1b Optegn. af præsten Vesti Egebjerg i Lysabild Renskrevet af Karin Thomsen 3 sep 2004
Optegnelse af Præsten Westi Egberg i Lysabild fra Ao. 1729-78.
Lysabilds Navn:
Efterskrevne har jeg funden for mig i gamle Papirer og har ikke villet lade det forkomme.”-.
Vi have gjerne seet og eftertragtet at vide, hvem Kirken med Byen erlanget i første begyndelse det Navn:
1. Lysappel. Vi tør ei være omhyggelige at derivere det af Hebraisken, nemlig af recessit og vanitas, quod rejecta Idolomania recesserit vanitas, efterdi vi vide at vi ere ei af Eber, men af Gomer.”
2. Af det grækiske lusis :”quasi scelerum expiatio,” eller af Røw): crimen – dilus, libero, abrogo er intet fornødent at hidhente(: Omskjønt Consecratio cruoris et sangoinis Jesu er her lang tid celebrered, som endnu i Pavedømmet Stykker Blod forevistes af Christi Blod paa Korset, og holdes i stor Hellighed.). efterdi Græcherne have ikke været mange paa disse Stæder.”
3. Men det synes nærmere af Dansken tagen og derforuden ere her endnu mange i dend Meening, at være Abels uskyldige Blod meent eller af en Abbel.”
”Promontorium er det yderste, som udstrækker sig af Landet i Havet, og Pøel her i Sognet, som har sit Navn af den (Pyek?)og Pøel hos sig, har af første Begyndelse og allentid haft sine fiskere p.p. commoditatem artis fiscandis??.”
”Paa dette Hovet har været Abbler og andre Træer, dog een Appel, som enten for Høiheden, eller sine blanke Æbler, kaldet den Lyse Abel, efter hvilken Fiskene, som efter Cynosuram, eller et Landemærke satte deris Garn, hvorfor dengang som endnu paa denne Dag dette Promontorium er kaldet Appel-hovet. Dette Abbelhovet maa vell forstrække sig meget viit udi Søen, som Pøels Bro giver tilkjende, en Congeries, Cumulus eller Comportatio af mange og store Stene, under Vandet, efterdi det er Skibsmændene formidabilis.” (De ældre optegnelser af Westi Egberg.)
4. Denne Kiercke Byes Navn har ingen anden Oprindelse og Aarsag end af sin Beligenhed, da den første Stavelse af Navnet kommer af Lys, fordi den øverste Deel af Byen har vaaren en bequem Lyshøy, nemlig en Baun med Ild og Vagt; det nederste af Byen slutter sig med en egen, som endnu kaldes haffald, hvilket er det samme som en Egn, der falder ned mod Søen; følgelig var Byens Navn Lyssaffald, men fra gammel tiid af haver Indbyggerne og andre taget den Haardhed bort fra Navnet, at mand almindelig siger Lyssavel, hvor det navn findes ved fremmede høytysk Sprog heed det Lysappel.” (: Maaskee af Westi Egberg selv).
Kirkens Grundlæggelse:
”En Herremand boendis som nu Kirken staar (: og er at see af Voldene og Gravene paa Kirkegaarden:) har ihjelslaget den Mand paa Appelhovet, erlanget Pavens Ablas med Condition, at hand skulde opbygge St. Michael (den gode Stridsmand en Capell til ære, som hand og gjorde paa samme residentz og kaldet Lysappel. For det blods skyld er blevet forordnet et Helligdom, Consecratio Corporis et Sangoinis Jesu Christe. Siden at dette Capell meget celebreris fordi mange ere blevne helbredede og give til Helligdommen deris ganske Formue, at Bygningen er forhøiet paa Muren, som er at see paa den østre ende, og vester ende med det store Torn og Spiiret, alleene af den abundantia donationum.” (De gamle Efterretn..).
Kiercken er i Christendommens Begyndelse efter en almindelig Sagn Skjenket af en adelsmand, som havde sit Huus og sæde der, og det formedelst et Mord hand begik paa en anden Stoer mand, der boede paa Gammelpøel, Sydøst i Sovnet. Det er endnu gandske Synligt og Kiendeligt, at der har i de Dage vaaret Vold og Graver omkring hans huus, dog uden Vandbygningen som hand saaledes til forsoning skjenkede til at være Kiercke. Den var egentlig det store Rom i Kierken og et Kors-huus til den nøre side, som seer ud til at have været hans Vogn-Huus og tillige et Arrest-Huus. De Capeller, som siden ere tilbygd, have et Korses Kiendetegn paa Bygningen og Hovet-Muren er blevet forhøiet. Men smucke Mure, de Hvælvinger Kiercken har, ogsaa strax begynd at blive noget anselig formedelst milde Gaver, og formedelst en Helligdom, som det havde i besiddelse, nemlig en efterladenskab af Christi hellige Blod, hvoraf endnu noget har Navn saasom Helligblods May. Helligblods Marcket omkring Lysabel Kiercke, som siden er bleven forfløttet til Nordborg. Naar Thornet er kommen til veed mand icke, men rimeligt er det, at Hanses-Stæderne har for Handlings skyld her som andre Stæder hjulpet meget dertil. Endelig da denne Kiercke tillige med andre her i Førstendomed havde i mangfoldig Tiid mattet holdet sig til sin Moder-Kiercke, som var Vilsnack i det Brandenborgske, hende dets den Lycke og Frelse for dette gandske Land her, at den Flåde, som Høystsalig Kong Erik af Pomeren havde udrustet til Landets ødeleggelse, som hand truede, blev i Pinze-Dagen her under Mommarck af Storm adsplittet. Admiralen Ivand Bryske omkom ved denne Ferd, og Alsør slap som en Fugl af snaren. Dette gaf anledning til at Lyssabel Kiercke kom i stoer anseelse og blev som en Moder-Kiercke i steden for Vilsnack siden mand saa det mueligt at blive hjulpen uden fremmed beskjermelse. Her har vaaret et anseeligt Spir paa Thaarnet, som i min Tiid for faae Aar siden er forandret og af Nyt gjort mindre. Det gamle her var, havde den anseelse, at det og blev paa det Baselske Kiercke Møde tiltänckt Dom-Kiercken i Schlesvig, som havde mist sit Spier ved Lyn-Ild, et Nyt af saadan en form som enten Lysabelske paa Als eller det Katzenbylske Kiercke i Marsken. Helmeldus og hans Continuator Cypræus har forvaret os disse ting, som og aldeles icke ere umerckverdige”(: Westi Egbergs Optegnelser.)._
Monstrantzen: Det S. og N. Capel.
I Kirken paa den Nørre side stod Monstrantzen i et skab, som endnu uden paa afmales.”
Efter ald denne Bygning tilkom det syndre Capell, bygt Jomfru Maria til ære, og forseet med Koe-rente til dets Tjenere, som skulde holde Messe over de dødes Sjæle, hvis Alter i det Syndere saavell i det Nørre Capell, af Hr. Peder Conradi Senior er nedbrudt.”
Korente til Capellet Ao.1512.
Om denne Koerente tales i den ældste Kirkebog saaledes:
In dem Jahr unsers Herrn, Dusend vif hundert und twölf, eben am Dage Matth. Apost. und Evang. dan geschah der Rechen Schop in Lysappel Kerken, von onser leven Vrowen wegen, umb etliche Geldt, dat in er Register seit geschrewen, und würden nicht verrentet, als wol mit Rechte behöret. Dar eschede Hr. Jakob Petri Birch den tor Tidt twölf, etliche unberüchtede Karspel. Lüde, ran den oldesten und wisesten, dat Se scholden utgaen, und Sich besprechen, als waren Tord Hansen, Hans Widt, Thomas Wyldere, Jes Bjørnsen, Christen Tordsen, Matz Thomsen, Jes Haggesen, Las Jepsen, Peter Hjort, Henrich Hagsen, Christen Lauritzen und Jürgen Thomsen des Geldes halven, ofte de scholden so sin unberentede efle nicht, Se scholden darbi dohn, als So vor Sanct Michael, und vor Marien wollen bestaen, de den dise vorgeschrefne 12 Mann wedder ingvemen, tügeden und Seden, dat von jeder mk skal 1 lybsk sk. tho Rente, und de dar 81 mk haft skal 1 Ort Gersten daraf geven, und ist de Hofved Stoel med, So schal de Rente ock mede sin. Hoc tempore Præpositus Paulus fortunatus Godelyck.“ (de gl. Efterretn.)
Paa dend tid fandtes ingen Stoel i det Syndere Capell, men gick Mand og Quinder derind og Saae hvor de fik een liden Skammel at sidde, og høre Prædiken.” (de gl. Efterretn..).-
Af dette Helligdoms Tjenere og Canonici kallis endnu her deris Canickdam ”hellige Blods May”etc. Af dette Helligdoms Navn er hellig Blods Marcket aarligen selebrered her hos Kirken, og bekommed Kierken og sammes Tjenere megen foræring, endog som Jord og Eiedom, Saa at Præsterne og Degne endnu ikke erlanget deris Jords Eiedom med Bønderne deris Naboer, men besidde hvis Stykkeviis er skjænket og gifven, Som fast all deris Ager og Enge, Friheden med Skov og Bønder i Robs-Balle etc.”
”Hend om dette Lysabbels Helligdom meer kand siges, findes in Asmalibus Episcoporum Slesvicensium, quos edidit et divulgavit Joh. Adolphus Cupneus Slesvicensis. Colonis Agrippinee Ao. 1634 Pag 373:
Kirken Model for Slese. Domk. Ao. 1441
Ao. 1441 Conciliet i Basel befalede og skjænkede Aflad til Alle der vilde understøtte og komme Bygningen af Slesvig Domkirke til Hjælp, hvilket Tempel, indviet til St. Peter, var aldeles nedbrudt af Lynild saa at Murene truede med at falde ned og styrte sammen i Ruiner. Omendskjønt Kirken før den Tid var bygget i Form af et Kors, havde den dog ikke begge Tilbygninger. Kirken blev strax opført saaledes som den nu er, efter den i Katzenbull og Lysappel, det vil sige i Form af et Kors.”
Als angrebet af en dansk Flaade Ao. 1422.
Pag.366 Øen Femern blev ødelagt af de Danske Ao. 14..; mange blev dræbte og Jomfruer voldtagne samt mangfoldige bortført til Danmark. Den slesvigske Hertug Henrik undsatte Tørning Slot, som blev beleiret af Kong Erik. Ved den s. T. Ao. 1422 udrustede Kong Erik af Danmark, som længe var fjentligsindet imod Holsteen, en Hær for at lægge Altzen øde ligesom han havde gjort ved Femern. Til Feltherre indsatte han En ved Navn Iwen Bruchen, en stor Tyran. Da bemeldte Iwen vilde gjøre Landgang paa Øen opgav han pludselig Aanden, og en voldsom Storm adspredte Skibene. De Danske havde oftere samlet sig for at hærge dette Land; men Gud Herren kæmpede bestandig for dem. Thi Indbyggerne paa Øen Altzen lovede hvert aar at sende Gaver til det hellige Blod i Wilsnack, og sendte engang en Kalk til en Værdi af 60 mk derhen. Ligeledes opførte de paa deres Ø et Capel til Ære for Christi hellige Legeme og Blod, og til denne Gudstjenestes Fuldbyrdelse skjænkede Enhver paa dette Land Altzen hvert Aar med stor Gavmildhed deres Skjænk og Gaver.
Stolene skiftet og fordelt i Kirken: Ao. 1560-71.
I denne Lysabbel Kirke blev først af Prousten S. Hr. Johannes Berends, Sognepræst til Broagger, og Proust over ald Alsøe, Arrøe og Sundewitt i Dronning Dorothea tid Stolene skift og uddeelt til Boelsmænd og deris Quinder item i det Nørre Capell.
Flere Gaarde gjorte til Kaad: Ao 1560-1600.
I Sal. Hr. Daniel Georgii og Hr. Peder Conradi tid i nogen mode kommen i Urigtighed, efterdi nogle Gaarde ere gjorte til Kod, og Kodnerne ere blevne med deris Quinder staaende blant Bønderne og deris Quinder, nogle trengt sig ind paa andre, som er skeet fornemmelig i det Nørre Capell.
Hr. Daniel Georgii gjør Contract med Bønderne om kjørsler:
Sal. Hr. Daniel ovenfor gjorde venlige Contract med Sognemændene, om hvis Egter med Hest og Vogn i Aaret, de været skyldig af Aarls tid at skaffe, at nogle taget ved Græsning, nogle med Ploug, andre med Vogn efter det gamle Sognevindes Lydelse, som endnu findes i Præstegaarden, fornemmelig efterdi Præstegaarden har ingen Boel ved sine Naboer.
Bøndernes kjørsler og andre Ydelser:
Lysabbel er skyldig at holde Præsten 4 Kræ, Capellanen 2, Degnen 1, foruden disse 4 Kræ for deris ægter 28 Boel, 8 Kræ i god Græsgang.” Sarup 14 boel annammet 4 Kræ. Mummark bleven ved deris ægter med Møg at age.” Wibyge med Ploug. Schouby Grandlaug ved 3 Kræ og et Læs Veed i aaret at hente, naar som udviises.”
Paa min Indkomst har jeg icke synderlig mig at besværge, undtagen, hvad som skeer med Ouægtiende, dog er jeg ikke bliven alldelis exemplis Passionis naar nogle viist sig mod mig, satt mig i Riim, bespottet og bedrøvet mig med Dødsslag, Blodskam, Tufreri, Trolldom. – Saa har nu været i 36 aar, de Synder altid de senneste til det gode, undtagen det kunde være med Indbydelse til Barselgilder at skjenke en Drik Øll, hvoraf de selv søgt meere deris eegen Ære end Sognepræstens tjeneste.” - (de gl. Efterretninger – Maaske ere de af Peter Conradi, Proust Ao. 1620-67.). –
Sognets andre Byer:
De andre Byer i Sovnet ere Mommarck, hvor det Kongl. Færgeløb til og fra Ærø og Langeland, og flere Stæder Østerad. Sarup, Nypøel, hvor der er ingen Bøndergaarde, men Elleve Huus-Mænd, som hver har sin Deel i et lidet nedlagt Boel eller Bøndergaard. Ballig og Skaubye, som regnes for een Bye, og skeer det der som flere Stæder her paa Landet, at hvor en liden Bye er ved en større beliggende, der kaldes den mindste Bye med det navn Ballig, og der kommer een og anden tale maade deraf, saasom ”det er vitterligt baade i Bye og Ballig”. - Fjelbye, Vibye ved hvilket navn ingen mærkværdighed er at finde. I almindelig Tale bliver ellers Fjelbye kaldet Fjelbo og Vibye Vibyge.” – (Optegnelser af Westi Egberg.). –
Sarup – Kilde:
Her findes ingen Kilder i Sovnet, som kommer til nogen synderlig Nytte. Sarup Bye har et dyrebart Væld, som dog icke kand udbredes til Egnens Frugtbarhed, fordi det strax søger hen til en Mølle-Beck, som strax løber til Havet; oven for Jorden at bruge var der Lejlighed til et stort Garveri. (:Optegnelser af Westi Egberg:). –
Gammel-Pøel og Odden:
Ligesom den Norvest Ende af Alsøe haver Pøel som et tilnavn, saá har den Sydøst Ende her i Sovnet ogsaa navn af Pøel. Det er Levninger af en stor Søe, som i gamle Dage har grebet vit om sig, men nu har kun faae pletter, der er under Vand. Faae Moratzer, som jo kand betrædes af Heste og Quæg, det øvrige giver torv og Rør til aarlig beste. Det er Forundring vær, hvor det kommer at Naturen og Folcket selv stræber derfor, hvad de kand faae ald Frisk Vand udryddet. Hver slegt og Alder kand kjendelig fortælle det, hvor mange støcker af Jord og Grund, hvorfra ald den gamle Vædske fraskiller sig. Der falder et støcke af Haven (Havet) ved Gammelpøel, der er som belagt i Bunden med store og smaae steene, ligesom Menneskelig Hænder havde bragt dem derhen og derfor kaldes Pøelsbroe. Søfolck tager sig nøye i agt med fartøyer, som ere dog kun af et paar hundrede tønder størrelse. Mand meener, at det er levninger af en Odde, som har væren meget talrig paa steen, men tilsidst har mist sin Jord formedelst Vandets strenghed.”
Keinæsgaard:
Her er en Herregaard i Sovnet under det Høyfürstel. Augustenburgiske District, som har kun været en ordinær stoer Bondegaard, indtil i Høysalig Kong Christian den Fierdes tiid, daa Gaarden blev skjenket til en Hofbetjentes Lif-Karl eller Kammer-Tjener ved navn Thomas Kylling, som levede der med Fornøyelse og drog mange Børn op, og skjønt hand fick større tilbud, saa undskyldte hand sig og vilde her leve og Døe som et Exemplar af en Dydig Mand.”
Den Høysalig Hertzog Hans den yngere, som dette sted fald i händer, gjorde denne Gaard saa anselig, og siden de Høysalige Konger der gjorde Gaarden til et Crongods, at der nu knab skal findes en Gaard, der af lige størrelse betaler saa meget som denne Gaard af sine egne Grunde. Paa et paar snese Aar har Pagteren gjort den berømt formedelst fiin studeri. Ellers har denne Gaard den skjæbne som to Gang er skeet, at Havet har gaaet op og drucknet hvert levende Øye paa stedet, nemlig hvad der var neden for Sæde-Gaarden.” .(: Optegnelser af Westi Egberg:). –
Kirkens Legat: Ao.1738:
Ifølge Indberetning efter H.K. Maj Befaling dat. 11/5 1742:
Kirken har pleno jure 50 Sldalers Legatum tilgode efter Sal. Maria Adelheid Daniels af Sarup her i Sognet. Hun + Ao. 1738. I Skifte-Forretningen efter hende er samme liden Capital bleven indførdt iblandt andre rettmæssige Udgifter, som Efterkommere paa Stedet forskrev sig til at svare. Siden den Tid er opkommen proces mellem hendes Mands Arvinger og hendes egne, ved hvilken Boets Tilstand er bleven deterioreret, og Efterkommerne paa Stedet vegrer sig derudover at udlevere Capitalen. Hr. Amtsforvalter og Kirke-Inspecteur Ambders har ved sidste Kirke-Session begyndt paa at føre denne Sag i Rigtighed og forhaabentlig efter sin sædvanlige vigilance bringer den ud til Kirkens Beste.”
Lysabild gl. Skolehuus:
Et Skolehuus paa nogle faa Fag siges at have været i gammel Tid her ved Kirken. Jeg har ved Efterspørgsel hos gamle Folck faaet dend Efterretning derom, af ungefehr for 100 Aar siden har Sogne –Folcket lagt sammen Træ og Tag og andre fornødne Ting dertil. Huset skal ogsaa have været som et Skolehuus nogle Aar hen. – Men af Mangel paa subsistance for Skoleholderen, er det omsider forfalden, og som det ligger paa Præstegaards Grund, skal det være med Præstens og Sogne-Mændenes gode Villie, at dend første Beboer har bygt flere Fag dertil, og siden dend Tid svares af Beboeren 2 Sld. 8 sk som Grundleie til Præstegaarden. Det første Bref paa Huusets Bygning er som et Kjøbe-Bref udgivet af Sogne-Præsten Sal. Hr. Krag Ao.16… Siden er Bygningen soldt og kjøbt imellem adskillige Beboere. Og hvergang udstedt Feste-Bref af de efterkommende Præster.”
Lysabild Præstegaard:
Præstegaarden har for ungefehr 100 Aar siden lidt paa sin AvlsGrund en merkelig Skade. Den daværende Sognepræst Conradi har overdraget meer end 60Skj. Grund af det beste Slags til sin Svigersøn Mads Fogel imod en ringe aarlig Afgift, nemlig 50 Skj. Havre aarlig. Det siges, at Contracten er saaledes sluttet, at dette ubillige Fæste skulde igjen ophøre ved Sviger-Sønnens og Datterens Død, og hjemfalde Præstegarden igjen og man maatte visselig tænkt, at den Sal. Præst har i det mindste haft den Billighed derved, for sine Efterkommere. Hvad om alting er, saa sees det endnu, at Præstegaarden har fuld Rettighed til bemeldte Grund. Thi i en gammel Kirkebog findes ved det Aar 1634 hver Ager opskreven ved Navn og med denne Overskrift: ”Notre Sarpenses” Jomfru Karen Stures Jord til K. Maytt. Præstegaard given:”
Dette kaldes Notre Sarpenses, fordi benævnte Grund og Huus ligger til Sarup Bye her i Sognet, og fordi det er skreven med latinske Ord, derfor er denne Geskrift i Kirkebogen conserveret; da eller for hvert Aar i Bogen, hvor dette Steds Afgift skulde findes, der er det halve Blad afrevet. Jeg har ogsaa i hende en fidemeret Copie af en Memorial, som den sidste Beboer har indgivet til den daværende Lands Gouverneur, hvorudi den sidste Beboer Daniel Petersen har reddet sig fra Hovtjeneste til Keinæsgaard med de andre i Byen, formedelst foregivende, at Grunden var Præstegaards Grund, ham og hans Formand ihændekommen formedelst Contract mellem Sognepræsten og ham af Ao.1605. Saa det er nærmere en Demonstration end en Tradition, at Kongens Præster her ved Lysabbel har ubilligen mistet samme Grund, og maa i den Sted lade sig nøye med dend Afgift, som er saa got som intet at regne imod saa megen Jord: Ja ikke det alleneste. Men det er bleven i tidens Længde saaledes forvansket, at Beboerne omsider have soldt og kjøbt Grunden som en fuldkommen Eiendom. De ældste Brefve foregive de at være ved adskillige Hændelser, nu ved Ild nu ved Vand forekomne. De Brefve som de fremvise til en Particulæir Eiendom af Grunden ere adskillige, men alle sammen utilstrækkelige:
1. en Hertuginde Anna Bref og Bevilling, at Mads Fogel, den første Beboer af Grunden, maatte tuske Ager og Grund med hendes Bønder, hvorsomhelst det kunde skes dem til fælles Bequemmelighed, dat. Sønderborg d. 20 Febr. 1661. Dette Bref har de taget Kongel. Confirmation paa, som findes in Copia, men ingen Original, endskjønt Indholdet af dem begge ikke har andet i sig, end en blot Bevilling paa at bytte Grund med Bønderne og slet intet meldes om nogen selv Eiendom.
2. for ungefehr 50 Aar siden har dend anden og sidste Beboer Daniel Pedersen skaffet sig et Kjøbs-Bref af sin Formands Enke (hvis Søster Daatter hand fik til Ægte) paa Grunden og Huuset. Men samme Bref er kun underskreven til Vitterlighed af deris allernærmeste Slægt; og ikke læst til Thinge.
3. Ved Høyst Sal. Kong Frederik 4. Regjerings Begyndelse blev søgt af samme Mand Confirmation paa Stedets Eiendom. Amtets daværende Øvrighed geleitede sammes Ansøgning Ao. 1705 d.6. Aug. med denne Erklæring, at de havde seet Mandens Brefer, som var ham forkomne, og at de havde seet at de vare NB: rigtige, men icke hvorudi Rigtigheden bestoed, allermindst at Daniel Petersen skulde være en fuldkommen Selveier af Præstegaardens Grund. Han nøed da ingen Confirmation, hvortil foregives en af vedkommende fremmede Aarsager. Men ved vores glorv. Kong Christian 6.tes Regj. Begyndelse udvirkede Daniel Petersen en tilstrækkelig Erklæring af det Inhold.
4. At det ikke rettere kunde sinnes end at Daniel Petersens Sted var et fast Eiendoms Sted. Hvorpaa Mand erholdt Kongel. allernaadigst Confirmation dat. Frederiksberg d.2. Novb. 1731. Jeg gjorde hvad min Skyldighed var dend tid at foreholde velbemeldte Hr.Geheimeraad, hvor aldeles usædvanligt det var at erklære saadant et Sted for en frie Eiendom, der havde intet lovligt at forevise dertil, men mere maatte overbeviises af Præstegaardens gamle Bøger, at det burde hedde Fæste-Grund fra Lysabbel Præstegaard. Ikke desto mindre naaede Daniel Petersen dend tid, hvad hand sigtede til. Og formeenes nu hans Efterkommere, at det til evig tid bør blive ey alene ved dend gamle ringe Afgift, men endogsaa bør hedde en fuldkommen Eiendom, som kand sælges og kjøbes med Bygninger og Agerland, uden at tage noget Fæste derpaa. I gl. Tider gik Beboerne vahrsom til Verks med dette, saaledes, at naar Amtets Øvrighed talte dem til enten for Hovtjeneste eller andet tillige med de andre Undersaatter, da beraabte de sig paa, at det var Præstegaards Grund. Og naar Præsterne requirerede Fæste af dem, da sagde de, at det var Eiendoms Grund, given dem af Hertuginde Anna, med Sal. Chr. 5.tes Confirmation. Men nu bruges ingen af de Omsvøb, men kun fremlægges den sidste Kongel. Confirmation til alting at afgjøre.”
Capellaniet:
Enke huus er her eet ved Stedet, hvorved ogsaa er henimod 21 Tønder Sædeland, iligemaade 7 Huuse som svare aarl. tilsammen 13 Rdlr. 1mk. 12 sk Dansk. Herforuden ligger til samme Enke-Huus nogle penge, kaldet Corenter, beløbende sig til 6 Rdlr. 1 mk. 3 sk. Dansk. Og endelig nogen Indkomme i Korn: 5 T. 3Skj. Byg og 9 T. 2 Skj. Havre. Dette har i forrige Tider været et salarium fixum for en residerende Capellan her ved Stedet. Ifølge kongel. Resol. d. 24 Marts 1683 nedlagtes de 3 Capellanier i Hørup, Ulkebølle og Lysabild. Huus og Grund skal tjene til Præsteenkens Forsørgelse, findes ingen, nyder Sognepræsten det imod at besørge Tjenesten alene.
Lysabbel d. 5te Sep. 1742 Westi Egberg
(Indberetn. Til Hofmanns fundatz)
|
