Parcel nr 16 Bommerlund (S&P II 399).
Oplysningerne om Bommerlund er taget fra Chr. Knudsens familiesamling bind III side 15-38, renskrevet af Astrid Thorsen i Elstrup, jeg har selv gennemgået Egen kirkebog og rettet enkelte fejl vedrørende Mathias Pedersen Vogelsangs børn.
1. Mathias Johansen Vogelsang, tillige ejer af Solbjerggaard i Hjortspringparcellerne, se der.
2. Mathias Pedersen Vogelsang, født nov 1768 i Hjortspring, (søn af Mathias Johansen Vogelsang og Margrethe With på Solbjerggaard under Hjortspringparcellerne) døbt 11 nov 1768 i Svenstrup, ref: EG1319. (1) Gift 30 maj 1794 i hjemme i Bommerlund, Marie Elisabeth Thomsen, født jan 1771 i Augustenborg, (datter af Nicolai Thomsen og Charlotte Marie Pedersen) døbt 21 jan 1771 i Ketting, ref: KE1318, død 13 aug 1808 i Bommerlund, beg. 18 aug 1808 i Egen. (2) Gift 26 maj 1810 i Egen, Margrethe Marie Hansen, født 1786, (datter af Hans Christian Sørensen og Maren Thomsen) døbt 12 mar 1786 i Notmark, ref: CF1319, død 1 dec 1860 i Bommerlund, beg. 7 dec 1860 i Egen. Mathias død 14 feb 1835 i Bommerlund, beg. 21 feb 1835 i Egen. Matthias Vogelsang var en søn af parcellist Matthias Vogelsang til Solbjerggaard og hustru Margaretha With, og var født på Hartspring 1768, og døbt i Svenstrup kirke d. 11. nov. Han er formodentlig bleven opnævnt, foruden sin far, tillige efter Pastor Matthias With i Notmark, der holdt ham over dåben. Iblandt hans faddere kan mærkes student Christian August Schnitger af Augustenborg, der som præst blev 1780 dømt til tugthuset i Glückstadt, fordi han havde levet i utugt med sin husholderske og var medvider i drabet af et uægte barn. Ligesom sine andre søskende blev han først undervist i hjemmet af en huslærer Peter Klincker og blev siden sat i Sønderborg skole, hvor han modtog undervisning af sin grand onkel rektor Elieser Pfundel, i hvis hus han opholdt sig. I en ung alder satte hans far ham ned på Bommerlund, for at have opsyn med denne gårds bedrift. Hidtil havde hans gamle bedstemor Maria Margaretha Vogelsang af Helved stået for husvæsenet på gården, men var nu for gammel, og derfor blev hun afløst af sin sønnedatter Mette Marie Vogelsang, der er 1 år ældre end sin bror Matthias. Begge disse søskende opholdt sig således i nogle år sammen med den gamle bedstemor, og det har formodentlig lagt grunden til deres venskab, som søsteren Mette Marie altid bevarede for denne broder. Thi hun holdt i fremtiden bestandig mere af ham end af sin ældre bror Martin på Solbjerggaard. De boede i en meget indskrænket lejlighed, thi Bommerlund var endnu ikke rigtigt bebygget. Der var endnu kun en bygning på gården, nemlig den store brede lade imod vest, og foruden at tjene til stald og lade, var der i denne bygning imod syd indrettet en lille beboelseslejlighed, hvor de førte deres husholdning, heraf kunne der endnu indtil for få år siden ses spor. Den gamle kone havde været meget knap imod folkene med føden, hvorfor der tit blev skiftet, men nu gik alting under de unges tilsyn langt bedre. Anno 1790 døde hans fader, og hans søster blev gift med provst Fangel på Nordborg.
Han får Bommerlund 1790.
Han overtog da ved skiftet denne gård, som det var bestemt af hans far førend sin død, men hans bror Martin fik Solbjerggaard.
Han bygger på Bommerlund 1790.
1790 d. 5. aug. blev der holdt skifte på Bommerlund. Af skiftet ses det, at gården endnu ikke var forsynet med de tilstrækkelige bygninger; thi i blandt andet fik Matthias til bygning af et våningshus på gården, hvortil sten og materiale ifølge regning var indkøbt, 215 rdl. 8 sk, en lade på 10 fag og backhuset på 8 fag blev anslået til at koste 410 rdl. Der har altså dengang ikke været andre bygninger end den store lade. Endnu samme år har han ladet stuehuset opføre; thi årstallet 1790 ses endnu over indgangen på kvisten. Det er bygget af den i sin tid meget brugte murermester Christian August Christensen, kådner i Ketting. Det følgende år er formodentlig kostalden og bryggerset blevne opførte.
Gårdens besætning 1790.
Ifølge skiftet holdtes en besætning af en tyr, 16 køer, 3 kvier, 2 kalve, 19 unge får og 3 års gamle svin på gården. Tyren blev anslået til 11 rdl.16 sk, de 16 køer sattes for 152 rdl. 16 sk, hvoraf den bedste stod i 13 rdl., de andre varierede mellem 12-10-8 til 5 rdl., de 3 kvier 17 rdl., de 3 svin 17 rdl., 11 gamle og 19 unge får 35 rdl. 40 sk, 2 kalve 2 rdl. Desuden fik han 7 heste, af hvilke en sort hoppe på 9 år, blev anslået til 27 rdl., en gammel brun vallak 14 rdl., en brun hoppe 20 rdl., en blind hoppe 22 rdl., en hoppe med føl 36 rdl., en 9 årig brun hingst fra Solbjerggaard 36 rdl., en lysebrun hingst fra Solbjerggaard 30 rdl. Det lader altså til at han i de første år også har holdt hingste til bedækning.
Gårdens jorder takserede 1790.
Ifølge skiftet blev jorden til gården anslået således: 1. Æblehaven med den lille træskole 18 rdl. 2. 45 tønder hårdt land a 30 rdl tønden, i alt 1350 rdl, 3. Det lille hjørne af skovkobbelet Lilleskov, 14 skæpper land a 30 rdl tønden, i alt 52 rdl 24 sk. 4. Og af samme Lilleskov til anlæg af en træskole 4 tønder 2 3/8 skæpper land a 17½ rdl, i alt 75 rdl 9 sk. 5. 18 tønder england af Fjormose a 28 28 rdl tønden, i alt 504 rdl. I marken fandtes også en del træer, således i Fjordmose træer for 30 rdl, på Bommerlund mark 127 rdl. Det var nærmest eg, el og ask.
Han fik af andre genstande 1790.
Af andre genstande fik han på skiftet 1) en gammel kørevogn 5 rdl. 2) en bedre arbejdsvogn 7 rdl. 3) en gammel arbejdsvogn 3 rdl. Desuden fandtes her endnu på Bommerlund en bedre arbejdsvogn 7 rdl. og en ringere 4 rdl., hvilke broderen Martin på Solbjerggaard fik. 4) en flødebøtte og 44 mælkebøtter 3 rdl. 38 sk. 5) en ostepresse med 2 forme 32 sk, 6) en messingkedel på 10 pund. 2 rdl. 44 sk, 7) en kobberkedel på 20 pund. 5 rdl. 40 sk, 8) et høhæs 14 rdl. Skiftet er undertegnet af Martin Vogelsang, Matthias Vogelsang, Holger Fangel, J.P. With, Goos.
Han indretter haven.
Ligesom M. Vogelsang måtte begynde med at opføre bygninger på Bommerlund, således har han vistnok også i de første år anlagt haven, eller i al fald indrettet den som en egentlig have; thi ifølge hint skifte synes den før hans tid, blot at have været en æblehave og træskole. Syd for haven fandtes i hans tid en træskole og i den nordlige ende af det lille Rum, anlagde han en smuk anseelig frugthave, der i mange år har båret god frugt. Han har rimeligvis også inddelt gårdens jorder i forskellige marker og indhegnet dem hver for sig. Han skal i det hele taget i sine yngre år have været en meget flittig og stræbsom mand, der selv tog virksom del i alt arbejde.
Stutteri.
Ligesom på Solbjerggaard drev også han en del handel med træer, frugt og interesserede sig for stutteriet, idet han holdt hingste til bedækning. Dette gik senere ind, ligesom træskolen også mere og mere forfaldt af sig selv.
Han blev gift 1794.
Hans gamle bedstemor Maria Vogelsang blev hos ham indtil sin død 1795, men hun har vel næppe i de senere år på grund af sin høje alder, kunnet forestå hans hus. Han må da rimeligvis have haft en husholderske, da han de første 4 år forblev ugift. 1794 d. 30. maj blev han g. m. enken Marie Elisabeth Knudsen, født Thomsen af Ketting, der i sit tidligere ægteskab med afd. Kromand Knud Knudsen i Ketting havde født 2 børn: Johan Peter og Anne Christine Knudsen, til hvilke M. Vogelsang nu blev stedfar. Derfor blev Ketting kro under 15. maj 1794 forpagtet bort på 20 år, til Matthias Diderichsen Vogelsang af Helved, for 160 rdl. cour. om året. Hr. Martin Vogelsang til Solbjerggaard og Johannes Diderichsen Vogelsang, kådner i Helved, gik i kaution for ham. 1794 d. 18. sept. blev der holdt skifte mellem moderen og hendes 2 børn, forunderligt nok så længe efter og ikke før brylluppet, ved hvilken lejlighed aktiver beløb sig til 873 rdl. 17½ sk, og passiver til 1571 rdl. 13½ sk, altså hvilede der en gæld på stedet på 697 rdl. 44 sk, som Vogelsang og hans hustru altså måtte svare for. Dette ægteskab var i det mindste i de sidste år ikke lykkeligt, men da det tidligere er skildret, skal det her ikke gentages. S. I 132-136.
Strid om møllekørslen 1790.
Østerholms parcellister førte i sin tid mange stridigheder ang. deres forpligtelse til at yde mølle, kirke og skolekørsler m.m. Matthias Vogelsang deltog med iver i sin tid i disse stridigheder, tilligemed de andre parcellister. Ifølge konditionerne ved salget af Østerholms Herregaard var parcellisterne forpligtede til at yde alle kirke, skole, og møllekørsler, og da den daværende møller til Østerholms mølle, Christian Hansen 1790 lod dem, i lighed med sine andre møllegæster, tilsige at gøre de befalede møllekørsler, vægrede de sig ved at gøre disse, og antog sig i feb. 1790 en dygtig advokat Eckhausen i Slesvig, til at føre deres sag og indgik 1790 d. 26. feb. med et andragende til regeringen, hvori de søgte at begrunde deres formentlige fritagelse for denne byrde. Advokaten som med megen dygtighed har skrevet dette andragende for dem, har forstået at hænge sig i de til dels vage og modsigende udtryk hvori § 11 i konditionerne var affattet, og skønt alle aktstykker i sagen ikke kendes, så vides dog resultatet af sagen, som var at parcellisterne blev fritagne for at yde møllekørsler.
Strid med forstvæsenet 1791.
1791 havde han strid med forstvæsenet om en bøg i Fjordmose. Dengang de kongl. gårde i Nørreherred blev solgte til udparcellering, havde regeringen forbeholdt sig ret til det svære træ, nemlig af eg og bøg, som stod på roden i de bortsolgte parceller, hvorimod parcellisterne for det meste ved taksation blev ejere af det bløde træ, såsom ask, el m.m., og hvad der kunne betragtes som krat. Således var forholdet også for Østerholms vedkommende. Regeringen havde ikke bunden sig til nogen bestemt tid, under hvilken den skulle tage træerne bort. Således udviste da forstvæsenet, daværende husfoged Hans Riegels og skovrider Fred. Christian Würzinger, i vinterens løb 1790-91 en bøg til salgs, som voksede i en af Vogelsangs parceller i Fjordmose. Denne anså det for et indgreb i sin ejendoms ret og indgik med en klage til amthuset. Amtmanden v. Døring gav ham under 19. jan. 1791 den besked tilbage, at han inden 8 dage havde at bevise sin ret til bemeldte bøg, ellers blev den solgt. Vogelsang indkom da med en erklæring til amthuset d. 28. jan. 1791, hvori han påstår, at hans far i over 20 år har været ejer af jorden, hvori træet står, og at også dette har tilhørt ham med rette. Ved hans død er han bleven ejer af gården Bommerlund med tilliggende parceller, og navnlig er ved det afholdte skifte, bemeldte bøg, også bleven ham tilkendt med det øvrige for en vis taksation. Til bevis fremlægger han en attest fra de 4 synsmænd ved skiftet: Gårdm, Hans Nymann i Sjellerup, gårdm. Jørgen Christensen i Igen, gårdm. Claus Jakobsen i Svenstrup og gårdm. Peter Petersen i Elsmark, der attestere at bøgen er bleven vurderet af dem på skiftet efter hans sal. far. Amtmanden fandt ikke, at denne synsmands attest var noget virkeligt bevis og gav forstvæsenet medhold i sagen.
Lov til at brænde brændevin 1793.
1793 indgik kromændene i Nørreherred med en klage til regeringen, hvori de besværede sig over at beboernes frihed til at brænde brændevin, gjorde dem betydeligt skår i deres næring, navnlig besværede de sig over parcellisterne. I henhold til en Rente Kammer skrivelse af 7. dec., udstedte Amtmand Kammerherre v. Døring 1793 d. 12. dec. den besked, at parcellisterne såvel som boelsmændene i Nørreherred, havde lov til at brænde brændevin til eget husholdnings forbrug, hvilket kromændene ikke kunne formene dem; men at de ikke havde ret til at forhandle den ud af huset. Om navnlig Matthias Vogelsang har været genstand for klage i denne henseende, vides ikke; men han har dog gemt denne Amthus skrivelse iblandt sine øvrige papirer. Han gjorde også brug af den indrømmede frihed; thi såvel på Bommerlund som på Lysholm brændte man stadig til eget forbrug. Det gjorde for det meste de fleste boelsmænd i Nørreherred, indtil friheden i nyere tid blev ophævet, hvad der dog anses for et gode. Thi det gav naturligvis anledning til en del fylderi og drukkenskab, navnlig i den nordlige del af Nørreherred. I Sønderherred har man aldrig haft denne frihed.
Strid ang. kirkekørsel 1793.
1792 foretoges en større reparation på Igen kirke. Ifølge Østerholms salgskonditioner var Østerholms parcellister, forpligtede til at yde kirkekørsel til deres sognekirke Igen kirke. Kirkeværgen Hans Nymann i Sjellerup lod dem tilsige, men de nægtede at gøre disse. Igen sogns tolvmænd med Hans Jensen og Hans Nymann i spidsen indgav derfor 1793 d. 24. jan., en klage til regeringen over deres genstridighed. Parcellisterne antog advokat Ambders i Sønderborg til at føre og tale deres sag, og af et brev, som denne mand d. 21. april 1793 har skrevet til Matthias Vogelsang, hvori han kalder ham ”liebe Herr. Vetter”, ser man, at han har ventet et godt udfald af sagen. Thi skriver han iblandt andet: ”sie müssen absolut frei bleiben”. Matthias Vogelsang skrev i den anledning et brev til landkommissær Hr. Major v. Brüyn i Slesvig, ”hvori han fremstillede ham sagen, anbefalede den til hans bevågenhed og navnlig mindede ham om at lade den bevågenhed, som han tidligere havde udvist mod hans far under udskiftningen i Nørreherred, også gå over på hans børn”. Sagen fik dog ikke det forventede udfald, hvilket kan ses af et brev, som advokat Ambders d. 31. dec. 1793 har skrevet til Vogelsang, hvori han beklager, ”at sagen ikke har fået det forønskede udfald, at det dog ikke har manglet på hans flid”. Dernæst beder han ham også at sørge for, at hans salær for arbejdet snarest muligt kan blive betalt, da han har mange udgifter for øjeblikket. Sagen drejede sig dog kun om 5 rdl. En regning for andet til Peder Diederichsen, bad han ham om at besørge.
Frihed for militærpligten ophævet 1800.
Ved købet af deres ejendomme var der fra regeringens side bleven parcellisterne og deres sønner tilstået frihed for militærtjeneste. Denne frihed, som de satte megen pris på, blev dem berøvet 1800, idet regeringen bestemte, at de sønner som var fødte før det nævnte år 1800, skulle være fri, men de, som var fødte efter dette år, skulle være militærpligtige. Havde regeringen indført almindelig værnepligt ved samme lejlighed, ville der ikke være sket dem nogen uret. Men nu var det ligefrem et uretfærdigt indgreb i deres private ret, og det vakte megen misfornøjelse, navnlig i Marsken, hvor den samme forholdsregel blev indført. Ifølge denne forandring, var altså i fremtiden, blot de 2 ældste af Matthias Vogelsangs sønner, Matthias og Nikolai frie for at blive soldater, hvilket derimod ikke gjaldt de øvrige.
Gave til København i anledning af bombardementet 1807.
1807 gik en kollekt omkring i Igen sogn, for dels at samle korn eller penge til de beboere, der havde lidt under bombardementet i København. Østerholmerne viste sig flinke ved denne lejlighed. Matthias Vogelsang på Bommerlund tegnede sig for 16 skæpper korn.
Krigskørslerne 1808-14.
1808 måtte han tilligemed de øvrige parcellister deltage i de betydelige krigskørsler, som udskreves på Øen, vistnok for en del at besørge de franske og spanske tropper, som under Marskal Bernadottes anførsel, fra Sjælland skulle forsøge at gøre landgang i Sverige. For det meste lejedes vognmænd i Sønderborg til at besørge disse kørsler. Østerholms andel var 1808 for 26 kørsler, 195 rdl. 32 sk. Men da det oplystes, at Østerholms jorder var bleven ansat til 400 tdr. land i stedet for 352 tdr., blev dette dem atter godtgjort. 1809 og 1814 måtte de ligeledes tage del i de betydelige krigskørsler i armeen. Turene gik 1808 til Flensborg, Aabenraa, Slesvig og Tolk.
Hans optræden i Igen kirke 1809.
1808-09 blev der foretaget en større reparation på Igen kirke, ved hvilken lejlighed den blev meget forskønnet. 1809 d. 28. marts om eftermiddagen indfandt Amtmand Linstow og Provst Ebbesen sig i Igen kirke, for at foretage en ny fordeling af stolestader, navnlig til bøndernes tjenestefolk. Enkelte beboere, som havde mistet deres stole, skulle også have nye anvist. Iblandt dem var Matthias Vogelsang på Bommerlund. Ved Østerholms salg havde hans far tilkøbt sig ret til et lille pulpitur, der tidligere havde været Herskabets stol, på den sydlige side af kordøren, hvortil en gang fra det store nordlige pulpitur førte langs med korbuens væg. Denne gang og dette lille pulpitur tog al udsigt bort fra koret og derfor havde kirkebestyrelsen befalet at tage det bort. Man ville da igen anvise Matthias Vogelsang de fornødne stolestader et andet sted i kirken, navnlig på det store nordlige pulpitur. Man kan ikke nægte, at kirken vandt meget ved bortskaffelsen af den stygge kasse, som berøvede hele menigheden udsigt til koret; men på den anden side var det jo også en egenmægtig fremfærd således uden videre at berøve en mand sin lovlige ejendom. I det mindste burde de dog først have givet ham et ord derom. Vogelsang skal da også have været yderst opbragt herover. Det gik i det hele temmelig tumultarisk til ved dette møde, hvortil en del misfornøjede, deriblandt Vogelsang, havde indfundet sig. Den hele forhandling blev i den grad forsinket, at man til sidst måtte tænde lys i kirken. Lysene blev hvert øjeblik slukkede af de genstridige, for at de bedre kunne tale frit, uden at blive kendte. Vogelsang var iblandt de værste, han skal engang have råbt: ”de hæ Guds Døi tyvstoll min Stuel” (de har guds død tyvstjålet min stol). Og provsten skal han have udskældt for ”den Bilthuggerdreng”. Det var nær kommen så vidt, at Amtmand Linstow ville have ladet ham arrestere, men Provst Ebbesen var jo hans svoger, og har formodentlig lagt ned på sagen. Imidlertid hørte fra den tid alt venskab op mellem ham og provsten, og denne kom aldrig efter denne dag på Bommerlund. Venskabet var vel allerede i den sidste tid kølnet noget mellem dem, på grund af Vogelsangs mindre honnette private levned.
Strid ang. Elstrup skole 1811-18.
I salgskonditionerne for Østerholm var Parcellisterne incorporede i Igen sogn og skønt det ikke er udtalt, til hvilket skoledistrikt de skulle henhøre, så faldt det naturligt at henregne dem til Elstrup skoledistrikt. Den gang lå skolen endnu øverst oppe i byen, og var en halvprivatlig bygning. Den lange vej gjorde, at en del af parcellisterne ofte lod deres børn hellere søge til Helved skole. Derhen gik også Vogelsangs børn, en kort tid i de første år, mere for at lære at læse; thi når de trængte til lidt mere undervisning, søgte han på anden måde at råde bod herpå. Således gik hans stedsøn Joh. Peter Knudsen nogle år i Helved skole, indtil han siden kom i huset hos resid. kapellan Frederik Ebbesen på Nordborg. Til de andre 4 sønner: Matthias, Nikolai, Martin, Frederik og steddatteren Anna Christine Knudsen, holdt han i nogle år huslærere, således først en seminarist fra Tønder ved navn Knudsen, der døde som degn i Tandslet, og fra 1808-10 Peter Frederiksen fra Vestermølle, der senere i mange år var degn i Hagenbjerg.
Disse hans 4 sønner skulle også det sidste år, før deres konfirmation have søgt Augustenborg skole, hvor dengang fra 1801-25 Peter Matzen var lærer. Skulle Østerholm imidlertid høre til Elstrup skoledistrikt, blev det en nødvendighed, at der blev bygget en ny skole på et passende sted for hele distriktet. Dette savn havde længe været følt, og det ville også ske, om ikke før, så i det mindste når den gamle lærer Jørgen Christensen, der selv ejede skolehuset, enten gik af eller døde. Matthias Vogelsang til Bommerlund, Johan Peter Knudsen til Lysholm og kromand Christian Iversen på Østerholm indgik 1811 d. 12. dec., på egne og samtlige 22 østerholmer parcellisters navne, med en ansøgning til Biskop Frederik Plum i Odense, hvori de udtale:, ” at der allerede i flere år har hersket trætte og uenighed mellem dem, parcellisterne og byen Elstrups indvånere i anledning af skolevæsenet. De ville påstå, at Østerholms parcellister med deres børn var pligtige til deres skole, endskønt det er benkendt, at skolehuset blot er et inderstedhus, opført på inderstegrund, og altså ingen bolig og retmæssig skole. Desuden er den langt fra stor nok til at rumme også deres børn. Hertil kommer den lange vej til skolen, der gør, at de ingen rigtig nytte har af skolen; de kunne heller ikke forsvare, at lade deres børn gå den lange vej igennem sne og morads om vinteren for at komme i skole. Da der er udsigt til, at der ved den nuværende gamle skolelærers dødelige afgang, må blive bygget en ny skole, til hvilken de ville komme til at kontribuere, udtale de for biskoppen det billige ønske, at han ville medvirke til, at den blev opført midtvejs mellem Østerholm og Elstrup. Deres sognepræst Pastor Ahlmann billiger deres andragende og vil vistnok bekræfte sandheden deraf.
Jørgen Christensen døde imidlertid 1812 d. 3. dec., uden at der endnu tænktes på en ny skolebygning for Elstrup, flere lærere konstitueredes og Matthias Otzen Fries kaldtes 1816 d. 20. juni med den forpligtelse, at han måtte finde sig i, om det senere blev bestemt, at skolehuset blev flyttet eller distriktet blev delt. 1817 bestemte man sig endelig til at opføre en ny skolebygning for distriktet. I dette år d. 16. juli indgik Elstrup skoledistrikt med en ansøgning til guvernøren over Fyns stift, Prins Christian Frederik, om at der måtte forundes dem en lignende hjælp af kirkekassen, som der tidligere var bleven tilstået Dynneved og Guderup skoler. Guvernøren anbefalede ansøgningen og 1818 d. 20. aug. bevilligede det kongl. Rentekammer, at kirkekassen måtte tilskyde 240 rdl. til hjælp, efter at det først forud d. 10. havde begæret at grundrids over bygningen og et overslag over omkostningerne. 1818 blev den nye skole opført lidt udenfor Elstrup, ved vejen fra denne by til Østerholm på et lille stykke grund, som købtes af gårdm. Christen Christensen Suder. Skolekommissionen havde vel også nok taget et andet forslag under overvejelse, at anlægge den ved Trømpelyng; men den bestemte sig for den nuværende beliggenhed af hensyn til, at den da kom til at ligge midtvejs i distriktet, lige langt omtrent mellem Elstrup udflyttere og de yderste østerholmere, og dette forslag vandt skoledirektionens bifald. At der også skulle have været tale om at bygge den nede ved Lysholms mark ”Ryggelstede”, har aldrig været til forhandling i kommissionen, men kun været en tanke, som enkelte bagefter er komne frem med. Østerholmerne var meget misfornøjede med dette udfald af sagen, og man kan ikke forundre sig derover; thi de vandt slet intet herved, vejen til skolen vedblev at være lige lang og besværlig for deres børn, på den måde kunne man lige så godt have ladet den blive liggende inde i byen, så havde det da altid været lidt lettere for dem at have fået deres klæder og strømper tørrede, når de ved vintertide i regn, slud og sne ofte var udsatte for at blive våde. Det havde været stor billighed for at rykke den nærmere ved at lægge den ned til Trømpelyng, og ikke af hensyn til de få Elstrup udflyttere, lade den halve del af distriktet beholde den lange vej, mens den anden halvdel beholdt skolen udenfor sin dør. De søgte derfor at få skolekommissionens forslag forkastet, og henvendte sig med et andragende til guvernøren, da denne 1818 i april opholdt sig med sin gemalinde på Augustenborg. Dette andragende må være forfattet af Matthias Vogelsang, da det endnu fandtes som en kladde, skreven med hans hånd iblandt hans andre papirer på Bommerlund. Heri hedder det: ”I en tid henimod 50 år, har beboerne på Østerholm haft det såre besværligt med hensyn til deres børns undervisning. Nogle har ladet deres børn søge til Helved skole, andre har holdt huslærere til dem. Flere gange har de henvendt sig til Højærværdighed Biskop Plum, til provsten Hr. Ebbesen og til deres sognepræst Hr. Ahlmann, om en bedre forandring af skolevæsenet for dem. Men svaret har altid været, at der ikke kunne ske nogen forandring heri førend den nye skolelov udkom. Det sted, hvor skolen ifølge den dem tilstillede resolution nu skal opføres, kan ikke være dem til synderlig nytte. Thi Østerholm får bevisligt en 8 gange så lang skolevej, som byen Elstrup får. Det er kun et billigt forlangende af dem, at skolen måtte rykkes dem nærmere ved at anlægges hos Gudes på Trømpelyng, selv da ville de få en besværlig vej i vinterdage. Det ville være dem en samvittigheds sag, at lade deres 12 år gamle børn traske en sådan vej om vinteren; og dog kunne børnene ikke komme i skole om vinteren, så lære de ikke stort. Thi om sommeren må de for det meste ud at tjene, da de fleste af Østerholms beboere er fattige folk. Kammerherre Døring og Hr. Provst Fangel, såvel som Kammerherre Linstow har i deres dekreter til fulde erkendt dette, ”at Elstrup skole på grund af den usigelige lange vej aldrig kunne være Østerholm til nogen sand nytte. Men at Østerholm alligevel dog ikkun til videre, indtil der kunne blive sørget for dem andetsteds, så længe skulle være interessenter med Elstrup skole”. Derfor håbe de, at guvernøren ville hjælpe dem til enten at de fik en skole for dem selv, eller at de fik den anlagt et sted nærmere ved Østerholm. Thi skoleloven af 1814 siger udtrykkelig, at når 2 eller flere byer skulle have en fælleds skole opbygget, da skal skolen stå midt i distriktet”. Det er underskrevet af Fred. Frederiksen, Christian Iversen, Jørgen Hansen et ”Consorter”.
Guvernøren som var en god ven af præsten og naturligvis ikke var til sinds at kuldkaste det forslag, som engang var vedtaget, indfandt sig en dag på stedet og søgte selv at overbevise vedkommende om, at skolen kom til at ligge midt i distriktet. Han red skridt for skridt fra Elstrup udflyttere til skolen, og derfra atter til Østerholms stamparcel. Vogelsang skal have fulgt prinsen til fods fra skolen indtil stamparcellen, og da prinsen viste ham uret, måtte Vogelsang tilstå, at der var medgået den samme tid til denne, som til hint andet vejstykke. Men han lod sig tillige forlyde med, at prinsen havde redet langt skrappere til Østerholm, hvilket han Vogelsang havde fået en find af, da han var bleven drivvåd af sved. Der var da intet ved sagen at gøre, skolen blev opført på det betegnede sted. Men østerholmerne var meget utilfredse og vrangvillige, når de skulle gøre kørsler eller udrede penge, navnlig var dette tilfældet med Matthias Vogelsang på Bommerlund, kromand Christian Iversen og Frederik Frederiksen på Strelbjerg, og skoleforstander Christian Miang i Nyled var aldrig glad, når han skulle ud for at sige dem til, da de altid var de ”værste Krikkeler”. (genstridige mennesker) deri måtte han sige om, til Knudsens ros på Lysholm, at han aldrig havde sagt ham et ondt ord, under hans hele forstander tid. Ikkun én gang, da skoleforstanderne havde beregnet for lidt grundsten til bygningen, og det altså var bleven ”besluttet, at Knudsen skulle levere en stor sten til 4 heste”, blev han vred og sagde til Christian Miang: ” da skulle I penne død! ( pine død! hans sædvanlige mundheld) have gjort regningen rigtig”. Men da Christian Miang var kommen op på Holmbjerg på vejen til Østerholm, for at tilsige de andre, så han allerede Knudsens folk ude i marken med 4 heste for stenvognen for straks at levere stenen. Og således sagde gamle Christian Miang, var Knudsen altid den første på stedet med hvad, der skulle leveres. Ifølge en regning, som gamle Christian Miang endnu havde, kostede skolen i alt 1104 rdl. 3½ sk. Hertil fik den af kirken 150 rdl. cour. Resten blev i 4 terminer fordelt på distriktet. Præsten døbte den nye skole, for at gøre prinsen til behag: ”Christians Skole”, hvilket navn med forgyldte bogstaver stod at læse på et bræt over døren. Da prinsen ikke havde bidraget noget til skolen, fandt dette navn ikke bifald hverken hos elstrupperne eller østerholmerne, så heri var begge parter godt enige. De fleste spottede over dette navn, og flere gange om natten blev navnet overstrøget med et tykt lag tjære. Vogelsang, som allerede ved hint møde med prinsen havde ytret til denne, da han et øjeblik tog ind på gartnerstedet, at han for fremtiden ikke ville lade sine børn gå i Elstrup skole, men i Helved skole, hvilket prinsen tillod ham, at når han betalte til Elstrup skole, hvad han skulle, holdt også sit ord. Alle hans børn af andet ægteskab gik i Helved skole, hvad også var tilfældet med kromandens børn. Blot ved en eller anden lejlighed f.eks. til provstevisitats og til eksamen måtte de med de andre børn møde i Elstrup skole og blev da gerne udmærkede. Pastor Ahlmann kunne ikke godt finde sig i, at de søgte skole udenfor distriktet, og ville gerne med det onde og gode have tvunget dem til at søge Elstrup skole; men Vogelsang lod sig ikke rokke. Engang kom Ahlmann med Friis til Bommerlund i samme anliggende, og der blev da kort efter en svær støj inde i den store stue, så at Vogelsang på en måde viste ham døren. Med skolelærer Friis, kom han dog alligevel altid godt ud af det, denne kom jævnlig på Bommerlund. Ahlmann søgte siden på så mange måder at vinde Bommerlund, sønnen Hans Ahlmann præsenterede sin kæreste, udmærkede og roste børnene til eksamen. Der blev også til en tid tænkt på et frieri mellem Fritz Vogelsang og hans ældste datter Louise Ahlmann. Men det hjalp alt sammen ikke, i det stykke blev Matthias Vogelsang ved at være stiv. Børnene blev konfirmerede hos Ahlmann. Den vinter de skulle gå til forberedelse hos præsten, satte Vogelsang dem i kost hos gårdm. Jes Christensen Lindgaard i Guderup og lod dem da gå i denne bys skole hos degnen Jakob Jørgensen. Hans søn Thomas Vogelsang gik til konfirmations forberedelse om vinteren 1834-35 og red i begyndelsen derop, men da Ahlmann nu forlangte, at han for ikke at forsømme skolen for meget, skulle gå i Elstrup skole, satte faderen ham i kost hos degnen Jørgensen og lod ham her tillige gå i skole.
Strid ang. kirkekørsler 1813-14.
1813-14 nægtede Østerholms parcellister atter at gøre kirkekørsler, men blev af Amtmand Linstow truede med execution, hvis de ikke ydede det skyldige. Tillige meddeltes den oplysning, at 50 tdr. skulle regnes for en hel, 25 tdr. for en halv og 12½ tdr. for en fjerding- gård.
Hans jordareal 1817-19.
1817 angives hans jordareal til 63½ tdr. og 1819 til 63 tdr. 2 9/16 sk.
Han køber gartnerstedet Østerholm 1818.
1817 d. 27. dec. købte han på offentlig auktion og senere ved overbud, af gartner Peter Petersen på Østerholm, det såkaldte Gartnersted med samtlige bygninger, den såkaldte herskabelige frugt- og køkkenhave, den forrige herskabelige lysthave, der står tilsammen for 6 tdr. land og 2 tdr. 2 3/16 sk. parcelland på Bostedhoved for 2020 rdl. cour. eller 3232 rdl. sølv. Heraf udbetaltes kontant 420 rdl. cour. eller 672 rdl. sølv. De øvrige penge blev stående i gården. Skødet er udstedt 1818 d. 29. juni i Nordborg Herredsfogderi. Jes Juhler havde til sin tid overtaget vedligeholdelsen af hegnene omkring disse slotshaver og derfor modtaget en klækkelig godtgørelse af lenets bønder, hvem denne forpligtelse fra ældre tid påhvilede. Vogelsang ville som ejer nu forlange, at de tilgrænsende naboer, Joh. Pet. Knudsen til Lysholm og kromand Christian Iversen skulle påtage sig vedligeholdelse af det halve hegn; men hvad der groede i hegnet påstod han, var hans. Herpå ville disse mænd naturligvis ikke indlade sig. Følgen deraf blev da, at hegnet aldeles forfaldt, og alt lå i en slem uorden, så længe han levede.
Hans hustru døde 1808.
1808 d. 13. aug. døde hans hustru Marie Elisabeth, f. Thomsen, 37½ år gl. Hun blev ved ham mor til 7 børn, hvoraf 4 sønner overlevede hende, Matthias, Nikolai, Martin og Frederik Vogelsang. I sit tidligere ægteskab med kromand Knud Knudsen i Ketting var hun bleven mor til 2 børn, Johan Peter Knudsen, senere kromand og købmand i Ketting og Anne Christine Knudsen, senere g. m. parcellist Thomas Thomsen til Hartspring. Skønt Matthias Vogelsang i alt var far til 17 børn, så fandt han sig dog ikke beføjet, hverken til at nævne hendes første mand eller sin afdøde hustru op. Navnene Knudsen eller Elisabeth findes kun i al fald som et tilhæng til andre navne, men intet af de mange børn er til daglig bleven kaldt, Knud og Elisabeth, ”den stakkel, han har vel ikke kunnet tåle at høre det”. Og dog havde de nok fortjent det, thi ikke blot fandt han ved sit giftermål et i alle måder vel forsynet hus, men som en dygtig kone, havde hun forstået at bevare et rigt og vel forsynet hus. Derom bærer skiftet efter hendes død mere end tilstrækkeligt vidnesbyrd. Vi ville senere uddrage adskilligt deraf. Den omstændighed at han ikke lod sin afdøde kone opkalde, vidner også for, at hun ikke har været lykkelig i sit ægteskab, og at han ikke var imod hende, som han burde være.
Hans overtro og skræk for at gå i mørke.
Han talte flere gange i den tid, Peter Frederiksen var huslærer om, at da hans kone døde, havde man hørt en vogn køre op for døren, og en kiste læsses på, hvorpå den igen rullede af sted. Han anså det for hendes varsel; thi siden gentog sig den samme lyd, da ligvognen hentede hende. Han var i det hele meget overtroisk, fortalte samme Frederiksen, men også en stor kryster i mørke. Han turde ikke om aftenen, når det var mørkt, gå ud for sig selv. Der skulle da gerne en eller anden følge ham udenfor. Den samme overtroiske skræk og frygt, har for resten nedarvet sig på de fleste af hans børn.
Gårdens besætning 1809.
Skiftet efter hans første kone er holdt på Bommerlund 1809 d. 27. dec. Af dette uddrages følgende:
1. Gårdens besætning: 2 sorte køer 26 rdl., 1 gammel grå og 1 hvid 24 rdl., 1 sort og hvid og 1 rødrygget 26 rdl., 1 rød og 1 grå og hvid 22 rd., 1 gammel grå og 1 grå og hvid 17 rdl., 1 rød og en grå 27 rdl., 1 sort med hvidt hoved og 1 gråbroget 24 rdl. 1 rødbroget og 1 sortbroget 23 rdl., 1 gråbroget og 1 fed ko 30 rdl., 1 rød og 1 grå 28 rdl., 2 blå køer 28 rdl. 1 gammel sort ko og 1 stud 26 rdl., 1 tyr og 2 kvier 21 rdl., 4 små kalve 6 rdl 32 sk. Den samlede kobesætning er altså: 1 tyr, 1 stud, 23 køer 2 kvier, 4 kalve 328 rdl. 32 sk.
Får og svin: 10 får og 7 lam 40 rdl., 5 store svin 80 rdl.
Hestebesætning: 1 brun 7 årig hoppe 60 rdl., 1 Fuks-vallak, 2 år gl. og 1 brun vallak, 12 år gl. 52 rdl., 1 rødblisset hoppe og 1 sort blisset hoppe med hvide ben 58 rdl., 1 hoppe, 2 år gl., 1 hoppe 3 år gl. og 1 hoppe, 12 år gl. 80 rdl. altså i alt 8 heste 250 rdl.
Avls- og mejeriredskaber.
Af avlsredskaber mærkes: 3 harver 8 rdl., 2 plove med tilbehør 6 rdl., 1 grøn malet kørevogn (kurvogn) med tilbehør 12 rdl., 2 gamle arbejdsvogne 7 rdl., 1 arbejdsvogn 11 rdl., 74 mælkebøtter 9 rdl 12 sk, 3 flødebøtter 40 sk, 2 smørkerner 2 rdl., 1 ostepresse med former 3 rdl., 1 brændevinskedel med alt tilbehør 50 rdl., 1 stor indmuret metalgryde eller kedel 3 rdl., 1 gammel kobberkedel 2 rdl. 16 sk, alt seletøj 4 rdl., 1 kurvogn 18 rdl. alt træ på gårdspladsen 28 rdl.
Bygningerne.
Bygningerne: 12 fag stuehus 510 rdl., 12 fag lo og stald a 28 rdl. 336 rdl., 10 fag lade og stald a 28 rdl. 280 rdl., 8 fag bryggers og bagehus a 14 rdl. 112 rdl.
Guld og sølvtøj.
Guld og sølvtøj: 1 guld stikkenål 1 rdl., 2 guld øreringe 2 rdl., 1 guldring 3 rdl., 1 anden guldring 2 rdl., 1 sølv potageske 4 rdl., 24 spiseskeer 24 rdl., 13 teskeer 5 rdl., 1 sukkertange, 1 tesi og 1 punscheske a 24 sk. I alt 1 rdl. 24 sk, 1 sølv strødåse 1 rdl. 24 sk, 1 strøske 40 sk, 2 strøskeer 2 rdl. 24 sk, 1 flødeske og 1 sukkertange 1 rdl. 16 sk, nogle sølvknapper 1 rdl. 32 sk.
Kobber-, tin- og messingtøj.
Af kobber- tin- og messingtøj mærkes: 3 par messing lysestager med lysesakse 2 rdl., 1 tin lysestage med saks og 1 tin kaffekande 1 rdl., 3 små tekedler 3 rdl. 16 sk, 1 kobber temaskine og 1 kobber tragt 1 rdl. 16 sk, 1 messing morter 32 sk, 2 jern æbleskive pander 40 sk, 1 vaffeljern 32 sk, 12 stykker forme til bagværk 24 sk, 1 messing bækken 1 rdl. 16 sk, 1 kobber æbleskive pande 1 rdl. 32 sk, 1 messing tekedel med fyrfad 1 rdl., 1 messing dæksel 12 sk, 1 blik buddingform, 1 tinkande og 1 blik lyseform 40 sk, 1 kobber ildfad 16 sk, 29 tin tallerkener 3 rdl. 30 sk, 9 tinfade 3 rdl., 1 stor kobber kedel til 24 pd. A 16 sk. er 8 rdl., 1 kobber kasserolle 1 rdl. 24 sk, 1 gammel messingkedel til 10 pd. 1 rdl. 22 sk, 1 messingkedel til 10 pd. 2 rdl. 44 sk, 1 dito 5 pd. 1 rdl. 22 sk, 1 dito 3 pd. 24 sk, 1 kobber gryde 4 rdl., 2 små kobberpotter 20 sk, 1 kobbergryde 2 rdl. 2 messingkedler, 1 kobberkedel, 1 kobberkasserolle, 1 messing gennemslag, 2 tinskåle 2 rdl. 16 sk, 4 jerngryder, 1 stor jerngryde, 1 stegepande 2 rdl. 16 sk, 1 kobber tærtepande 2 rdl. 32 sk, 1 lille kobberpotte, 2 lysestager 1 rdl
Stentøj og glas m.m.
Af stentøj, glas m.m: 12 par blå og hvide tekopper, 1 dito kaffekande, 1 dito tepotte, 1 mælkekande, 1 sukkerskål, 2 blomsterkurve 4 rdl., 25 vinglas 1 rdl. 2 sk, 1 lakeret præsenterbakke 1 rdl., 1 dækkekurv 12 sk, 24 tallerkener 1 rdl. 12sk, 2 ølglas 1 rdl., 6 terriner 1 rdl., forskelligt stentøj i spisekammeret 1 rdl., de gamle tallerkener i samme 40 sk, 8 krukker og 8 tallerkener 20 sk, 20 blomsterpotter 1 rdl. 16sk, f.m.
Kakkelovne og bohave.
Kakkelovne og bohave: 1 chatolle med skab 10 rdl., 1 chatolle 6 rdl., 1 spejl 1 rdl., 1 egekiste, 1 egeskrin 3 rdl., 1 lille skab og 1 gammel egekiste 2 rdl., 2 gamle skrin med jernbeslag 1 rdl.16 sk, 1 egekiste 5 rdl. 16sk, 1 slagbord 1 rdl., 1 ege dragkiste med skab 20 rdl., 1 slåur med hus 40 rdl., 2 spilleborde 4 rdl., 2 lænestole, 18 stole 10 rdl. 32 sk, 1 slagbord 1 rdl., 2 spejle 2 rdl.32 sk, 28 skilderier 1 rdl. 8 sk, 12 stole med rødt betræk 12 rdl., 2 spejle med forgyldte rammer 3 rdl. 32 sk, 1 ege dragkiste med 2 lugtepotter 9 rdl., 1 lille rundt tebord 16 sk, 1 lænestol med 3 stole 2 rdl. 32 sk, 1 spejl 1 rdl., 10 små skilderier 13 sk, 1 sadel med tilbehør 4 rdl., 1 trappe 16 sk, 1 dobbelt kakkelovn med rør 12 rd., 1 jern kakkelovn 20 rd., 1 lille dobbelt kakkelovn 7 rdl., 1 jern bilæggerovn 4 rdl.
Sengetøj, linned, garn.
Sengetøj, linned, garn osv.: 3 folkesenge 24 rdl., 1 sengested med blå og hvide stribede omhæng 6 rdl., sengen deri 12 rdl., mandens og konens klædningssykker 50 rdl., dog skal datteren have sin moders sorte silkekjole. 1 felt sengested 16 sk, 5 stykker sengetøj og 2 poser med fjer 3 rdl., 1 sengested med sirts omhæng 6 rdl., 15 par korte gardiner 5 rdl., 1 sengested med omhæng og 1 seng 6 rdl., 2 senge 14 rdl., 2 senge 11 rdl., 14 pund uld 4 rdl. 4 sk, 26 pd. Uldent garn a 20 sk er 10 rdl., 4 pund blåt uldent garn a 32 sk er 7 rdl. 32 sk, 5 pund uldent og linned garn a 16 sk er 1 rdl. 32 sk, 13 pd blårgarn a 5 sk, er 1 rdl. 17 sk, 3½ pd. ditto a 7 sk, 24½ sk, 14 pd garn 2rdl. 2 sk, 10 pd. hørgarn 2 rdl. 44 sk, ½ pd uldent grønt garn 12 sk, 15½ alen almindeligt blårgarn a 12 sk, 3 rdl. 42 sk, 1 rødt og blåtstribet overdynebetræk uden fjer 4 rdl., 13 alen. rødt og hvidt stribet dynevår a 16 sk, 4 rdl. 16 sk, 12 alen rødt og blåtstribet dynevår 4 esl., 25 alen gult og blåt ternet dynevår a 14 sk, 7 rdl. 14 sk, 25 alen blåt og hvidt smal stribet linned vår 10 rdl. 10 sk, 5 alen hvidt uldent tøj 40 sk, 46 alen blårlærred 4 rdl 38 sk, 24 alen drejl mønster til bordduge a 6 sk, 3 rdl., 27 alen dito 3 rdl. 18 sk, 9 hvide tilberedte lammeskind 2 rdl. 12 sk, 17 pd. blårgarn a 6 sk, 2 rdl. 6 sk, 10½ pd. hørgarn a 12 sk, 2 rdl. 30 sk, 6 pd. Hør a 8 sk, 1 rdl., 3 pd. lysegarn a 4 sk, 12 sk, 8 grove bordduge 1 rdl. 40 sk, 3 pudevår 36 sk, 4 par fine lagen 4 rdl. 24 sk, 2 drejls bordduge 1 rdl. 32 sk, 2 dusin fine servietter a 16 sk er 8 rdl., 2 bordduge a 8 alen 4 rdl.,32 servietter a 12 sk, 8 rdl., 2 bordduge a 8 alen 3 rdl., 1 borddug 2 rdl., 2 fine håndklæder 36 sk, 4 daglig bordduge 1 rdl. 16 sk, 13 alen håndklæder a 8 sk, 2 rdl., 6 køkken håndklæder a 8 sk, 1 rdl., 12 daglig pudevår a 12 sk, 3 rdl., 6 par lagen af hørlærred 9 rdl. 16 sk, 3 par lagen af blårlærred 3 rdl., 1 lille borddug 24 sk.
Flæsk og korn.
Flæsk og korn: 1½ side flæsk og en del røgede pølser 7 rdl. 24 sk, 11 tdr. rug 4 rdl., 200 traver byg, beregnet til 3 sk. af traven 75 tdr. a 3 rdl. 225 rdl., 85 traver rug a 4½ sk. 47 tdr. 6½ sk. a 4 rdl. 191 rdl. 12 sk, 16 traver hvede a 3 sk. 6 tdr. a 3 rdl.16 sk, 20 rdl., 80 traver havre a 4 sk. 40 tdr. a 2 rdl. 16 sk 93 rdl. 16 sk, 8 læs boghvede 10 rdl.
Dette er det vigtigste af hvad der findes i skiftet, en mængde andre mindre genstande forbigås. En rulle og et lysestøbetøj savnes. Derimod er det forunderligt, at ikke en kniv eller gaffel er medtaget, det må de dog have haft i huset.
Hans debitorer 1809.
Iblandt hans skyldnere kunne anføres: 1) Christian Petersen Stads i Sønderborg, 65 rdl. 16 sk, 2) Matthias Diderichsen Vogelsang, parcellist på Østerholm, 93 rdl. 16 sk, og i rede penge 20 rdl. 3) jæger Würzinger, 30 rdl. 4) Johan Christoffer Gartner i Eckernförde 12 rdl. 12 sk, 5) Joachim Bittel i Husum 10 sk, 6) Gartner Nielsen på Ravnsholt i Fyn 3 rdl. 28 sk, 7) Gartner Jakob Clausen på Hellerup 3 sk, 8) Tyche Tychsen i Dynt 2 rdl. 8 sk, 9) Gartner Jessen i Rinkenæs 18 rdl. 28sk, 10) doctor Vogt 13 rdl. 16 sk, 11) inspektør Ohm i Faaborg 44 sk,
At han har dette til gode, navnlig hos gartnerne, er et vidnesbyrd om, at han endnu har vedligeholdt træskolen og drevet handel med træ.
Hans kreditorer 1809.
Iblandt hans kreditorer kunne mærkes: 1) Mad. Thomsen på Augustenborg, 100 rdl. 2) Møller Christian Hansen på Østerholm, 50 rdl. 3) Hans Skolemesters enke på Østerholm (vistnok hans tilkommende svigerforældre), 100 rdl. 4) Købmand J.F. Bock i Flensborg, 14 rdl. 20½ sk, 5) Apoteker Petersen på Augustenborg, 81 rdl. 27½ sk, 6) Frederik Gorrissen, Günthers Sohn i Sønderborg, 7 rdl. 39 sk, 7) Abraham Wulff på Augustenborg, 11 rdl. 31 sk, 8) Hans Knudsen i Sønderborg, 21 rdl. 28 sk, 9) Farver Kirchner i Igenmølle, 15 rdl. 9 sk, 10) Mad. Hansen ved Nydam, 2 rdl. 10 sk, 11) Joh. Bock i Sønderborg, 63 rdl. 32 sk, 12) Lorentz Jørgensen i Elstrup. 27 rdl. 13 sk, 13) Smederegning, 13 rdl. 6 sk, 14) Daniel Bützow i Helved, 2 rdl. 7½ sk, 15) Christian Iversen på Østerholm, 3 rdl. 17 sk, 16) Skomager Schwerin på Augustenborg, 13 rdl. 11 sk, 17) Slagter Peter Petersens enke i Ketting, 5 rdl. 42 sk, 18) Matthias Diderichsen Vogelsang i Ketting, 31 rdl. 19 sk, 19) de samtlige kongl. skatter fra jul 1808, 105 rdl. 24 sk, 20) Farver Peter Hansen i Sønderborg, 2 rdl. 16 sk, 21) Skomager Henrik Lund i Guderup, 16 rdl. 40 sk, 22) Frederik Gorrissen, Günthers sohn i Sønderborg endnu 25 rdl. 10 sk, 23) Rasmus Bødker på Østerholm, 3 rdl. 34 sk, 24) Hr. Doktor Hinrici på Augustenborg, 45 rdl. 32 sk, 25) Apoteker Mechlenburg i Flensborg for medicin, 13 rdl. 19 sk.
Arvemassens fordeling 1809.
3900 rdl. kom til deling, deraf fik 1) faderen Matthias Vogelsang til sin part 600 rdl., 2) Sønnen Joh. Peter Knudsen og de 4 halvbrødre, hver 600 rdl., altså 3000 rdl. 3) Søsteren, Anne Christine Knudsen, 300 rdl. Skiftet er underskrevet af Matthias Vogelsang, Joh. Peter Knudsen til Lysholm, som formynder for sin brodersøn Joh, Peter Knudsen og gårdmand Jakob Jørgensen Wrang i Stolbro, som formynder for den unge Anne Christine Knudsen.
Han tager igen Grethe Marie Skolemesters i huset 1808.
Matthias Vogelsangs sorg ved konens død havde ikke været oprigtig, den var i al fald snart igen glemt. Han viste nu ved sin færd, at hans afdøde kones klager om hans utroskab havde været fuld sandhed. Skønt familien, for konens fred, havde fået pigen Grethe Marie Skolemesters ud af huset, så skammede han sig dog ikke ved igen at tage hende i huset. Hun var taget til Flensborg og kort efter konens død, skrev han til hende om at tage til ham igen, for at bestyre hans hus. Hun lovede straks at komme og fastsatte dagen, da de kunne hente hende i Sønderborg. Kusken Jørgen Holgersen fik ordre at køre til Sønderborg for at tage imod hende. Men da han havde et ærinde i Augustenborg, hvor han blev opholdt en times tid kom han for sent, og der var ingen Grethe Marie Skolemesters at finde i Sønderborg. Han måtte altså køre tilbage med tom vogn, og Vogelsang blev meget lang i ansigtet, da han kom og meldte, at hun ikke var kommen. Han var gået i en vis uro og spændt den hele dag. Hun var dog alligevel kommen til Sønderborg om formiddagen, men da hun ingen vogn fra Bommerlund forefandt, havde hun selv lejet en vognmand i byen og var med sit tøj kørt til Helved. Dagen efter så folkene på Bommerlund en fin dame i hat og sjal, spadsere op over gården. De genkendte hende straks, men hun så slet ikke til den side, hvor de stod. Der vankede da naturligvis flere spottegloser, og de sagde til hverandre, ”lad os nu se om Grethe Marie går ind ad stordøren eller ind ad vor dør”. Hun stilede hen til den store trappe, gik ind ad hoved indgangsdøren, og de vidste da, hvad klokken var slået. Hendes tøj blev hentet i Helved, og hun var bleven introduceret som husholderske på gården. De kunne jo godt forstå, at det ikke ville forblive derved, men hun ville stige endnu højere, og det hele gav naturligvis anledning til en del snak iblandt folk, hvorved Vogelsang tabte en stor del af sin agtelse. Imidlertid bestyrede hun hans hus omtrent i 1½ år, han forhastede altså ikke brylluppet efter konens død, men alligevel blev det dog til sidst en nødvendighed, hvilket kan ses af det ældste barns fødsel.
Han bliver gift anden gang 1810.
1810 d. 26. maj blev parcellist Hr. Matthias Vogelsang g. m. (2 gang) Margaretha Marie Hansen af Notmark sogn. Hun var født 1786 i byen Helved, hvor hendes far Hans Sørensen, almindelig kaldet Skolemester, dengang boede, senere boede familien også på Østerholm. Om han til en tid virkelig har været skolemester i denne by, eller det blot har været et tilnavn, skal ikke kunne siges. I al fald sad hendes forældre kun i små kår, og hun var en fattig pige, der i tidligere år havde tjent i Guderup hos gårdmand Hans Clausen på Hvids boel. Hun var her kun lidt estimeret af byens andre piger, da hun var en simpel sjokke. Siden kom hun til at tjene på Bommerlund, hvor hun heller ikke blev rost af sin madmoder for sin orden og ærbare væsen, men desto mere havde hun dog her forstået at sætte sig således fast i mandens gunst, at det til sidst endte med, at hun blev kone i gården. Dette giftermål vakte megen forargelse og forårsagede en pinlig ubehagelighed hos familien. At hun var fattig og af en simpel stand, var der jo ikke så meget i, når hun ellers havde været en pæn og brav pige af et rent og uplettet rygte. Selv Provst Fangel og hans kone, Vogelsangs søster, der altid havde holdt på den pæne mand, der så godt forstod at tilslibe sine ord, fik nu øjnene op for, hvad han var, og at rygtet tidligere dog havde talt sandhed. Det var just ikke provsten så behageligt, når Vogelsang senere en gang imellem kom ind til Nordborg med sin kone, og mutter da var nødt til at blive siddende i sine træsko, fordi som han sagde, at hun ikke kunne tåle rigtig at få skoene på, og derfor var kørt derom i sine træsko; men så havde hun så sandtens, ”forglemt at tage et par andre gamle sko med til at sidde i deromme”. De troede ham ikke ret længere, men at det kun var udflugter for at skjule, at hun ingen sko havde.
Hendes råhed.
Hun var jo også i sit hele væsen en helt rå og gemen person. Da han således engang var ude på Lysholm med hende, og hun sad i sine egne tanker, spurgte han hende: ”hvad tænker du o lill mutter”! hvortil hun i fleres nærværelse rask svarede: ”o e husarer i Flensborg, lill fatter”! Hvorover han selv som de andre naturligvis blev meget flov. At hun gjorde ham til hanrej, det skaffede ham vel just ingen grå hår, da forstod han til gengæld at trøste sig. Hun generede sig ikke i karlenes nærværelse at tromle ned af en bakke i marken, især når det var en karl hun kunne lide, ligeså lidt som hun undså sig, ved ene i selskab, at tage med skovfoged Christian Jørgensen Dreier ud at fiske, han som ellers var anset for en almindelig bytyr. Til gengæld havde Vogelsang igen sit fidleri med en og anden oppe på Fritz` sted, hvorfra Anne Marie Sundeboes og andre af den slags, af og til kunne gå med nogle skeppe korn. Hvad der var det værste af alt, var dog hendes forhold til stedsønnen Martin, hvem hun således havde fået i sine garn, at han altid gik og hængte efter hende. Rygtet var almindeligt nok, og fandt også almindelig tiltro. Det viser at hun i det hele var en simpel person, gennemtrængt af en dyrisk råhed. Min far kaldte hende aldrig mor, men tiltalte hende altid med: ”De og Mad. Vogelsang”.
Hendes mangel på dygtighed.
Hun blev heller ikke nogen dygtig kone for hans hus. I den første kones tid var alt så hyggeligt og venligt på Bommerlund, og huset i enhver henseende vel forsynet og rigt udstyret. I hendes tid herskede ingen orden, hvad der var fra den første kones tid, blev efterhånden taget i brug, slidt op, uden at der kom noget i stedet, og således fik alt efterhånden er forfaldent og uhyggeligt udseende. Hun selv, som i den første kones tid, udmærkede sig ved sit smukke hvide linned, både ved hænderne og halsen, og ved sin smukke påklædning, fik nu mere og mere et forjasket og luvslidt udseende. Det samme kendtes også på børnenes påklædning. Huset blev tømt for linned, møblementet forreven, gulvet søndertrådt, det gik tilbage for ham, og alting fik et mere fattigt præg. Det kom især til syne, at når han ved lejlighed gjorde et stort barselgilde, og flere af familien da tog derned,
for i forvejen at hjælpe med anretningen, da manglede næsten alt, hvad de skulle bruge, og da kunne de også spore en kendelig forskel på tiden før og tiden nu. Dog må jo hertil også bemærkes, at Vogelsang flere gange måtte skifte, hvorved gælden forøgedes, at tiderne blev dårlige, og at han fik en usædvanlig stor børneflok, hvad der alt sammen i forening bidrog til, at trykke hans omstændigheder dybere og dybere ned. Han blev ved alt dette mere smålig og påholdende, hvad der vist kunne behøves; men gik i sin sparsommelighed ofte til ufornuft og smålighed. Han var ikke meget for at så hør, men det var dog en nødvendighed, for at forsyne huset med nødvendigt linned til den talrige familie. Vogelsang havde altid selv været en flittig mand og endnu i sine ældre år, vedblev han at tage selv hånd med i markarbejdet, ved at pløje og så m.m. Men det er dog et spørgsmål, om han ikke sparede på kanter, mens det så gik igen på andre sider. Af hans omstændigheder i de senere år var trykkende kan ses af følgende andragende fra hans hånd:
Han ansøgte om at blive fri for at betale skat 1831.
Vogelsang indgav nemlig 1831 i dec., et andragende til regeringen om eftergivelse af de kongl. skatter på amtstuen, for dette og de følgende år, indtil halvdelen af de i det sidste år lidte store tab, 500 rdl. R.M., var bleven ham godtgjort. For at bevise sin uformuenhed til at betale sine skatter angiver han følgende oplysninger:
1). Hans sted består af 88 tdr. land reduceret mål, og derpå hviler i skat, 200 rdl. cour. eller 320 rigsbankdaler.
2). Den på stedet protocollerede gæld er 4850 rdl. cour eller 7760 rbdl.
3). Sæden og indavlingen i 1830 imod andre sædvanlige avlinger: a) rug sået i 5 tdr. land, 8 tdr. udsæd, indavlet 1830 13 tdr. 6 sk., tabt 36 tdr. 2 sk. b) byg sået i 6 tdr. land, 10 tdr. udsæd, indavlet 1830 40 tdr. 3 sk., ellers 60 tdr., tabt 19 tdr. 5 sk. c) boghvede sået i 4 tdr. land, 3 tdr. udsæd, indavlet 1830 7 tdr. 3 sk., ellers 40 tdr., tabt 32 tdr. 5 sk. d) ærter sået 4 sk., indavlet 3 sk., og havre måtte han formedelst det forrige års misvækst købe til at så e) af raps avlede han blot 3 tdr. 4 sk. efter 1 sk. udsæd, da den blev fortæret af sneglene. f) hø 1830 ubedærvet: 30 læs. 1829 blot 20 læs, der desuden var bedærvet, ellers i andre år 50 læs, tabt 20 læs g) kreaturer døde 1830: 10 gode køer, 2 dejlige heste, 22 får og lam. Mit hele tab på hø, korn og kreaturer var i året. 1830, 656 rdl. cour. eller 1050 rbdl., hvilket endda kun er lavt anslået. Han har allerede 1829 d. 18. dec. og 1831 d. 4. jan. indgivet lignende andragende, og beder atter allerunderdanigst at måtte komme i betragtning med eftergivelse af sin skat, således at halvdelen 500 rdl. af hans tab, kunne blive ham godtgjort.
Af en ekstrakt fra amtsstuen af 1835 2 maj hørte til Bommerlund 71 tønder parcelland og 19 tønder land hørende til byen Helved.
Pastor Ahlmanns skudsmål 1831.
Pastor Ahlmann i Guderup har under 19. dec. 1831 stadfæstet sandheden af hans andragende, samt opgiver, at han foruden 2 stedbørn, har været far til 18 børn, og giver ham det skudsmål, at han stedse har haft mange uforskyldte familiesorger, og at han er en af de mest stræbsomme, flittige og mest ufortrødne mænd i Igen sogn.
Herredsfoged Steffens attest. 1831.
Ligeledes stadfæstes sandheden deraf af Jørgen Jørgensen, synsmand, Jes Christensen Lindgaard, boelsmand, Christian Frederiksen, kådner og Christen Nymand, synsmand. Herredsfoged Steffens attesterer 10. dec. 1831, at det er vederhæftige og uberygtede mænd, at ansøgeren er en meget ufortrøden, og stræbsom familiefader, og at han i de sidste år har lidt meget af uheld og mange slags genvordigheder.
Hans udseende og karakter.
Matthias Vogelsang var en mand af middelhøjde og havde vel nok i de yngre år set ret godt ud. I sine ældre år var han skaldet, havde meget stikkende øjne og store lange, mørke øjenbryn, der gik sammen over næsen. Han var i sit hele væsen noget slesk og sødtalende, der måske ikke altid var så ærlig ment; thi han ansås af mange for at være en gammel ræv. Dog har dette vel mere, senere, i hans liv, udviklet sig til en mindre fordelagtig side, da vellysten og kødslysten fik overhånd hos ham. I de yngre år gav det hans væsen et behageligt og beleven præg, hvorved han dengang indtog de fleste for sin person.
Han havde vel nok en bedre forstand end broderen, Martin på Solbjerggaard, men denne anbefalede sig så langt mere ved sin ærlige, retskafne og ligefremme adfærd og tale. Han var vel i grunden mere træsk og klog, men hvor det kom an på egen fordel, end egentlig hvad man kaldte en forstandig og fornuftig mand; thi en sådan vil altid have det sande og rette for øje, hvad der stemmer med pligt og en god samvittighed. Han kunne også være stridig, stiv og stædig, glemme sig selv, og gå over til grovhed og krakileri, hvad ikke passer til en fornuftig mand. Hans forhold mod sin første kone kan aldrig billiges, om hun måske kan have haft sine fejl og ikke har forstået at tage ham på den rette måde og vinde ham ved kærlighed og overbærenhed. Han var vel også allerede for meget bleven en slave af vellysten og fanget i dens garn. Han var heller ikke imod sine stedbørn, som han burde være, var hård og streng imod dem, heller ikke retfærdig og honnet, som han som stedfar burde have været. Det kan ikke billiges, at familien måtte ved hårde ord tvinge ham til at rykke ud med sin formands ur til sin stedsøn, Joh. Peter Knudsen, der vel dog måtte være den nærmeste til at have sin afdøde fars ur i eje, ligesom han måtte rykke ud med en seng til steddatteren Anne Christine. Det var heller ikke honnet at beholde alt guldtøj og så mange andre ting, der har familieværd, af sin første kones og hendes tidligere mands eje. Det arvedes igennem ham over på hans børn af sidste ægteskab, der var dem aldeles uvedkommende. Man har så ofte hos disse set ringe og andre familiegenstande, der har tilhørt vore bedsteforældre, hvorimod deres egne børn ikke fik en snus deraf. Man kan vel sige, at det ved gensidige ægteskaber således lovlig kan gå over i andre hænder; men en honnet far eller mor vil dog bære omsorg for, at det kommer i de nærmeste og rette hænder, kommer til dem, for hvem det som familiegenstande har størst interesse.
Hans død 1835.
1835 d. 14. feb. døde parcellist Matthias Vogelsang på Bommerlund, 66 år gl. hans ældste datter Gretchen fortalte engang i sin troskyldighed, at hendes far nødig ville dø, og ”at han derfor kort førend det skete, havde råbt: ”Redn mæ, redn mæ! enno er der liv å ånd i mæ”. ( frels mig, frels mig, endnu er der liv og ånd i mig.) Det har jo måske været i en slags fortvivlelse; men er dog ligefuld uhyggeligt. Dog må man altid undskylde ham noget, at han levede i en vantro tid. Med vantroen slappes moraliteten og sløres samvittigheden.
Hans enke på Aftægt 1835-1860
Hans søn Nikolai (001488) tog imod gården og enken tog på aftægt, hvorhen en stakkels idiotsvag datter
fulgte. Hun fik i sine sidste år endnu en datter hjem, som gik fra forstanden. Flere af hendes børn døde ved en pludselig eller ulykkelig død, andre døde af tæring. Hendes stedsøn døde, og enken giftede sig igen, og hun kom således til at sidde under fremmede, men de behandlede hende altid ærlig og redeligt og viste hende al kærlig omgang, så at hendes egne kunne ikke have været bedre imod hende. Hun døjede sorger nok, måtte de have lært hende at vende sit sind over til sin herre. I alt var han i begge ægteskaber fader til 18 børn foruden de to stedbørn af den første hustrus første ægteskab. Således skriver Christian Knudsen og pastor Ahlmann, men i kirkebogen findes udover de to stedbørn kun 17 børn anførte.
Børn:
i. Mathias Vogelsang, født 1795, døbt 9 okt 1795 i Egen, ref: CO1319, død 18 sep 1858 i Bommerlund, beg. 23 sep 1858 i Egen. Han havde altid fra barn af været indskrænket af fatteevne, fik derfor aldrig noget for sig selv, men blev tilskreven gården, hvor han skulle nyde sin forplejning, imod at den igen skulle arve, hvad han havde. Han var altid meget stilfærdig og skikkelig af sig, gik mest og passede børnene i sine senere år. han død på Bommerlund 63 år gl. Ugift.
ii. Nicolai Knud Vogelsang født 1797. Han fik gården, se nedenfor.
iii. Martin Christian Vogelsang, født 1799, døbt 9 okt 1799 i Egen, ref: CQ1319, død 0 jan 1800 i Bommerlund.
iv. Martin Christian Vogelsang, født 1801, døbt 25 jan 1801 i Egen, ref: CR1319, død 28 feb 1839 i Bommerlund, beg. 5 mar 1839 i Egen. Han var meget høj og gik mange år som karl hjemme hos faderen og blev i denne egenskab hos broderen. Han hængte sig selv af tungsindighed, 1839 d. 28. febr. Det skete på loftet. Ugift.
v. Frederik Vogelsang født 2 jul 1804. Han fik gartnerstedet på Østerholm.
vi. Margrethe Marie Vogelsang, født 9 okt 1806 i Østerholm, ref: CT1319, død 6 maj 1807 i Østerholm.
vii. Johan Christian Vogelsang, født 28 aug 1810 i Østerholm, ref: CU1319, død 18 jun 1865 i Holbæk?. Lærte købmandshandelen i Sønderborg og var i mange år kommis i Hamborg hos den rige købmand Bock, en sønderborger af fødsel, indtil han svag kom i huset hos sin bror på Holbæk, hvor han opholdt sig et par år, og døde ugift 1865 d. 18. juni, 55 år g. ugift.
viii. Marie Margrethe Elisabeth Vogelsang, født 18 dec 1811 i Bommerlund, ref: CV1319, død 9 jul 1873 i Bommerlund. Hun var i nogle år i Ketting kro, kom siden om til den gamle kapitain Christian Matzen på Druelund ved Nordborg. Efter hans død flyttede hun med hans enke til Meelsgaard, hvor hun til sidst 1853, blev forvirret i hovedet og kom da hjem til moderen. Efter hendes død forblev hun i aftægtshuset, og familien tog et par folk ind til at passe hende. Hun kendte ingen af sin familie, men kunne nok bestille noget. Hun var altid flittig, gik stille og rolig ved sit arbejde, gik tit ind på gården, da hun holdt af Jørgen Hansen og hans kone. Hun havde haft en del besvær hos de gamle Matzens, og da siden sønnen, den yngre Christian Matzen til Meelsgaard gik fallit, mistede hun det meste af, hvad hun surt havde gået og slæbt for. Hun døde 1873 d. 9. juli, som en sindssyg pige på Bommerlund, 62 år gl. Hun kaldtes alm. ”Gretchen”.ugift
tjente 1842 på Druelund ved Nordborg.
ix. Anne Caroline Vogelsang, født 23 apr 1813 i Østerholm, døbt 30 apr 1813 i Egen, ref: YC1078. Gift 1858, Jacob Frederik Pedersen, født 1806 i Gelting, ref: UA1078. Anne død 1898. Jacob: FT 1860: Jacob Frederik Pedersen nævnes 1860 som bommand i bomhuset på
chausseen i Nybøl. Chr Knudsen F 35: Anne Caroline Vogelsang er opkaldt efter madam Vogelsang (Sv 001454) på Solbjerggaard, hvortil hun kom i en ung alder, og her har hun været i mange år som jomfru. Hun blev gift med bomforpagter Pedersen ved Adsbøl, men da han behandlede hende slet, blev hun kun hos ham i et 1/4 år og indtog da atter sin gamle plads som jomfru på Solbjerggaard. Efter hans moders død har hun overtaget den hele husbestyrelse på gården for Martin Vogelsang (Sv 001454). Hun har i mange år tjent denne familie med stor troskab og derfor viser Vogelsang sig også altid meget honnet imod hende. Hun kaldes almindeligvis Line.
x. Hans Christian Vogelsang, født 27 okt 1815 i Østerholm, ref: CX1319, død 8 sep 1847 i Bommerlund, beg. 12 sep 1847 i Egen. Hans Christian Vogelsang født 1815 d. 27 okt på Bommerlund, kom efter sin konfirmation i handelslære i Sønderborg, opholdt sig de sidste par år hos moderen og lærte at væve, men var svag, fik tæring og døde 1847 d. 8 sep på Bommerlund i en alder af 32 år. Ugift.
xi. Mette Marie Vogelsang, født 3 jun 1817 i Østerholm, se Nordborg II kvarter hus nr 10.
xii. Thomas Vogelsang født 1 jun 1819, døbt 8 jun 1819 i Egen, ref: UA1874. Gift 9 okt 1856, Anne Caroline Margrethe Vogelsang, født 11 jan 1832 i Solbjerggaard, (datter af Mathias Vogelsang og Marie Cathrine Clausen) ref: YC1874. Thomas død 12 okt 1908. Chr Knudsen F III 36: Thomas Vogelsang kom efter sin konfirmation til søs. I flere år opholdt han sig i Californien, hvor han tjente sig en sum penge, ikke i guldminerne, men ved at sejle med en båd på kysten. 1854 kom han tilbage, opholdt sig for det meste hos moderen og gode venner. Han købte gården Holbæk i Adsbøl sogn, som han har solgt for et par år siden (skrevet 1878) og er nu flyttet til Gråsten. Hvor han døde 12 okt 1908. Sønnen Mathias er 1878 ved landvæsenet i Sverige. Martin Peder Christian opholder sig 1878 hos familien i Norge. Marie Margrethe er 1878 hjemme hos forældrene i Gråsten.
Børn:
i. Mathias Vogelsang, født 12 jun 1857 i Holbæk, ref: YO1874.
ii. Martin Peder Christian Vogelsang, født 19 dec 1858 i Holbæk, ref: YP1874.
iii. Marie Margrethe Vogelsang, født 25 jul 1866 i Holbæk, ref: YQ1874.
xiii. Anne Christine Vogelsang, født 29 apr 1821 i Østerholm, ref: C11319, død 6 jul 1862 i Bommerlund. Anne Christine Vogelsang, født 1821 d 29 apr på Bommerlund og opkaldt efter sin halvsøster madam Thomsen på Hjortspring. Hun var fra barndommen af idiot, havde aldrig gået i skole og var ikke konfirmeret. Hun var noget svær, havde forfærdelige tykke ben og gik altid med kort afskåret hår, da hun rev alt itu, hvad man gav hende i håret. Hun kunne nok sige et eller andet og kendte også nok flere folk. Hun holdt sig gerne i nærheden af huset gående med en kurv, hvori hun opsamlede pjalter og andet slags kram, som hun brugte til legetøj. Kom der nogen gående, som hun ikke kendte, satte hun store øjne, luskede af sted, og blev ved at sige: Bang, bang. Hun gjorde ikke fortræd, men kunne nok skræmme fremmede ved. Hun skulle blive som en byrde på gården og døde 1862 6 juli som vanvittig fladføring på Bommerlund i en alder af 41 år. ugift.
xiv. Peder Vogelsang, født 22 maj 1823 i Østerholm, ref: C21319. Peter Vogelsang, født 1823 22 apr på Bommerlund og måske opnævnt efter sin halvbroder Johan Peter Knudsen i Ketting eller snare ham på Lysholm. Han blev døbt 31 apr . Holdt over dåben af Johan Peter Knudsen til Lysholm. Faddere skipper Barchmann på Østerholm, og Christine Knudsens hustru i Ketting. Efter sin konfirmation kom han til søs, men faldt nogle år efter i Hamborg ned fra et skib og døde.
xv. Henrik Vilhelm Vogelsang, født 1 mar 1828 i Østerholm, ref: C31319, død 31 okt 1829 i Østerholm. tvilling.
xvi. Dorthe Marie Vogelsang, født 1 mar 1828 i Østerholm, ref: C41319, død 5 mar 1828 i Østerholm.
3. Nicolai Knud Vogelsang, født 1797, døbt 5 sep 1797 i Egen, ref: CF1488. Gift 13 nov 1835 i Egen, Inger Margrethe Møller, født 22 jun 1814 i Troense, (datter af Jens Møller) ref: EG1488, død 4 apr 1873. Nicolai død 9 sep 1842 i Lavensby, beg. 14 sep 1842 i Egen. Ved vielsen 1835 nævnes Nicolai Knudsen Vogelsang som parcellist på Østerholm og hustruen som pige fra Falsled, Svanninge sogn på Fyn. Forlovere var brudgommens broder Martin Vogelsang (001319) på Østerholm og skolelærer Mathias Otsen Fries (001787) ved Elstrup.
Chr Knudsen F III 37: Nicolai Knudsen Vogelsang var den tredje ejer af Bommerlund. Hans navn Nicolai har han fået efter sin moders fader, bager Nicolai Thomsen (Ke 000000) i Augustenborg og navnet Knud efter hendes
afdøde mand Knud Knudsen (Ke 001318) i Ketting. Tillige med sine brødre fik han undervisning i hjemmet af huslærere, som hans fader holdt. 1807-1808 findes J Knudsen (Ta 001319), der siden blev degn i Tandslet,
som huslærer på Bommerlund, og 1808-1810 var Peder Frederiksen (Ha 001319), siden degn i Havnbjerg, huslærer. Det sidste år før sin konfirmation gik han i Augustenborg skole hos lærer Peder Madsen (Ke
001319). Efter sin konfirmation blev han sat i handelslære, har været commis i Sønderborg og Flensborg, og var i disse år et pænt og rart ungt menneske, meget beleven og livlig i sit væsen. Han var den af brødrene, der havde mest forstand og dannelse, og ligeledes den, hvem min fader, Johan Peder Knudsen (Ke 001488) altid gjorde mest af, og såvidt jeg erindrer skal han også i nogen tid have været i hans hus, det har da måske været straks, da han kom hjemmefra. Da han i sin stilling havde samlet sig lidt penge, var han den, der bedst kunne overtage Bommerlund
efter faderens død. Det var ikke let at tage imod gården, dar der hvilede stor gæld og andre byrder på den. For at lette overtagelsen blev en del jord taget fra gården og lagt til Gartnerstedet, som den yngre broder Frederik Vogelsang (001874) fik. Men herved blev Bommerlund slemt spoleret, idet en del af den ved gården nærmest beliggende jord blev henlagt til dette sted. Herudover fik Gartnerstedet tillagt det såkaldte Store Rum, nogle småmarker syd for Bommerlund og noget i Fjordmose. Nicolai Vogelsang sad derfor temmelig trykket i den tid, han sad for Bommerlund. Han fik vel en dygtig kone, da han i efteråret 1835 blev gift med Inger Margrethe Møller, en datter af skibsbygmester og skibsreder Jens Møller i Faldsled, i hvilken anledning der var et stort og fint bryllup på Bommerlund, hvortil alle embedsmænd fra Nordborg, foruden en del andre familier fra Sønderborg og øen var indbudne. Men gælden og byrderne var for store. Han kunne måske nok med tiden vente nogen formue med sin kone, da hendes fader sad i gode kår, men ulykken var, at han blev mere og mere forfalden til druk, især når han kom udenfor. Den nærliggende Østerholm kro blev også et farligt sted for begge brødre. Denne svaghed tog mere til end af. Det kom ikke så sjældent på, at når han havde været til Sønderborg eller Nordborg, kom han beruset hjem. Da han i efteråret 1842 havde solgt en del frugt, som blev leveret til Dyvig ved Nordborg, kørte han selv den 9 sep den ene vogn og hans karl den anden. Det blev sent, inden de tog bort fra byen, og det var en slem mørk aften. Han var vistnok heller ikke ganske ædru. Da de kørte ud af byen var karlen foran, og han kom godt hjem, men den hele nat blev Vogelsang ventet forgæves. Om morgenen fandt man ikke langt fra det såkaldte Schultzes hus, hvor vejen fra Nordborg bøjer ind til Lavensby, en kassevogn væltet, og da man rejste vognen, lå han under
den og var slået ihjel. Hestene gik endnu i nærheden og græssede. Det var en skrækkelig tidende for den stakkel kone, der sad tilbage med 3 små børn i ikke blide kår. Og det var en sørgelig udgang for ham, der ellers iøvrigt var en god og brav mand, blot han havde forstået at beherske sin slemme lidenskab. Inger: Madame Inger Margrethe Vogelsang sad enke i fire år, og giftede sig så med Jørgen Hansen fra Østerholm Mølle.
Børn:
i. Mathias Jensen Vogelsang, født 8 sep 1836 i Bommerlund, døbt 2 okt 1836 i Egen, ref: HP1972. (1) Gift 20 okt 1865 i Egen, Marie Cathrine Rasmussen, født 6 apr 1845 i Miang, (datter af Jørgen Rasmussen og Sindet Thomsen) ref: FC1972, død 17 sep 1871 i Guderup. (2) Gift 25 apr 1873 i Egen, Marie Christiansen Ive, født 1844, (datter af Christian Iversen og Anne Marie Clausen) ref: FF1972. Mathias død 1900. Parcellist Martin Vogelsang (SV1454) på Solbjerggaard hh, Fritz Vogelsang (CC1874) på Østerholm, Madame Thomsen (WF1650) på Hjortspring, ungkarl Martin Vogelsang (CR1319) på Bommerlund og søster Mette Marie
(PF1875).
Chr Knudsen F III 38 og V 9: Mathias Jensen Vogelsang har været hjemme på gården. I foråret 1866 forpagtede han boel nr 7 (nr 26 på udstykningskortet) i Guderup. Da Vogelsangs stedfader Jørgen Hansen (001388) afkøbte ham Bommerlund, som kunne blive svær nok for ham, når
han engang skulle indløse den, købte Vogelsang atter sin svigerfaders gård, Engsletgaard, som var en udstykket parcel fra Melsgaard. Han solgte den igen efter et par års forløb til en svoger, hvorpå tog han til Miang for at tage på sine umyndige børn vegne bestyrelsen af Jørgen Rasmussens
bondegård, som de havde arvet efter deres afdøde moder. Mathias Vogelsang har altid været noget vild og får han lidt i hovedet, bliver han let balstyrig og er ved flere lejligheder kommet op at slås. Men hjemme på sit sted er er han en sjælden akkurat og dygtig mand, der holder hele sin
bedrift i en mønsterværdig orden. Gårdens hele indretning er fortrinlig indrettet. Han har derfor et godt mejeri. Hans kone Marie Iversen er en lille pæn, fornuftig og meget dygtig, huslig kone, og hvad der er det bedste, en fornuftig og god stedmoder for hans børn. Han har altid været
dansksindet. Børn i begge ægteskaber. Se gårde i Miang af Maibøll.
ii. Jens Hansen Vogelsang, født 30 sep 1838 i Bommerlund, døbt 4 nov 1838 i Egen, ref: CQ1488, død 24 maj 1856 i Bommerlund, beg. 2 jun 1856 i Egen.
iii. Vilhelm Vogelsang, født 9 jul 1842 i Østerholm, døbt 14 aug 1842 i Egen, ref: CR1488, død 23 apr 1858 i Bommerlund, beg. 29 apr 1858 i Egen.
4. Sættemand Jørgen Hansen 1846-73. Mad. Inger Margaretha Vogelsang sad enke i 4 år, og giftede sig da igen 1846 med Jørgen Hansen, en søn af møller Hans Hansen og hustru Kathrine Mintebjerg til Østerholms mølle, hvor han var født 1816. Han havde et års tid været på Lysholm for at lære landvæsen, men opholdt sig ellers hjemme indtil han blev gift. Da han havde formue, havde han let ved at overtage gården, og dens omstændigheder forbedredes godt, tilmed da tiderne blev bedre. Han viste sig altid som en god stedfar imod børnene, og brav og flink imod den afdøde mands hele familie. Den gamle enke på aftægtet kunne ikke forlange en bedre mand at have med at gøre. Han viste sig altid meget uegennyttig, brav og retskaffen. Da det kunne være byrdefuldt nok for stedsønnen at indløse gården, afkøbte han ham den til sin egen søn. Hans hustru døde 1873 af kræft, hvorpå han overlod sønnen gården og udtog sig selv en aftægt på gården. Hans søn er:
5. Hans Hansen 1873-79. Hans Hansen, f. 1847 i marts på Bommerlund, gik et års tid i Augustenborg skole, måtte siden efter 1864, lade sig overføre som dansk undersåt til Danmark, måtte da i nogle år opholde sig i Falsled i Fyn, og besøgte derfra en vinter Landbohøjskolen i Odense. Efter 1870 måtte han nok igen opholde sig i hjemmet, tog 1873 imod sin fars gård Bommerlund og blev 1875 i efteråret g. m. Dorothea Hansen, en datter af kromand og skibsreder Hans Hansen i Falsled.
|
