Bondegård nr 2 Bækvej 4. Matr 6. 1. Mathias Christensen g. NN _____, d. 1717. død 1721-1733. Chr Knudsen XXIX 111: Mathias Christensen nævnes som bonde i Sjellerup på boel nr 17 (nr 2 på udstykningskortet) 1669-1719, 1669-1673 findes han i listen over kvægtienden, 1671 leverede bonde Mathias Christensen sin præstetiende til købmand Samuel Brandt i Sønderborg, 8 skæpper byg og 16 ¼ skæpper havre. 1694 besad han gårdens nuværende stolestade (skrevet 1881) i kirken og 1702 udgjorde hans tiende til kirken 9 skæpper byg og 15 skæpper havre. Han var synsmand og 1702 og 1719 er han som synsmand og vurderingsmand tilstede på forskellige skifter i Elstrup. Chr Knudsen skriver, at Mathias Christensen snarest er at betragte som søn af forhen bonde på denne gård, Christen Henningsen, men sikkert er det ikke.
Deres barn:
i datter _____.
2. Jørgen Pedersen f. 1686, g. 1718, i Egen, NN? _____, g (2). Maren Nissen Brag, f. 1699, (datter af Nis Nissen Brag og Kirsten _____på boel nr 60 i Stolbro) d. 1766, begr: 12 Jan 1766 Egen, Jørgen død 1765, Sjellerup, begr: 1 Sep 1765 Egen. Chr Knudsen XXIX 111: Jørgen Pedersen nævnes som bonde i Sjellerup 1719-1765 (ifølge skifteprotokollen er han dog gået på aftægt 1758). Ifølge navnet Mathias på den ældste søn må Jørgen Pedersen vist først være gift med en datter af den forrige mand her på gården Mathias Christensen. I så fald må denne hustru være død tidligt, for ifølge Egen herreds skifteprotokol 22 Okt 1744 nævnes Jørgen Pedersen som værende gift med en datter af boelsmand Nis Nissen Brag ) i Stolbro. Ifølge samme protokol, udateret mellem mar 1758 og mar 1759 overlader bonde Jørgen Pedersen i Sjellerup med velberåd hu og sammen med sin kære hustru og børn sin beboede bondegård til sin ældste søn Mathias Jørgensen. Den anden søn Nis Jørgensen får 93 rigsdaler, den ældste datter som er gift med Claus Thomsen i Tårup får 20 rigsdaler, og den yngste Anne 50 rigsdaler. Aftægt. Bondegården har nr 2 på udstykningskortet.
Deres børn:
i Mathias Jørgensen f. 1719, se nedenfor
ii Kirsten Jørgensen f. 1723-død Tårup, begr: 13 apr 1770 i Svenstrup, g. 15 Okt 1745 med Claus Thomsen i Tårup ifølge Egen herreds skifteprotokol 1758-1759..
iii Anne Jørgensen.
Børn med Maren Nissen Brag:
iv Nis Jørgensen f. 1738, se Hjortspringparcellerne.
.
3. Mathias Jørgensen f. 1719, g. 11 Nov 1746 i Egen med Anne Christensen, f. 1721, d. 9 Maj 1809, Sjellerup, begr: 14 Maj 1809, Egen. Mathias død 1797, begr: 2 Sep 1797, Egen. Mathias Jørgensen nævnes ved vielsen af Sjellerup, 1752 nævnes han på bondegården, altså har han været selvejebonde. Hustruen Anna Christensen, der ved vielsen nævnes af Guderup, er muligvis datter af Christen Pedersen Klyhn (Boel nr 25). Ifølge skifteprotokollen overtager Mathias Jørgensen gård nr 2 på udstykningskortet i Sjellerup mellem mar 1758 og mar 1759. Hos Chr Knudsen har gården nr 17. Chr Knudsen XXX 112: Mathias Jørgensen fik ved udskiftningen 1773 til sin bondegård 40 tønder 6 skæpper og 1 ½ rode efter det store mål. 1780 havde han det samme stolestade i kirken, som gården endnu har (skrevet 1881). 1788 ydede han i tiende til præsten 4 skæpper rug, 8 skæpper byg, 16 ¼ skæppe havre, 8 sk kvægtiende. Han er mest bekendt under navnet magre Mathias, som han almindeligvis benævnedes af alle. Dette navn fik han dels, fordi han selv var meget mager af udseende, og dels fordi, han altid kørte med et par magre krikker for sin vogn. Hans heste så altid gruelige ud, og han kom bestandig kørende ganske sagte i fodgang. De var ikke skoede, ligeså lidt som vognen var beslået. Det skulle alt være efter gammel stil. Hans tømme og remme var meget ofte af snoet reb. Men så hans heste usle ud, så var derimod hans køer og svin altid meget runde og fede, thi dem tog hans meget dygtige og virksomme kone sig af. Svinene gik altid og rodede i møddingen. Mathias Jørgensen blev slået ihjel nede i byens skov, idet vognen vred sammen med ham. Ved FT 1803 nævnes Anne Christensen på boelets aftægt.
Deres børn:
i Anne Mathiesen f. 1748, g. Mads Rasmussen,. boelsmand i Sebbelev, deres datter arvede bondegården i Sjellerup, se nedenfor..
ii Jørgen Mathiesen f. 1750, d. 1759, begr: 5 Aug 1759, Egen.
iii Marie Mathiesen f. 1752, Sjellerup, se kåd nr 18 i Sjellerup.
iv Kirsten Mathiesen f. 1754, d. 1784, begr: 29 Maj 1784, Egen. ugift
4. Hans Jebsen Thrane f. 1761, g. 15 Nov 1793 i Egen med Anne Christine Madsen, f. 1773, (datter af Mads Rasmussen og Anne Mathiesen, se ovenfor) d. 6 Dec 1843, Sjellerup, begr: 10 Dec 1843, Egen. Hans død 30 Jan 1818, Sjellerup, begr: 4 Feb 1818, Egen. Hans Jebsen Thrane fik denne bondegård ifølge overladelsesforretning af 8 dec 1797. Chr Knudsen XXIX 113: Hans Jebsen Thrane nævnes på boel nr 17 (nr 2 på udstykningskortet) i Sjellerup 1797-1818, han giftede sig ind på denne gård ved at ægte en datterdatter af den forrige ejer Mathias Jørgensen. 1810 har boelet det samme stolestade, som boelet endnu har (skrevet 1881). Ved sin død nævnes Hans Thrane som synsmand og boelsmand efterladende 5 børn. Hans Jebsen Thrane nævnes allerede som boelsmand i Sjellerup 1794. 1814 nævnes han som synsmand. Ved FT 1803 nævnes Hans Thrane som boelsmand, hustruen, børnene, de ugifte tjenestefolk Christen Pedersen, 30 år, Cathrine Peders, 16 år, og på aftægtet hustruens mormoder Anne Christensen.
Deres børn:
i Anne Elisabeth Hansen Thrane f. 1794, d. 1794, begr: 10 Okt 1794, Egen.
ii Mathias Hansen Thrane f. 1796, d. 13 Apr 1803, Sjellerup.
iii Jeb Hansen Thrane f. 1799, d. 13 Maj 1803, Sjellerup.
iv Anne Hansen Thrane f. 1801, hun arvede bondegården, se nedenfor.
v Elisabeth Hansen Thrane f. 11 Feb 1803, Sjellerup, d. 27 Aug 1803, Sjellerup.
vi Eleonore Elisabeth Hansen Thrane f. 29 Dec 1804, Sjellerup, d. 13 Dec 1820, Sjellerup.
vii Anne Christine Hansen Thrane f. 15 Mar 1807. Se boel nr 73 i Dyndved.
viii Marie Hansen Thrane f. 8 Aug 1809, se inderstested nr 65 i Stolbro.
ix Hans Hansen Thrane f. 7 Dec 1814, Sjellerup, se nedenfor.
5. Jørgen Jacobsen, også kaldet Jørgen Jørgensen, f. Elstrup, døbt Egen 31 mar 1774, (søn af Jørgen Jacobsen og Kirsten Lauritzen Hjulmand på boel nr 135 i Elstrup) død Sjellerup 26 jan 1839, begr: Egen 3 feb 1839. Ved vielsen 1818 nævnes Jørgen Jørgensen som ungkarl og tjenestekarl af Elstrup og hustruen som formandens enke Anne Christine Thrane. Forlovere var Christen Thrane og Jacob Jørgensen. Jørgen Jacobsen fik dette boel ifølge delingsakt af 4 dec 1818. Chr Knudsen XXIX 114: Jørgen Jacobsen nævnes som sættemand på boelet 1818-1839. 1831 havde han til sin bondegård 38 tønder, 2 skæpper, 12 roder stort mål og 1833 56 skattetønder. Han kaldes også Jørgen Jørgensen.. Ved FT 1835 nævnes Jørgen Jørgensen som boelsmand i Sjellerup, hans hustru, de ugifte tjenestefolk Jørgen Nicolaisen (30 år) og Anne Marie Nicolaisen (25 år). På boelet nævnes endvidere svigersønnen, 1846 sidder enken for gården, dens præstetiende udgjorde 4 skæpper rug, 8 skæpper byg, 16 ¼ skæpper havre, 8 skilling kvægtiende.
6. Hans Hansen Thrane f. 7 Dec 1814, Sjellerup, se nedenfor. d. 26 Sep 1840, Sjellerup. ugift. Sønnen Hans led af krampeanfald og var derfor noget fjollet. Han var flere gange forlovet, mens hans kærester blev kede af ham igen. Han gjorde en tur til Ærøskøbing for at lade sig magnetisere af Hr Bentsen, men det hjalp ikke det mindste. Sønnen Hans nævnes ved sin død som ugift boelsmand i Sjellerup, hvilket antyder at han har siddet for gården i en kort tid 1839-1840, hvilket så er lidt i strid med det af Chr Knudsen anførte.
7. Anne Christine Madsen, formandens moder, se ovenfor under 4, sad derefter for bondegården til sin død 1843.
8. Jeb Clausen Wrang f. 1800, g. 1 Apr 1826 i Egen med Anne Hansen Thrane, f. 1801, (datter af Hans Jebsen Thrane og Anne Christine Madsen). Jeb død 1 Jan 1868, Sjellerup. Ved vielsen 1826 nævnes ungkarl Jeb Wrang af Guderup og hustruen som pige af Sjellerup. Forlovere var Christen Thrane og Jørgen Jørgensen. 1826 nævnes Jeb Clausen Wrang som tjenestekarl i Guderup. 1827 nævnes Jeb Clausen Wrang som tjenestekarl i Sjellerup, 1828 som hyreinderste i Sjellerup, da han er forlover hos broderen Jens Clausen Wrang (001555). Chr Knudsen XXIX 114: Jeb Clausen Wrang købte først et kådsted i Elsmark og boede her i flere år med sin familie, hvor han slog sig godt igennem. Navnlig handlede han meget med kalveskind og andre ting. Både han og hans kone var begge meget stræbsomme og sparsommelige folk, og derfor stod han sig godt. Han holdt hest på sit sted, der var temmelig god jord dertil, da det var det eneste kådsted i byen foruden de 6 gårde. Med sin hustru arvede Jeb Clausen Wrang boel nr 3 i Sjellerup efter hendes farbroder Christen Jebsen Thrane ved skifte og deling af 29 dec 1843 og flyttede nu hertil dette boel, som han byggede nyt op. Kåddet i Elsmark blev solgt. Nogle år efter fik han også denne hustruens fødegård, da hendes brødre og ældre søskende var døde. Her findes de ved FT 1845. Da denne gård brændte 17 jul 1850 dagen efter at tropperne alle var rykket bort fra Als for at begynde krigen igen mod slesvig-holstenerne, byggede han også denne gård op på ny. Han nævnes for dette boel 1846-1860. Jeb Wrang var ikke fri for at være lidt tysksindet, men var i øvrigt en brav og skikkelig mand.
Deres børn:
i Anne Christine Wrang, se nedenfor.
ii dødfødt dreng f. 10 Aug 1826, Guderup, d. 10 Aug 1826, Guderup, begr: 13 Aug 1826, Egen.
iii Anne Elisabeth Wrang f. 14 Okt 1827, Sjellerup.
iv Cathrine Elisabeth Wrang f. 1829, se boel nr 3 i Sjellerup.
9. Christen Jacobsen ifølge skøde af 30 aug 1861.
|
