1.13 Ketting RENSKREVET AF INGER BUCHARD 11 sep 2004
6. boel.
Måske Peder Rasmussen Hvorn eller Horn, der nævnes anno 1690 og døde 1740 gl 68 år og hans hustru Kirsten Sarup død 1744 gammel 84 år må henregnes til dette boel.
1) Laurs Pedersen. Han er født Anno 1713, men om han er født i Ketting kan ikke siges med bestemthed, thi han nævnes næsten ikke kirkebogen førend dødsdagen indtræder. Der finder heller ikke spor af at hans børn er døbte i Ketting. Først fra 1750-1760 nævnes hyppig den ene eller anden af hans døtre som faddere, så at man antage ham fra denne tid af i Ketting. Der nævnes vel enkelte andre Mænd med hans Fornavn: Lauritz Handskemager, men denne kaldes L. Jørgensen, 2. Lauritz Petersen, Smeden, og 3. Prindsens Lakey Lars Juel, der siden flytter til Ketting, men med vished kan det ikke afgjøres, om han er en af dem. – ”Hans Boel laa ligeover for Hans Klausens Boel, hvor endnu en Levning findes deraf i den gamle Lade, Haven findes ligeledes endnu. Ved hans Gaard stod et meget kønt Træ med tyk Stamme og brede Grene, under hvilket man ofte holdt Maigilde. Han var en ret gammel Mand med hvidt Hår.” Døde Ao. 1783 gl. 70 A. og hans Hustru 1782 gl. 64 A. Han efterlod sig ingen Sønner, men derimod flere Døttre, hvoraf følgende kjendes: 1 Ao 1761 d. 11 Novb. blev Marie Laurs D. g.m. Christian August Olsen paa Augustenborg. 2. Charlotte Marie Laurs D. – Hun blev Ao. 1769 d. 8de Juni g.m. Lakey Johan Henrich Dyring paa Augustenborg. – 3. Anne Laurs D. blev Ao. 1777 g.m. Enkem. og Boelsm. Hans Martinussen i Lauensby. Degnen Johan Johansen i Hagenbjerg anviste ham denne Kone. – 4. Ingeborg Laurs D. blev Ao. 1779 d. 5te Juni g. m. Markus Nielsen, vistnok en søn af Kromanden paa Augustenborg. Han synes at have boet i Sønderborg. – 5. Frederikke Laurs D. blev Ao. 1768 g.m. Jørgen Frederiksen i Almsted, der fik et Boel i Sebbelev. Laurs Pedersen nævnes mærkeligt nok ikke i Kirkebogen, men Lars Juel synes afgjort at være den samme. Ao 1736.39 kaldes Lars Juel Prinsernes Lakey, nemlig Prins Frederik Christians paa Augustenborg. Ao 1744.46.51.60 ff. Der findes han hyppig i Ketting, hvor hans Død ikke omtales, hvilket atter er et Bevis. Ao 1744 blev hans Datter Frederikke Lovise f. . 2. Ao. 1746 blev hans Søn Emil August f. Denne døde Ao. 1765 som Thingskriver Emilius Juul i Ketting gl. 19 Aar.
2) Christian August Ohlsen fra Augustenborg, hvor han var Fisker og blev Ao. 1761 g.m. Marie Laurs D. , den ældste af Laurs Pedersens Døttre, der begynder at nævnes som Fadder i Kirkebogen Ao. 1748. Med hende fik han Bolet, hvor han + Ao. 1788 i en Alder af 72 Aar.
3) Hans Henrik Ohlsen, en søn af den foregaaende er f. Ao. 1765 og blev Ao. 1789 g.m. Anna Margaretha , en Datter af Hans Henrik Fock, Møller paa Blæsborg. Han kjøbte af Slagter Hans Eriksen Bygningen paa den anden Side af Veien, som fra den Tid af bestandig har været Bolig for Stedets Eiere, medens der af det oprindelige Boel nu kun blev en gammel lade staende. I hans Tid Ao. 1790 blev Jorden udskiftet; han fik sin meste Jord godt beliggende og samlet i en lang Strækning fra Huset ud i Vestermarken langs [Rumohrsgaards Kobler og Ketting Hav: Klokhøi , Maibjerg m.m., men en Deel af denne Jord er temmelig let og sandet. En Mark fik han afsondret og for sig i Vråen. Hans Henrik Ohlsen var en smuk og beleven Mand, der havde faaet en god Skoleundervisning på Augustenborg, men han havde ikke lært Landvæsenet, passede derfor heller ikke sine Ting, men løb tit til Augustenborg. Han maatte derfor først sælge Marken i Vraaen, som kom til Rebslagerens Sted og tilsidst gaae fra Bolet, som blev solgt. Han fik igjen et lille Sted bagved Kirken. Han + Ao. 18........ En Søn af ham er Muurmester Hans Henrik Ohlsen paa Dæmningen ved Augustenborg.
4) Christian Klausen fra Bro, en Søn af Boelsm. Klaus Christensen. Han er Født Ao. 1773 og tjente en Deel Aar, hvorved han efterhaanden sammensparede sig en lille Capital. Det Samme gjælder ligeledes om han Kone Anne Kathrine fra Høruphav. Da de giftede sig Ao. 181..., havde de et 1000 Rdl, hvorved de saae sig istand til at kjøbe H. H. Ohlsens Boel i Ketting for 1500 Rdl. De sad for det i trange Tider, og Gjelden blev staaende, skjønt han var stræbsom og arbeidsom nok. Han + Ao. 184... Hans Kone lever paa Aftægt. Børn: Katrine, Hans, Christian, Jørgen og Anne Marie.
5) Hans Klausen, dennes Søn er f. Ao. 1819 og blev Ao. 184... g.m. Marie Kirstine Johansen Beck fra Hundslev, der nedstammede fra Laurs Pedersens Datter Frederikke. Han er en net lille bondemand, der har interesseret sig levende for sit fag og tillige holder af at læse Et og Andet. 2 Børn: Anna Kathrine og Christian Klausen.
9 Kaadsteder:
Til Kaadstederne blev der ved Udskiftningen kun udlagt en tønde boniteret Jord, det med indbefattet, som laae hjemme.
1) Peter Hansen Ao. 1790- hans Dattersøn Hans Gudemoes: 1 T. Land. Til Stedet er kjøbt 2-3 Tønder land af baron Bülow anno 1791. Tienden deraf til præsten er ½ skæppe rug, 1½ skæppe byg og 2 skæpper havre og endvidere fra gammel Tid: 12 sk. Lybsk
2) Christian August Christensen Kaadner Ao. 1790: Hans Kok, til stedet 2 Tønder. 4 Skæpper, 9 roder 45 favne 37 tommer. Til Stedet er kjøbt af Baron Bülov flere Tønder Land i Kallehave og paa Møllehøien, hvoraf ydes i Præstetiende: ¾ Skj. Rug, 2 ¼ Skj. B. og 3 3/8 Skj. H. Desuden gammel Præstetiende af Stedet: 12 sk Lybsk og 5 sk Lybsk af en Bitte Præstegaards-Jord ved Huset. –Christian August Kaadner var til sin Tid en meget dygtig og anseet Muurmester, fra hvem flere Bygninger rundt paa Øen stamme: Ketting Præstegaard, Christen Hages Lillemølle, Lysholm, Bommerlund, Gartnerstedet paa Østerholm, flere paa Nordborg efter Branden, En Søn af ham, Georg Christensen er Præst i Nybølle, og en anden var Capitain i Armeen. –
3) Ernst Petersen Ao. 1790: Klaus Jensen Ærøbo: 1 tønde land.- Ernst Pedersen var en Herrnhutter og skrev flere Psalmer og aandel. Sange i denne Retning. –
4) Lorentz Pedersen Smed Ao 1790. Peder Svensen: 1 tønde Land og 1 tønde smedeland af Bønderne. Smede i Ketting fra Ao. 1720-1860. Fortegnelse over smedene efter Kirkebogen:
1. Lauritz Smed + før Ao. 1735, g.m. Margaretha N., som efter Mandens Død ægtede igjen:
2. Zeboth Zebothsen Smed, + 1747 gl. 45 Aar og 5 M. Hans Enke Margarethe Zeboths + Ao. 1762 gl. 66 A.- Hans Søn Lorentz Zeboth var Ao. 1778 Smed i Sønderborg.
3. Peder Lauritzen Smed, den sidstes Stifsøn.+ Ao 1773 gl. 47 A, blev Ao. 1755 g.m. Marie HansD. af Ketting, Datter af Slagter Hans Eriksen, en rar gammel Kone. + 1787 gl 54 A.
4. Lorentz Pedersen Smed, atter en Søn af den foreg. Mand, + Ao. gl. A, blev Ao. 1785 g.m. Kathrine Jørgens, D. af Boelsmand Jørgen Bruun i Bro.
5. Peder Svensen fra Skovby blev Ao. 1810 g.m. Marie Lorentzen, D. af Smeden Lorentz Pedersen. Hun sad Enke i mange Aar og blev tilsidst g.m. Boelsm. Christian Madsen i Sebbelev. Hun + Ao. 1862 og led meget af Gigtsmerter i sine sidste Aar.
6. Peder Svensen, den nuværende Smed i Ketting, blev Ao. 18... g.m. Kathrine Madsen, Datter af Boelsmand Mads Rasmussen i Bro, 2.g g.m. .....Christians D. af Sebbelev. 3 B.-
5) Det øde Kaad til Kroen: 7 Skj. 3 Roder 68 Favne. Ved Huset. 36 Roder 32 Favne . Eieren Christen Lorentzen solgte det Ao. 1759 til Kromand Joh. Peter Knudsen. Det skal have staaet, hvor nu Møddingstedet er. Se Kroen.
6) Christen Johannsen Ao. 1790: Hans Knabe. Det fik ingen Jord i Marken. Grunden maa enten være den, at det er dette Kaad, som er bleven solgt til Kroen. Kroen har bevaret sin Ret til Grunden i Marken, men solgt Stedet uden denne, eller fordi det virkelige Kaadsted var lagt øde, har Udskiftningskommissionen ved en Misforstaaelse anseet dette Sted derfor. Det første maa være det Rigtige, thi efter Sagnet skal Jorden være indlemmet i Askhøi og solgt en Aften i Kroen for et Aftens Drikkelag. – ”Christen Johannsen var en slem Tyv, der kom i Tugthuset og senere blev ihjelslaaet ved at falde ned af et Træ i Saxlund, da han ligeledes om Natten gik paa sit Haandværk.” Fra ham nedstammer en berygtet Familie i Egen Sogn af Navn Christensen alm. Henriksen. –
7) Hans Christian Rasmussen Hjulmand Ao. 1790. Hans Jørgen Møller, Kromand solgt Ao. 1819 1 Tønde Land. – Kun et lille Huus staar tilbage af dette Kaadsteed, hvis Grund og Have tilhører Kroen. –
8) Peter Knudsen fyrsteligt Kaad Ao. 1790. – Knud Knudsen til Lysholm: 3 Skj. 10 Roder i Marken og 4 Skj. 30 Roder ved Huset. Peter Knudsen arvede det med sin Kone Anne Christine Wrang, D. af Jakob Jakobsen Wrang fra Stolbro + Ao. 1773 og Ingeborg Peters + Ao. 1771, gamle formuende Folk, der i nogle Aar havde havt Augustenborg Herreg. i Forpagtning og i mange Aar drev Slagteri og Brænderi i Forening med Hans Eriksen. Her henlevede deres Datter paa sit Aftægt i den lange Tid fra Ao. 1790 – 1818, i hvilket Aar hun + 80 Aar g. – Hun var en gammel formuende Kone, hos hvem mange Folk ofte blev hjulpne i en og anden Forlegenhed. Det Samme var Tilfældet med hendes Søn Jakob Knudsen, theol. Cand., der uden at søge Embeder offrede sig for sin gamle Moder, opholdt sig hos hende fra Ao. 1804:18 og beboede Stedet til sin Død Ao. 1829, da Arvingerne skjenkede det til hans Brodersøns Søn Knud Knudsen, den nuv. Eier. -
|
