§ 4. Lysabild sogns krønike Renskrevet af Karin Thomsen 18 aug 2004
Den 10de Præst Westi Egberg havde faaet sit navn efter Landsbyen Egberg i Sjælland, hvor hans Fader Hans Kobberø var Degn. Som Student var han Huuslærer hos en Proust i Wallekilde i Sjælland, med hvis Datter Valborg han necessitate coactus blev gift i en alder af 21 Aar. Kort efter at have naaet den kanoniske Alder blev han residerende Kapellan i Slagelse. Til denne By ankom Frederik 4 engang en Lørdag Aften, og besluttede næste Dag her at bivaane Gudstjenesten. Sognepræsten, derom underrettet, angribes af en panisk Skræk, lagde sig syg, og satte saaledes Kapellanen i den Nødvendighed, at paatage sig hans partes. Denne maatte anvende hele Natten til at udarbeide en Højmesseprædiken, hvilken han holdt til Kongens fuldeste Tilfredshed. Efter endt Gudstjeneste lod Kongen Egberg kalde til sig, tilkendegav ham sit Bifald, og lovede ham det første ledige Præstekald, han søgte. Ifølge dette Løfte søgte og fik han kort efter et godt kald i Norge, paa samme Tid, som en Nordmand kaldtes til Lysabbel, men da denne foretrak sit Fødeland for Als, indgik han med Egberg et Mageskifte, hvorved den sidste blev Sognepræst for Lysabbel.
I sin lange næsten 50 aarige Embedstid var han baade frygtet og elsket af menigheden. Uagtet han paa sine Børn opoffrede betydelige Summer, efterlod han sig dog en formue af over 4000 Rdl. Langt fra at være gjerrig, var han dog en stor Hader af al Overdaadighed. Hans Børn og venner havde ved deres Overtalelser formaaet ham til at bestemme 100 Rdl for høitideligen at feire sit Guldbryllup; men ved nøiere Overveielse tog han sit Løfte tilbage, og anvendte sin Sum til at skaffe 10 af sine Børnebørns Optagelse som Interessenter i det den 13 Marts 1775 oprettede Livrenteselskab. End et Bevis paa hans Tarvelighed afgiver følgende Tildragelse:” Den unge Præst Brolund paa Kekenis, samme Egbergs Svigersøn – geraadede i Strid med sin Formand Pastor emeritus Bøtcher om et værelse i Præstegaarden, hvilket denne havde forbeholdt sig til Beboelse. Sagen skulle afgjøres ved en Prousteret, hvis Medlem Egberg var. Da nu Brolund iblandt andet yttrede, at han, hellere end at savne et tæt og varmt Værelse, vilde nøies med en Ret mindre om Middagen, svarede Egberg fortrydeligt:” Jeg gider sand for Gud ikke høre saadan dum snak. Skulde jeg nøies med en Ret mindre til Middag, saa fik jeg de fleste Middage ingen Mad.” Han døde den 16de Sept. 1778 i en Alder af 81 Aar. Ved at antegne ham blandt de Begravede tilføier hans Søn dette Ønske:” Gud unde hans Legeme Hvile i Jorden og hans Sjæl Glæde for Guds Ansigt”. Hans Enke Valborg Egberg oplevede ikke Naadsensaarets Udgang, hun blev begravet d. 1. Sept 1779, gl. 79 Aar.
Deres Børn var følgende:
1. Martin Egberg, som succederede Faderen.
Herfra renskrevet af Ruth Sørensen, Bojskov maj 2005.
2. Hans Henrik Eegberg, Portrætmaler, døde som Byskriver i Frederits. Tillige var han Aftægtsbolsmand paa 6 forskjellige Bøndergaarde, hvilke han havde kjøbt og atter solgt, efterat have betinget sig et Aftægt.
3. Westi Eegberg, født d. 15de Mai 1735, Uhrmager og Bøssemager. Da han d. 26 Juli ægtede Pigen Maren Kristensen, kjøbte Faderen ham for 1400 Rdl. det forhen omtalte Frikaad i Sarup, men allerede d. 20de Aug. 1766 døde han af en ved Krybeskytteri paadraget Forkjølelse. Af hans Døttre leve endnu Valborg Kirstine, gift med Aftægtsbolsmand Pet. Jørgensen i Sarup, og Sara Maria, g. m. Aftægtsbolsmand Andr. Petersen i Mommark.
4. Sara Maria Eegberg, som den 27 Mai 1750 ægtede Præsten Brolund paa Kekenæs. Ved dette Bryllup fandt tvende komiske Scener Sted. Provst Steenlos i Tandslet forrettede Copulationen i Lysabbel Præstegaard, og begyndte sin Tale med disse Ord: ”Ægteskaber sluttes i Himlen”. Da han efter at have gjentaget disse Ord tre Gange forstummede, og En af Bryllupsgjæsterne tilhviske ham: ”Tag fat paa Ritualet, Hr. Provst” fulgte han vel dette Raad, men udbrød først: ”Æ hær hae Fortrid i e Mornstond!” Denne Fortræd bestod, som man siden erfarede, deri, at der just den Dag i Provstens Huus skulde bages, og at Pigerne allerede havde slaaet Brødene op, førend de huskede paa, at Bageovnen ikke var bleven varmet. Da Brudgommen om Aftenen vilde gaae til Sengs, savnedes til hans og Alles Forfærdelse Bruden. Hele Huset, Gaarden, Haven gjennemsøgtes, forgjæves. Endelig forvandledes Jammeren til lydelig Jubel, da Bruden fandtes i Brudesengen.
5. Ester Eegberg ægtede d. 8.d April 1755 Synsmand Esben Esbensen paa Tandslet Hede. Af hendes Børn er den ældste Bolsmand, en yngre Søn Esben Esbensen bestemte sig til Søfarten og druknede i Kattegattet.
6. Inger Sofie Eegberg, døbt Tirsdagen efter Allehelgensfest 1739,ægtede Accouscheur Petræus, dengang Forpagter paa Gunstrup og Eier af 18000 Rdl. Denne Kapital tabtes efterhaanden, deels ved slet Huusholdning, deels ved Processer, og tilsidst maatte Svigerfaderen kjøbe ham et Præsteinderstested i Lysabbel og give ham en Tønde Land af Pastoratsgrunden til Leie.
Af disse Sødskende ere N. 3 og 6 fødte i Lysabbel, de øvrige i Wallekilde eller Slagelse.
Martin Eegberg:
Martin Eegberg d. 11te Præst i Lysabbel, sædvanligen kaldet Hr. Martin, succederede sin Fader, efter at han i 30 ½ Aar havde beboet Diaconatet. Saare træffende sagde den yngre Biskop Ramus om ham: ”Han synger, som en Engel, men prædiker som et Faar”. Gamle Folk i Menigheden taler endnu med Henrykkelse om hans skjønne Sange. Til sin Hustru havde han udseet en Jomfru Susanne Hahnefeldt af Gravensten paa Ærø, men selv for forknyt til at tilbyde hende sin Haand, sendte han sin Broder Hans Henrik for at tilkjendegive hende hans Ønske. Denne seer Pigen, finder hende smuk, frier selv til hende og faaer ja. Men for dog ikke ganske at tilsidesætte det ham af Martin Eegberg givne Hverv, stiftede han et Parti mellem denne og sin kjærestes Søster Frederikke. Taalmodigen fandt Martin Eegberg sig i denne lumpne Behandling og ægtede Frederikke Hahnefeldt 1750, men følte sig ikke lykkelig, da hans Hustrues Forfængelighed og lyst til at glimre paaførte ham tunge Næringssorger. Som Sognepræst levede han ikkun i 1 ½ Aar; han døde d. 14de April 1780 i en Alder af 62 Aar.
Hans Enke fandt ingen Lyst til anden Gang at beboe Diaconatet og flyttede til Sønderborg, hvor hun døde d. 31 Marts 1784. Degnen Edvard Schultz jun. satte hende i sin Dagbog følgende Gravskrift:
”En Onsdag Morgen Klokken sex
Opsagde hun sin sidste Lex
Nu er hun al Besværing frie
Med Degnekald og Caplanie”
Deres Børn, 8 i Tallet, ere følgende:
1. Westi Eegberg, født og døbt d. 16d Aug 1770 + i Christiania 1830 som Grosserer og Ridder af Vasaordenen. Han underholdt i sit Huus 3 af sine Søstre, alle Enker og i trange Kaar, og gjorde overhoved et ædelt Brug af de Rigdomme han havde erhvervet sig.
2. Sofie Margrethe Eegberg, døbt d. 13de April 1751, ægtede d. 9de Febr. 1776 Skipper Erik Iversen i Sønderborg, fra hvem hun dog blev skildt, da han for Tyveri dømtes til Tugthuusstraf.
3. Sara Maria Eegberg døbt d. 19d Sept. 1753 gift med Kontrolleur Jakobsen i Tromsø i Finmarken
4. Ida Amalia Eegberg døbt d. 11te Juni 1756 g. m. Kontrolleur Bohmann (Bohmann) i Christiania.
5. Frederikke Eegberg døbt Fest. Mich: 1757 g. m. Præsten Koch i Citadellet Frederikshavn.
|
