Kegnæs Skrevet 7 jun 1868-20 dec 1868 på Lysholm af Christian Knudsen og renskrevet 3 maj 2006 af Ruth Sørensen i Bojskov
”Lebelled” har sit Navn af, at de Lebøl-Bønder kom fra Stranden op igjennem dette Led, naar de skulde til Hoveri paa Hjortholm. Det maa da have været i en ældre Tid, førend A: 1640, da Maibøllegaard er bleven oprettet, og siden den Tid omtrent maa Lebøl have gjort Hoveri paa denne Gaard.
Nede paa Hjortholms Strand ved Boelsvig stødte man engang paa en gl. Teglovn, der sad fuld af store røde Mopser, og derfra op til Gaarden kan man endnu ofte spore en Vei, der er besaaet med store røde Steen, der ere tabte, naar man kjørte op til Gaarden. Det formodes, at man her har strøget Tegl til Kirkens og Gaardens Bygning. Ellers ligger ovre i Sønderskoven endnu et Huus, som kaldes ”gl. Teglegaard”, Sagnet mælder endnu bestandig om, ”at herfra strøg man Tegl til Keinæs Kirke”; men denne Teglovn kan jo ogsaa være benyttet til Ladegaarden og andre af Hertug Hans Bygninger.
Den brolagte Vei i Vesterby skal have gaaet videre over Christen Markussens Jord heelt igjennem ned til Lillehavet, hvor der var Udskibning. Herpaa tyder Navnet ”Pundslei mellem Chr. Markusssens og Hans Jørgens Grund (en Mand i Grønmark, der har kjøbt Jord af Hans Pet. Møller i Vestermark) Nu findes her blot en Stænte.
Keinæs har vistnok snarere bestaaet af 3 Dele; thi Tørvebæk, Fladbæk og Vasemose m.m. har ogsaa deelt den vestlige Deel i en sydl. og nordl. Deel.
Paa sine steder kunne endnu de gamle Steendiger mellem ”Midtkobbel” og ”Kongenshoved” endnu paavises. Det gik omtrent fra den Vei, indtil Christian Johansen ved Kobelled, og derfra lige ned til Lillehavet. Og drager man dette Steenhegn imod S. forbi Chr. Johansen ned til Hartsøen, har man Skjællet mellem ”Midtkobbel” og ”Damkobbel”. Det er dog nu borte paa de fleste Steder. Her hvor altsaa de 3 nævnte Kobbeler stødte sammen, har man det gl. saakaldte ”Kobbelled”. Veien ned til Matthias Madsen og videre til Stranden deelt Kongenshoved omtrent i 2 lige store Dele, og trækker man en Linie tvers over, parallel med Landeveien, bliver det deelt i 4 omtr. lige store Parceler. Jørgen Smed har den ene Rude foruden anden Jord; Jens Blad og Matthias Madsen har 4.d Rude og en Deel af 3die Parcele; den øvrige 3die Parcele har Joh. Møller, og Ravnereden har for det Meste 2.de Parcele, dog er den ved Salg splittet iblandt flere. ”Damkobbel” blev ogsaa deelt i 4 Ruder, blot en lille Hegn, hvor Knøs’ Sted ligger, blev solgt for sig tilligemed noget af Nygaard, nemlig et Stykke Egeskov. Endnu staaer her i Jens Blads Hegn til Bygehoved en stor Eg, der er en Levning af denne lille Fredskov.
Veien fra Nygaard kaldes Landeveien langsmed Stranden til Hjortholm. Fra Nygaard over Bredsten og
Bøndernes Marker i Østerby til Kirken gik ogsaa en gammel Vei, som kaldes ”Herreveien”. Fra Østerby til Kirken findes den vist blot alene endnu, maaskee ogsaa over Bredsteen Skole; men paa de andre Steder er den rimelig gaaet ind.
Høikobbel gik lige ind til Nygaard, thi det store Led indtil denne Mark laae lige ved Gaarden. Nygaard havde følgende Marker: det store ”Bygehoved” med Fredskov. ”Egemark”. ”Trænge” et mindre Kobbel, meest bestaaende af Eng og Krat. Heraf skulde aarl. ydes 5 Læs Hø, derfor blev den aarl. Kanon mindre. ”Lillekobbel”, som ved og lidt østl. for ”Gaasevig” ogsaa berørte Lillehavet. ”Nørrekobbel” langs med Havet hen til Høikobbel. Veien fra Nygaard til Gaasevig gaaer paa langs gjennem dette Kobbel. ”Holmkobbel”, hvori selve Gaarden laae. ”Sønderkobbel”. ”Bredsteen” deelt i 2 Kobbeler. De fleste af Hjortholms Marker vare vistnok deelte i 2 Dele.
Herregaardens Parceler bleve solgte imod den hoieste aarl. Kanon uden Kjøbeskilling. Det var galt, de klagede senere herover, og en Commission blev nedsat, hvori ogsaa den gl. Nis Kock og Jens Bladt have Sæde. Enhver kunde melde sig for denne Commission og indbetale Saameget, som de kunde og vilde betale; i Forhold dertil blev deres aarl. Kanon lettet. Det var A: 1794. Nogle vilde dog slet ikke indbetale Noget, saaledes f.eks. Christian Thomsen i Bygehoved. Saadanne beholdt den høie Kanon. Det var en frivillig Sag.
Oppe ved Peder Smeds paa Høien laae en meget stor Kæmpehøi, som først for faa Aar siden blev sløifet. Den var vistnok den sidste Høi paa Keinæs; dog kjendte man ikke Navnet paa den. Kobbelet har rimeligviis Navn efter en Deel Kæmpehøie, her har ligget, og disse staae vist i Forbindelse med Kaiborg. Dette Kobbel har maaske nærmest ligget til Græsning i tidligere Tid under Keinæsgaard.
Dengang Keinæshøi laae under Keinæsgaard, kjørte man vist ikke Kornet hjem til Gaarden, dertil var Veien over Dreiet dengang altfor daarlig. Man har vist seilet det over i Baade. En Deel Baade fandtes altid her paa Nygaards District. Istedetfor Kjørsler med Vogne skal man i ældre Tider herfra have besørget de offentlige Ægter med et vist Antal Baade.
Forpagter Jørgen Andersen havde udsagt børnene af første Ægteskab med hver 50 Rdl. efter deres Moder. Den anden Kone indbragte omtr. 500 Rdl. Den sidste Dag før hans Død vilde man have, at han skulde gjøre Testamente. Men han havde ikke Lyst dertil, ”da saa den fremmede Præst skulde derned”. Dagen efter døde han. Processen kostede 1900 Rdl.
Boelsm. Hans Hansen har oprindelig lært Skibstømmeriet, og som saadan havde han flere Aar været tilsøes.
|
