Søg:  
 
 Forside
 Kontakt
 Indledning
 Sidste Opdateringer
 Nordborg Amt
   Als Nørreherred
     Nordborg Slot
     Norborg Flække
     Nordborgs huse 1699
     1. Kvarter
     2. Kvarter
     3. Kvarter
     4. Kvarter
     Nordborg len
     Nordborg Ladegaard
     Nordborg parceller
       Parcel nr 1 matr. nr 178 af Nordb. Storegade 69-71
       Parcel nr 2 ”Tangsholm” Mads Clausensvej 43
       Parcel nr 3. Vest
       Parcel nr 3 Øst
       Parcel nr 4
       Parcel nr 5
       Parcel nr 5b.
       Parcel nr 5c.
       Parcel nr 6
       Parcel nr 7
       Parcel nr 8
       Parcel nr 9
       Parcel nr 10
       Parcel nr 11
       Del af parcel nr 12. Søvænget 9.
       Parcel nr 13. Tontoftgaard. Tontoft 13.
       Parcel nr 14, Rugløkke
       Delparcel 14, matr. nr. 71 af Pøl, Rugløkke 30
       Delparcel 14, matr nr 55 af Pøl, Købingsmark 29
       Delparcel 14, matr. nr. 73 af Pøl, Rugløkke 34
       Parcel nr 15
       Del af parcel 15, matr. nr. 61 af Pøl
       Parcel nr 16
       Parcel nr 17
       Parcel nr 18
       Parcel nr 19
       Parcel nr 20 matr 67
       Parcel nr 20 matr 40
       Parcel nr 20 DREJKOBBEL 1 matr 44
       Parcel nr 21
       Parcel nr 22
       Parcel nr 23
       Kort over Augustenhof m.m.
       Augustengaard
     Købingsmark (Halvboelene).
     Pøhl
     Holm (gårde)
     Holm (kåd og steder)
     Havnbjerg
     Lavensby
     Melsgaard len
     Melsgaard parceller
     Mels
     Oksbøl
     Brandsbøl
     Broballe
   Egen herred
 Sønderborg Amt
 Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse
 Chr Knudsens Familiehistorie
 Slægtstavler
 FOLKETÆLLINGER NORDBORG AMT
 FOLKETÆLLINGER SØNDERBORG AMT
 Uddrag af Standesamt
 Uddrag af Egen sogns kirkebog.
 Forlovelser i Egen 1851-1874
 Forlovelser i Egen 1911-1922
 Egen sogn Folkeregister
 Vielser af Holmboere 1821-1831
 Vielser af Holmboere 1832-1841
 Vielser af Holmboere 1841-1859
 Vielser af Holmboere 1860-1869.
 Vielser af Holmboere 1870-1879.
 Vielser af Holmboere 1880-1889
 Vielser af Holmboere 1890-1898.
 Augustenborg Kirkebogsregister A-H
 Augustenborg kirkebogsregister I-R
 Augustenborg Kirkebogsregister S-Å
 Augustenborg Begravelsesregister 1920 til 1935
 Fødte Sønderborg 1923-1929
 Fødte Sønderborg 1929-1939
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1930-1937
 konfirmerede drenge Sønderborg 1938-1943
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1944-1946
 Konfirmerede piger Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede piger Sønderborg 1930-1939
 Konfirmerede piger Sønderborg 1939-1946
 Udvandrede fra Als
 Personregister 1800-1968
 Egen, viede 1905-1920
 Egen konfirmerede 1905-1924
 Egen konfirmerede 1925-1949
 Egen konfirmerede 1950-60
 Egen kirkebog, døde 1902-1919.
 Egen kirkebog døde 1920-1939
 Egen sogns kirkebogsregister
 Egen kirkebog døde 1940-1953
 Nordborg kirkeregister
 Notmark kirkebog 1820 - 1853
 Svenstrup Sogn Kirkeregister
 
 
Augustengaard
Oplysninger herunder er modtaget af Jens Hansen Møller i Augustenhof 
 
I 1676 overdrager Kongen lenet til Hertug August af Plön (1635-1699). Han bygger slottet op igen og engang omkring 1680 bygger han en jagtgård ude i koblerne som han kalder "Augustgaard", som var på ca. 3 ha.  
(Efter sigende har han bygget den til sin elskerinde Augustine, og opkaldt den efter hende)  
 
Samtidig anlægger han en lyst- og frugthave syd for gården, opdelt med brede havegange. Haven var omgivet af en ca. 2 m. bred voldgrav, hvori der var 2 ca. 4 m. lange krat bevoksede høje som blev brugt til avl af vinbjergsnegle.  
Det er de samme anlæg som også var ved Nordborg Slot og Østerholm Slot.  
 
Mellem Augustgaard og Østerholm Slot var der dengang en direkte vejforbindelse mellem de to steder, ad "Herrevejen". Som man endnu kan finde spor af.  
 
Indkørslen til Augustgaard foregik ad "É Allé" som var ført gennem parken lidt vestligere end den nuværende vej. Omkring 1900 har den daværende ejer brudt en længere stensætning op på dette sted. 
 
Sneglehøjene blev sløjfet omkring 1860. På den tid stod der endnu nogle af de gamle frugttræer fra den gamle have. 
Vinbjergsneglene findes endnu den dag i dag. 
 
Augustgaard blev drevet selvstændig som "Meiernhof". Det vil sige, man holdt malkekøer.  
Det kaldte også et "Hollænderi", fordi det var mest hollændere, som forpagtede staldene og holdt køer. Smørret var i disse år noget af det, som var bedst i pris i forhold til andre landbrugsvarer.  
 
Men først i 1700 tallet kom kvægpesten her til landet og mange besætninger gik fuldstændig til, forpagterne gik fallit og kunne ikke sætte nye besætninger ind. 
 
Gamle papirer fortæller at ”Augustgaard Meiernhof” blev nedlagt 1730. 
Det hele varede således kun ca. 50 år. 
 
Jorden omkring Augustgaard, eller koblerne som de kaldtes, blev igen indlemmet under Ladegården på Slottet, og de blev mest brugt som udlejning til bønderne og borgerne i Nørborg, til græsning af deres kvæg og får. 
(Det viser en græsningsliste fra 1731) 
 
Den 17. september 1699 døde Hertug August, 64 år gammel, og han var den første der blev bisat i gravkapellet i Nordborg Kirke. 
Hans søn Joakim Frederik (1668-1722) blev hertug, og i 1706 arvede han også hertugdømmet Plön. Han levede tilsyneladende et ødselt liv, han udpinte sine besiddelser og det hele begyndte at gå i forfald. En del af det der hørte under Nordborg Slot blev bortforpagtet, bl.a. Ladegaarden. 
 
Fra forpagtningskontrakten 
Fra 1. maj 1707 bortforpagter Hans Højhed, Fyrste og Herre, Herr Joachim Friederich, Arving til Norge, Hertug af Scleswig, Holstein, Stormarn og det Ditmarsker. Greve af Oldenburg og Delmenhorst. 
- Til Herr Kaptajn Christian Ernst Frobösen. "Norburg Ladegaard" og "Augustgaard", med det tilhørende jordegods, kobler og enge. Undtagen søerne og dammene, i 6 år, frem til 1. maj 1713. 
 
Han var kommandant og ladefoged på Helgoland, og var også forpagter på "Nybølgaard" ved Gram, "Friedrichshof" og "Helvedgaard" på Als. 
 
 
Uddrag fra forpagtningskontrakten 1707 vedr. AUGUSTGAARD 
 
I usaaet Korn  
22 Tønder Ditmarsk Rug. 
Møddingstedet 
Ifølge Kunst-Gartnerens Udsagn, rigelig 200 Læs. 
Bygninger  
Vaaningen - 12 Fag langt og 7 Fag bredt, er i temmelig god Stand, undtagen Taget,  
som trænger til ikke saa lidt reparation. 
Gartnerhuset - 8 Fag langt og 3 Fag bredt, er i god Stand. 
Stalden - 8 Fag langt og 3 Fag bredt, ogsaa i god Stand. 
Lade med Stald - 14 Fag langt og 5 Fag bredt, mestens opsat af Elletræ og er brøstfældig. 
Faarestalden - 13 Fag langt og 4 Fag bredt, er ogsaa brøstfældig. 
Bohave 
24 med Læder betrukne Stole. 
2 ovale Borde. 
1 Hvileseng uden Betræk. 
1 Kulovn af Sten.  
1 gammelt Ur (dette er solgt til Oksbøl for 4 Rgd., med Hans Højheds Viden. 
1 gammelt Køkkenbord af Eg. 
1 gammel Seng 
1 Solur af Kobber. 
1 Skæppe. 
2 smaa Ildtænger af Jern. 
 
Omkring 1720 var amtsskriver i Aabenraa, Frederik Ries forpagter af Nordborg Ladegaard.  
I forpagtningskontrakten nævnes at August Gartner på Augustgaard skal have foderpenge for  
een ko. 
 
Den 6. februar 1723 blev, med Kong Frederik den 7´ bistand, Frederik Carl von Carlstein (sønnesøn af Hertug August) indsat som hertug over Nordborg. I 1729 arvede han også hertugdømmet Plön og bosatte sig der. Han blev således den sidste hertug i Nordborg. 
Lenet blev igen overtaget af kongen. 
 
Hertug Frederik Carl må have restaureret jagtgården, for der er blevet indmuret 2 dørfelter med hans navnetræk og årstallet 1724 og 1726 over indgangsdørene. Desuden var der i forstuen indstøbt en jernplade med hertugkronen.  
 
Efter at kongen havde overtaget Nordborg Slot, blev der i 1730 holdt synsforretning, hvor der blev nævnt at ”Das kleine Lusthaus Augustgaard" trængte til tagreperation o. a.” 
 
Ved ombygningen af gården i 1819 blev dørfelterne indmuret over dørene igen, men ved branden i 1932 gik det ene tabt. Det andet med årstallet 1726, som blev reddet af daværende fyrmester Agerskov på Nordborg Fyr, blev indmuret i kvisten på det nye stuehus.  
Det er siden 1995 blevet opbevaret på Sønderborg Slot. 
 
Et af dørfelterne på ”Augustgaard” 
 
Augustgaard var udlejet til forskellige forpagtere, eller “Pensionærer” som de også blev kaldt. 
Der findes ikke meget skriftligt om Augustgaard, kun nogle udpluk fra Nordborg Kirkebog. 
Det er folk der har boet eller arbejdet på Augustgaard. 
 
- Hans Knudzen på Augustgaard bliv den 11. oktober 1696 gift med Maren Peters fra Holm. 
- Hofmester Mensching på Augustgaard fik en datter Christina Lovise hjemmedøbt den 6. juli 1711. 
- Christen Rasmussen på Augustgaard fik en datter Mette konfirmeret i 1723. 
- Rasmus Jørgensen på Augustgaard fik i november 1724, en datter dødt Dorothea 
Christiana, opkaldt efter hertuginden. 
- August Petersen og Ellen, gartner på Augustgaard fik en søn døbt den 12. december 1742. 
- August Petersen gartner på Augustgaard blev begravet den 21. oktober 1750, 62 år gammel. 
- 12. februar 1757, skift og deling, August Petersen gartner på Augustgaard og efterladende hustru 
Ellen og 2 børn. Aktionen over efterladenskaber indbragte 218 rgd. 7½ sk., efter fradrag af 
gælden, bliver der 97 rgd. 8 sk., som deles 3 lige dele 32 rgd. 8 sk. 
- Trolovet 1766, Lorens Christiansen på Augustgaard og Anna Eleonora Jesdatter af Oksbøl. 
(søn af daværende forpagter på Augustgaard, Christian Lorensen Tecker) 
 
Ved udstykningen i 1773 er Christian Lorensen Tecker (1709-1777) forpagter på Augustgaard. 
 
Christian Lorensen Teckers farfar har været fodsvend på Nordborg Slot. 
 
Christian Lorensen Teckers søn, Lorens Christiansen Tecker (1731-1794) overdrog 1790 Augustgaard til Christen Christensen Mathiesen fra Drejkobbel 10. 
 
Indtil da havde Augustgaard hørt under Østerholm Len. 
 
Ved købet var Christen Christensen Mathiesen og hans efterfølgere kommet i besiddelse af nogle kongelige privilegier. 
Således var han og hans sønner fri for enhver krigstjeneste, og uden afgift kunne han drive høkeri og beværtning.  
Det er blevet drevet frem til ca. 1820. 
 
"AUGUSTGAARD" 
 
"Augustenhoff". matr. nr. 39 af Pøl, Augustenhofvej 26 
 
 
Fra udstyknings betingelserne i 1773  
Efter ansøgning fra Christian Lorentzen besidder af gården Augustgaard, er der af kongelig nåde bevilliget ham at købe 3 tønder og 7 12/16 skæppe land (2,78 ha.) af den 20. parcel, der ligger vesten for hans hus og have, for en pris af 10 rigsdaler pr. tønde land,  
I alt - 39 rigsdaler og 34 skilling, plus en årlig afgift på 1 rigsdaler pr. tønde land. 
 
Det var den såkaldte ”Hamptoft” fra 1629. 
 
Christian Lorensen Tecker var forpagter af “Augustenhoff” før udstykningen i 1773. 
Han er nok blevet forpagter da August Gartner døde i 1750, hans far døde nemlig på “Augustgaard” i 1752. Og hans svigermor i 1764. 
 
Hans farfar har været fodsvend på Nordborg Slot. 
 
* ? - 1778 
 
CHRISTIAN LORENSEN TECKER 
Født ca. 1709 i Nordborg - Død 13. juni 1777 på "Augustenhoff" 
Ikke fundet født i Nordborg. Han var murermand i Nordborg før han forpagtede "Augustenhoff"  
Søn af murermester og tagtækker i Nordborg,  
Laurits Lorens Christensen Tecker (1681-1752) og Marie Sophie Hansdatter (ca.1677-1743). 
Gift 4. januar 1731 i Nordborg Kirke med 
INGEBORRIG PETERSDATTER 
Født februar 1710 i Lavensby - Død 22. april 1778 på "Augustenhoff". 
Datter af skomager i Lavensby,  
Peter Hansen, (ca.1670-1755) og Anna Mette Peters (ca.1674-1764). 
 
Børn:  
1. LORENS CHRISTIANSEN TECKER 
Født december 1731 i Nordborg. 
Blev ejendommens efterfølger, se senere. 
2. METTE MARIE CHRISTIANSDATTER 
Født september 1735 i Nordborg. 
Gift 1. gang 22. oktober 1762 i Nordborg Kirke med 
Poul Thomsen 
Født oktober 1726 i Pøl - Død januar 1771 i Pøl. 
Søn af boelsmand på “Langagergaard” i Pøl,  
Thomas Rasmussen (1689-1727) og Anna Poulsdatter (1703-1766). 
Boelsmand på "Langagergaard" i Pøl, Rambøgevej. 
2. METTE MARIE CHRISTIANSDATTER 
Enke efter Poul Thomsen (1726-1771). 
Født september 1735 i Nordborg.  
Gift 2. gang 4. januar 1772 i Nordborg Kirke med 
Hans Petersen Kolmos 
Halvbror til Poul Thomsen.  
Født oktober 1739 i Pøl - Død 17. april 1778 i Pøl. 
Søn af, Peter Petersen Kolmos (1694-1778) og Anna Poulsdatter (1703-1766). 
Boelsmand på "Langagergaard" i Pøl, Rambøgevej.  
 
2. METTE MARIE CHRISTIANSDATTER 
Enke efter Hans Petersen Kolmos (1739-1778). 
Født september 1735 i Nordborg - Død 26. august 1784 i Pøl.  
Gift 3. gang 20. november 1778 i Nordborg Kirke med 
Nis Frederiksen 
Født november 1739 i Oksbøl - Død 17. oktober 1805 i Pøl. 
Søn af boelsmand i Oksbøl, Frederik Clausen (1704-1777) og Kirsten Nisdatter (1715-1761). 
Ejer af ejendommen Ellekobbel 5, se mere der, senere boelsmand på "Langagergaard”. i Pøl.  
3. MARGRETHE SOPHIE CHRISTIANSDATTER 
Født oktober 1739 i Nordborg.  
Ikke fundet død.  
Gift 29. oktober 1763 i Nordborg Kirke med 
Peter Hansen 
1763 fra Svenstrup. 
Ikke fundet født og død. 
4. ANNA MARGRETHA CHRISTIANSDATTER 
Født juli 1744 i Nordborg. 
Gift med 
Niels Jørgensen 
Ejer af ejendommen, Drejkobbel 4, se mere der. 
5. ANNA CATHRINE CHRISTIANSDATTER 
Født juni 1751 i Nordborg - Død 1. maj 1804 i Ruglykke. 
Gift 8. november 1777 i Nordborg Kirke med 
Andreas Andresen Schmidt 
Født september 1743 i Ruglykke - Død 14. april 1814 i Ruglykke. 
Søn af klejnsmed i Nordborg, Andreas Andresen Schmidt og Cathrine Eleonore ( -1760). 
Parcellist og søfarende ved ”Legan”, Rugløkke 32.  
Andreas gift igen 1804 med Maren Madsen (1747-1821). 
 
Fra kontraktprotokol 
Lorens Christiansen Tecker har ved en auktion den 29. juni 1774, efter styrmand Mats Petersen Höeg, købt en andel af den Købinger Hedemark for 231 rigsdaler. (Se Ellekobbel 5)  
 
Ved skift og deling efter Christian Lorensen Tecker på Augustgaard i maj 1778, bliver boet uden jord og bygninger opgjort til 36 rigsdaler. Sønnen Lorens får 12 rigsdaler, og de 4 døtre får hver 6 rigsdaler. 
 
* 1778 - 1790 
 
LORENS CHRISTIANSEN TECKER 
Født december 1731 i Nordborg - Død 10. april 1794 på "Augustenhoff". 
Blev forpagter af ejendommen. 
Gift 22. maj 1767 i Nordborg Kirke med 
Anna Eleonora Jesdatter 
Fra Oksbøl. 
Ikke fundet født og død. Ingen børn fundet. 
 
Fra Skyld- og Panteprotokol 
I 1790 slettes Lorens Christiansen Tecker i skyld og pantebogen for Als Nørre Herred, og Christen Christensen (Drejkobbel 10), bliver ejer af "Augustenhoff". 
 
* 1790 - 1829 
 
CHRISTEN CHRISTENSEN MATHIESEN 
Født august 1754 i Havnbjerg, Havnbjerg Sogn - Død 7. november 1828 på "Augustenhoff". 
Søn af boelsmand i Havnbjerg, boel nr. 6, Skovvej 4, 
Christen Christensen Mathiesen (1721-1755) og Johanne Hansdatter, ( -1755). 
Førhen ejer af Drejkobbel 10 og nu ejer af "Augustenhoff". 
Gift 1784 i Helnæs Kirke på Fyn med 
JOHANNE ANDREASDATTER 
Født ca. 1754 i Helnæs, Fyn - Død 17. november 1837 på "Augustenhoff". 
Datter af gårdmand og smed i Helnæs på Fyn,  
Anders Nielsen (1706-1769) og Maren Nielsdatter (ca.1721- ). 
 
Børn: 
1. MATHIAS CHRISTENSEN 
Født 21. juni 1786 på Drejkobbel 10. 
Blev ejendommens efterfølger, se senere. 
2. MAREN CHRISTENSEN 
Født 10. september 1788 på Drejkobbel 10 - Død 15. maj 1840 i Oksbøl. 
Gift 29. februar 1807 i Nordborg Kirke med  
Frederik Petersen Schmidt 
Født juni 1786 i Oksbøl - Død 24. februar 1867 i Oksbøl. 
Søn af smed i Oksbøl, Peter Frederiksen (1756-1817) og Anna Jesdatter (ca.1757- ). 
Smed i Oksbøl. Gift igen 1840 med Dorothea Christiana Christensen (1798-1861). 
 
Da Christen Christensen Mathiesen den 2. februar 1796 solgte parcel 19 (Drejkobbel 10) til kådner Jacob Clausen fra Holm, tog han en del af jorden med til "Augustenhoff". (Se under Drejkobbel 10) 
 
Indtil da havde Augustgaard nu ”Augustenhoff” hørt under Østerholm Len. 
 
Ved købet var Christen Christensen Mathiesen og hans efterfølgere kommet i besiddelse af nogle kongelige privilegier. 
Således var han og hans sønner fri for enhver krigstjeneste, og uden afgift kunne han drive høkeri og beværtning.  
 
Fra kontraktprotokol 
Den 3. marts 1801 køber Christen Christensen af parcellist Christen Christensen Lundbo, parcel 15 (Ellekobbel 5) 9 tønder og 1½ skæppe land (6,44 ha.), for 290 rigsdaler. Dette land grænser mod nord til parcellist Andreas Ludvig (Augustenhofvej 30), mod øst til Jørgen Petersens Købinger Toft, mod syd til sælgerens og mod vest til køberens land.  
 
Samme dag sælger Christen Christensen til parcellist Peter Ludvig, (Augustenhofvej 29) af parcel 19, 3 tønder land (2,1 ha.) for 200 rigsdaler. Dette land grænser mod syd til det af Hans Christian Sckiött, (Augustenhofvej 19) købte land, mod øst til vejen til Jacob Clausens ejendom, (Drejkobbel 10) mod nord til sælgerens land og mod vest til Hopsø. 
 
Samme dag sælger Christen Christensen til sættemand på et lille parcelsted ved Augustenhof, Hans Christian Sckiött, (Augustenhofvej 19) 4 tønder land (2,80 ha.) af parcel 19, for 150 rigsdaler. Dette land grænser mod øst op til Jacob Clausens ejendom, (Drejkobbel 10) mod nord til det land Peter Ludvig (Augustenhofvej 29) har købt af Christen Christensen og mod vest til Hopsø, og mod syd til Peter Thomsens land, (Drejkobbel 1).  
Køberen giver sælgeren ret til kørsel med hør over det købte land ned til Hopsø. 
 
Christen Christensen ombyggede "Augustenhoff" i 1819 og opsatte de gamle dørfelter igen. 
 
Der blev også drevet høkeri og beværtning på ejendommen indtil ca. 1820. 
 
* 1829 - 1852 
 
Overladelsescontrakt af 8. December 1829  
Afskrift efter Christen Hansen Christensen. 
 
Vi underskrevne myndige Arvinger efter afgangen Parcelbesidder Christen Christensen til Augustenhoff, nemlig jeg hans Enke Johanna, med Værgen sammensteds, jeg hans Datter Maren med Værgen min Mand Frederik Petersen, Smed i Oksbøl på den ene og jeg hans Søn Mathias Christensen til Augustenhoff, på den anden side, tilstaar og bekjende herved, for os og vore Arvinger, at efterstaaende Overladelsescontrakt og Arveforening imellem os er oprettet. 
 
§ 1. 
Til Arveladerens benævte Søn Mathias Christensen overdrage herved de øvrige bemeldte Arvinger det af Arveladeren efterladte, ham, Antageren, tilfaldende Parcelsted Augustenhoff med tilhørende og tilkøbte Parceljorder, ligesom ogsaa den saa kaldte Hobsøe, i den Stand dette nu befinder sig, med alle derpå hvilende Friheder, Byrder og Afgifter, navnligen Hæftelsen til Banken, samt dermed endvidere Stedets Besætning af Kreaturer, Avls- Brygerie- Meirie Redskaber og Brændeviinstøiet, Bødkertøiet og Kakkelovn, altsammen til hans, Mathias Christensens, sande og fulde Arv og Eiendom, imod de i næste § 2 overtagene Forpligtelser, for den Sum af 500´ cour: eller 800 Bankdaler Sølv, skriver otte hundrede Bankdaler Sølv. 
1. At den beskrevne Overladelsessum af 500´ cour: eller 800 Bankdaler Sølv uopsigeligen skal blive 
staaende i Stedet, saalænge Arveladerens Enke Johanna lever og hun paa hendes Livstid skal nyde 
Renterne deraf, som efter fire af Hundrede aarligen af Antageren betales til hende, overeenstemmende 
med en af ham i dag desangaaende udstedt Revers. 
2. At efter Enkens Død saavel den beskrevne Overladelsessum af 500´ cour: eller Bdlr. Sølv, som ogsaa  
Enkens øvrige hele Efterladenskab deles imellem Antageren og sin Søster, bemeldte Maren, i to lige 
Lod og Deele, uden Kjønsforskjel. 
3. Og at Antageren skal være pligtig at yde Enken, bemeldte sin Moder Johanna, den for hende i Contrakten 
af i Dag forbeholdende Aftægt. 
 
§ 3. 
Derefter frasige Parterne sig til Slutning alle Udflugter, som imod denne Overladelsescontrakt og Arvefordeling kunde optænkes, meget mere villende, under Pantsættelsen af deres gods og Bohave, med tilstaaelse af Protocollationen i Gjeld- og Panteprotokollen, at samme usvigeligen skal vorde efterlevet. 
 
Dets til Bekræftelse er denne Acte, efter skeet Forelæsning, af Parterne egenhæn-digen underskreven og Underskriften paa rettens Vegne bevidnet.  
 
Som er skeet i Norborg´s Ting den 8. december 1829. 
In fidem F. Harbon. 
 
Ifølge samme Dags afsluttede Aftægscontrakt er Aftræderinden, Enken Johanna Christensen, under de sædvanlige Clausuler tilskreven: 
1. Aftægtslejligheden, som er indrettet i den Søndre Ende af Vaaningshuset, og af Stedets Ejer  
vedligeholdes. 
2. Afbenyttelse af en indhegnet Haugeplet søndre for Huset, grænsende til Sneglbjergdam, hvorom Hegnet 
af Stedets Ejer vedligeholdes. 
3. Halvparten af Frugten af det Mispeltræ (Åfenåser), som staar ved Aftægtshaugen. Frugten af et 
Gravenstener Æbletræ staaende nærmest Mispeltræet, samt af to Æbletræer staaende i den vestre 
Kaalhauge, ligesom af det mellemste af tre i en Raade staaende Pæretræer i Haugen, tilligemed en Tønde 
Æbler af det Træ, som staar på Gaardspladsen, naar det er saa frugtbart, at denne Ydelsen kan finde Sted. 
(Det er sandsynligvis træer fra hertugens have) 
4. Aarligen i rent forsvarligt Korn:  
a. 3 Tønder Rug,  
b. 3 Tønder Byg og  
c. 3 Tønder Boghvede. 
 
5. En Tønde Kartofler lagt i Marken, som skulle af Stedets Ejer muldes og behandles ligesaa godt som 
hans egne. 
6. Sexten Kander Brændevin. 
7. En feed Gris med 7 Pund Flomme, tilligemed en feed Gaas, og når over ti feede Gæs haves paa Stedet, da 
to deraf. 
8. En Gris St. Hansdag, som er fire Uger gammel. 
9. To Liispund halvskættet Hør efter dansk Vægt. 
10. Fem tusinde Flektørv og fem tusinde strøgen Tørv samt to Læs Træbrænde. 
11. To Faar at græsse og fodre Vinter og Sommer med deres lam. 
12. Nymalket Mælk fra Maidag til Mikkelsdag fire Kander, og fra Mikkelsdag til Maidag to Kander daglig  
- hvorved bemærkes, at dersom Aftægtskonen ønsker det, da hende også tilstaas, istedet for bemeldte 
Mælk, Frihed til at vælge een af Stedets Køer til Malkning, og i den Tid samme Ko har mindre end en 
halv Kande daglig, da at erholde desforuden, endnu een Kande Mælk daglig fra Stedet - 
13. Fri Brødbagning, Vask og Brygning naar der bryges, vaskes og brygges paa Stedet. 
14. Sexten Pund Efteraarssmør. 
15. Fri Medbrug af Malerredskaberne. 
16. Frit Fiskeri i Hopsøe, tilligemed Afbenyttelse af Rørbedet lige for Christen Nielsens Hauge.  
17. Fri Befordring med Hest og Vogn når det ønskes, undtagen i Høst og Vaaren og endelig, 
18. Fri Opvartning og Pleie i Sygdom og Alderdom.  
 
In fidem F. Harbon 
 
 
 
 
MATHIAS CHRISTENSEN  
Født 21. juni 1786 på Drejkobbel 10 - Død 22. juli 1858 på "Augustenhoff". 
Blev ejer af "Augustenhoff". 
Gift 8. november 1818 i Oksbøl Kirke med 
ELSEBETH JØRSENS NISSEN 
Født 27. oktober 1791 i Oksbøl, Oksbøl Sogn - Død 26. december 1870 på "Augustenhoff". 
Datter af tjenestekarl i Oksbøl, Nis Jørsen Jørgensen (1767-1855) og Ellen Petersdatter(1770- ). 
 
Børn: 
1. JOHANNA CHRISTENSEN 
Født 13. maj 1819 på "Augustenhoff". 
Gift med 
Jes Christensen Baurup 
Født 30. juli 1817 i Mjels, Oksbøl Sogn. 
Blev ejendommens efterfølger, se senere. 
2. CHRISTEN CHRISTENSEN 
Født 27. maj 1821 på "Augustenhoff". 
Blev ejendommens 1. efterfølger, se senere. 
3. ANNA MARIE CHRISTENSEN 
Født 3. august 1825 på "Augustenhoff" - Død 20. september 1903 i Købingsmark. 
Gift 6. november 1851 i Nordborg Kirke med 
Jørgen Christensen Thoysen 
Født 5. september 1827 i Købingsmark - Død 10. januar 1901 i Købingsmark. 
Søn af landmand i Købingsmark, Købingsmarkvej 30, 
Christen H. Petersen Thoysen (1801-1875) og Marie Cath. Christensen Bonde (1797-1831). 
Landmand i Købingsmark, Købingsmarkvej 30. 
 
 
 
 
 
4. MAREN CHRISTENSEN 
Født 6. februar 1828 på "Augustenhoff" - Død 27. februar 1905 i Nordborg. 
Gift 2. august 1860 i Nordborg Kirke med 
Hans Christian Witte 
Født 4. juni 1832 i Nordborg - Død 24. december 1875 i Nordborg. 
Søn af kobbersmed i Nordborg,  
Andreas Witte (1796-1876) og Anna Marie Jørgensen (1796-1870).  
1861 inderste på "Augustenhoff". 1864-1875 glarmester i Nordborg, Storegade 31. 
5. ELLEN CHRISTENSEN. 
Født 23. februar 1831 på "Augustenhoff". 
Gift med 
Christen Christensen Schilling 
Ejer af ejendommen Drejkobbel 1, se mere der. 
6. ANNE CATHRINE CHRISTENSEN 
Født 27. september 1833 på "Augustenhoff" - Død 11. august 1852 på "Augustenhoff". 
7. ELISABETH CHRISTENSEN 
Født 25. juni 1837 på "Augustenhoff". 
Gift med 
Hans Hansen Møller 
Ejer af ejendommen Augustenhofvej 28, se mere der. 
 
Disse 5 piger blev af naboerne kaldt "De Gustenhoffer prinsesser" 
I medgift fik de et stort klædeskab. 
 
* 1852 - 1852 
 
Fra kontraktprotokol den 30. marts 1852 
Overlader Mathias Christensen til sin søn Christen Christensen det hans, ifølge Overladelsescontrakt af 8. december 1829, tilhørende parcelsted kaldet “Augustenhof” med tilhørende ager, eng, mose og skov, for 100 rigsdaler. 
 
CHRISTEN CHRISTENSEN 
Født 27. maj 1821 på "Augustenhoff" - Død 18. oktober 1852 i Aabenraa.  
Blev 1852 en kort tid ejer af "Augustenhoff" Ugift. 
 
Dengang blev nogle af gårdens produkter sejlet til Aabenraa, hvor de blev solgt. Måske var der bedre afsætning der. Det fortælles, at Christen Christensen havde en af søstrene med på turen. Da han om aftenen gik ned for at se til båden fra huset, hvor de overnattede, kom han ikke tilbage. 
 
* 1852 - 1881 
 
JES CHRISTENSEN BAURUP 
Født 30. juli 1817 i Mjels, Oksbøl Sogn - Død 5. april 1903 på "Augustenhoff". 
Søn af boelsmand og daglønner i Mjels,  
Christen Jessen Baurup (1780-1842) og Margrethe Dorthea Poulsen (1786-1836). 
Blev ejer af ejendommen. 
Gift 26. maj 1853 i Nordborg Kirke med 
JOHANNE CHRISTENSEN  
Født 13. maj 1819 på "Augustenhoff" - Død 23. maj 1900 på "Augustenhoff". 
 
Børn: 
1. CHRISTEN JESSEN GUSTENHOF 
Født 3. april 1854 på "Augustenhoff". 
Blev ejendommens efterfølger, se senere. 
 
 
2. MATHIAS JESSEN GUSTENHOF 
Født 25. maj 1856 på "Augustenhoff" - Død 31. januar 1947 i Rødskebølle. 
Fra 1. marts 1880 landmand på "Rosenlund" i Rødskebølle, Sørup Sogn, Fyn.  
Gift 23. januar 1880 i Bjerreby Kirke, Tåsinge med 
Ane Margrethe Hansen.  
Født 25. januar 1858 i Ny Bjerreby, Tåsinge - Død 20. marts 1932 i Rødskebølle. 
Datter af gårdfæster i Ny Bjerreby, Tåsinge,  
Hans (Lollik) Hansen Lollik (1825- ) og Johanne Petersen (1826- ). 
 
I 1874 er ejendommen på 30,25 ha. 
I 1876 er ejendommen på 26,89 ha. 
 
* 1880 – 1921 
 
 
"Augustenhoff" ca. 1906 
 
 
"Augustenhoff" ca. 1930 
 
 
 
 
CHRISTEN JESSEN GUSTENHOF 
Født 2. april 1854 på "Augustenhoff" - Død 5. december 1944 på "Augustenhoff". 
Blev ejer af "Augustenhoff" i 1880. 
Gift 19. maj 1881 i Nordborg Kirke med 
MARIE CATHRINE JESSEN 
Født 27. januar 1859 i Mjels, Oksbøl Sogn - Død 7. juli 1918 på "Augustenhoff". Chr. Gustenhof 90 år 
Datter af landmand i Mjels,  
Jes Christian Jessen Baurup (1826-1913) og Thøre Petersen Leerberg (1824-1879).  
 
Børn: 
1. JES JESSEN GUSTENHOF  
Født 9. februar 1883 på "Augustenhoff". 
Blev ejendommens efterfølger, se senere. 
2. CHRISTIAN JESSEN GUSTENHOF 
Født 25. oktober 1885 på "Augustenhoff" - Død 16. november 1951 i Ulkebølskov. 
Landmand på "Vellinghøj" i Ulkebølskov og forretningsfører for "Alsisk Frøavl". 
Gift 3. december 1914 i Havnbjerg Kirke med 
Christine Andresen Schmidt 
Født 30. juli i Sebbelev, Ketting Sogn - Død 3. august 1976 i Ulkebølskov, Ulkebøl Sogn. 
Datter af landmand i Havnbjerg, Skovvej 34, Andreas Andresen Schmidt (1859-1940)  
og Helene Margrethe Jensen Schmidt (1867-1936).  
3. JOHANNE JESSEN GUSTENHOF 
Født 24. oktober 1888 på "Augustenhoff" - Død 21. juli 1905 på "Augustenhoff". 
Ugift. 
4. CHRISTEN JESSEN GUSTENHOF 
Født 28. juni 1892 på "Augustenhoff" - Død 4. januar 1893 på "Augustenhoff". 
 
* 1921 - 1952 
 
JES JESSEN GUSTENHOF 
Født 9. februar 1883 på "Augustenhoff" - Død 25. maj 1957 på "Augustenhoff". 
Blev ejer af "Augustenhoff". Med i krigen 1914-18. 
Gift 24. juni 1921 i Nordborg Kirke med 
MARGRETHE CLAUSEN TORRE 
Født 13. januar 1889 på Mjelsmark, Oksbøl Sogn -  
Død 7. januar 1966 på "Augustenhoff". 
Datter af landmand på Mjelsmark "Korshøj",  
Christen Clausen Torre (1845-1915) og Ida Margrethe Jessen (1854- ). 
 
Børn: 
1. MARIE KATHRINE JESSEN GUSTENHOF 
Født 9. december 1922 på "Augustenhoff" - Død 15. august 1939 på "Augustenhoff" 
Hun styrtede med cyklen. Ugift. 
 
I 1924 er ejendommen på 29,17 ha.  
 
Gården brændte efter lynnedslag den 19. august 1932, medens de var på udflugt til den nye Lillebæltsbro. 
Det ene af de gamle dørfelter bliv reddet af daværende fyrmester Agerskov på Nordborg Fyr. 
Det blev indmuret i kvisten på det nye stuehus.  
Det er siden 1995 blevet opbevaret på Sønderborg Slot. 
 
 
* 1952 - 1980 
 
 
 
"Augustenhoff" 1973 
 
PETER PETERSEN  
Født 11. december 1919 i Brandsbøl - Død 1989 på Drejkobbel 1. 
Søn af landmand i Brandsbøl, Vesterballe 10,  
Christen Petersen (1889-1974) og Marie Hagemann (1891-1979). 
Efter at have været karl på ejendommen i mange år, overtog han den i 1952.  
Gift 12. juni 1954 i Nordborg Kirke med 
HELENE OVERGAARD ANDERSEN 
Født 11. oktober 1926 i Vallund, Ølgod Sogn 
Lærer 
Datter af landmand i Vallund, “Vallundgaard” Ølgod, 
Peter Overgaard Petersen (1882-1961) og Sevirine Overgaard (1888-1960). 
 
Børn: 
1. JES CHRISTIAN PETERSEN 
Født på "Augustenhoff". 
Blev gårdens efterfølger, se senere. 
2. ANNA MARGRETHE PETERSEN 
Født på "Augustenhoff". 
 
Peter og Helene flyttede 1983 på aftægt, i det nybyggede hus, på ejendommen Drejkobbel 1,  
som de købte 4. april 1964.  
 
* 1980 - 1998 
 
JES CHRISTIAN PETERSEN 
Født på "Augustenhoff". 
Blev ejer af ejendommen. 
Gift med 
ANNETTE JENSEN 
Født i Nordborg. 
Datter af maskinbygger i Nordborg, Hans Jensen og Hansine Christensen. 
 
 
Børn: 
1. PETER ULRIK PETERSEN 
Født på “Augustenhoff”. 
2. SISSEL PETERSEN 
Født på “Augustenhoff”. 
3. ANNE METTE PETERSEN 
Født på “Augustenhoff”. 
 
1. september 1982 forpagter han jorden fra den østlige halvdelen af Drejkobbel 4, som han køber  
1. oktober 1985. 
1. september 1986 forpagter han jorden fra Augustenhofvej 29. 
1. september 1993 forpagter han jorden og staldbygninger fra Augustenhofvej 28.  
 
1. juli 1998 sælger han ejendommen til  
Jens Hansen I/S Skovgård og Inger Schultz Petersen. 
 

 
Web Design © Claus - Drives og administreres af Egen sogns lokalhistoriske forening