Degnegården nr 56 Gl Guderup 15. Matr 84. 1. Mads Hansen Bähr. død 1721-1734 Chr Knudsen XXIX 163: Mads Hansen Bähr nævnes som degn i Guderup 1676-1721, 30 maj 1721 omtales degnen Mads Hansen som en gammel mand, og sønnen forretter tjenesten for ham.
Deres børn:
2. i Johan Madsen (Mathiesen) Bähr f. 24 Jan 1676.
ii Karen Madsen Bähr f. 1677, d. 1750, begr: 13 Sep 1750, Egen. ugift
Anden Generation
2. Johan Madsen (Mathiesen) Bähr f. 24 Jan 1676, Guderup, g. 1710, i Egen, NN _____, d. 1712, g. 1715, i Egen, Mette Jensen Kock, f. 1692, (datter af Jens Hansen Kock og Anne Nissen i Oksbøl degnegård) d. 1776, begr: 5 Aug 1776, Egen. Johan død 27 Apr 1755, Guderup, begr: 29 Apr 1755, Egen. Chr Knudsen XXIX 163: Johan Mathiesen Bähr nævnes som degn i Guderup 1710-1755, 1710 er han gift og kaldes den unge degn, han må da have forestået tjenesten for sin gamle fader. Med sin hustru fik han lidt formue. Degnegården har nr 56 på udstykningskortet. Degneenken nævnes 1773 på udstykningskortet siddende på enkesædet, der har nr 59.
Deres børn:
i Nicolai Johansen Bähr d. 1750, begr: 23 Dec 1750, Egen, nævnes ved sin død som gartnersvend.
Børn med Mette Jensen Kock:
ii Else Johansen Bähr f. 1716, se boel nr 57 i Stolbro.
iii Dorthe Sophie Johansen Bähr f. 1722, se kåd nr 146 i Elstrup.
iv Mathias Johansen Bähr f. 1725, se nedenfor.
v Mette Johansen Bähr f. 25 Mar 1733, se boel nr 62 i Dyndved.
3. Mathias Johansen Bähr f. 1725, g. 17 Jun 1757, i Egen, Clara Nicolaisen Brand, f. 1731, (datter af Nicolai Brandt og Adelheid Marie Colding i kapellaniet nr 55) d. 1780, begr: 6 Jan 1780, Egen. Mathias død 1767, begr: 5 Feb 1767, Egen. Mathias Johansen Bähr nævnes som degn i Guderup 1755-1767, han sad på degnegården, der har nr 56 på udstykningskortet. Han døde af svindsot. CHs dagbog 20: Den 5 feb 1767 blev vor salige degn ved navn Mathias Johansen Bähr begravet i kirken. Ligtekstens ord taget af Skt Lucas 15, vers 2: Denne annammer syndere og sunget blev der ligesom for kongen. Chr Knudsen XXIX 165: 8 dec 1774 udgik et kongeligt reskript til biskop Jacob Ramus i Fyn, at Clara Bähr, enke efter forrige degn i Guderup må nyde 10 rigsdaler årlig af kirkerne i Als Nørreherred, sålænge hun forbliver i enkestand. Hun ejede og beboede det sted (nr 58 på udstykningskortet), som siden i nyeste tid (skrevet 1881) tilhørte Lauritz Kock (001699), der hører både degne og præstejord til stedet. Ved moderens død 1780 fik datteren Mette Marie lov til at nyde hendes pension 10 rigsdaler af kirkerne i Nørreherred. 1784 bestemtes det, at denne pension skulle ophøre med dette års udgang. 1788 tilskrev cancelliet biskop Tønne Bloch, at Mette Marie Bähr af Christiansfeld må erholde udbetalt af Als Nørreherreds gejstlige overformynderi en hende efter sine forældre tilfalden arv, dog under en af hende selv antagen kurators tilsyn. Hun tog til Christiansfeld, hvor hun døde ugift.
Deres børn:
i Mette Marie Mathiesen Bähr f. 4 MAJ 1758, Guderup, d. 15 Jan 1823, Christiansfeld. ugift
ii Mathias Mathiesen Bähr f. 1767, dbt: 7 Aug 1767, Egen, d. 1770, begr: 24 Sep 1770, Egen.
4. Jacob Hansen f. 1746, g. Dorthe Sophie _____, f. 1740, d. 1790, begr: 25 Jul 1790, Egen. Jacob død 25 Dec 1782, Guderup, begr: 30 Dec 1782, Egen. Dorthe: Jacob Hansen nævnes som degn i Guderup 1767-1782, siddende i degnegården (nr 56 på udstykningskortet). CHs dagbog 21: Den 24 jun 1767 blev den ærlige og velfornemme mand Jacob Hansen indviet til at være degn her i Egen menighed af velfornemme mand Joh. Joachim Arends (000747), vores egen præst, dette skete på bemeldte dag før prædiken efter evangeliets aflæsning for alteret, da -Vi tro allesammen på een Gud- var sungen. Efter denne højhellige forretning blev sungen: Nu bede vi den Helligånd. Efter prædiken begyndte han i Guds navn at synge. CHs dagbog 46: 29 apr 1772 var alle tolvmændene omme ved degnen og advarede ham om at hvis han ikke forbedrede sig, da han så ofte og især i de hellige dage havde været så uordentlig i sit levned med sit drikkeri, så skulle de snart få ham sat fra degneembedet. Chr Knudsen XXIX 161: Ved udskiftningen 1773 fik Jacob Hansen det til degnekaldet hørende land udlagt således: På Guderup mark degnegården 1 tønde, 6/16 skæppe, Lysager og Pederstoft 1 tønde og 3 1/2 skæppe, Skolegrund på Blomsterager 1 tønde 4 skæpper, i alt 3 tønder 7 14/16 skæppe stort mål. 1773 fik han ligeledes ved udskiftningen i Egen sin jord (nr 123 på udstykningskortet) udlagt i Nørremarken ved landevejen, 1 tønde 12/16 skæppe stort mål, altså lå der nu af jord til degnekaldet i alt 5 tønder 1 10/16 skæpper stort mål. CHs dagbog 59: 27 jul 1775 blev det nye orgelværk leveret af orgelbyggeren, som tog det gamle igen. Søndag den 30 jul efter prædiken begyndte degnen offentlig at spille på det ny orgelværk straks efter prædikenen: Frisk op med instrumenters lyd, jeg er nu glad og etc. CHs dagbog 74: 26 maj 1781 opkom der ildebrand i Guderup hos blytækkeren (nr 40 på udskiftningskortet), og brændte 1 gård. degnegården og 4 huse foruden blytækkerens. De brændte steder med udskiftningskortet numre i parentes var: Blytækkerens (nr 40), degnegården (nr 56), Anne Jenses (000717) (nr 50), Anne Møllers (000387) (nr 51), Peder Elnefs (001058) (ikke på udstykningskortet, må vist ligge mellem nr 50 og præstegården) og Peder Schacks (000822) (vist nr 59). og Hans Clausens (000346) bondegård (nr 31). Ilden borttog altså alt hen til bondegården, der brændte med, medens den derimod sprang forbi gårdens aftægtshus, der uagtet det dog lå midt imellem, blev forskånet. Chr Knudsen XXIX 166: 17 mar 1784 blev det bevilliget, at hans enke årligen måtte nyde en pension på 10 rigsdaler af Als Nørreherreds kirkekasse. Hun blev atter gift med Frederik Pedersen (vielsesdagen forkert hos Chr Knudsen), han kaldes ved hustruens død Frederik Christensen og nævnes i FT 1803 som skrædder og hyreinderste uden land i Dyndved. Hvor han har boet, vides ikke men måske på skolen (nr 96 på udstykningskortet).
Deres børn:
i Anne Marie Jacobsen f. 19 Jan 1768. Se nr 96 Dyndved skole.
5. Berend Hironymus Carstensen f. 1754, dbt: 9 Aug 1754, Ribe, g. Birgitte Cathrine Pedersen (Mønich, f. 1753, d. 26 Sep 1819, Guderup, begr: 3 OKT 1819, Egen. Berend død 4 Mar 1813, Guderup, begr: 10 Mar 1813, Egen. Berend Hironymus Carstensen nævnes som degn ved Egen menighed 1783- 1813. Degnegården lå i Guderup og har nr 56 på udstykningskortet. Han blev student fra Ribe og havde en huslærerplads på Fyn, da han blev kaldt til degn for Egen menighed. CHs dagbog 76: Den 9 feb blev en student fra Fyn Msr. Carstensen indviet til degn i Egen sogn af vores sognepræst Johan Joachim Arends (000747). Efter prædikenen blev sungen de to første vers af: Mægtigste Christe, Menighedens Herre. Teksten 1. Cor. 3. 9. I ere Guds kornland, Guds bygning. Efter at han var blevet indviet og hans kaldsbrev, dateret 1 feb 1783, læst, blev sungen de to sidste vers af samme salme Mægtigste Christe. Siden rejste han igen til Fyn. 25 maj 1783 var vor nye degn kommen og sang i kirken. Den 6 juli ofrede vi til degnen, eftersom degneenken (000950) bekom pinseofferet. Chr Knudsen XXIX 167: 1 maj 1789 fik Berend Hironymus Carstensen bevilliget, at han årligt måtte nyde 15 rigsdaler af Als Nørreherreds kirkekasse. 12 nov 1808 blev hans ansøgning om årligt at få af kirkekassen 25 rigsdaler afslået. I sine yngre år prædikede han engang imellem, hvortil han havde tilladelse, da han var student .I de senere år blev han temmelig forfalden til druk, hvorfor han blev afskediget 1813. Han døde kort efter. Hans enke Birgitte Cathrine Pedersen var af god familie, så vidt vides var hun en født Mønich. Chr Knudsen XXIX 160: Da kapellaniet blev nedlagt 1807 blev dets indkomster fordelte mellem præsten, degnen og sognets 2 skolelærere. Degnen fik det korn, der af distriktet blev ydet til kapellaniet, dog ikke for bestandig, thi en ny skoleplan og ordning af lærernes lønninger var påtænkt og ville man der både anvende kapellaniets og degnekaldets indkomster til fælles tarv for sognets skolevæsen. Ved FT 1803 nævnes Berend Hironimus Carstensen som organist, degn og skoleholder i Guderup, hans hustru, børnene Cathrine Marie Elisabeth, Henrik, Nicolai Anker og Peder Otto Benjamin. Berend Hironimus Carstensens for og efterslægt er omtalt i Jens Vahls slægtebog over afkom af Christjern Nielsen. -Berend Hironymus Carstensen nævnes ved sin død som sognedegn for Egen menighed, født i Ribe, efterladende en enke Birthe Cathrine og 6 levende børn, Johan Arnold Hironymus, vicekonsul i Algier, Cathrine Marie Elisabeth i Vejle, Anne Christine i Guderup, Henrik Ostermann på Lollands seminarium, Nicolai Anker i Guderup, og Peder Otto Benjamin i Vejle. Ved hustruens død nævnes 6 børn ilive.
Deres børn:
i Johan Arnold Hironymus Carstensen f. 6 Aug 1783, Guderup, dbt: 10 Aug 1783, Egen, g. Anette Magdalene Ulrich, f. 3 Mar 1794, d. 22 Mar 1865. Johan død 14 Mar 1853, København. Achelis 7877: han gik i Ribe domskole, ved Københavns universitet 7 nov 1800, lærer ved søkadetakademiet, 1822 generalkonsul i Algier, 1846 generalkonsul i Christiania. Bloch S.L., DBL II IV 561, Marquard 476.
Deres børn:
i Georg Johan Bernhard Carstensen f. 1 Sep 1812, d. 4 Jan 1857. tivolis grundlægger
ii Emilie Gertrude Birgitte Carstensen f. 21 Feb 1814.
iii Eduard James Arnold Carstensen f. 7 Sep 1815. amtsforvalter i Ringsted
iv Adolph Henry Carstensen f. 1817, d. 1818.
v Richard Peder Carstensen f. 1818, d. 1819.
vi Adolph Henry Carstensen f. 17 Dec 1820, d. 8 Aug 1877. læge i Zakatekas i Mexico
vii Richard Peder Carstensen f. 15 Dec 1822. digeinspektør i Husum
viii Gustav Hugh Carstensen f. 1 Aug 1824, d. 25 Jul 1850, i slaget ved Isted.
ix Anette Adelaide Christine Carstensen f. 28 Dec 1825.
x William August Carstensen f. 2 Dec 1828, Algier, d. 16 Feb 1909, Fredensborg, begr: Humlebæk. kontreadmiral
xi Frederik Eugene Mylford Carstensen f. 23 Aug 1830, d. 1873. konsul i Mogador
xii Caroline Louise Sophie Ernestine Carsten f. 28 Sep 1834.
ii Peder Otto Marius Carstensen f. 1786, dbt: 13 Jan 1786, Egen, d. 1795, begr: 24 Aug 1795, Egen.
iii Cathrine Marie Elisabeth Carstensen f. 1787, dbt: 23 Sep 1787, Egen, d. København.
iv Anne Christine Carstensen f. 1789, dbt: 7 OKT 1789, Egen, g. 8 MAJ 1822, i Egen, Niels Olufsen, f. 1794. Anne død 1860. Niels: Niels Olsen er postkører i Sønderborg. Niels Olufsen nævnes ved vielsen som ungkarl af F...... sogn og hustruen som pige af Guderup. Forlovere var Jørgen Kiærbølling (Eg 001446) og Frederik Jebsen (001323).
Deres børn:
i Arnoldine Christine Cathrine Olsen f. 11 MAJ 1825, g. 7 Feb 1846, i Ketting / Augustenborg, Mathias Hansen Pørksen, f. 29 Sep 1818. Mathias: Mathias Hansen Pørksen nævnes som møllerforpagter i Ketting, siden som arbejdsmand Fiskerhuset ved Højer. Sønnen Niels Pørk Arnold Pørksen blev 20 Okt 1872 med Meta Olivia Nissen, der døde 26 dec 1875, de havde en datter Martha Arnoldine, født 28 feb 1873. Datteren Cathrine Juliane Rosalie Birgitte Pørksen blev 10 mar 1874 gift med August Marius Carl Brodersen.
ii Louise Marie Olsen f. 15 Sep 1829, g. Jens Christian Jensen Andersen, f. 14 OKT 1820. Jens: Jens Christian Jensen Andersen var postkører og Dbmd. i Nordborg.
iii Johanne Birgitte Cecilie Olsen f. 7 Feb 1832, g. Andreas Jensen, f. 2 Aug 1841. Andreas: Andreas Jensen var møller i Løjt.
v Henrik Ostermann Carstensen f. 1791, dbt: 16 Sep 1791, Egen, g. 14 Apr 1822, Marie Dorthe Hammer, f. 12 Jan 1802, Iller, d. 26 Nov 1879, Skelde. Henrik død 11 Sep 1829. Lærerne i Nordslesvig nr 399: Henrik Ostermann Carstensen gik på Vesterborg seminarium, andenlærer i Asserballe, derefter privatlærer i Skelde, Broager sogn. Chr Knudsen XXIX 168: Henrik Ostermann Carstensen døde af drikfældighed.
vi Nicolai Anker Carstensen f. 1794. Se inderstestedet i skolelandet.
vii Peder Otto Benjamin Carstensen f. 1796, dbt: 18 Mar 1796, Egen, d. 1835. Denne tavle er baseret på Jens Vahls slægtebog over afkom af Christjern Nielsen. Peder Otto Benjamin Carstensen var købmand og konsul i Oran i Algier. Ingen børn. En bej er en højtstående tyrkisk officer, Algier var tyrkisk indtil 1830, da de måtte afstå det til Frankrig.
6. Jacob Jørgensen f. 1789, dbt: 2 Aug 1789, Egen, g. 3 Mar 1818, i Egen, Anne Cathrine Nicolaisen Fink, f. 1793, dbt: 13 Jan 1793, Egen, (datter af Nicolai Hansen Fink og Kirsten Hansen) d. 27 Mar 1869, Sjellerup. Jacob død 11 Sep 1863, Sjellerup. Chr Knudsen XXIX 168: Jacob Jørgensen nævnes som degn i Guderup 1813-1849. (Degnegården har nr 56 på udstykningskortet). Han er en dattersøn af skomager Jacob Lauritzen (000845), der både er stamfader til den rige skomagerfamilie og ligeledes har lagt begyndelsen og grunden til den her nævnte families rigdom. Da Jacob Jørgensen var en opvakt dreng, havde gode evner og en sund forstand, og da faderen også sad i ret gode kår, blev det bestemt, at han skulle være skolelærer og sættes ind på et seminarium. Hertil valgtes Vesterborg Seminarium på Lolland. Forstanderen biskop Boisen havde til sin tid været lærer for sognepræsten Hans Ahlmann (000976) og vedblev at være hans meget gode ven. Det er da ikke urimeligt at tænke sig, at han ved sin præsts anbefaling er kommet ind på dette seminarium. Han fik også hertil en årlig understøttelse af kirkekassen. Jacob Jørgensen var som seminarist i nogen tid huslærer i biskop Boisens hus for dennes ældste børn, et vidnesbyrd for, at hans lærer havde fattet godhed for ham og skattet hans duelighed. Efter sin demission blev han straks hjælpelærer hos degnen Carstensen (001241), der tillige var lærer i den sidste del af sin embedstid. Tidligere var skolen i det i Skolelandet beliggende inderstested, hvor siden Anker (001416) boede. Den 19 feb 1813 blev Jacob Jørgensen af biskop Frederik Plum kaldet til at være organist ved Egen kirke og skolelærer i Guderup skoledistrikt, dog på det vilkår, at han underkaster sig de forandringer, som i sin tid måtte finde sted i henseende til delingen af degnekaldets indkomster. Tilføjelse : Man ser altså heraf, at en omordning og regulering allerede dengang var påtænkt med hensyn til sognets skolevæsen, men som ikke endnu var blevet sat i værk. Da degnen Carstensen kort tid efter døde, fik Jacob Jørgensen altså for det første de samme indtægter, som degnen havde haft, dog skulle Jørgen Kiærbølling (001446) som kirkesanger årligt nyde 20 rigsdaler forud af højtidsofferet. Senere må det være blevet ændret derhen, at Kiærbølling fik jule og pinseofferet, medens Jacob Jørgensen fik de to andre offerdage og oppebar accidenterne af Elstrup og Guderup skoledistrikt. Hans forgænger Carstensen må jo som degn vistnok have oppebåret både det fulde offer og accidenterne af hele sognet. (Degneembedet blev ophævet over hele landet 1814, hvorefter sognets lærere som regel overtog jobbet som kirkesangere og organist, dog er betegnelsen degn i folkemunde bevaret op til vor tid). Den 28 maj 1814 fik Jacob Jørgensen bevilliget en årlig understøttelse på 20 rigsdaler af kirkekassen. (Dette år nævnes han flere gange i kirkebogen som organist). Han førte også kirkebogen, han fik vel årlig også en ekstra dusør af præsten, da denne under foregivende af, at hans håndskrift ikke var god at læse, lod sine skolelærere for det meste besørge alt sit skriveri. I de tidlige år var Jacob Jørgensen vist en meget dygtig lærer, men i de senere år tabte han interessen for skolen, som han for det meste lod besørge ved sin broder Jørgen Jørgensen (001145), der ligeledes var seminarist, men aldrig fik offentlig ansættelse. Jacob Jørgensen fik mere lyst til at være landmand og bonde. Tilføjelse : Jacob Jørgensen var nemlig blevet gift med Anne Cathrine Fink, en datter af boelsmand Nicolai Hansen Fink (000712), med hvem han fik en lille formue, der stod i gården. Da hendes halvbroder Claus Jørgensen (001212) i de dårlige tider måtte gå fra boelet, måtte Jacob Jørgensen for at frelse konens penge, selv overtage den, hvilket gav ham nok at tænke og nok at bestille med tilsynet, thi det var jo på den tid betænkeligt nok at sidde på et boeller Den var heller ikke til at sælge, man købte dem for en spotpris, der var altså intet andet for at gøre end at drive det selv med fornuft og håbe på bedre tider. Han fik også med konen et inderstested (nr 21 på udstykningskortet) ved boelet, det havde tilhørt hendes fader. Tillige købte han siden også et kådsted i Guderup, hvor han formodentlig havde haft penge stående. Han forregnede sig heller ikke, tiderne forbedrede sig fra 1830 jævnt fremad og blev jo tilsidst helt brillante. Da han derfor var en meget god økonom arbejdede han sig efterhånden op til at blive en velholden mand, der havde en betydelig kapital på rente. Da hans broder var afgået ved døden, havde han ikke lyst til at tage fat på skolen igen, derfor tog han sin afsked 1849, dog betingede han sig at vedblive som organist, og som sådan at oppebære den derved forbundne godtgørelse af kirkekassen, sålænge han levede og kunne besørge tjenesten. Jacob Jørgensen var altid en god ven af den bekendte synsmand Frederik Jebsen (001323), og ligesom denne tysksindet, dog var han altid klog nok til ikke at forløbe sig i sine ud- taleres, han forstod også godt at lempe sin mening overfor dem, det behøvedes. Tilføjelse : Jacob Jørgensen var vist ikke fri for at støbe kuglerne og lade andre skyde dem ud. Dog må man sige, at han aldrig har befattet sig med agitation. Chr Knudsen XXIX 65: I de første dage i marts måned 1848, da budskabet om oprøret i Rendsborg blev bekendt på øen forsamledes også en dag alle beboerne i Guderup og Sjellerup sig for at våge over den almindelige sikkerhed, da man ikke vidste, hvad der kunne ske, tilmed da synsmanden Frederik Jebsen var anset for at være meget tysksindet og hertugens mand. Da man havde talt en del frem og tilbage, ytrede endelig Christen Klyhn (001344) og Jacob Blom (001524) til forsamlingen, at alle dansksindede skulle gå til den ene side af gården og alle tysksindede til den anden side. Følgen deraf var, at alle fulgte efter dem på den danske side på nær degnen Jacob Jørgensen og synsmand Frederik Jebsen, som blev alene tilbage. Da sagde degnen rask: Så er det vel bedst vi følge efter. Kort tid efter tog Frederik Jebsen sin afsked, da han havde hele stemningen imod sig. Chr Knudsen XXIX 171: Skønt Jacob Jørgensen havde lagt den første grund til sin formue ved sit ægteskab med Anne Cathrine Fink, og skønt hun var en rar, ærlig og brav kone, så kan hans forhold til konen ikke roses. Han overså hende aldeles, hun besad hverken hans kærlighed eller fortrolighed. Hun vidste ikke allerfjerneste besked med hans affærer. Hun førte sin egen menage henne i aftægtshuset, medens han boede inde på boelet. Jacob Jørgensen kørte i sin lille pæne vogn til kirke, hun har så ofte måttet gå bagefter. Dog vidste han som en fin Conditor vistnok også ved lejlighed at give en tilsyneladende rimelig grund for alt dette. Grunden var vist nok alene den, at han oprindelig har taget hende for pengenes skyld, og at hun ikke har været ham fin nok. En gammel degnefatter stak endnu i ham. I det hele passede de vel ikke for hinanden. Et års tid førend sin død opsatte han sit testamente, han tilbød konen 5500 rigsdaler og så skulle resten tilfalde hans familie. Hun kendte ikke hans formueomstændigheder, mente vel også at det var bedst at tage det visse for det uvisse og gik ind på dette arrangement. Det lød fra hans side som om dette omtrent var hans hele kapital. Selvom det var tilfældet, gik der dog langt mere til hans side, både boelet, kåddet og inderstestedet. Det slår ikke fejl, at han har haft meget mere kapital. Så man kan just ikke sige, at han gjorde lige skæl mellem sig og konen. Det var dog for en stor del ved hjælp af hendes penge, han havde arbejdet sig op til at blive en velholdende mand. Ifølge testamentet blev hans brodersøn Jørgen Christensen (001816) arving og ejer af boelet. Jacob Jørgensens kone blev hos dem og henlevede sine sidste dage glad og fornøjet. Nu havde hun dog selv noget at råde over, at gøre sig selv tilgode og fornøje andre med. Hun var altid god imod sine trængende slægtninge. Chr Knudsen XXIX 160: 1816 blev skolen i Guderup bygget, beboerne fik dertil hjælp af kirkekassen, 240 rigsdaler courant. Tilføjelse : Chr Knudsen XXIX 161: Den 5 mar 1828 overtog sognet for fremtiden Guderup gamle degnegaard som skolebygning på den betingelse, at Guderup skoledistrikt på egen bekostning satte den gamle bygning i forsvarlig stand, ligesom de andre distrikter selv havde gjort ved deres egne bygninger. Det blev forhandlet på et møde i skolen, som amtmanden havde foranstaltet, hvor præsten, tolvmændene og skoleforstanderne var tilstede. 1833 blev efter flere forhandlinger en ny skoleplan for sognets skolevæsen fastslået, hvori de forskellige læreres indtægter reguleredes og ordnedes. Heraf ser man hvori degnens og skolelæreren i Guderup hans indtægter tidligere bestod: 5 tønder land (deraf 3 tønder, 4 skæpper degnejord, 2 tønder, 1 skæppe udlagt skolejord), korn, hvad der hidtil var ydet af distriktet, dels til kapellaniet og dels til degnekaldet, 4 tønder, 2 skæppe rug bagt brød, 12 tønder byg, 5 tønder havre, skoleskilling 80 rigsbankdaler, ind- og udskrivelsespenge 3 rigsbankdaler. I organistløn af kirken og distriktet 28 rigsbankdaler (26 rigsbankdaler, 90 skilling og 1 rigsbankdaler 6 skilling), offer til påske og mikkelsdag af sognet 48 rigsdaler, accidenter af Guderup og Elstrup skoledistrikter 48 rigsdaler, ildebrændsel, hvad børnene daglig bragte med til skolen. Hans fremtidige løn fastsattes således: 5 tønder land, korn, hvad der ydes af distriktet: 2 tønder, 1 skæppe bagt brød, 12 tønder byg. Af skolekassen 64 rigsdaler og så længe skolelærer Jacob Jørgensen er i embedet et tillæg på 25 rigsdaler, 57 skilling. Af kirkekassen og distriktet får han som organist 28 rigsdaler, 1/3 af de 4 højtidsofre med fradrag af 20 rigsdaler til denfungerende kirkesanger, 25 rigsdaler. Accidenter 24 rigsdaler, 2 favne bøgebrænde og 8000 tørv. Chr Knudsen XXIX 99: Jacob Jørgensen nævnes som boelsmand på boel nr 15 (nr 5 på udstykningskortet) i Sjellerup. 1831 udgjorde boelets areal 36 tønder, 1 skæppe, 5 roder stort mål, 1833 udgjorde arealet 47 skattetønder. 1846 udgjorde dets tiende til præsten, 2 1/2 skæppe rug, 7 skæpper byg, 12 skæpper havre, 8 skilling kvægtiende. Ved vielsen 1818, der foregik i hjemmet efter kongebrev, var forloverne Claus Jørgensen (001212) og inderste Christen Jørgensen (SV 001391) i Stevning. Sønnen Jørgen blev født kort før ægteskabet og blev døbt samme dag, som forældrene blev viede. Ved FT 1835 nævnes Jacob Jørgensen som organist, skolelærer og boelsmand i Sjellerup, hans hustru og de ugifte tjenestefolk Mette Cathrine Nielsen (001312) og Jacob Nicolaisen (001528).
Deres børn:
i Jørgen Jacobsen f. 25 Feb 1818, Guderup, d. 11 Jun 1829, Guderup.
7. Jørgen Jørgensen, f. 1800, dbt: 10 Aug 1800, Egen, d. 3 Mar 1848, Guderup. Jørgen Jørgensen var seminarist, han fik aldrig embede, men passede i lange tider skolen i Guderup for sin broder, degn og skoleholder Jacob Jørgensen (001391). Ved sin død boede han hos sin moder i Guderup. Dette kunne tyde på, at moderen er død i Guderup og ikke i Elstrup, men det fremgår ikke af kirkebogen. ugift
|
