4. Beboernes folketal og erhverv. Beboernes folketal og erhverv. Navne: 1803 1835 1840 1845 1855 1860 1864 Stolbro 188 196 195 220 238 Dyndved 223 225 291 268 284 Egen 176 180 188 217 217 Sjellerup 185 194 214 232 240 250 Guderup 236 270 258 258 258 268 Elstrup 315 336 367 372 355 338 342 Østerholm 145 174 195 201 212 213 196 Egen sogn 1468 1575 1694 1719 1762 1782 Hvad beboernes erhverv angår, da er agerdyrkning og landbrug sognets vigtigste næringsvej. Statsskoven er til stor fordel for den arbejdende klasse, da folk her om vinteren stadig kunne få arbejde og fortjeneste. Derfor findes også de fleste småfolk i de nærmest liggende byer Østerholm, Elstrup og Guderup. En særdeles vigtig industri er forfærdigelsen af trævarer, hvorefter mange i de senere år har lagt sig, da varerne hidtil har fundet rask afsætning både til København og Vestkysten. Over 40 familier har i de senere år søgt deres udkomme ved denne beskæftigelse. 1860 fandtes således i sognet 19 træsko- og klodsmagere, 28 skomagere og 4 drejere, henhørende til denne. Inderste og drejer Jørgen Jørgensen Skibbygger i Elstrup har også gjort sig bekendt i en videre kreds ved sit smukke arbejde, således fik han ved udstillingen i København 1852 i præmie 15 rdl og 1862 i London en større bronzemedalje. Sognet har 2 urmagere, af hvilke Jens Bleshøi i Egen endog beskæftiger 3 mænd i sit værksted. Fiskeriet er ikke betydeligt, det ville vist nok kunne drives med langt større fordel, end det gøres. Dog fandtes 1860 11 familier i sognet som ernærede sig af dette erhverv. Husfliden står også her som i det øvrige Nørreherred på et meget højt trin. Skønt der for det meste findes en vævestol i enhver bondegård, levede der dog desforuden 16 vævere i sognet. Det er dog ikke til salg, men det skal gemmes og henlægges i de mange kister, der er konens arv og stolthed, når de er velforsynede med al slags ulden og linned. Om foråret ser man derfor en mængde garn udhængt foran husene for at bleges, et vidnesbyrd om, hvad man har udrettet i de lange vinteraftener.
|