Parcel nr 3 Gartnerstedet 1. Christian Hansen, født 1670 i Oksbøl, ref: EG0294. Han blev gift med Dorthe, født 1656, ref: CC0294, død 1739 i Østerholm, begr. 11 nov 1739 i Egen. Christian død 1747 i Østerholm, begr. 30 apr 1747 i Egen. Christian Hansen nævnes 1739 som gartner på Østerholm. 28 apr 1733 nævnes han som formynder for boelsmand Christen Dominicussens søn i Havnbjerg ifølge Als Nørre Herreds skifteprotokol. Chr Knudsen F I 46: Gartnerboligen blev solgt på auktion 2 okt 1747. 11 nov 1747 skal Christian Hansens arvinger udlevere både hus og have ifølge aftalen af 9 jul 1723 til Steffen Pedersen (000588). Frugten og nytten af haven tilhører indtil Mortensdag bemeldte afdøde Christian Hansens familie, som da også skulle erlægge de 2 rigsdaler rekognition (afgift, der erlægges ved ejerskifte). Dorthe: måske er det hende, der nævnes som gudmoder 11 dec 1707 hos Christen Gudemoes i Hundslev, 25 feb 1728 hos Jens Jørgensen i Hundslev.
2. Steffen Pedersen, født 1709, (søn af Peder Hansen Kræmer og Anne Pedersen) ref: CC0588. gift 16 okt 1750 i Egen, Kirsten Clausen, født 1725, (datter af Claus Andersen Hollænder og Margrethe) ref: EG0588, død 1791 i Østerholm, begr. 30 jul 1791 i Egen. Steffen død 1 mar 1763 i Østerholm, begr. 8 mar 1763 i Egen. trolovelsen i Nordborg Hans dåb er ikke i Ketting kirkebog, da den ophører 1707 og først begynder igen 1735. Kirsten: trolovelsen i Nordborg. Steffen Pedersen nævnes ved vielsen som gartner på Østerholm. Hustruen Kirsten Clausdatter er fra Nordborg, ved den anden vielse kaldes hun Christine. Kirsten Clausdatter kaldes ved hendes død madame Kirstine Juhler, forvalter Hr Juhlers hustru på Østerholm.
Chr Knudsen F I 45: Steffen Pedersen havde lært gartneriet og var i en del år svend hos den bekendte gartner Vothmann i Sønderborg. Her kom han fra, da han 2 okt 1747 købte den gamle gartnerbolig på Østerholm tillige med den dertil hørende slotshave for 149 rigsdaler courant og en årlig kanon af 2 rdl courant til den kongelige kasse på Nordborg. Ifølge købekontrakt opsat af den daværende amtmand på Nordborg slot, grev Danneskiold-Samsøe, overlodes den til Østerholm ladegaard, Nordborg amt hørende lille lysthave tillige med gartnerhuset til gartner Steffen Pedersen, for øjeblikket i Sønderborg på følgende betingelser: 1. Bemeldte lille lysthave, således som den for øjeblikket er i sin udstrækning, omgivet af stenmure og hegn, med alle de frugttræer, som der findes, af hvad navn de end nævnes, såvel som alle de aske, elle, hassel og buskads, intet undtagen, og det i den store frugthave stående gartnerhus på 19 fag, sælges og overlades gartner og køber Steffen Pedersen til uigenkaldelig arv og ejendom, så at han 2. dermed kan skalte og valte efter behag, sælge og bortpante det som sin øvrige ejendom. 3. både hus og have overleveres ham i den stand og efter den beskaffenhed, hvori det til mortensdag (11 nov) skal udleveres af gartner Christian Hansens (000294) arvinger ifølge det med denne oprettede aftale af 9 jul 1723. - der står et andet ord for aftale som jeg har svært ved at læse. Tilføjelse : 4. Stenmure og hegn skulle
efter gammel skik og ret vedligeholdes af godsets undersåtter, så at han ikke deri skal lide nogen hindring eller skade. 5. Frugten og nytten af haven tilhører indtil Mortensdag bemeldte afdøde Christian Hansens (000294) familie, som da også skulle erlægge de 2 rigsdaler rekognition (grundbyrde). 6. Køberen betaler 149 rigsdaler courant og årlig rekognition 2 rigsdaler dansk courant, altså første gang 1748, hvorimod han bliver fritaget for alle senere afgifter og pålæg, hvad navn de end måtte føre. Skeet Nordborg 21 okt 1747. U. A. C. Danneskiold-Samsøe,
amtmand, Johan Christian Ambders, kongelig herredsfoged og amtsforvalter, Hr Magnardus, husfoged, og Steffen Pedersen. Denne kontrakt stadfæstedes af kong Frederik V, dateret Christiansborg den 7 nov 1747 i alle sine punkter, dog med det forbehold, at fritagelsen for alle senere pålæg kun gjaldt om fredstid, men at han skulle være
forpligtiget til at bære efter forhold sin andel af alle ekstraordinære pålæg i krigstid (dokument på stedet), (skrevet 1862). Den lille lysthave, hvorom der her er tale, er det stykke af stedets grund, der strækker sig nord for huset langs med den offentlige vej (Voldstedvej) på begge sider af indkørslen til den gamle herregård. I slottets velmagtsdage var altså denne slotshave delt i 2 dele, der adskilles ved vindebroen. Den lille part nord for vindebroen blev omtrent 1840 solgt til Lysholm og indlemmet i den store eng. Den anden større part, syd for vindebroen, har i mange år været benyttet af stedets ejere til frugthave. Hint lille stykke land, der nu tilhører Lysholm (skrevet 1862), skal efter sagnet have været en lille blomsterhave eller krudgaard. Ifølge købekontrakt af samme sted og dag som den foregående købte gartner Steffen Pedersen ligeledes den til Østerholm ladegaard,
Nordborg amt, hørende store frugt og køkkenhave for 1100 rigsdaler courant og en årlig rekognition på 4 rigsdaler dansk courant til den kongelige kasse i Nordborg. Betingelserne er omtrent de samme son ovenfor. 1. Den store frugt og køkkenhave er omgivet af en ringmur og strækker sig mod østen lige til slotsgraven. 4. For fremtiden fritages de til denne have hørende kådnere for den ydede håndtjeneste og dagarbejde, hvormed køberen intet har at skaffe. 5. Den frie græsning af 2 køer hos gårdens forpagter falder for fremtiden bort (dokument på stedet), (skrevet 1862). Den her benævnte store frugt- og køkkenhave, der førhen lå til slottets brug, har strakt sig langs omkring den på den sydlige og østlige (skal være vestlige) side af slotsgraven, således at den del nærmest stedet (gartnerboligen) vel har været køkkenhave og den fjerne del mellem slotsgraven og det såkaldte Lysholm Romm, der dengang var skov, har været frugthave. Her havde stedet endnu til henimod 1850 en udmærket abildgård. Da denne abildgård lå for langt fra stedet er træerne efterhånden blevet fældet og gjort til mark. I disse forskellige haver voksede foruden frugttræer en mængde andre forskellige slags træer: Eg, bøg, ask, el, hassel m.m., hvilket
gartneren ikke havde brug for. Han holdt derfor selv auktion over træerne og solgte dem. Herover kom han i strid med den kongelige herredsfoged hr Carl Gustav Pfaltz på Nordborg, der nedlagde indsigelse imod denne ret. Steffen Pedersen søgte amtmanden Grev Danneskiold-Samsøe meddelte ham dat. Nordborg slot 5 feb 1749 den
besked, at herredsfogeden ikke kan påvise, hvad ret han har til at hindre en auktion over træer og buske af en selvejer, som sket er den 10 feb forrige år, at han derfor i fremtiden ikke må forbyde en sådan auktion og ikke heller har ret til at kræve gebyr derfor. Dog er det alligevel på grund af den kongelige skovs nærhed ønskeligt for Steffen Pedersens egen sikkerhed, at han tager en kongelig skovbetjent til hjælp derved, og tillige meddeles det ham, at denne frihed ikke strækker sig til auktion over møbler og andet løsøre og gods. Til gartner og proprietær Steffen Pedersen på Østerholm (dokument på stedet). I de første 3 år Steffen Pedersen opholdt sig på Østerholm, forblev han ugift. Den 10 jul 1750 blev Stephan Pedersen, gartner på Østerholm trolovet med Kirsten Andersen af Nordborg ifølge Nordborg kirkebog. Steffen Pedersen var 4 nov 1756 til bryllup i Ketting kro til Johan Peder Knudsens (Ke 000460) bryllup med hans søsterdatter Anne Christine Wrang, ved hvilken lejlighed han har foræret en sølvske, hvorpå hans navn og årstal findes. 1759 har han stået fadder til deres ældste søn Jacob. 1752 stod Steffen Pedersen tillige med Jacob Wrang (Ke 000305) af Ketting fadder til sin svoger, skipper Christian Leymann (AS0588) datter Eleonore Elisabeth af Asserballeskov. 1751 anskaffede byen Elstrup til fælles brug et ligklæde, hvilket 3 mænd på Østerholm også havde ret til at benytte, Steffen Pedersen Gartner, Hans Madsen (000199), kromand, Kirsten Hanses. Steffens kone i Østerholm er 17 okt 1751 gudmoder hos Hans Christensen der.
Børn:
i Peder Pedersen, født 1751, se nedenfor.
3. Jes Christensen f. 1729, g. 16 OKT 1764, i Egen, Kirsten Clausen, f. 1725, (datter af Claus Andersen og Margrethe _____) d. 1791, Østerholm, begr: 30 Jul 1791, Egen. Jes død 19 Aug 1807, Østerholm, begr: 24 Aug 1807, Egen. Jes Christensen nævnes ved denne vielse af Elstrup. 1765 nævnes han som gartner på Østerholm. Kirsten Clausdatter kaldes ved hendes død madame Kirstine Juhler, forvalter Hr Juhlers hustru på Østerholm. Sønnen Steffen Jessen kaldes 1788 Steffen Juhler og monsieur, da han dette år omtales som fadder på tavle (001025). Ved FT 1803 nævnes Jes Juhler som gartner og parcellist på Østerholm, de ugifte sønner, Steffen som gartner og Emil Christian som købmand på Island, de ugifte tjenestefolk Christian Christiansen, 28 år, Anne Cathrine Hansen (001149), og Margrethe Marie Hansen (001149). Ved sin død nævnes Jes Juhler som parcellist på Østerholm efterladende 2 myndige sønner. HJCs dagbog 174: 23 jul 1811 døde Steffen Juhler på Østerholm, han blev ført på ligvognen og begraven den 27. i sit alders 46. år, den Notmark præst Jørgen With gjorde ligprædiken i huset over ham. Den 28. kom vi i kirken kl. 8, vi så da, at Steffen Juhlers begravelse var fuldkommen jævnet. Jes Christensen havde ligesom sin broder Hans Christensen (000768) taget tilnavnet Juhler efter deres faders profession. Efter deres moder arvede brødrene snilde og dygtighed og havde fået en god opdragelse i hjemmet. I flere år tjente de derfor med megen troskab den daværende amtmand over Nordborg amt, hr baron Johan Wilhelm Teufel von Pirckensee. Hans Juhler som lakaj og Jes Juhler som kusk. Da baronen var fra Tyskland, gjorde han ofte en rejse til dette land, og da ledsagede de ham på en sådan tur. Hans Juhler var da gerne tillige kassemester på rejsen. Således var de med deres herre på rejse og sejlede på Rhinen den dag, da staden Lissabon gik under i det store jordskælv 1 nov 1755. Også her ved Rhinen mærkede de godt jordskælvet, hvorom de siden vidste en del at fortælle. Det var en god tjeneste og et godt herskab, og da de var sparsommelige, erhvervede de sig en lille kapital, gjorde fordelagtige giftermål og kom derved ind i ret gode stillinger. En lakaj og en kusk hos et herskab gjaldt i de tider mere end i vore dage. Det børstede almuestøvet af bondekarlen og ledte ham et trappetrin op i et højere samfundslag, han blev til fatter og fik en kone, der om søndagen bar piberundt eller natkappe. Ved sit giftermål kom Jes Juhler ind på gartnerstedet, han må da have lagt sig efter havevæsen, thi det skulle familien nærmest leve af, siden der dengang endnu kun hørte til stedet de førhen til slottet hørende haver. Den vigtigste indtægtskilde har vistnok i gode år været frugttræernes rige grøde. Det var altså ikke megen jord, der lå til stedet, og han har vel tit nok ønsket noget mere, men det var ikke let at få, da man allevegne var omgivet af herregårdens marker. 1768 blev imidlertid Østerholm udparcelleret, her tilbød sig da en god lejlighed til at erhverve mere land til stedet, han benyttede den og købte på auktionen 28 jun 1768 af herregårdens areal 13 tønder, 2 skæpper 32 roder a 320 roder pr tønde, beliggende i det såkaldte Møllekobbel på begge sider af vejen op til Østerholm mølle. Købekontrakten blev oprettet den 29 dec 1768 og stadfæstet 18 apr 1769. I amtsregisteret stod den derimod kun ansat til 12 tønder 3 11/16 skæpper land. De 2 haver, både lysthaven og den store frugt og køkkenhave angives til 6 tønder land stort mål, i alt 19-20 tønder land (dokument på stedet) Jes Juhlers svoger Nicolai Andersen (000937), der fra 1762-1768 havde været forpagter af Østerholm herregård, købte ved auktionen 1768 stamparcellen med et større areal og blev boende her indtil 1772, da han blev forpagter af Gammelgaard. Han forpagtede da stamparcellen ud til sin svoger Jes Juhler, der nu flyttede ned på den fordums herregård Østerholm og vedblev at sidde for denne ejendom fra 1772-1793, sålænge Nicolai Andersen forblev på Gammelgaard. Juhler forstod nok at tage frugterne af denne gård, thi da hans egen jord lå nærmest, og lejejorden langt borte, smurte han hovedsageligen gødningen i sin egen jord. I de første år Juhler her var forpagter, led han meget af kvægsygen, hvorom de mange i frugthaven nedgravede ben endnu vidner (skrevet 1862). Mange af hans køer døde, for at frelse de tiloversblevne, fik han dem udsat hos andre folk, således havde manden ( Jens Jensen Gertsen (000972)) på Nyledsbjerg 2 af hans køer på hans stald, hvoraf de havde megen mælk. Da disse køer kom tilbage, udgjorde de den bedste del af flokken, de så godt ud i huld, medens de fleste andre var udmagrede. De boede meget hyggeligt og rart i den gamle herregård, hans lille nette, meget venlige og forekommende kone havde mange blomster i haven, især prangede de mange røde pæoner fremfor andre, hvoraf hun plukkede en hel mængde til den lille Jørgen Knudsen, da hans forældre engang besøgte dem (mundtlige fortællinger af sognepræst i Havnbjerg 1835-1861 Jørgen Knudsen og Karen, Jes Sundeboes (001873) hustru). Her på Østerholm stamparcel døde gartner og forvalter Jes Juhlers kone Kirsten Andersen. Hendes broderdatter på Lysholm (Anne Johanne Knudsen (001645)) skal have lignet hende meget både i sit væsen og udseende. En ligsten lå i mange år over hendes grav med indskrifter over hende og begge hendes mænd. Den tog en af stedets senere ejere, Frederik Vogelsang (001874) bort. Da Nicolai Andersen 1793 ophørte med at være forpagter på Gammelgaard, trak han sig igen tilbage på sin ejendom på Østerholm. Jes Juhler måtte da opgive sin forpagtning og flyttede tilbage til gartnerstedet, hvor han kunne holde 2 heste og en 6-7 køer. 1792 lod han bygge et nyt pænt hus, murermester Christian Christensen (Ke 001265) har bygget det. Efter konens død holdt hans søsterdatter Christine Margrethe Christensdatter (000799) hus for ham, hun blev siden gift med boelsmand Frederik Pedersen Wrang (000915). (Det kan kun have været i kort tid, da hun bliver gift 1795). Når den lille fine og spinkle Jes Juhler gik hjemme var han altid bondeklædt, og man så ham slæbe en masse græs hjem fra skoven, hvortil folk fik lov, når de plantede et bestemt stykke med træer. Tog han ud, var han lidt finere klædt. Når hans bukke ville pille barken af træerne i frugthaven -knostrede- han dem dygtigt. I det hele lod han til at være en gammel -skrol- og noget hidsig mand, men i øvrigt havde han folk længe i sin tjeneste. Vognmand Hans Peder Brandt (Sg 001874) i Sønderborg tjente ham i en del år for karl og kørte i kirke for ham, ved hvilken lejlighed han altid vakte lidt opsigt, da hans køretøj var meget smykket med blank messing. Tilføjelse : Den 8 maj 1805 indgik Steffen Juhler på sin fars Jes Juhlers vegne på Egen herredsting i Svenstrup en overenskomst med herredets 8 synsmænd, Hans Christensen Nymand (000711), Peder Pedersen (Ha 000000) af Elsmark, Claus Jacobsen (SV 000000) af Svenstrup, Jørgen Hansen (000810), Hans Jørgensen (000569), Peder Nymand, Christian Rudolph og Jørgen Wrang (000909), på begge len Østerholm og Hjortsprings vegne, at Jes Juhler selv for fremtiden skulle overtage hegnenes vedligeholdelse om slotshaven imod en gang for alle at få af hver boelsmand i herredet 24 skilling (Dokument på stedet (skrevet 1862)). Ved Sønnen Steffen Juhlers dåb blev der ofret 4 mk.
Deres børn:
i Steffen Jessen f. 1765, dbt: 6 OKT 1765, Egen, d. 23 Jul 1811, Østerholm. Ugift se nedenfor.
ii Emil Christian Jessen f. 1767, dbt: 1 Nov 1767, Egen, d. 1834, Sandbjerg. Ved hans dåb blev der ofret 8 mk, 14 skilling. I sine yngre år havde han været faktor eller købmand på Island for den såkaldte rige købmand Jes Thomsen (Ng 000751) på Nordborg, der var gift med hans moster. På denne måde tjente han en del penge, hvorfor han siden købte stamparcellen af den siden 1787 udparcellerede gård Sandbjerg i Sundeved. Her levede han ugift og havde i mange år til husholderske Christine Voigt (0000) fra Asserballeskov, der var et søskendebarn til den gamle madam Knudsen (001645) på Lysholm. Derfor kom hun efter Juhlers død først til Lysholm og døde hos en søster på Frederikshof. Emil Juhler efterlod sig ved sin død 1834 en ret anseelig formue. Hans ejendom Sandbjerg til 100 skattetønder land blev solgt ved auktion 17 nov 1834 og følgende dage. Hans eneste arvinger var børnene af hans halvbroder Peder Pedersen (001795). Inden et år havde Peder Pedersens børn sat hele Emil Juhlers formue overstyr (Mundtlige fortællinger af Anne Johanne Knudsen (001645), præsten Jørgen Knudsen i Havnbjerg, Karen Jes Sundeboes (001873) hustru og gårdmand Chr Asmussen i Sottrup.
4. Steffen Jessen f. 1765, dbt: 6 OKT 1765, Egen, d. 23 Jul 1811, Østerholm. Han lærte gartneriet hos den gamle gartner Jacob Ibsen (Ke 000588) på Gammelgaard, men kom siden hjem og forblev hos faderen, indtil han ved dennes død arvede stedet. Han gik altid med lang pisk i håret og har plantet de høje taxtbuer i haven. Skønt han forblev ugift, havde han i sine yngre år været forelsket i Marie Sophie fra Notmark, en ung smuk og rask pige, der tjente hos dem på Østerholm herregård, men han måtte ikke få hende for faderen, hvilket gik ham nær til hjertet. Da greven på Sandbjerg, der var skilt fra sin gemalinde, engang så hende ved et dansegilde i Fynshav, blev han forelsket i hende og lod hende kort efter komme til sig. Hun blev nu hans maitresse (elskerinde) og fødte ham flere børn på Sandbjerg. Når Steffen Juhler senere engang imellem besøgte sin broder på Sandbjerg, gjorde det ham altid meget ondt at høre tale om denne pige. Tilsidst blev han underlig i hovedet derved og slog sig i de sidste år slemt til flasken. Til husholderske havde hans først Anne Cathrine Skolemesters (001149), der blev gift Jørgen Christensen Vogt (001449), parcellist på Østerholm, og derefter hendes søster, der blev gift med parcellist Frederik Frederiksen (001415) på Strælbjerg. (Allerede ved FT 1803 nævnes de begge som tjenende her på stedet). De var begge fra stedet Frydenlund på Østerholm (Karen, Jes Sundeboes (001873) hustru). Stedet tilfaldt nu hans halvbroder Peder Pedersen (001795).
5. Peder Pedersen, født 1751, døbt 25 aug 1751 i Egen, ref: EG1795. (1) Han blev gift med en bondedatter f, ref: CC1795. (2) Han blev gift med Anne Jørgensen, født 1777, ref: CF1795, død 16 jun 1812 i Østerholm, begr. 20 jun 1812 i Egen. Anne Jørgensen nævnes sin død som en datter af Jørgen Andersen i Klingstrup på Fyn og gift med Hr Pedersen på Østerholm, efterladende ham som enkemand og 7 levende børn. HJCs dagbog 177: Den 20 jun 1812 blev to lig fra Østerholm begraven, som var Peder Pedersen Gaardners kone og hendes moder. De vare for kort tid siden hidkomne fra Langeland. Chr Knudsens F I 52: Ved Peder Pedersens dåb blev der ofret 3 mk og 5 sk. Han lærte gartneriet hos Jacob Ibsen (Ke 000588) på Gammelgaard, og blev af Hr Jørgen Thomsen (Sv 001350), ejer af Hjortspring, anbefalet til grev Ahlefeldt på Langeland, hos hvem han i en del år var gartner. Greven var
meget vel tilfreds med ham og overlod ham senere i forpagtning gården Pæregaard i Tranekær sogn. Det var en ret anseelig gård på 23 tønder hartkorn, og her var han indtil 1811, da han ved sin halvbroder Steffen Juhlers død arvede sit fødested på Østerholm. På Langeland var han først gift med en bondedatter fra Tranekær sogn, med hvem han havde 2 døtre. Efter hendes død ægtede han Anne Jørgensen, en datter af Jørgen Andersen af Klingstrup ved Svendborg og hustru Karen Andersen. Han har måske været forpagter af enten Gammel Klingstrup eller Ny Klingstrup, der begge ligger i Skårup sogn ved Svendborg. Når det derfor er fortalt, at hans anden kone var en bondedatter fra Tved kan det kun forklares ved, at hendes fader måske først havde en gård i Tved og siden blev forpagter i Klingstrup. Peder Pedersen boede i 6 år på Østerholm fra 1811-1817, hvor hans hustru og hendes moder mærkeligt nok døde samme dag den 16 jun 1812. Da Peder Pedersen imidlertid havde forpagtet herregaarden Søbo, en gård på 23 1/2 tønder hartkorn i Jordløse sogn på Fyn, besluttede han at sælge sin ejendom på Østerholm. Ifølge
købekontrakt dateret Egen ting i Svenstrup kro 25 jul 1817 solgte han til Johannes Jacob Torvelsen (001702) 1 skæppe land, der mod vesten grænsede til Jens Kneps (001135) have for 60 rigsdaler courant, imod at han og
hans kone årligen skulle gøre 3 dage i høstens tid, den ene som høster og den anden som optager. Egen sogns kronik I 355-356: Fra Østerholm har jeg i Bøtzaus gamle papirer fundet auktionsprotokollen og en del mere fra stedets salg 1818. Parcelleringskontrakt af 29 jun 1818 over kunstgartner og forpagter til Søbo på Fyn Peder Pedersens ejendom på Østerholm. Betingelserne er bekendtgjorte i begge Fynske aviser, Sønderborg ugeblad og kirkerne til Nordborg, Svenstrup, Egen, Notmark og Ketting idag den 27 dec 1817. Stedet er samlet af følgende stykker: 1. Den ved forrige ladegaard Østerholm beliggende store fyrstelige frugt og køkkenhave. 2. Den samme steds beliggende lille fyrstelige lysthave. Begge disse haver er købt på offentlig licitation 7 aug 1747 ifølge den herved den 7 nov
samme år allerhøjst stadfæstede købekontrakt. 3. 13 tønder, 2 skæpper, 32 roder parcelland af den nedlagte ladegaard Østerholms 2 parcel, Møllekobbel kaldet, købt på offentlig auktion den 28 jun 1768. 4. 2 vanger på Bostedhoved tillagt af den kongelige skov og dertil samtlige bygninger. Det sælges i to hoveddele: 1. Begge haver og landet på Bostedhoved med samtlige bygninger og stolestaderne i kirken. 2. De 13 tønder, 2 skæpper og 32 roder parcelland deles i 8 dele. 1 parcel indeholder 1 tønde 3 skæpper 20 roder beliggende ved Møllebanken. 2 parcel indeholder 1 tønde 4 skæpper 32 roder beliggende vesten for 1 parcel. 3 parcel indeholder 1 tønde 5 skæpper 31 roder beliggende vesten for 2 parcel. 4 parcel indeholder 2 tønder 7 skæpper 38 roder er indhegnet for sig og kaldes Katgaf. 5 parcel indeholder 1 tønde 4 skæpper 24 roder er beliggende vesten for Møllevejen. 6 parcel indeholder
1 tønde og 7 roder er beliggende mellem kirkevejen og Christen Mikkelsens (001810) have. 7 parcel indeholder 1 tønde 4 skæpper 33 roder ligger vesten for Frederik Frederiksens (001415) parceljord og grænser mod norden til Kirkevejen og mod vesten til Møllevejen. 8 parcel indeholder 1 tønde 3 skæpper og 7 roder, er indhegnet med 7 parcel og beliggende østen for samme. Tilsammen 13 tønder, 2 skæpper og 32 roder. Opbuddene sker således i følgende orden: 1. parcellerne 1-4 hver for sig. 2. parcellerne 1-4 samlet. 3. parcellerne 5-8 hver for sig. 4. Den første hoveddel af stedet. 5. Den første hoveddel af stedet + parcellerne 5-8. 6. Det hele parcelsted samlet. Der blev altså stillet til opbud som følger: 1 parcel blev afbudt af Hans Pedersen (001502) i Østerholm for 200 courant daler eller 320 rigsdaler. 2, 3 og 4 parcel blev afbudt af Hans Hansen Møller (Nk 001306) for hhv 250, 260 og 380 courantdaler eller i rigsdaler 400, 416 og 608. 1-4 parcel blev indsat for 1120 courantdaler og afbudt for 1100 courantdaler eller 1760 rigsdaler. 5 og 7 parcel blev afbudt af skovfoged Christian Jørgensen Dreier (000955) for hhv 435 og 365 courantdaler eller hhv 696 og 584 rigsdaler. Parcel nr 6 blev afbudt af Christian Mikkelsen (001810) i Østerholm for 325 courantdaler eller 520 rigsdaler. Parcel nr 8 blev afbudt af Johannes Jacob Torvelsen (001702) i Østerholm for 350 courantdaler eller 560 rigsdaler. Stammen som i 1 er beskreven under hoveddelene, blev afbudt af Mathias Didrik Vogelsang (001319) på Bommerlund for 1950 courantdaler eller 3120 rdl. På de andre numre gaves intet bud. 27 dec 1817. 2. auktion foregik 10 jan 1818. Da mødte Peder Pedersen med alle købere. På de 4 første parceller blev den højstbydende Hans Hansen Møller (Nk 001306) i Østerholm, han bød 1400 courantdaler eller 2240 rdl, og fik tilslaget. Stammen som i forestående beskreven blev afbudt af Mathias
Didrik Vogelsang (001319) for 2000 courantdaler eller 3200 rdl. For 5 og 7 parcel blev skovfoged Christian Jørgensen (000955) den højstbydende for 840 courantdaler eller 1324 rdl. For 8 parcel blev efterbudt af Johannes
Jacob Torvelsen med 370 courantdaler eller 592 rdl. Derefter blev hele stedet opsat til 4935 courantdaler og intet buden. Samtlige idag gjorte bud med undtagelse af buddet på stammen, så også Christian Mikkelsens (001810) bud på 6 parcel af 27 dec forrige måned er hermed af sælgeren approberede. Peder Pedersen. Tilføjelse : Derefter enedes sælgeren og byderen af stammen om, at Mathias Vogelsang (001319) lagde 20 courantdaler til, så den er afbudt for 2020 courantdaler eller 3232 rdl. Mathias Vogelsang, Peder Pedersen. Sket Nordborg 24 jan 1818.
Børn af en bondedatter f:
i Anne Christine Pedersen født 1777 i Tranekær, ref: YC2385. Hun blev gift med Jørgen Godtfredsen, født 1777 i Tullebølle, ref: UA2385. Det er et rent gæt, at det er hende der er datter af Peder Pedersen, men hun passer meget godt, hendes dåb skal slås efter i Tranekær sogn. Jørgen: Ved FT 1787 nævnes han som tiårig som tjenende i Tullebølle, ved FT 1801 som inderste og daglejer tillige med sin hustru og datter. ved FT 1834 som gårdmand i Stoense, tillige med hustru, en plejedatter Kirsten Frandsdatter, som bliver gift med en gårdmand i Stoense Niels Rasmussen. Ved FT 1845 er Jørgen Godtfredsen og hustru på aftægt hos førnævnte. Ved FT 1834 er nævnes tillige en plejedatter Juliane Christine Godtfredsen 3 år. I Chr Knudsen F I 54 nævnes en bonde Godfredsen i Tranekær som en uægte søn af grev Ahlefeldt, jeg tror det er ovennævnte, men en nærmere undersøgelse i sognene Tullebølle, Tranekær og Stoense er nødvendig. Helt nøjagtigt skriver Chr Knudsen: en datter der blev g. m. en bonde, Gotfredsen i Tranekær sogn på Langeland. Han var en uægte søn af grev Ahlefeldt og fik en god bondegård i fæste. Han var en stræbende pæn og agtværdig mand, og hun en brav og huslig kone. Det gik dem derfor meget godt. Hun levede endnu 1853 og var da en gammel kone på 80 år.
Børn:
i Gertrud Jørgensen, født 1799, ref: YO2385.
ii Margrethe Pedersen født 1784 1784 i Tranekær, ref: YC2384. Hun blev gift med Otto Frederik Christian Heegaard, født 1780 i Rendsborg, ref: UA2384. Ifølge Chr Knudsen familiehistorie blev hun g. m. grevens jæger, Hedegaard og fik med ham en bondegård i fæste. Hende gik det også godt. Jeg har ikke kunnet finde denne bondegård, ved FT 1834 og 1845 bor de i et hus i Stoense. Otto: Ved FT 1834 nævnes han i et hus i Stoense som skytte, ved FT 1845 som
jagtbetjent samme sted.
Børn:
i Theodine Antonette Heegaard, født 1822 i Rudkøbing, ref: YP2384.
ii Peder Pedersen Heegaar, født 1823, ref: YO2384.
iii Louise Heegaard, født 1827, ref: YQ2384.
Barn af Anne Jørgensen:
iii Kirsten Pedersen, født 1796, ref: CQ1795. Christine Petersen opholdt sig på Søbo hos sin far, da hun var temmelig forvoksen ifølge Chr Knudsens familiesamling bind I 55.
iv Steffen Pedersen født 1797 i Tranekær, ref: UA2379. gift 5 jun 1831 i Sæby, Antoinette Marie Haugsted, født ca 1811, ref: YC2379. Steffen død < 1880. Steffen Pedersen nævnes Ved FT 1834 som toldbetjent i Sæby, ved FT 1840 som examen.jur i Lyngby i Djurs Sønderherred, ved FT 1845 som fattiglem i Sæby, ved FT 1850 som ekstraskriver i Sæby, ved FT 1880 nævnes enken på fattigforsørgelse i matr 135 i Algaden i Sæby, boendes ved sønnen Niels Peder Pedersen. Chr Knudsen skriver, at han har været kontrollør i Grenå, men om det er rigtigt ved jeg ikke. I FT 1850 nævnes hustruen Anne Marie Haugsted som født i Kullerup sogn i Svendborg amt, men i FT 1880 som født på Søbo, det er Jordløse sogn. Chr Knudsen F I side 54: Steffen Petersen, den ældste søn, var 1814 ff på herredskontoret i Rudkøbing som fuldmægtig. Han var allerede dengang en stolt og forfængelig nar, der undertiden ikke vidste om han ville hilse sin slægtning, Jørgen Knudsen, der dengang var kapellan hos amtsprovst, Lund i Rudkøbing. For resten havde han velyndere, og iblandt disse forskaffede toldinspektør Blom ham senere en post som kontrollør i Grenaa. Han var g. m. jomfru Haugsted fra Fyn, en datter af hans fars principal på Søbo. Men han var en liderlig og forfalden mand, der blev afsat fra sit embede og endnu søgte hans flinke og brave kone ved sine hænders gerning at forsørge familien. Til sidst måtte han ty til
betlestaven, og kom engang i denne forfatning til Havnbjerg præstegård i et par tøjsko, i det værste morads, for at låne 1 specie. Min gamle plejefar ville forære ham 2 specier, men han ville blot betragte det som et lån, på anden måde ville, og kunne han ikke, tage imod pengene. Den
Gamle foreholdt ham da hans tåbelige forfængelighed og indbildskhed. Endelig tog han da imod de 2 spec, men forlod straks huset, og har siden den tid ikke tiere ladet sig se.
Børn:
i Johanne Jacobine Pedersen, født 1832, ref: YO2379.
ii Ludvig Sophus Pedersen, født 1834 i Sæby, ref: YP2379. Nævnes ved FT 1850 i Sæby som sømand fraværende i koffardifart.
iii Emilius Pedersen, født 1837 i Vejlby ved Randers, ref: YQ2379.
iv Frederikke Petersen, født 1839 i Sæby, ref: YR2379.
v Niels Peder Pedersen født 1841 i Æbeltoft, ref: UA2979. Han blev gift med Nicoline Pedersen, født 1841 i Sæby, ref: YC2979. Nævnes ved FT 1880 som købmand og husfader i Algaden i Sæby i forhuset, matrikel 135.
Børn:
i Frederikke Marie Pedersen, født 1845 i Sæby, ref: YT2979. Det er vist hende der nævnes på fattigforsørelse i Sæby ved FT 1880, i så fald hos hendes broder købmand Niels Peter Petersen.
ii William Petersen, født 1866 i Sæby, ref: YO2979.
iii Stig Tousberg Pedersen, født 1869 i Sæby, ref: YP2979.
iv Henry Pedersen, født 1870 i Sæby, ref: YQ2979.
v Cathrine Pedersen, født 1798 i Tranekær, ref: CS1795.
vi Margrethe Sophie Pedersen, født 1800 i Tranekær, ref: YC2378. gift 2 sep 1832 i Sæby, Peder Christian Obel, født 1791 i Grinderslev, ref: UA2378. Ved FT 1840 opholder hun sig ved broderen Steffen Pedersen i Lyngby i Djurs Sønderherred. Chr Knudsens familiesamling I 54: Sophie Petersen blev tilbage på Lysholm, da hendes far 1818 flyttede til Fyn. Hun opførte sig imidlertid her meget slet, holdt slemt maskepi med pigerne og fortrædigede på enhver måde sin gode madmor og tante, mad. Knudsen, hvorfor de igen gerne ville af med hende. Hun talte godt for sig og gjorde sig ved det første møde let yndet af folk. Da derfor præsten Jørgen Knudsen fra
Tanderup på Ærø engang var i besøg på Lysholm, blev det bestemt, at hun skulle følge dem til Ærø. Hun har altså været flere år på Lysholm. Det varede imidlertid ikke længe førend hendes slette sider også stak frem i Tanderup præstegård, thi hun bolede med karlen og slæbte alle slags
fødevarer ud af huset til hans familie i byen. Præstefamilien havde nu nød til at slippe hende, thi når der blev talt herom fik hun altid krampe og dånede hen. Endelig kom hun tilbage til Søbo, hvor hun opholdt sig nogle år. Omsider blev hun g. m. en velhavende købmand Obel i Sæby.
Han var vel en del år ældre end hende, men en venlig brav mand. Alligevel varede det ikke længe, førend hun ved sin ødselhed og slette husholdning satte alt overstyr, så han til sidst blev en elendig stodder, der engang kom til præsten Holger Fangel i Højbjerg i Jylland for at tigge. Det var så omtrent 1840. Hun var imidlertid rendt fra ham og havde taget ophold hos sin broder Steffen Petersen. Peder: Han er vist søn af gårdbeboer Ole Frederik Obel i Levring og hustru
Cecilie Marie Milling, sidstnævnte ifølge FT 1787 et søsterdatter af salig herredsfoged Hetlew. Ifølge FT 1845 er han født i Grinderslev sogn. Ved FT 1840 nævnes han som hjulmand i Sæby I vestergade, ved FT 1845 i Algaden i Hjørring og ved FT 1850 i Pindborggade 55 i Sæby og som
fra værende. I FT 1850 nævnes han som født i Odense, jeg har ikke selv set FT, men det skal måske læses som fraværende i Odense.
vii Johan Detlef Pedersen født 1805 i Tranekær, ref: UA2375. gift 2 sep 1835 i Nyborg, Maren Hansen, født 1803 i Odense, ref: YC2375. Nævnes ved FT 1840 som bager i Nyborg på Torvet nr 22, ved FT 1845 som kukkenbager i Odense, boendes på Fisketorvet nr 383 I etage. Chr Knudsens familiesamling I 55: Johan Detlev Petersen havde et bageri, g. m. en datter af en bager i Odense og nedsatte sig som bager i Nyborg. Han var kommet til en god bedrift og kunne have stået sig godt, men det gik også snart så meget tilbage for ham, at han måtte gå fra alt. Han kom nu med kone og børn tilbage til hendes familie i Odense, hvor han siden var ansat som bagersvend.
Børn:
i Emil Pedersen, født 1836 i Nyborg, ref: YO2375.
ii Niels Pedersen, født 1838 i Nyborg, ref: YP2375.
iii Christian Pedersen, født 1840 i Nyborg, ref: YQ2375.
iv søn, født 1845 i Odense, ref: YR2375. I FT 1845 endnu ikke døbt.
viii Ludvig Pedersen, født ca 1806, ref: CV1795, død jan 1820 i Søbo, begr. 31 jan 1820 i Jordløse. Chr Knudsens familiesamling I 55: Ludvig Petersen må have nået den voksne alder, men døde på Søbo og blev begravet på Jordløse kirkegård 1820 d. 31. jan. Han døde af tæring.
ix Emil Pedersen, født ca 1808, ref: CW1795. Chr Knudsens familiesamling I 55: Emil Petersen tog den gamle Juhler på Sandbjerg sig af, lod ham lære handel i Flensborg og blev allerede så
vidt, at han ved dennes hjælp skulle etablere sig som købmand i Flensborg, da Juhler imidlertid døde. Ligesom sine brødre arvede han nu efter sin farbror 1400 rigsdaler Cour., hvilke penge han straks begyndte at slå om sig med, da han troede at de aldrig kunne forbruges. Han kom
engang meget fin og vigtig til Havnbjerg præstegård på en stor hest, som han ville anbefale til den gamle præst. Jørgen Knudsen, men denne ville slet ikke indlade sig med ham. Han blev især optrukken af en krovært i Flensborg, hvor han kom meget og spillede kort. Værten og hans kone
plejede at sidde således, at de ved hjælp af et spejl kunne overse hans kort, og han blev da gerne den tabende. Hans penge gik da også snart tabt, men hvad der blev af ham vides ikke (mundtlig fort. af J. Knudsen og bolsmand Christen Asmussen i Sottrup).
x Niels Egelykke Pedersen, født 1810, ref: CX1795. Niels Egelykke Petersen, sømand, f. 1810. Han var kun 1 år gl., da hans far flyttede til Als og 7-8 år da han atter flyttede tilbage til Fyn. I en alder af 11 år kom han 1821, da præsten Jørgen Knudsen var bleven kaldet til sognepræst for Tranderup menighed på Ærø, i huset hos denne mand dels som plejesøn, og dels for at modtage undervisning sammen med et par andre drenge. Af hjertet var en god og ærlig dreng, men da han ikke ytrede lyst og stædighed til at læse, blev studeringen opgivet og efter eget valg lod hans plejefar ham efter hans konfirmation gå til søs. For at prøve hans lyst, sejlede han det første år med en skipper fra Ærøskøbing på skibet ….., hvorpå han i 3 år kom ud på en længere rejse med præstens svoger koffardikaptajn Nikolaj E. Frost af Nordborg. Denne mand var just ikke så ganske tilfreds med ham. Da han kom hjem 1828 rejste han til København hvor han tog styrmandseksamen og fik bedste karakter. Han gik nu atter ud med Frost som styrmand, men de blev snart uenige da Niels Petersen viste trods og ulydighed og ikke var for at sippe, hvad Frost allerede havde bemærket på den første rejse, da han var kommen efter, at han ved hjælp af et sugerør hemmelig trak brændevin til sig. Hans plejeforældre ville aldrig ret fæste lid til det, men mærkede det først selv, da han engang besøgte dem i Tranderup på en rejse fra Hamborg. Han var allerede dengang for flere år siden kommen bort fra Frost og sejlede med andre. I en del år hørte de nu slet ikke fra ham, da han i lange mellemrum sejlede med en amerikaner, og da man ombord på de amerikanske skibe aldrig smagte brændevin, blev han i denne tid igen vænnet til orden og mådehold. I efteråret 1840 besøgte han dem uventet Havnbjerg præstegård, hvor pastor Knudsen havde været siden 1835. Så blev han hjemme hele vinteren 1840-41. Han var dengang endnu styrmand men så ufordærvet ud og havde gode klæder, derfor blev han vel modtaget, da man havde troet ham på gale veje. Han gav sig dog temmelig meget af med folkene, med hvem han drak og spillede kæreste med stuepigen. I foråret 1841 fik han på Gråsten sin arv udbetalt efter den gamle Juhler på Sandbjerg, og han gik nu atter til søs det første år. Imidlertid blev Juhlers penge heller ikke gamle hos ham, thi ved tåbelige foretagender forødte han dem i løbet af få år. Først købte han i foråret 1842 en bondegård i Hanneved ved Flensborg. Manden var vistnok en kæltring, thi inden man så sig til, gik handelen tilbage og Niels Petersen skulle blot have aftægt på gården. Denne sommer 1842 kom han ofte til hest til Havnbjerg præstegård, og rejste igen efter et par dages ophold ad gangen. Noget forfængelig og indbildsk var han, da når han fortalte om folks samtale, derover gerne indflettede deres tiltale til ham ” hr. kaptajn Petersen ”. Da han ligeledes ankom til Havnbjerg præstegård juleaften 1842, var han helt beruset og i de 3 uger han forblev, tog han sig af og til en rus, hvorfor hans plejemor skændte på ham. Herover blev han stødt, frygtede vel også for provsten, snørede derfor den følgende dag sin ransel, da han havde sovet rusen ud, rejste sin vej, uden at sige farvel og siden den tid har man ikke set eller hørt til ham. Han har vistnok atter været nødt til at tage fat på søen, efter at hans arv var sat overstyr. Han har jo vistnok som de fleste af de andre søskende endt i usselhed og elendighed ( mundtlig. fort. af J. Knudsen og hvad jeg selv har kendt til ham).
6. Mathias Pedersen Vogelsang, tillige ejer af Bommerlund, se der.
Han køber gartnerstedet Østerholm 1818.
Chr Knudsens Familiesamling bind III: 1817 d. 27. dec. købte han på offentlig auktion og senere ved overbud, af gartner Peter Petersen på Østerholm, det såkaldte Gartnersted med samtlige bygninger, den såkaldte herskabelige frugt- og køkkenhave, den forrige herskabelige lysthave, der står tilsammen for 6 tdr. land og 2 tdr. 2 3/16 sk. parcelland på Bostedhoved for 2020 rdl. cour. eller 3232 rdl. sølv. Heraf udbetaltes kontant 420 rdl. cour. eller 672 rdl. sølv. De øvrige penge blev stående i gården. Skødet er udstedt 1818 d. 29. juni i Nordborg Herredsfogderi. Jes Juhler havde til sin tid overtaget vedligeholdelsen af hegnene omkring disse slotshaver og derfor modtaget en klækkelig godtgørelse af lenets bønder, hvem denne forpligtelse fra ældre tid påhvilede. Vogelsang ville som ejer nu forlange, at de tilgrænsende naboer, Joh. Pet. Knudsen til Lysholm og kromand Christian Iversen skulle påtage sig vedligeholdelse af det halve hegn; men hvad der groede i hegnet påstod han, var hans. Herpå ville disse mænd naturligvis ikke indlade sig. Følgen deraf blev da, at hegnet aldeles forfaldt, og alt lå i en slem uorden, så længe han levede.
7. Frederik Vogelsang, f. 1804 d. 2. juli på Bommerlund. Han blev alm. kaldet Fritz Vogelsang. Han var som barn en lille tyk dreng, der havde vanskeligt ved at tale rent. Var han i besøg i Nordborg præstegård, kom han af og til løbende og sagde: ”bang Gose kallekunne”, han var bange for tingskriver Goos` kalkuner. Denne mand boede nemlig tæt ved præstegården. Han gik det sidste år før sin konfirmation i Augstenborg skole, kom da i handelslære hos købmand Otto Ahlmann på Graasten og var siden i 8 år kommis hos købmand Nielsen i Sønderborg, hvor han tjente sig en sum penge. Men da denne mand siden gik fallit, kom han hjem og købte stedet på Østerholm af sin far, til hvilket en del jord blev taget fra Bommerlund, så at der omtrent kom til at høre en 30-35 tdr. land til dette sted, som tidligere havde været et gartnersted, hørende til Østerholm slot. Ved overladelses kontrakt 1834 d. 14. nov., fik han stedet på Østerholm med 20 tdr. parcelland af Bommerlund og 10 tdr. eller 8 tdr. bonitet af det til byen Helved hørende land = 28 tdr. land. Han var først forlovet med Inger Margaretha Møller af Falsled, der dog syntes bedre om hans bror Nikolai, med hvem hun siden blev gift. Fritz Vogelsang generede sig dog alligevel ikke ved at ride omkring som bryllupsmand og indbyde til hendes bryllup, og da folk undrede sig herover, tog han sig det tit i det og sagde: ”det bliver jo dog i familien, min bror!” Der taltes også engang om et parti mellem ham og præstens datter, Louise Ahlmann. Det blev dog alligevel ikke til noget. Til sin broders bryllup på Bommerlund, blev han forlovet med Anne Thomsen, en datter af stamparcellist Thomas Thomsen til Hartspring, med hvem han blev gift 1836. Da hun således var en steddatter af hans halvsøster, Anne Christine Knudsen, benævnede han hende altid i fremtiden ”søster svigermor”. Han var vel nok en skikkelig mand, men forfaldt efterhånden slemt til drik i den grad, at han til sidst flere gange fik delirium og blev da ofte slem og umedgørlig for konen, der dog altid bar sin byrde med en sjælden sagtmodighed og overbærenhed. Hun har aldrig klaget over ham eller bagtalt ilde om ham, tværtimod snarere været rede til at lægge ned på hans fejl og undskylde ham. Det blev værre og værre med hans tilstand, han talte ofte i vildelse og havde fæle syner, ligesom han var slem til at bande. Han passede ikke ret sit sted, havde taget imod det med en del gæld, som han stadig forøgede ved en del klat- og svatgæld rundt omkring iblandt folk. Han døde 1847 den 26. jan. 43 år gl., og blev begravet på Igen kirkegård i stedets begravelse, på den sydlige side af koret, hvor en sten endnu ligger over ham.
Børn:
1). Marie Elisabeth Vogelsang, gift Bützow 1863-79. Marie Elisabeth Vogelsang, f. 1857 d. 9. febr. på Østerholm,
blev 1863 d. 12. marts g. m. Jørgen Bützow af Stevning, der har fået stedet med hende
2). Matthias Thomas Vogelsang, f. 1842 d. 9. feb., død 1845 d. 26. juni.
8. Peter Jensen 1851-63.
Enken Mad. Anna Vogelsang blev 1851 g. m. (2 gang) med Peter Jensen af Lolland, der lå indkvarteret her på Østerholm som soldat i krigen 1848-51. han sad for stedet indtil 1863, da datteren selv overtog det, og lever nu på aftægt med sin kone i den østlige ende af huset. Han har været en meget pæn, brav og agtværdig mand. (De flyttede i nov. 1891 ned til sønnen i Jylland. Her døde hun i dec. 1891). Sønnen: Frederik Jensen, f. 1852, konfirmeret 1867. han har været på Bommerlund, Hartspring, og er for tiden i Jylland hos en af sine morbrødre.
9. Jørgen Bützow 1863
juli 2006
|
