2. Sognets Beskaffenhed. Det er som øen i det hele er aldeles bølgeformet bakket. Fra Asserballe og Notmark sogne fortsættes den høje østkyst både i og langs med Nørreskoven igennem sognet videre nord på. En sidegren af bakkedrag fra Helved over Skærtoft, Strælbjerg, Østerholm mølle, Nyled fortsætter i et par grene op til Elstrup, hvor den afbrydes af vandløbet Hundekilde mellem Guderup og Elstrup marker. Imellem disse forskellige bakkestrøg ligger tilsvarende dale, enge og moser. Som en isoleret top hæver sig Egen kirkebakke, til hvilken man på alle sider hæver sig fra lavtliggende eng og mosedrag. Den er rundagtig på de tre sider undtagen imod nordvest, hvor den over Dyndved og Stolbro marker skyder sig i en langstrakt form udi Stolbronæs mellem den større Augustenborg fjord og det mindre Stevningnor. Inde i førstnævnte fjord ligger Egennæs, der dannes af en lille vig kaldet Oldnor og Kettingnor, hvis indløb dannes af Egennæs og Skadenæb på Sebbelevmark. På østsiden findes den brede bugt ind til Nygaard mellem Traneodde og det brede Bostedhoved.
Sognes anseeligste bæk er Rønbæk, der samler sig af 27 større eller mindre vandløb og igennem den store Fjordmose i Nørreskoven udmunder i Lillebælt. Den egentlige hovedbæk begynder ikke langt fra Sjellerup og løber uden om Elstrup forbi kroen imod østen. Under navn af Hulbæk optager den fra Elstrupmark på den nordlige side flere mindre bække i Lysmose Svinholtsbæk, Katholmbæk og Melbæk, hvorfra den fortsætter sit løb imod øst lige forbi Lysholm, indtil den i Bommerlunds mark forener sig med det andet anseelige bækløb fra Bodstedmose, hvorfra den under navn af Rønbæk løber imod nord igennem Nørreskoven ud i Lillebælt.
Hindbæk. Under navn af Thingstedbæk tager den sin begyndelse i Langmose (syd for Langmosegaard i Hundslev) og gør på en strækning grænse mellem Hundslev og Elstrup marker, hvorefter den løber ind i Havrekilde (Hovkilde). Ved Lillemølle forener sig med den et andet bækløb fra Hundslev og Skærtang (en mark syd for Rumohrsgaard). Nordfra kommer fra Guderup Hundkilde, der danner skellet mellem Elstrup og Guderup marker, og som samler først alt vandet øst for Guderup fra Rebbesmose, ikke langt fra vejen mellem Elstrup og Sjellerup, såvel som en del vand fra den vestlige del af Sjellerupholm. Efter denne forøgelse fortsætter den sit løb videre imod vest igennem Sifferlund (Sebelund eller Søbolund) forbi Egenmølle udi Kettingnor. På denne sidste strækning kaldes den endnu Hindbæk, skønt allerede Danckwerth (atlas over Slesvig-Holsten, udgivet i Husum 1652) også giver Thingstedbæk dette navn.
Norbækken (i dag Stolbrobæk), således kaldes den vel egentlig nærmest henimod dens udløb i Stevningnor. Den udspringer i Birkemose på Solbjerggaards marker og gør nu på en længere strækning grænse mellem Guderup og Sjellerup marker på den ene og Hjortspring samt Stevning på den anden side. Til denne bæk løber et vandløb syd om Guderup fra Thorsmose (mosen ved plejehjemmet i Guderup), over Gundersmose (i dag Mejerivænget i Guderup) og Dyndved Mose. Denne bæk danner grænsen mellem Dyndved og Guderup mark, indtil den udmunder i hin bæk (løbet må have været nogenlunde som Mejeribækken). Længere imod vest optager den ligeledes på samme side fra Dyndved og Stolbro marker Bosdambæk.
Foruden disse 3 betydeligere findes der vel flere mindre bække, især flere der igennem Nørreskoven flyder ud Lillebælt, men da deres navne ikke kendes, forbigås de.
Jordsmonnet er af fortrinlig lermuldet beskaffenhed, godt skikket til al slags sæd; dog falder den del af Egen og Dyndved mark langs med fjorden noget lettere, hvor jordbunden bliver mere sandet og stenet. En bedre og tidssvarende behandling forøger stadig dens værdi. De er for længst merglede, brak er almindelig og svingploven er for det meste i brug, ligesom også i nyere tid sans for dræning er vågnet hos mange af bønderne, tilmed da man kan forsyne sig med de fornødne rør fra det nærliggende teglværk Gøllinggaard ved Stevning. I den sidste tid har man igen begyndt på at dyrke raps eller ribs, hvorimod ærterne er mislykkede i de senere år. Den største del af statsskoven Nørreskov ligger i den østlige del af sognet. Til enhver by hører tilstrækkelig bønderskov, tørvejord og engbund.
Da Egen sogn er meget bakket, nyder man let, hvor man kommer, en smuk og behagelig udsigt. Den blå strand, den grønne skov, de mange frugtbare og kornrige marker, der ligger i læ under de høje levende hegn, giver alle vegne landskabet et hyggeligt venligt dansk udseende. Til enhver gård hører foruden kålhaven også en frugthave, hvorfor landsbyerne lige som ligger midt i en lund, hvor de hvide skorstene pibler frem mellem træerne. Til de smukkeste steder må regnes Østerholm mølle, hvorfra man først ser ned under sig de mange små lykker i dalen Holmskov. Bagved begrænses denne dal af den store statsskov, længere i baggrunden ses havet og Fyn. Fra Egen kirkebakke overses hele Augustenborg fjord, halvøen Kær med Arnkiel og bagved dette atter en del af Sundeved. Denne udsigt bliver endnu mere henrivende ved Stolbronæs, hvor man foruden Alssund overser en større del af Sundeved. Fra Møllevejen indtil Guderup har man en smuk udsigt op til Als høje østkyst, selv Lysabild kirke ses i det fjerne. Skovridderboligen (nu skovfogedbolig) Nygaard og vandmøllen Egenmølle har en sjælden smuk og yndig beliggenhed (sidstnævnte dog slemt ødelagt ved bygningen af den nye landevej).
|
