongenshoved, hvilket er den sydøstligste fjerdedel, hvor nu synsmand Jens Bladt boer. A: 1769 d. 30 april byggede han her i Kongenshoved en gaard, som han til minde om sit tidligere sted kaldte Lebbelgaard, hvilket han Aar 1772 d. 15 marts aftraadte til sin datter Anna Katharina, der var g. m. Jens Jørgensen Bladt fra Viby. Hans Wulf maa vistnok først have bygget sig en aftægt i Kongenshoved, hvortil han maaske har beholdt lidt jord, indtil han A: 1777 d. 13 juli købte af Joh. Brandt til Hjortholm parcel nr. 3 i Kongenshoved, beregnet til 13 ½ tønder havreland. Denne jord laa i det nordligste hjørne af marken og her byggede han atter et sted, som han kaldte Kongenshoved, hvor han blev boende indtil sin død. A:1782 d. 2, juli døde hans kone Anne Hanses i en alder af 62 aar og 9 dage. Hun var medsejlet over til Als, paa tilbageveien kæntrede baaden, hans kone druknede i Mintebjerghav, medens han selv kun frelstes derved, at han holdt sig fast ved kølen, indtil der kom hjælp. A:1784 d. 12. april blev enkemand Hans Wolf i Kongenshoved atter gift med Ingeborg Petersdatter, en gammelagtig pige af Ulkebøl Sogn. Hans Wolf døde efter et virksomt liv A:1792 i en alder af 76 aar (Keinæs kirkebog, Jens Bladts optegnelser). Han havde følgende børn:
1. Anne Marie Wolf døde i sine umyldige aar. 2. Kirsten Wolf f. 1744 blev i A: 1764 g.m. Jørgen Hansen Færgemand af Fjeldbygaard i Lysabild Sogn. Ved dette ægteskab maa han have faaet Færgegaarden med tilliggende parcel. Hun døde A: 1782 d.24.jan. og efterlod flere børn. Denne ældre Færgegaard eies nu af Parcelist Mortensen. 3.. Hans Wolf boede i Viby, hvor han maa have faaet faderens sted. 4. Christen Wolf døde ung. 5.Anne Marie Wolf ligeledes død ung. 6. Anne Kathrine Wolf blev A: 1771 i novb. g.m. Jens Jørgensen Bladt af Viby. De fik parc. Lebøllegaard. 7. Christian Wolf var A:1791 bosat i Amsterdam. 8. Jørgen Wolf døde ung. 9. Jørgen Wolf var A: 1792 ligeledes bosat i Amsterdam. 10. Kirstine Marie Wolf blev A: 1780 g.m. Hans Wolf, skomager i Østerby og en søn af boelsmand Christian Wolf i samme by. 11. en dødfødt pige. 12 Peter Wolf f. A:1767 paa Hjortholm i fastetid blev g.m. Ellen Christiansdatter en datter af boelsmand Christian Fogt i Østerby. Han arvede faderens sted i Kongenshoved, hvor han døde.
Dette sted ejes nu af Johan Jørgensen Møller. 13. Anne Kirstine Wolf døde i sin barndom ( Keinæs Kirkebog ).
3. A: 1769:96 Johannes Brandt var født A: 1734 d. 22.juli i Guderup, hvor hans fader Hr. Peter Brandt var provst og præst for Igen menighed (A: 1721:63 ), og hans moder var Eleonora Elisabeth Krag af Hørup. D. 26. juli blev han døbt af sin farbroder Hr. Nicolai Brandt, resid. Capellan ved Igen Menighed ( A: 1724:60 ). Hans faddere vare hans bedstefader Hr. Provst og præst Johannes Brandt i Guderup (A: 1679:1743), Hr. Peder Lorentzen, præst i Svenstrup (A. 1726:45 ), Hr. Nikolai Lorentzen, stud. teol i Lysabild. Mad. Elisabeth Charlotte Prehn, Præstens Hustru i Oxbølle, og Jomfru Dorothea Sophie Lorentzen af Sønderborg. Da Igen sognekald bestandig lige siden Reformationen havde været i en families besiddelse var det naturligt, at hans fader ønskede, at sønnen skulle studere, for at han muligvis engang kunde blive hans eftermand i embedet, derfor blev han fra sit 8 aar undervist af huslærere i hjemmet 1. sin morbroder Christen Kragh af Hørup fra 1742:44 2. Hardevig Hansen Heuer, der underviste ham i 1 ½ aar fra A: 1744:45 og den 3die var Magnus Niemann fra A: 1745:50. Palmesøndag A: blev han confirmeret meret og blev nu sat i Sønderborg Skole for at nyde undervisning af rector Christian Elias Pfundel. Her boede han deels hos Hr. Thomas Thomsen og deels hos diaconus Hr. Georg Hermann Overbeck. Imidlertid nødte en længere og alvorlig sygdom hans fader i A: 1751 til at antage en medhjælper, dette blev Johan Joakim Arens af Tønder, der fik ventebrev paa kaldet, og siden blev gift med provstens datter Anna Brandt. Herover opgaves sønnens studering, og han opholdt sig nu i hjemmet fra mikkelsdag A:1751 indtil A: 1757, for at han her kunde lære at saae og sætte sig ind i de videnskaber, der er høist nødvendige for landvæsenet. Imidlertid aabnede sig udsigten sig her for ham til at komme i vei paa en nem maade.
Forpagter paa Østerholm A: 1757:62
Forvalteren paa Østerholm, Jørgen Brodersen døde A: 1755 og A. 1757 d. 28. oktober ægtede Johannes Brandt dennes unge enke Louise Frederikke Brodersen f. Kesselring af Lillemølle, hvorved han traadte ind i forpagtningen af denne meierigaard. Østerholm havde han i forpagtning indtil A: 1762, da den paany blev forpagtet af Nicolai Andersen fra Nordborg.
Forpagter af Frederikshof A: 1762:67
Samme år ( 1762 ) d. 29 september antog han den lille gård Frederikshof i forpagtning paa 4 aar af salig Christen Andersens enke.
Forpagter paa Augustenborg A:1765:77
Da han imidlertid A:1765 d. 1 mai tiltraadte forpagtningen af Augustenborg Herregaard paa 12 aar, overlod han de 2 tilbage staaende aar på Frederikshof til Nis eller Niels Kutsch af Ringenæs. Her boede han blot indtil A:1770, thi da han A: 1768 i november kjøbte Hjortholm af Hans Wolf for 3033 rdl 1 mark cour., og det følgende aar til maidag tiltraadte denne eiendom, saa blev han selv med familie endnu boende 1 aar paa Augustenborg, medens hans ældste datter jomfru Martha Katharine Brodersen i denne tid førte husholdningen paa Hjortholm. Da han selv A:1770 flyttede dertil, overlod han Augustenborg til forvalter Nis Jørgensen fra Bøiskov II 45-46. IV 69-72. V 229, 239-40. XI 62-63.
Konens familie
Da Johannes Brandts familie er bekjendt nok, forbigaas den her, derimod meddeles lidt om hans kones familie, der er mindre bekjendt. Fra A: 1653:89 nævnes Hans Møller som forpagter af vandmøllen i Lillemølle, hvor han døde A:1689. Hans enke Anna, salig Hans Møllers, døde ligeledes her A: 1696. De havde følgende døtre 1. Maren Hansdatter blev A: 1691 gift med Simon Steffensen Kramer ( fra Ketting Kro ), høker i Svenstrup, hvor han døde A: 1710 og hun døde A:1713. 5 børn. 2. Katharine Hansdatter Møllerin blev A: 1696 gift med Hans Petersen, kromand i Frydendal ved Helved. 3. Anna Sophie Hansdatter blev A. 1694 gift med Rasmus Christensen, møller i Lillemølle døde 1697. A: 1698 blev hun gift 2.g med Hans Christensen Blytækker fra Guderup, der ligeledes ved dette ægteskab blev møller i Lillemølle. Hun levede endnu A:1727. De havde tvende døtre: 1. Katharina Hansdatter af Lillemølle født A: 1702 død A: 1746, blev A: 1727 gift med Johan Kesselring, der ligeledes boede paa vandmøllen indtil sin død A: 1776, da han opnaaede en alder af 85 aar. Efter sin kones død blev han A:1749 gift 2 g. med Karen Gott død A: 1780 gl. 69 aar. 2. Anne Marie Hansdatter født A:1709 blev A:1736 gift med Thomas Jessen, der fra A:1734:41 var forpagter af Blæsborg Mølle, fra A:1741 findes han som møller i Sønderborg, hvilket aar han fik begge kongelige møller i arveforpagtning. Fra ham nedstammer muligvis familien Jessen paa Maibøllegaard. Med sin første hustru havde Johan Kesselring kun en datter, Frederikke Lovise Kesselring født A:1730, blev A:1749 gift 1. g. med Hr. forvalter Jørgen Brodersen paa Østerholm, en søn af hollænder Jørgen Brodersen paa Hjortholm, hvor han var født. Han døde A: 1755. A: 1757 blev hun gift 2. g. med Johannes Brandt af Guderup. S I 157-180. V 232-240. II 62. XI 135. XII 38, 235. IV 72.
Eier af Gaarden Hjortholm A:1769
A: 1769 kjøber han Hjortholm. Af dette i denne anledning udstedte kjøbebrev meddeles følgende: ” I commision for Johs. Brandt, for tiden høifyrstelig forpagter paa Augustenborg handlede Boy Boysen, arveforpagter paa Maibøllegaard. Sælgeren Hans Wolf overlod til kjøberen Joh. Brandt til arv og eie. 1.Vaaningshuset tilligemed en gammel der i værende jernkakkelovn. Den ved østre side af samme liggende lade, det på den nordlige side liggende kohuus, det paa den vestlige side liggende baghuus og svinestalden, samt hvad der i samme er jord og naglefast. 2. Gaardspladsen og de ved gaarden liggende haver med træer, hegn, hække og steen uden forskjel i den stand, hvori de for øieblikket befindes. 3. Den saakaldte ”Trollmark” i dens nuværende beskaffenhed, og hvad dertil hører, den saakaldte ”Saltsø” , det saakaldte ”Midtkobbel” efter den nuværende beskaffenhed, den saakaldte ”Pesthave”, 2 parceller i Kongenshoved, og alt dette aftræder han til bemeldte Johannes Brandt for 3033 Rdl. 16 sk. Cour. Tiltrædelsen skeer til maidag A: 1769. 4. Derimod forbeholder Hans Wolf sig alt beslag paa gaarden, den østen for gaarden liggende mødding og alt Tagsmul samt parcel N. 4 i Kongenshoved, dog skal Joh. Brandt og dennes arvinger paa Hjortholm, ja fremtidige besiddere af denne gaard i tilfælde af salg have forkjøbsret til denne parcel. Endvidere forbeholder han sig 2 kirkestader N.3 i den næstøverste mande- og kvindestol. Sønderborg A: 1769 d. 1 maj. C. Prehn. C.A. Steingardt . Hans Wolf . J. Brandt. Christen Marckesen. Asmus Johansen. Contrakten er stadfæstet Sønderborg d. 3.5.1769 af amtmand J.W. Teufel von Pirckensee ( J.H Witzkes Eie paa tysk.)
Erhverver Torsthoved tilbage A. 1771
A: 1768 d. 23.januar overlod Hans Wolf som eier af Hjortholm til Jens Hansen , kaadner i Hørup og Christian Petersen, inderste i Wollerup til ejendom 2 stykker land, ”Trollmark” og ”Torsthoved” kaldet, med al den del, hvormed han selv har eiet dette og alle de øvrige jorder ifølge stipulationen mellem dem fra A:1767 d. 30. november, dog forbeholder han sig for sig og arvinger forkjøbsret til jorden. De tiltræde den til maidag 1768 imod en sum 80 Rdl. Cour. Foruden de 64 Rdl. aarlig Recognition til den kongelige kasse, 2 oste til amtsforvalteren og husfogeden, pengene til kirken, kjørsler til kirken, skolen og møllen, forpligtigede de sig endnu aarligt at betale til Hans Wolf og arvinger: 37 Rdl. 30 sk. Cour. Sønderborg d. 23.1.1768 C. Prehn, Jens Hansen Sørensen, Christian Petersen. Amthusets stadfæstelse mangler ( J. Witzkes Eie på tysk) A:1771 d. 22.3 solgte Christian Petersen udi Torsthoved paa Keinæs atter til Sr. Johannes Brandt paa Hjortholm til arv og eie sin eiendomgrund i
Side 244 og 245 mangler
Fortsætter 246
at han har overladt præsten Hr. Daniel Bybjerg det mindre stykke paa 3 Skj land, som denne hidtil har brugt og benyttet med sine øvrige eiendomme til arv og eiendom, imod at han aarlig betaler deraf til den kongelige kasse: 2 mark Cour. i kanon. (Præstearkivet og Witzkes Eie) N. 1 paa dansk N 2-4 paa tydsk. Det lille stykke, som laae indbefattet i præstegaardens jorder ved kirken, skænkede præsten til kaldet.
Han sælger ”Troldemark” A:1780
A:1780 solgte Joh. Brandt, selvejer til Hirschholm paa Keinæs til Iver Christensen og Hans Christensen boende i Grønmarken til dem og deres arvinger i sit Vesterkobbel den saakaldte ”Trollmark”: 12 T. 1 sk. 26 R. 18 F. Quant . eller 10 T 37 R i Qual. tilmed et sandet stykke paa 4 skæpper 10 R 50 F, saaledes som det strækker sig langs med Grønmarken og boelsmand Christen Jørgensens skillehegn, imod de betale i aarlig kanon 15 Rdl. 32 sk, yder 1 ost og afholde de øvrige paahvilende byrder. Vejen til færgen skulde de holde i tilbørlig stand og tillade ham en vei til sin tørvemose, der ligger midt inde i stykker og er 1 T 1 sk. 20 R 11 F stor. Sønderborg d. 28.1.1780. J.Brandt, Iver Christensen, Hans Christensen C. Prehn. Stadfæstet af Amthuset Nordborg d. 4.3.1780 N. Hofman ( Witzkes Eie paa tydsk ).
Han sælger ”Torsthoved A: 1780.
A: 1780 sælger han ligeledes til Rasmus Johansen, boelsmand i Sønderby og ungkarl Peter Christensen af Østerby et af hans parcel N 1 vestligt i Vesterkobbel beliggende stykke land ”Torsthoved” kaldet, som udgør i quant. 26 T 5 skj 42 R 98 fod 97 tonmmer, i qual, derimod er beregnet til 22 T, 3 skj 25 R 66 F, 26 T med undtagelse af 4 skj boniteret land i den saakaldte Stenmay, som sælgeren forbeholder sig, hvorfor han ønskede sig en en vei. Af de øvrige 21 T 7 Skj skulde de aarlig betale til den kongelige kasse i kanon: 34 Rdl. 24. sk cour. , levere en ost til huusfogeden og afholde de øvrige byrder. Sønderborg den 5. 5 1780 C. Prehn , Chr .A. Steingardt, J Brandt, Asmus Johansen, Peter Christiansen. Stadfæstet af amtmanden N. de Hofmann, Nordborg d. 23.9.1780 for kjøbesummen 316. Rdl. 39 sk. cour. Quitterer Hjerhol d. 8.1.1780 J. Brandt ( Witzkes Eir paa tydsk )
Hans samlede ejendom A:1783
A:1783 lod han major og overlandmaaler Johan Bruÿn levere sig en extract af den i deet aar foretagne opmaaling af parc. Hjortholm og andre til denne gaard forhen liggende parceller. Tønden er regnet til 320 kvadratroder.
Deraf ses af følgende:
Bonitering Quantitet Qualitet
T T Skj 16/16 Skj T Skj 16/16 Skj
A. Byggeplads,gaardsplads
og have med fradrag af veien 8 skp 1 1 12 1 1 12
Dammen samme sted 8
B. Bliegaard 10 1 7 2 1 4 2
C. Den store salteng 20 1 14 3 9
D. Sammesteds 12 1 4 5 1 3
E. Sammesteds 16 4 1 9 2 13
F. Sammesteds 22 5 1 1 1 6 15
G. Sammesteds 24 14 7 15 5
H. Sammesteds 22 10 1 13 3 5 12
J. Sammesteds med afdrag
af vandløbene 32 6 7 4 1 5 13
K. Endnu sammesteds 24 1 4 1 4
L Sammesteds 18 8 6 10 3 7 7
M Saltsøen 7 7 11
N Unner Ricket med afdrag
af veien 10 1/2 10 7 4 15
O. Gammel löck 13 11 5 6 7 1 8
P. Mitt Kowel____ 9 ½ 9 1 4 7 6 3
Q Pesthaven med
afdrag af veien 9 ½ 9 11 7 5 4
R Keel-Løck m. afd. Af v. 8 ½ 9 1 8 8 5 2
18 2 1 10 7 13
S Hommeldeel 10 9 9 7 2 1
T Kobbelkrog 11 9 6 1 7 12
U Weedhauge med
afdrag af veien 8 8 6 5 8 6 5
V Kongens May 20 12 4 5
W Kongens Høy, inderste 12 16 7 7 11 2 5
X Yderste Kongens Høy
efter afdrag af veien 14 18 6 2 10 5 13
Y Steenmay 24 6 1 2
Ialt 193 6 11 113 2 7
Pro von extracte
Rambusch
Han giver en kjøbesum A:1783
Af de 120 T 3 skj. 13/16 skj land Quant eller 89 T 2/16 Skj. Qual. betaler Johannes Brandt i aarlig kanon af hver tønde 2 Rdl 16 sk , i det hele 280 Rdl 39 sk 6 penning og af de 65 T 3 skj 3/16 skj kvantitet eller 24 T 2 skj 5/16 skj kvalitet betaler han aarlig af 1 tønde 1 Rdl 16 sk, altså 87 Rdl 9 sk 6 penning. Heri er saltsøen ikke beregnet. Han vil altså have endnu at udrede i kjøbeskilling 1747 Rdl 30 sk. cour. Han betaler 281 Rdl 5 sk 4 ½ penning, altså beregnet for lidt. Pro vera copia Rambusch ( Witzkes Eie) Man seer altsaa heraf, at den hele opmaaling A.1783 har været gjort for at nedsætte den aarlige kanon ved at fastsætte en kjøbesum.
Han kjøber en lille parcel i Vesterkobbel A:1755
A: 1788 sælger Christen Christiansen Skipper, parcelist i Grønnemarken, til Joh. Brandt, eier af Hjortholm, en parcel i Vesterkobbel paa: 3 T 25 R 6 F, som han samme aar d. 3 januar har købt af boelsmand Christen Jørgensen Schmidt for en købesum af 100 Rdl cour. Tiltrædelsen sker til maidag 1788, og kjøberen har at udrede den aarlige kanon 12 Rdl 32 sk samt 6 sk til amtmanden og 4 sk til amtsforvalteren foruden de øvrige byrder. Da en ny skattenorm er paatænkt for det hele Vesterkobbel, nyder kjøberen alle fordele heraf, men har ogsaa selv at afholde de dermed forbundne omkostninger: Sønderborg d. 22.1.1788 Rambusch. Christen Christiansen Skipper. Amthusets stadfæstelse Nordborg d. 26.5. 1788 . ( Witzkes Eie. paa tysk.)
Han sælger Kongenshoved A:1792
A:1792 solgte han af parcel ”Kongenshoved” St. N 2. og 3, som ifølge jordebog af 7.6.1784 beløber sig til 35 t. 5 9/16 skj L. i kvantitet, og af ”Kongensmai” der ifølge samme jordbog er anslået til 12 tønder 4 Skj. L. afhændede han ligeledes efter de 3 Keinæs synsmænds bonitering. ( Christen Christensen, Lorentz Matthiesen, Jørgen Jørgensen) 3 T 4 5/16 Skj til Peter Ravn, en pleiesøn af pastor Bybjerg og gift med Brandts steddatter Sophie Frederike Brodersen. Peter Ravn skulle i kjøbesum give derfor: 1200 Rdl . cour. og saalænge han selv eller konen levede, blot svare i aftægt 12 Rdl cour,. I kanon til den kongelige kasse skulle han aarligt betale af Kongenshoved 83 Rdl. 13 sk. 10 ½ penning, og af Kongensmai 5 Rdl. 26 sk. 8 penning. Af den sidste skulle han aarligt betale til amtmanden 7 sk 4 penning og til amtsforvalteren 4 sk 10 2/3 penning. I kvitteringspenge 19 sk. 2/3 penning cour. Sønderborg d. 9. 5. 1792 Rambusch, J. Riegels, J Brandt, P. J. Ravn. Stadfæstet af Amtshuset i Sønderborg d. 30.5.1792 O. I. von Døring. Ifølge kvittering har P. Raun betalt d. 28.7 og 28.9 1792 til Joh. Brandt som afdrag 550 Rdl. cour. (Witzkes Eie. paa tysk.)
Kvægsygen paa Hjortholm A.1769
A:1769 rammede kvægsygen ham baade paa Hjortholm og Augustenborg, da han med ungt og gammelt kvæg mistede 98 stykker.
Han gør testamente A:1795
A: 1795 gjorde han sit testamente. Deraf fremgaar følgende, ” at da Johannes Brandt havde arvet efter sine forældre 6500 Rdl. cour og desuden faaet af dem effekter for over 500 Rdl. cour. hans kone derimod intet havde arvet i deres ægteskab, saa besluttedes, at deres eiendom skulle tilfalde deres fælles barn, da hans 7000 Rdl. i deres fælleseiendom lovligt kunde tilkomme hende. Når gaarden med besætning taxeres til sin høieste værdi 10.000 Rdl. (89 T. land) og hendes part efter faderen derfra fradrages, saa skulle deres datter og hendes mand J.P. Witzkes give for gaarden 3000 Rdl., men til gengæld skulle de også paatage dem den paa gaarden hvilende gjæld 5000 Rdl og svare afgiften til de gamle. Heraf sees, at der egentlig intet kunde tilkomme madam Brandts 2 døtre i første ægteskab, Martha Katharina og Sophie Frederike Brodersen. Den sidste der var gift med parcelist Peter Ravn overlod de A: 1792 omtrent 39.40 T.Land i Kongenshoved for 1200 Rdl., hvoraf han betalte strax 550 Rdl. De øvrige 650 Rdl skjænkedes ham og konen imod, at de herved gav slip paa fremtidig arv, hvilket skete A:1792 d. 28.11. Til den anden søster Martha Katharine, der var gift med færgemand Lorentz Jensen Brandt ved Hardeshøi, skulde J.P. Witzke udbetale 1000 Rdl. Desuden havde de faaet deres udstyr og skulle dele med deres tredje halvsøster moderens klæder efter hendes død, hvorimod da alt andet, hvad de efterlode, skulde tilfalde deres eneste datter, madam Witzkes (Propr. Witzkes Eie, på tysk )
Han tager paa aftægt A:1796
A:1796 d 1 mai overlod han Hjortholm til sin svigersøn og trak sig med sin kone paa aftægt. Af Vesterkobbel og af den salte eng forbeholdt de sig 3 T.Land, hvorpaa svigersønnen skulle bygge dem et hus med de nødvendige udbygninger. Af korn skulle han levere dem 6 tønder rug, 6 tønder byg, 2 tønder havre, 3 tønder boghvede, ½ tønde kogeærter, 3 tønder malt, 1 skj hvede og 1 skj. hørfrø. Naar J. Brandt først skulle dø, afgik af 1/3 af leverancen. Fri kørsel og pløining. Fri græsning for 5 køer og 2 faar samt 1 slagtekvæg. Når manden først døde vilde der gaa 2 køer fra. 2 grise paa 6 uger, 16 læs tørv, 2 læs elletræ, 10 læs god gødning. Endvidere skal han aarlig betale dem 400 mk. cour, og ved mandens død blot 250 mk til hende. Hirschholm d. 17.8 1795. Johannes Brandt, Frederike Louise Brandt, Jørgen Andersen, curator, Henning Clausen og Nikolai Lorentz Witzkes som vidner, Sophie Frederike født Brodersen, Peder Ravn, Eleonora Elisabeth Witzke, Jørgen Peder Witzke, præsten Daniel Byberg. Den kongelige confirmation paa testamentet er dateret Kopenhagen d. 12.9.1795 ( Witzkes Eie paa tysk ). Aftægten laae vesten for gaarden paa veien ned til færgen. Pladsen kaldes endnu Brandts plads og endnu findes spor af fordums have.
2 gamle piger døde i hans tjeneste. A: 1802 og A:1811.
A: 1802 døde en gammel pige hos Joh. Brandt, hos ham hun fik sit ophold – Maren Jenses af Svanninge Sogn i Fyn gl. 73 aar. Hun havde været hos ham i 30 aar ( Keinæs Kirkebog). A: 1811 d. 27.7 døde Dorthea Elisabeth Kling, en datter af Arend Kling, borger og kandegyder i Sønderborg Hun døde ugift som tjenestepige hos Joh. Brandt paa Hjortholm i en alder af 72 ½ aar ( Keinæs Kirkebog).
Han holdt guldbryllup A:1807.
A:1807 d. 28.10 oplevede han den glæde at kunne sit guldbryllup. IV 74.
Hans kone døde A:1808
A: 1808 d. 16.oktober døde hans kone Frederike Louise Brandt om eftermiddagen kl. 4 og blev begravet d. 21 samme måned. Hun var en datter af Johan Volckmar Kesselring, skytte og møller i Lillemølle, havde i 6 aar været gift med Jørgen Brodersen, forpagter paa Østerholm, og efter 2 ½ aars enkestand atter i 51 aar været gift med Joh, Brandt, eier af Hjortholm. Hun saae 11 børn, 23 børnebørn og 11 børnebørnsbørn og opnåede en alder af 78 aar 6 mdr. 18 dg (Keinæs Kirkebog).
Joh. Brandt døde A:1814.
A: 1814 d. 25 juni om morgenen kl. 1 forlod den gamle, gode Joh. Brandt denne verden og blev begravet d. 28.6. Han opnåede en alder af 79 aar 11 mdr (Keinæs Kirkebog).” Johannes Brandt var en gammel, from og christelig mand, havde ogsaa været meget virksom. Han efterlod følgende børn:
Deres 8 børn A: 1759:79
1. Eleonora Elisabeth født A: 1759 10. marts om aftenen kl.10 paa Østerholm og d. 14.3 døbt i Egen Kirke af provst Brandt. Faddere: fru provstinde Brandt, hr. Arends, capellan pro persona i Guderup osv..
Hun døde A:1766 d. 25 december paa Augustenborg og blev begravet d. 30.12 paa Ketting
Kirkegaard gl. 7 aar 9 mdr. 2 uger.
2. A: 1761 d. 5 oktober blev hans søn Peter født. Han døde A: 1766 d. 18.3 i Lillemølle af smaakopper og blev begravet paa Notmark kirkegaard gl. 4 aar 5 mdr 13 dg. ”Et barn af alder, men ei af forstand”.
3. A: 1763 d 25.3 blev hans datter Johanne Margrethe født. Hun døde A:1766 d. 21.5 af smaakopper og blev begravet paa Ketting Kirkegaard. Gl. 3 aar 8 uger 1 dg.
4. A: 1764 22 okt blev en søn født, der døde strax efter fødslen.
5. A: 1765 d. 17. oktober blev hans søn Johan Jacob født paa Augustenborg og døde A 1766 d. 13.1 og blev begravet paa Ketting Kirkegaard gl. 13 uger.
6. A: 1767 d. 20.2 blev hans datter Eleonora Elisabeth født paa Augustenborg.
7. A: 1770 d. 7.10 blev hans datter Anna Margretha født paa Hjortholm, døde A:1779 d. 9.11, hun i en alder af 9 aar, 4 uger 5 dg. ”Hun havde et ædelt hjerte, en smuk skikkelse og et kjært aasyn”.
8. A: 1774 d. 18.2. blev hans datter Johanne Petronelle Louise født paa Hjortholm og døde af brystsvaghed A: 1779 d. 2.11 gl. 5 aar, 8 mdr. 14 dg. ( IX 71:74, II 46 Keinæs Kirkebog )
Hans stedbørn A: 1750:92
1. A: 1750 dom 1 p. blev Jørgen Brodersen, forvalter paa Østerholm, hans datter født og døbt
Martha Kathrine døde samme aar. V 238.
2. A: 1752 4 trin. søndag blev hans datter døbt, Martha Kathrine. A: 1769 holdt hun huus paa Hjortholm. A:1772 blev hun gift med Lorentz Jensen Brandt, færgemand ved Harridshøi. Han døde A:1803 gl. 61 aar. Hun døde A:1818 gl. 65 aar. 10 børn fødtes fra A: 1773:95. Stamfader for Capit. Didrichsen i Oxbølle. V 238, IX 88-95.
3. A:1754 1 Hell. 3 konger S. blev Sophie Frederike Brodersen døbt. Hun opholdt sig paa Hjortholm, indtil hun A: 1792 blev gift med Peter Ravn, parcelist i Kongenshoved. V 240.
4. Jørgen Peter Witzke. A: 1796:183x
4. Jørgen Peter Witzke. Denne familie er af polsk grundelse. Stamfaderen for familien her i landet skal være kommet fra Polen til Sønderborg som sadelmagersvend og forblev her indtil sin død som sadelmager. Den eneste søn Hans Henrik Witzke havde ogsaa lært sadelmagerhaandværket, men blev senere kjøbmand og eiede den gamle Christian Petersens gaard, hvor nu kjøbmand Christian Karbergs nye gaard ligger. (Mundtlig fortæll. af familien). Dette maa vel snarere gælde om hans fader, thi denne kjøbmand Hans Henrik Witzke kaldes ”kræmmerens søn”, hvoraf man skulde slutte, at hans fader ogsaa har været handelsmand. Hans Henrik Witzke nævnes som en anselig kornhandler og handelsmand fra A: 1748-62 ff A. (XII 56) og var gift med Dorothea Naamanni af Sønderborg med hvem han havde følgende børn:
1. Agnes Hedvig gift med møller Nicolai Jessen i Sønderborg paa den saakaldte Biehls Mølle. Hun var moder til den ældre forpagter H. Lieut. Jessen paa Maibøllegaard.
2. Katharina gift med hr. Georg Frederik Dithmer af Treia, diaconus i Sottrup ( A: 1770:85) og præst i Broager (A:1785:1804). Han døde A:1804 og var ved hende fader til den bekjendte teglværksejer: hr. agent Dithmer ved Egernsund.
3. En datter gift med hr. Nicolai Boysen, diaconus i Ulderup ( 1784:91), præst i Wittsted (1791:94) og i Nybøl (A:1794:1829). Han var født i Adelby A: 1751 og døde A:1829 i en alder af 78 aar.
4. Hans Henrik Witzke var møller i Sønderborg, hvor han eiede den saakaldte Hansens Mølle, hvor hans navn endnu skal findes udskaaret. Han var gift med raadmand Momsens søster i Sønderborg, med hvem han havde en datter, Dorothea eller Doris Witzke, der levede ugift i Kjøbenhavn, hvor hun døde A:1862 i en alder af 82 aar. Da han døde tidligt blev enken gift 2.g med med møller Jensen til Løitved ved Kappel. Deres eneste datter var gift med apoteket Meier i Kappel.
5. Lorentz Nicolai Witzke var kjøbmand paa faderens sted. Han kom galt af sted, da han i den engelske feide fra A:1807:14 i smug havde handlet med fjenden. Han maatte give en stor bøde og sad i nogen tid arresteret. Imod caution kom han dog igen løs, men skal have forladt byen, paa reisen tog han gift ind i Aabenraa og døde saaledes i den unge alder. Han havde følgende børn: A. Hans Henrik Witzke døde i ugift stand som kjøbmand i Veile eller Kolding. B Hans Peter Witzke, guldsmed i Veile. C. Nicolai Lorentz Witzke levede ogsaa ugift som kjøbmand eller boghandler i en af de nævnte byer. D. En datter gift med kjøbmand Wolmer eller Waldemar i Veile. E En datter gift med apoteker Berg i Veile. F & G 2 døtre gift med Kjøbmand Grau i Kolding.
6. Jørgen Peter Witzke, den yngste søn. Han var født i Sønderborg A. 1769. I de første aar efter sin konfirmation gik han faderen til haande i handelsforretningen. I hine tider afgjorde man i handelen mere alt mundtligt og reiste derfor som oftest selv. Da faderen derfor blev ældre, og den ældre broder ikke godt kunne undværes hjemme, maatte den yngre Jørgen Peter Witzke ofte gjøre reisen med paa de skibe, som faderen lod gaae med kornladning op til Norge, dels for den bedre kontrols skyld, og dels for at modtage pengene. Da hans siden ytrede lyst til landvæsen, kom han først hen for at lære dette paa herregaarden Kiding, hvor han opholdt sig et par aar, og derefter til Johannes Brandt paa Hjortholm. Således omtales Peter Witzke paa Hjortholm A: 1791 d 1.12 og A:1792 d. 16.11, saa at han altsaa maa have været her et par aar, førend han blev gift med gaardens eneste datter. A: 1793 d. 26.7 blev Sr. Jørgen Peter Witzke, søn af købmand Peter Witzke og hustru Dorethea Nahnanni i Sønderborg, gift med jomfru Eleonora Elisabeth Brandt, datter af Johannes Brandt og hustru Frederike Louise Kesselring. Brylluppet stod paa Hjortholm, og copulationen foretoges i huset. A: 1796 1. mai overlod den gamle Brandt ham gaarden Hjortholm, da han og konen trak sig tilbage til deres aftægt i nogen afstand fra gaarden. Ifølge Brandts testamente skulle P. Witzke overtage den værende gæld: 5000 Rdl. og udbetale 1000 Rdl til færgemand Lorentz Brandts kone i Hardeshöi, der var en steddatter, altsaa tog han imod en gæld af 6000 Rdl. og maatte svare en aarlig betydelig afgift samt lade aftægten bygge og indrette af sine midler. Til gengæld var det ogsaa alt hans og hans kones ved de to gamles død. I de første aar var det gode tider for landmanden, men fra A:1818:29 var det meget slemt, tørre og ufrugtbare år indtraf, yderst lave kornpriser, en höi og svær årlig afgift og tilmed cautionen for hans broder i Sønderborg sved vist ofte til ham ligesom til saa mangen anden brav landmand i hine tider. Først da han aftraadte gaarden begyndte tiden at vende sig. Det gamle dige neden om den store salteng skal for en deel skrive sig fra ham. A:1828 d. 3.11 har han ladet Vesti Esbensen af Tandslet opmaale flere af gaardens marker: Höikobbel udgjorde 12 T. 7 Skj. a 240 kvadratroder, Midtkobbel 12. T 7 Skj og Hummeldeel 12 T 7 Skj. Deraf skulle man næsten antage, at han har gjort det for en bedre inddeling skyld. J.P. Witzke var i sine yngre dage en munter og gemytlig mand, fuld af joviale vittigheder og lune, og endnu i sine sildige aar var han en livlig gammel mand, der holdt af en lun passiar. I sit hele væsen var han en jævn, dansk mand, hvis hjerte under den vaagende strid slog varmt for den danske sag og glædede sig over dens gode fremgang. A: 1833 afstod han gaarden til sin yngste søn, der ved sit giftermaal bedst kunde indløse den. Aftægtshuset blev bygget i den vestlige ende af gaardspladsen, hvorfra man havde en smuk udsigt imod øst, men da sønnen det følgende aar byggede en ny hestestald paa gaardspladsens nordlige side, blev den gamle mand lidt ked herover, og den øvrige tid henlevede de deres sidste dage i et lille hus tæt ved Notmark Kirke, hvor de boede i nærheden af en datter, der var gift paa Rumorhsgaard. Her havde de altid deres ugifte datter Anne omkring sig, der med en sjælden troskab og hengivenhed pleiede sine forældre til det sidste. Her oplevede de A: 1844. 26 juli ( 1843) den sjældne lykke at kunne holde deres guldbryllup og glædes ved en talrig kreds af børn og børnebørn, der bragte de gamle deres venlige velsignelse. Notmark Kirke var festligt smykket af degnen Matthiesen. Paa tvende stole foran alteret sad de gamle og fra dette holdt præsten J. Hansen, senere øens biskop en til dagens betydning passende tale. A: 1847 d. 31 mar døde hans kone Eleonora Elisabeth Brandt, der i sine senere aar af og til led at melankoli , hun opnåede en alder af 80 aar 3 mdr. 8 dg. A: 1852 d. 2.7 døde Hr. J. P. Witzke efter en længere tids hoste gl. 82 aar 9 mdr.. I blandt andet skildrede sognepræsten H.C.C. Fangel i sin ligtale den gamle mands christlige og gudhengivne sindelag og hans troskab og kjærlighed for fædrelandets retfærdige sag. De havde følgende børn:
Deres børn A: 1793:1807
1. A: 1793 d. 25.12 blev Dorothea Witzke født. Faddere: Mad. Dorothea Witzke i Sønderborg. Nicolai Lorentz Witzke i Sønderborg og Frederike Ravn i Kongenshoved. Hun var gift med Klaus Frederik Ehlert. De kjøbte først en bondegaard i Hejsager, Halk Sogn og ved senere at tilkøbe en anden gaard havde de en smuk eiendom. Hun døde A: 185x og han lever nu paa aftægt. A: 1831 d. 28.3 døde en søn af dem, Johan Adolf Peter Ehlert gl. 8 aar paa Hjortholm.
2. A: 1795 d. 17.3 blev Frederik Louise Witzke født: Faddere: Frederike Louise Brandt paa Hjortholm, hr. pastor Nikolai Boisen til Nybøl og mad. Agneta Hedvig Jessen fra Sønderborg. A: 1830 d.2.4. blev degn og skolelærer paa Keinæs Christen Hansen Uhlenberg gift med jomfru Louise Witzke. Vidner: hr. apoteker Carstens og forpagter Jacobsen, Rumohrsgaard. Han døde 1864 og hun bor som enke paa Nordborg. 1 søn Hans Peter Uhlenberg, elementarlærer paa Keinæs.
3. A: 1796 d. 17.6. er Hans Hinrich Witzke født. Faddere: hr. Johannes Brandt, hr. Henning Klausen fra Sønderborg og mad. Katharine Dithmer fra Broager. Han blev A: 1830 d. 5.11 gift med jomfru Dorothea Sophie Meldal af Lysabild præstegaard. A: 1827 kjøbte han en teglgaard ved Iller, senere kjøbte han en gaard i Højvad. Han bor nu i Aabenraa.
4. A: 1798 d. 27.1 blev Anna Elisabeth Witzke født. Faddere: Frederike Louise Brandt. Hr. Nicolai Naamanni i Sønderborg og Marie Margrethe Keelners af Aabenraa. Hun var en deel aar mejerske hos grev Bille Brahe paa Hvedholm, hvor hun havde en udmærket plads og meget yndet af sit herskab for sin dygtighed og troskab. Siden kom hun hjem til de gamle forældre, hvem hun plejedee paa det sidste. Et par aar bestyrede hun huset for hr. Hans Klausen Andersen paa Keinæsgaard og tog ved søsterens død til sin svoger Ehlert, hvor hun døde ugift A: 186x.
5. A: 1799 d. 28.7 blev Eleonora Elisabeth født: Faddere: Anna Sophie Klausen af Sønderborg, Marie Margretha Witzke og Nikolai Jessen af Sønderborg. A: 1828 d. 11.11 (måske 11.4) blev Jacob Jacobsen, forpagter paa Rumohrsgaard gift med jomfru Eleonora Elisabeth Witzke. Hun døde A: 1857 af kræft i maven, var i hele sit liv baade som hustru og moder en herlig og brav kone og bar sit sidste kors med en sjælden taalmodighed. Han døde A: 1861 og efterlod sig 4 sønner og 1 datter.
6. A: 1801 d. 27.2 blev Johanne Petronelle født. Faddere: Ingeborg Andersen af Broholm, jomfru Dorothea With af Lysabild og Thomas Jessen af Sønderborg. Hun døde A: 1801 d. 14.4.
7. A: 1802 d. 16.3 blev Johanne Petronelle Witzke født. Faddere: fru Lucie Schwensen af Hørup præstegaard. Cecilie Nissen af Keinæs præstegaard og hr. Johan Christian Kirchner, huuslærer paa Hjortholm. Hun lever som enke efter apoteker Carstens paa Augustenborg, 2 sønner og 2 døtre.
8. A: 1803 d. 18.11 blev Johannes Witzke født.
9. A: 1805 d. 19.6 blev Anne Marie Amalie Witzke født. Faddere: fru Anne Marie Amalie Nissen i præstegaarden, Alexander Andersen og Margretha Sophie Andersen paa Nygaard. Hun opholdt sig en del paa Rumohrsgaard og blev A: 184x gift med hr. Schmidt, eier af Haderslev Ladegaard.
10. A: 1807 d. 10.10 blev Jørgen Peter Witzke født.
5. Jørgen Peter Witzke A:1833:38
Jørgen Peter Witzke, en søn af stamparcelist paa Hjortholm hr. Jørgen Peter Witzke og hustru Eleonora Elisabeth Brandt var født A: 1807 d. 11.10 og blev døbt 16.10. Faddere var: Faderen J.P.Witzke, hr Johan Jacob Wernig, leutnant ved landeværnet i Sønderborg og Anna Momsen enke i Sønderborg. A: 1833 tog han imod gaarden, skjønt han var den yngste af alle børnene, men fordi han bedst kunne indløse den, da han var forlovet med en rig pige. A:1833 d. 10.3 blev hr. Jørgen Witzke, stamparcelist paa Hjortholm gift med pigen Anna Marie Petersen, en datter af fordums synsmand og boelsmand Peter Petersen og hustru Anne Maria Petersen paa Æblegaard ved Wollerup. Vidner: boelsmand Peter Petersen paa Æblegaard og degnen Christen Hansen Uhlenberg paa Keinæs. Foruden denne broder paa faderens gaard. boelsmand Peter Petersen paa Langdeel, har hun kun endnu en søster, Marie Petersen gift med Jørgen Christiansen Dreier til Skovgaard paa Sundeved og 3 halvsøskende, der alle døde i en ung alder. Denne Witzke var en stræbsom og virksom mand, der tog haand med i arbejdet og søgte at sætte jorden i god drift. Han byggede ogsaa en ny hestestald, men levede ikke at see frugterne, da han allerede døde i A: 1838 d. 21 mai i den unge alder af 30 aar 7 mdr.
Han efterlod sig følgende børn:
1. Eleonora Elisabeth Witzke døbt 1834 d. 12 4 . Faddere: Mad. Eleonora Witzke paa Hjortholm. Peter Petersen paa Æblegaard ved Augustenborg og mad. Louise Uhlenberg ved kirken. Hun døde A:1840 27 juli i en alder af 6 aar 3 mdr. 15 dg.
2. A: 1835 d. 13.11 blev Jørgen Peter Witzke født.
6. Johannes Witzke A: 1839:60
Johannes Witzke, ligeledes en søn af den ældre hr. Jørgen Peter Witzke, var født A:1803 d. 13 11 paa Hjortholm og blev døbt d. 22.11 i Keinæs Kirke. Fadderne: Hr. Johannes Brandt paa Hjortholm, Hr Johannes Naamanni og Katharine Jessen af Sønderborg. A: 1827 maa han have være hjemme, senere var han et aar forvalter paa Gammelgaard hos den gamle forpagter Chr. Jacobsen, hvorefter han havde en udmærket plads hos den brave og værdige grev Bille Brahe i Egeskov paa Fyen. Her var han i flere aar og til sidst var han hos agent Bruhn af Aabenraa paa hans gaard Straagaard, fra hvilken tid han endnu har megen bekendtskab i denne tid. Broderens død bevirkede en forandring i hans stilling, thi A:1839 d. 21 6 blev hr. Johannes Witzke gift med sin afdøde broders enke Mad. Anne Marie Witzke, født Petersen. Da hun havde børn med den første mand, blev hun og hendes nye mand ansat for gaarden, indtil drengen J.P.Witzkes 24 aar. Han havde den altsaa i 20 aar, og i denne samlede han ved sin paapasselighed og sparsommelighed ikke saa ubetydelig en formue, da han altid havde held med sin raps. Gaarden tilmed var i sin fulde kraft efter merglingen og desuden kornpriserne vedblive at stige, saa at de endog fra A: 1853:56 kom op paa en betydelig höide. Hans brave og dygtige kone, der havde medbragt til gaarden en anselig capital, bidrog ogsaa til at forøge husets velstand, da hun var en sjældent flittig og huslig kone, og det uagtet hun tit led af en eller anden svaghed, til hvilke tider verden da hvilede noget tungt paa hende. Ved gaardens udstykning i A:1765 var den store nærmest liggende parcel i Vesterkobbel ikke bleven ved Hjortholm, og haven var derfor paa 2 sider imod vest og syd omgivet af fremmed jord, ja ikke nok hermed, parcelist Jørgen Iversens mark i Vesterkobbel gik paa dens vestre side endog ind paa husets ende, saa at man ikke kunne lukke et vindue op uden at see ned i den fremmede grund. Denne ulempe afhjalp hr. Joh. Witzke ved et lille mageskifte med den nævnte mand A: 1845 d. 9 aug. Efter forudgaaende opmaaling af landmaaler H.M. Nissen og bonitering af de edsfæstede syns- og sandemænd Christen Matthiasen, boelsmand i Østerby og parcelist Christian Petersen i Torsthoved, afstod parcelist Jørgen Iversen til hr. Joh. Witzke 45 kvadratroder i kvantitet, men i bonitet 28 kvadratroder, som grænser umiddelbart til den vestre ende af Hjortholms stuehuse og langs med den vestre side af haven og fik han til gengæld: 90 R kvalitet, i bonitet derimod opmaalt til 1 skj 9 R beliggende vest for mosen, som grænser til den saakaldte opholdshave. Desuden fik Jørgen Iversen ret til at anlægge en vei paa 4 alens brede fra hans huus nord efter igennem Hjortholms Grund ud til landeveien, der fører til færgen. Begge parter paatoge sig de paa de respektive stykker hvilende kongelige afgifter og andre byrder. Langreuter J. Witzke, J Iversen, C.H. Uhlenberg. Stadfæstet af amtmand, baron Carl Pleisen d. 2.5.1845. A: 1850 d. 12.5 kjøbte han af færgemand Søren Willesen ved Høruphav et stykke tørvejord i Vasemose 1 skj. 17½ R for 288 Rdl. R.M. og imod aarlig at levere 4000 tørv til den tidligere eierinde aftægtskone Jørgen Jørgensens enke i Grønmarken. C. Leisner. Jens Bladt. P. Petersen Riegels A: 1852 ophørte ogsaa ved faderens død gaardens store aftægtsydelse. A: 1859 skulde han aftræde gaarden til sin stedsøn, men ved mindelig overenskomst blev han siddende for den indtil mai A: 1860. Han kjøbte strax igen af kjøbmand O. F Rasch det ham tilhørende sted paa Nordborg, hvor han siden den tid har boet med sin familie. Skjøndt flere i familien betydelig hældede til den tyske og Slesvig, Holstenske anskuelse, maa han dog roses for, at han under og efter krigen A: 1864 afgjort og bestemt har sluttet sig til den danske sag.
Med sin hustru har han følgende børn.
1. Hans Peter Witzke født A: 1840 d. 22.4. Faddere: Hans Petersen paa Langdeel. Hr. apoteker Hans Carstens i Augustenborg og mad. Eleonore Elisabeth Jacobsen paa Rumohsgaard døde 1840 d. 8.8.
2. A: 1841 d. 22.12 blev Anne Marie Amalie Witzke født. Faddere Mad. Marie Dreier fra Skovgaard i Sundeved., Hr. Hans Carstens fra Augustenborg og Jomfru Anna Marie Amalie Witzke fra Rumohrsgaard. Hun blev A. 1861 g.m. Christian Jensen fra Hundslev Kro; de levede først nogle aar i Schlesien, hvor han ernærede sig som landmand og kjøbte A: 1865 en større bondegaard paa Bovrup Mark i Sundeved. De rejste siden til Amerika??
3.. A:1844 d. 17.6 blev Louise Eleonora Frederikke Witzke født: Faddere: Mad. Uhlenberg, Hans Henrik Witzke fra Haugaard Hoptrup Sogn og Marie Margrethe Petersen fra Langdeel. Hun blev A: 1861 g.m. Uhrmager Lorentz Petersen paa Nordborg. 2 g.g.m Thomas With Kjøbm. paa Nordborg
4. A:1846 d. 24.11 blev Doris Johanne Cecilie Witzke født: Faddere Mad. Johanne Carstens paa Augustenborg. Lorentz Petersen Mann af Sønderborg og Jomfru Lovise Jakobsen paa Rumohrsgaard. Hun lever endnu ugift hos forældrene. Hun er gift med hr Løvengreen, købmand i Vestindien, bor for tiden paa Nordborg, senere København????
5 A: 1849 d. 7/7 blev Hans Henrik Theodor Witzke født. Faddere: Hr. Provisor Steinmann paa Augustenborg, Hr. Hans Carstens, student paa Augustenborg og Jomfru Caroline Hansen af Kjøbenhavn. Hun opholder sig siden mai 1865 paa Hjortholm. Han er forpagter af Graasten og g.m. Margretha Jessn fra Maibølgaard.
6. A: 1853 d. 18.9 blev Johannes Witzke født. Faddere: Barnets fader, hr. Carl Jacobsen fra Ruhmorsgaard, Jomfru Christiane Carstens fra Augustenborg. Hun har haft et mejeri paa Lolland, bor i København.
7 A:1856 d. 12.4 blev Christian Frederik Witzke født. Faddere Degnen Uhlenberg, Hr. Peter Jacobsen fra Rumohrsgaard og Jomfru Anna Kaufmann fra Sønderborg. Han har en stor kjøbsmandsforretning i Sydamerika.
7. A: 1880 Jørgen Peter Witzke, en søn af Jørgen Peter Witzke og hustru Anne Marie Petersen, er født paa Hjortholm A:1835 d. 13.novb. Faddere Hr. Jørgen Peters Witzke den ældre fra Hjortholm. Matthias Petersen fra Langdel. Jomfru Anna Elisabeth Witzke fra Hjortholm. Indtil sin confirmation gik han i nogle aar i skole paa Augustenborg, hvor han var i huset hos sin tante Mad. Carstens og blev confirmet af Pastor Paulsen. Efter sin confirmation lærte han landvæsenet hos Hr. Forpagter Müller paa Gammelgaard og havde senere en forvalterplads hos Hr. ________________ i Jylland. Hans stedfader havde til en tid i sinde at udkjøbe ham af Hjortholm, og Hr. Witzke tænkte allerede paa at kjøbe sig en ejendom i Jylland, men der blev imidlertid ikke noget af handelen, og til foraaret A: 1860 tog ham derimod sin fædrenegaard for omtrent 2.000 rdl, efter at han en kort tid i forveien havde bestyret Keinæsgaard i Hr. Propr. Andersens sygdom. A: 1860 d. 26.6 blev han g.m. Frøken Helene Hansen, en datter af Hr. højærværdige Biskop J. Hansen og Frue Anne Margaretha Schwensen i Guderup paa Als. Han har begyndt at dræne sin jorde og forbedrer som en ung praktisk landmand sin eiendom. Under og efter krigen har han sluttet sig til den danske sag. Han solgte gaarden 1898 og flyttede til Augustenborg, hvor han døde 2 maj 1901. Han har følgende børn : 1. A: 1861 marts blev Jørgen Peter Witzke født. 2 A. 1864 blev Anna Margaretha Witzke født.
Navne paa Hjortholm Grund:
Hjortholms nuværende marker fører følgende navne ” Rækstykke” – ” Midtstykke” ( Gammelgaardsmose ), ”Hummeldeel”, ”Høikobbel” ” Vedhauge”. Alt dette er dele af det gamle ”Midtkobbel”, ”Kildestykke” (”Kongensmai”), er en del af Kongenshoved, ”Pesthave” (Fælleden ned for Pesthave), Blegemai” (Ydre og nedre ). Ny og gammel ”Hørland”, ”Færgemai”, ”Ræv” (Rævemai) ”Stormai”, , ”Saltmai” eller ”Syltmai” ( med de mange store og dybe huller udenfor diget. Alt dette udgjorde den store Salteng”. ”Brandts Plads” er en del af Vesterkobbel.
|
