Fæsteboel nr 3. Dohøjvej 4. Matr 16. Dette boel er meget let at følge tilbage i tiden, da det har et stykke Stevningjord, som omtales gang på gang. 1. Hans Pedersen. Chr Knudsen XXIX 117: 1524 opregnes flere boel i Sjellerup, som hører til Sønderborg amt, deriblandt findes Hans Pedersen, som må være manden på boel nr 18 (nr 3 på udstykningskortet), da det bemærkes om ham, at han for Stevning jord årligen yder 1 får. Hans landgilde består i 2 ørtug 9 skæpper byg, 1 ½ ørtug, 5 skæpper havre, 3 skæpper hvede, 1 trave rug, 6 høns, 1 får, 1 lam, 1 gås foruden brænde og kul. Foruden ham hørte syv andre mænd i byen til Sønderborg amt, de stod altså ikke under adelen. Den følgende mand på boelet Christen Hansen (EG0875) kan efter navnet at dømme godt være en søn af Hans Pedersen. 2. Christen Hansen. Christen Hansen nævnes 1553 som boelsmand på boel nr 18 (nr 3 på udstykningskortet) i Sjellerup, da han af herredsfogeden Jacob Wrang til Landstinget begærede et tingsvidne udstedt angående den lovlige besiddelse af et stykke bondejord på Stevning mark, hvoraf boelet havde været i rolig besiddelse siden 1502. Jacob Wrang (EG0156) skaffede ham da et nyt skøde på boelets jord. Det er foruden af ham underskrevet af Jes Nielsen i Stevning, Hans Schmidt (EG0158) i Guderup. Iblandt de 8 vidende mænd findes Christen Jebsen og Jes Lassen i Sjellerup. Efter navnene at dømme kan han godt være en søn af den forrige mand på boelet Hans Pedersen (EG0874) og fader til den følgende mand Jeb Christensen Thrane. 3. Jeb Christensen Thrane. Chr Knudsen XXIX 118: Jeb Christensen Thrane nævnes som boelsmand på boel nr 18 (nr 3 på udstykningskortet) i Sjellerup 1590, da han ydede årlig tiende til kirken 8 skæpper byg og 15 skæpper havre. Efter navnet at dømme kan han godt være søn af den foregående mand Christen Hansen (EG0875). 1596 kom hertug Hans den Yngre i besiddelse af Meletgaard, ikke længe efter nedlagde han landsbyen Melet og lagde dens jorder ind under Meletgaard, som han gav navn af Hartspring (Hjortspring). Ved den lejlighed tog han også noget jord af Stevning ind i koblet, deriblandt også den jord på Stevningmark, som i over hundrede år havde ligget til boelet her. Men på boelsmandens indtrængende anmodning fik han igen erstatning for det, der var gået med ind i koblet på andre steder på Stevning mark. Der er måske blevet et boel lagt øde i Stevning, jorden lå i fællesskab, de andre mænd fik så erstatning for det de havde mistet i et sådant boels agre rundt omkring i byens forskellige marker. Jeb Christensen Thrane levede endnu, da han var 99 år gammeller 4. Peder Jebsen Thrane. Chr Knudsen XXIX 119: Peder Jebsen nævnes som boelsmand på boel nr 18 (nr 3 på udstykningskortet) i Sjellerup 1650-1673 ifølge listen over kvægtienden. Skønt han ikke kaldes Thrane, så må han dog have ført dette navn, da han var søn af formanden. Hertug Frederik (1624-1658) af Nordborg havde i sinde at fratage ham jorden på Stevning mark og lægge den ind under Hjortspring. Peder Jebsen indgav derfor en ansøgning til hertugen, men året kendes ikke, da den ikke er dateret. Peder Jebsen påberåber sig her, at hans fader Jeb Christensen, som nu er 99 år, og han selv har lovlig fæstet denne kirkejord af præsten i Svenstrup. Den har i over 100 år fulgt deres gård som fæste. Da hertug Hans indlagde jord under Hjortspring ville han og tage denne jord, men han gav dog hans fader gengift på andre steder. Både hertugens fader Hertug Hans den Yngre og hertugens broder hertug Hans Adolph respekterede hans ret, og derfor beder han også Hans Nåde at gøre dette. Det hjalp. 1651-1652 betalte han kvægtiende 2 lam. 1667 udgjorde hans tiende til kirken 8 skæpper byg og 15 skæpper havre og til præsten 4 skæpper rug, 7 skæpper byg og 15 skæpper havre. 1667 leverede han til købmand Samuel Brandt i Sønderborg præstetienden 7 skæpper byg og 12 skæpper havre. 1669 opføres han som boelsmand i Sjellerup i den fortegnelse over alle boel og kåd, som præsten Johannes Brandt (EG0357) indsendte til det kongelige rentekammer i København. Den jord på Stevning mark bestod af følgende agre og enge: På Nisses, Stensager og Eskehoved. I Nørremarken Harrager. I Lillemarken 2 agre ved navn Pikkelhøj, 3 agre Visehøj, 1 ager Kragager, 2 agre ved navn Blegagers stykke. Her findes et engstykke tillige. 5. Jeb Pedersen Thrane g. Anne _____, f. 1669, d. 1745, Sjellerup, begr: 25 Apr 1745 Egen. Jeb død 1721-1733. Chr Knudsen XXIX 120: Jeb Pedersen Thrane nævnes 1694-1721 som boelsmand på boel nr 18 (nr 3 på udstykningskortet) i Sjellerup. 1694 har han det samme stolestade i kirken, som boelet endnu har (skrevet 1881). 20 maj 1699 magelagde han tillige med flere andre boelsmænd i byen et stykke jord i Thorsmose med den residerende kapellan Hr Jørgen Vilhelm Poss, der årligen give ham derfor 8 skilling. 1702 udgjorde hans tiende til kirken 8 skæpper byg og 15 skæpper havre. Deres barn: i Hans Jebsen Thrane f. 1697. Se nedenfor. 6. Hans Jebsen Thrane f. 1697, g. Kirsten _____, f. 1702, d. 1776, Sjellerup, begr: 16 Jun 1776, Egen. Hans død 1771, Sjellerup, begr: 23 Jun 1771, Egen. Hans Jebsen Thrane nævnes 1740 i Sjellerup, han er boelsmand. Chr Knudsen XXIX 120: Hans Jebsen Thrane nævnes 1730-1771 som boelsmand. Deres børn: i Jeb Hansen Thrane f. 1730, se nedenfor. ii Anne Hansen Thrane f. 1740, se boel nr 139 i Stevning. iii Adelheit Marie Hansen Thrane f. 1742, se præsteinderstested nr 45 i Guderup iv Kirsten Hansen Thrane f. 1745, d. 1751, begr: 24 Jan 1751, Egen. 7. Jeb Hansen Thrane f. 1730, g. 7 Nov 1760, i Egen med Eleonore Elisabeth Jessen, f. 1744, (datter af Jes Christensen og Eleonore Marie på kåd nr 18 i Sjellerup) d. 21 Sep 1803, Sjellerup, begr: 25 Sep 1803, Egen. Jeb død 24 Sep 1805, Sjellerup, begr: 29 Sep 1805, Egen. Chr Knudsen XXIX 120: Jeb Hansen Thrane nævnes på boel nr 18 (nr 3 på udstykningskortet) i Sjellerup 1771-1799. 1773 fik han ved udskiftningen 36 tønder 5 ½ skæppe jord på byens mark og på Stevning mark i Bolbro 1 tønde 4 4/16 skæpper. 1780 havde han det samme stolestade i kirken, som gården endnu har (skrevet 1881). 1788 udgjorde hans tiende til præsten 2 ½ skæppe rug, 7 skæpper byg og 12 skæpper havre. Der er 9 børn i live ved forældrenes død. Det er mærkeligt, at der er to sønner af navnet Christen, den førstes død er ikke i Egen kb. Ved FT 1803 nævnes Jeb Hansen Thrane og hans hustru på aftægt, tillige en sønnedatter Anne Christine Jessen, 10 år. Deres børn: i Hans Jebsen Thrane f. 1761. Se bondegård nr 2 i Sjellerup. ii Jes Jebsen Dam f. 1763. g. Marie Wrang, f. 1767. Chr Knudsen XXIX 121: Jes Jebsen Thrane ejede først kroen Ravnsdam ved Stevning, hvoraf han fik navnet Jes Dam, han blev siden fodsvend og amtsbud på Nordborg. Deres børn: i Anne Christine Jessen Dam f. 1793, d. 26 Nov 1806, Sjellerup. Ved FT 1803 bor hun hos sin farfader Jeb Hansen Thrane (EG0833) i Sjellerup. Hun døde hos sin onkel, Jørgen Christensen Molt (EG1211) i Sjellerup. ii Jeb Jessen Dam f. 1795. iii Anne Marie Jessen Dam f. 1797. iii Jeb Jebsen Thrane f. 1765. iv Jørgen Jebsen Thrane f. 1766. v Peder Jebsen Thrane f. 1768, d. 1769, begr: 29 Jan 1769, Egen. vi Kirsten Jebsen Thrane f. 1769, g. 12 Feb 1791 i Nordborg med Jes Jessen Lorentzen, f. 1752. Jes: Jes Jebsen af Pøhl nævnes 1794 som mandsfadder på tavle EG0831. Deres børn: i Karen Jessen Lorentzen f. 1791. ii Elisabeth Jessen Lorentzen f. 1793. iii Jes Jessen Lorentzen f. 1794. iv Marie Jessen Lorentzen f. 1798. v Jeb Jessen Lorentzen f. 1800. vi Kirsten Jessen Lorentzen f. 1802. vii Christen Jebsen Thrane f. 1771. død før 1777 viii Marie Jebsen Thrane f. 1773, d. 1775, begr: 5 Apr 1775, Egen. ix Anne Elisabeth Jebsen Thrane f. 1774. Se bondegård nr 33 i Guderup. x Eleonore Marie Jebsen Thrane f. 1776, d. 1776, begr: 15 Dec 1776, Egen. xi Christen Jebsen Thrane f. 1777,se nedenfor. xii Marie Jebsen Thrane f. 1779. Se Stolbro under Hjortspring len. xiii Anne Cathrine Jebsen Thrane f. 1782. Se kåd nr 17 i Sjellerup. xiv Anne Dorthe Jebsen Thrane f. 1784, d. 1785, begr: 10 Apr 1785, Egen. 8. Christen Jebsen Thrane f. 1777, g. 19 Jul 1799 i Egen med Kirsten Hansen Finmand, f. 1780, (datter af Hans Jørgensen Finmand og Anne Christine Pedersen) d. 27 Okt 1852, Sjellerup, begr: 31 Okt 1852, Egen. Christen død 1 Nov 1843, Sjellerup, begr: 5 Nov 1843, Egen. Han fik dette boel ifølge overladelseskontrakt af 6 jul 1798. (S&P I 656). Chr Knudsen XXX 121: Christen Jebsen fik boel nr 18 i Sjellerup efter sin fader, fordi hans ældre broder lod sig gifte ind på nabogården. Han nævnes på dette boel 1799-1818. 1831 havde han til sin gård 31 tønder 7 skæpper og 3 roder stort mål til sin gård. Da de ingen børn havde, tilfaldt gården en broderdatter Anne Hansen Thrane og dennes mand Jeb Clausen Wrang. 1833 har boelet 54 skattetønder. 1846 udgjorde boelets tiende til præsten 2 ½ skæppe rug, 7 skæpper byg og 12 skæpper havre. Ved FT 1803 nævnes Christen Jebsen som boelsmand, hans hustru, hans søster Marie som tjenestepige, Frederik Pedersen (001052), 33 år, som gift tjenestekarl og den ugifte tjenestekarl Hans Christensen, 20 år. Boelet har nr 3 på udstykningskortet. Ved FT 1835 nævnes Christen Jebsen Thrane som boelsmand i Sjellerup, hans hustru, de ugifte tjenestefolk Jørgen Jørgensen (17 år), Syndet Andersen (002253) 25 år, Cathrine Høg (001381) 30 år og boende tilleje i aftægtet Rasmus Jensen Spiller (001460) og hustru. 9. Jeb Clausen Wrang, fik dette boel ved skifte og deling af 29 dec 1843, se bondegård nr 2. 10. Claus Pedersen Skov f. 19 Sep 1831, Elstrupskov, dbt: 25 Sep 1831, Egen, g. 16 OKT 1856, i Egen, Cathrine Elisabeth Wrang, f. 1829, dbt: Havnbjerg, (datter af formanden).Han fik med sin hustru dette boel ifølge skøde af 30 aug 1861. Claus død 11 Dec 1907, Sjellerup. Chr Knudsen XXIX 117, 122: Claus Clausen Skov er boelsmand på boel 18 i Sjellerup, han har siden hustruens død siddet i enkestand, han er i det hele taget en meget pæn, brav og retskaffen mand. Deres børn: i Jeb Clausen Skov f. 25 Nov 1857, Sjellerup.
|