Ketting degnegaard 1. Thomas Aagesen, død 1688.
2. Hans Philip, ref: KE0513. Han blev gift med Ellen Steffensen Kramer, født ca 1669, (datter af Steffen Simonsen Cramer og Ingeborg Thomsen på Ketting kro) ref: GC0513, død < 1735. Hans død < 1726, begr. 4 mar 1776 i Ketting. Chr Knudsens F. I s 14. Hans Philip var degn i Ketting. Hans navn kunne se ud som to fornavne, jeg kender da ikke hans stamnavn. Men Philip er sikkert hans stamnavn og vist kun en forkortelse for Philipsen, således som folk endnu siger: Christen Hans, vulgo Hansen, Lars Jørgen, vulgo Jørgensen. Hans Philip var fra 1683-1688 medhjælper hos den gamle degn Thomas Aagesen i Ketting, og da denne døde 1688 fik han degnekaldet. Det var kun et lille embede, han opregner selv i en indberetning til stiftsøvrigheden i Odense 1690 kaldets indtægter: Dertil hører 7 skæpper sædeland i byens vestermark og 5 skæpper i midtmarken. 8 ørtug byg i
rent korn fik han af sognet. Det årlige offer kunne udgøre 21 mk. For at opvarte ved timeklokken 11 mk, for et lig 6 skilling, for en barselkone (barselkone genlæses) 3 sk, for barnedåb og brudevielse fik han intet. (Bispearkivet). Han har ført en slags kirkebog fra 1685-1707, der dog tit er mangelfuld. 1695 har degnen Hans Philips hustru stået konefadder til sin søsters datter Anne Bladt i Katry, ligeledes 1698 til hendes datter Ingeborg. 1700 holdt hun i Svenstrup kirke sin broderdatter Margrethe over dåben. (Notmark og Svenstrup kb.). 1707 levede degnen Hans Philip endnu, derimod var han død 1726, thi da underskrev hendes søn degnen Stephan Hansen på sin moders vegne og kvitterede for den hende tilfalde arv efter sin søster Ingeborg Vogt i Ketting kro. Ellen: Ellen Steffensdatter Kramer var den ældste datter af Steffen Simonsen Kramer og hustru Ingeborg Thomasdatter i Ketting kro, hvor hun var født 1669 eller 1670. Hendes fødsel og dåb er mærkelig nok ligesom hos hendes
broder Thomas bleven glemt i den gamle kirkebog, men dette findes der flere eksempler på. 1686 og 1690 nævnes Ellen Steffensen som fadder i Ketting, da er hun endnu ikke bleven gift. 1691 kaldes hun derimod degnen Hans Philips hustru. Hun må da enten i slutningen af 1690 eller begyndelsen af 1691 være bleven gift med den daværende degn i Ketting Hans Philip. 1700 er hun gudmoder hos sin broder Simon Steffensen Cramer i Svenstrup. Hendes død må være indtruffen før 1735; thi dette år begynder den egentlige kirkebog, og i denne er hendes død ikke omtalt.
Børn:
i Anne Marie Hansen Philip født 1692. Se inderstested nr 114 under Egen.
ii Stephan Hansen født 0 jul 1696. Se nedenfor.
3. Stephan Hansen, født 0 jul 1696 i Ketting, døbt 26 jul 1696 i Ketting, ref: KE0613. Han blev gift med Cathrine, født 1707, ref: GC0613, død 21 jul 1788 i Ketting. Stephan død < 1735. Steffen Hansen, døbt 26 jul 1696. Husfoged Hans Poulsen på Gammelgaard holdt ham over dåben. Faddere Christian Kammertjener på Augustenborg, Peder Kammertjener, Jørgen Bladt, Anne Krokone og Margrethe Steffensdatter. Han blev degn i Ketting. Stephan eller Steffen Hansen er født i Ketting degnegård 1696 i juli måned. Han er bleven opkaldt efter sin gamle morfader Steffen Simonsen Kramer i kroen. Hans gudfader Hr. Hans Paulsen havde fra 1683-1689 været kongelig husfoged og digegreve over Tønder amt, og fra 1689-1711 var han pensionarius på Gammelgaard og boede på det gamle slot ved gården. Hans faddere var Christian Kammertjener, der vistnok er Christian Brandt, der i en del år var kammerskriver på Augustenborg slot, Peder Kammertjener er Peder Hansen Vogt, der siden fik kroen i Ketting. Margrethe Steffensdatter er hans moders yngste søster. Stephan Hansen fik degnekaldet efter sin fader, vel omtrent mellem 1720 og 1726. 1726 er han i alt fald degn, da han kvitterer på sin moders vegne for
modtagelsen af den arv, der tilfaldt hende efter hendes afdøde søster i Ketting kro. 1728 og 1730 lever han endnu, men han er død før 1735, er altså død i en temmelig ung alder. Cathrin: Chr Knudsens F. I s. 15. Cathrine, salig Steffen Degns i Ketting overlevede ham i mange år og sad enke i over 30 år; thi hun døde først 21 jul 1788 i den høje alder af 81 år. Hun var altså født 1707. Man plejer at kalde hende mutter Steffens, og hun var en meget pæn gammel kone. Hun boede i det hus, der ligger lige ved skolen og tilhører Jes Christensen Skade, og da dette sted er et degneinderstested , er det formentlig en gang blevet oprettet på degnegrund for en degneenke, om ikke for hende. Hendes slægtning kromand Johan Peder Knudsen i Ketting var en del år kurator for hende, han gik ofte ned til hende og lettede hende tiden ved at sidde og samtale med hende. Han tog da tit sin lille søn Jørgen med, der da fik sukker og andet godt af den gamle venlige kone. Hun havde hos sig i mange år en gammel tro pige, der siden fulgte med hendes datter til Gundestrup, hvor hun besørgede mejeriet. Da hun allerede var kommen til degnen i en alder af 13 år, tjente hun denne familie moder og datter i 70 år. (Ketting kb, mundtlige fortællinger af præsten Jørgen Knudsen).
Børn:
i Hans Philip Steffensen, født 1728 i Ketting, ref: KE0713. gift 1773 i Ketting, Kirsten Christiansen, ref: GC0713. Hans død 1776 i Ketting. Chr Knudsens F. I s. 15: Hans Philip Stephansen, født 1728 i Ketting degnegård. 1773 blev han gift med Kirsten Christiansdatter i Ketting, der var fra det sidste hus på højre hånd imod byen Bro og Sønderborg. Hun tjente i huset hos hans moder og blev frugtsommelig ved ham, hvorfor han blev nødt til at ægte hende. Han var væver og fik nu tillige i leje af sin slægtning Rattge Lorentzen i Egenmølle det gamle boel i Ketting, som nu er nedbrudt, men den gang lå lige over for bispegården i kromandens have. Han døde allerede 1776 i en alder af 48 år. Hans enke beholdt boelet, indtil det blev solgt til hr. von Bülow, hvorpå hun søgte op i det sted som hun arvede efter sin fader. Her boede hun endnu
1794, da hun ved udskiftningen fik jord i marken til stedet. Det blev siden solgt til familien Gudemoes i Ketting. (Ketting kb og mundtlige fortællinger af præsten Jørgen Knudsen).
ii Marie Sophie Steffensen, født 1730 i Ketting, ref: GC0714. gift 2 dec 1757 i Ketting, Jacob Aagesen, (søn af Christian Aagesen) ref: KE0714. Chr Knudsens F. I s.15: Marie Stephansdatter, født 1730 i Ketting degnegård. Hun var jævnaldrende med og en meget god veninde af kromand Knud Johansens datter Ingeborg Knudsen, der siden blev gift med
skovridder Gøttsche i Hanved ved Flensborg. Hun nævnes første 1748 og siden ofte indtil 1757, da hun under benævnelsen jomfru Marie Stephans hyppig har stået fadder og holdt børn over dåben i Ketting kirke, et vidnesbyrd for, at familien må have været agtet og afholdt i menigheden. Hun har ofte stået fadder til kammertjener Simon Brandt og kromand Johan
Peder Knudsens børn i Ketting og til flere på Augustenborg. Jacob: Chr Knudsens F. I s.Jacob Aagesen var fra Sebbelev. Hans farfader hed Peder Aagesen eller Oggesen, boede i Sebbelev fra 1691 og nævnes endnu 1717 og var gift med Maren Hansdatter Vogt, en søster til kammertjener
Peder Hansen Vogt, siden kromand i Ketting. De har ejet kroen i Sebbelev. Deres søn Christen Aagesen i Sebbelev havde 2 sønner, ovennævnte Jacob Aagesen og Hans Aagesen, der fik stedet i Sebbelev. Jacob Aagesen var sømand og fik til sidst selv skib at føre, hvilken fart han vedblev, så længe han levede. Fra 1757-1767 boede de i Ketting hos hendes moder, den gamle degneenke. Efter Henrik Petræus fik de 1767 den lille gård Gundestrup i forpagtning af hertugen af Augustenborg, og skønt hendes mand var sjældent hjemme, men som skibskaptajn vedblev at
pløje søen, bestyrede hun dog selv med megen dygtighed gården, da hun var en flink og påpassende husmoder. Sin moders gamle tro pige tog hun med sig og lod hende passe mejeriet. Hun tjente denne familie i 73 år. Ved sin moders død 1784 kom jomfru Anne Sophie Gøttsche, en datter af hendes veninde Ingeborg Knudsen ned til Gundestrup, hvor hun var endnu
1788. 1794 havde de endnu gården i forpagtning. Hendes sidste dage formørkedes meget af sorg over, at hendes eneste søn blev i høj grad forfalden til druk.
|
