Højgaard Slægten på Højgaard
Nærværende artikel er skrevet og lettere redigeret på baggrund af håndskrevne ”erindringer” fra Anne Cathrine Kryhlmand, datter af Højgaards ejer fra 1903, Jørgen Petersen Kryhlmand. Hertil kommer diverse skifteprotokoller, aftægtskontrakter m.m. For bearbejdningen indestår thomas kryhlmand, Esbjerg og Ib Hansen, Ishøj, der begge nedstammer fra Kryhlmand-slægten i Sarup.
Gården ved Bredgade var en af landsbyens største med 66 tønder land. Før udskiftningen og udflytningen var byen en af øens største landsbyer med 28 gårde, hvoraf de 12 flyttede ud. Til gården hørte også et daglejer- eller arbejderhus. Den mand der bragte Kryhlmand-navnet til bolet, skal være kommet fra en gård i Sarup, som i mange år tilhørte Kryhlmand-slægten, og som ligger bag omme i byen, hvor vejen slår en bøjning, eller som de gamle siger, den slår ”en krøl”. Manden i ”æ krøll” er så blevet til Kryhlmand, et navn som mange år har været specielt knyttet til Lysabild sogn.
Der kan opregnes følgende ejere af Højgaard i Lysabild ved Bredgade:
I
Omkring 1671: Hans Petersen
II
Omkring 1700: Peter Hansen, født 1646, død i 1718, 72 år gammel. Han var gift med Anna, født 1649 og død i 1705, 56 år gammel. Han blev gift for anden gang i 1706 med Kirsten, død i 1720, 68 år gammel.
III
Ejer fra 1714-1737: Ingemand Petersen, født ca. 1677, død i 1730, 53 år gammel. Han blev gift i 1706 med Anna Christensdatter, født 1681, død i 1762, 81 år gammel. Børn:
Peter, født i 1709
Anna, født i 1712
Maren, født i 1715
Christen, født i 1719
IV og V
Ejer fra 1737-1752: Peter Ingemandsen, født 1709 og død i 1752, 43 år gammel. Han blev gift den 24. oktober 1738 med Maren Jørgensdatter, født ??, død i 1770, 50 år gammel. I ægteskabet var der 7 børn:
Anna, født i 1740
Jørgen, født i 1741, død i 1742
Ingemand, født i 1743, død i 1746
Anna Maria, født i 1746
Jørgen, født i 1747
Anna født i 1750
Anna, født i 1753, død ugift den 10. juli 1818.
Den 31. december 1737 overdrog øvrigheden bolet til den ”ærlige Peter Ingemansen”, søn af Ingeman Petersen. Peter betalte 16 rigsdaler i fæstepenge.
Den 26. februar 1739 blev der afholdt skifte og deling, hvor, foruden øvrigheden, følgende var til stede: land- og synsmanden Christen Christensen fra Sarup, Hans Nissen i Skovby, Jørgen Petersen, også fra Skovby, og Peter Duus fra Fjelby.
Peters enke, Maren, som var gravid, søgte om tilladelse til at gifte sig med ungkarl Peter Jørgensen (Kryhlmand) fra, født i 1723. Den 21. december 1752 betalte han 18 Rigsdaler fæstepenge for bolet i Lysabild ved ”Bredgade”. Den 11. januar 1753 blev enken Maren og Ungkarl Peter Jørgensen Kryhlmand gift. Han var såkaldt sottebolsmand fra 1753-1778 med skiftemøde den 10. januar 1753. Stedsønnen Jørgen Petersen Kryhlmand skulle efter 25 års forløb arve gården den 17. januar 1778. Foruden denne søn var der også en datter af 1. ægteskab, Anna. Den forrige ejers mor, Anna Ingemans var endnu levende da der førtes skifteforhandlinger på bolet og havde sit fuldstændige underhold på dette.
Til stede ved skiftet var synsmændene Peter Duus fra Fjelby, Peter Duus fra Lysabild, Peter Jürsen fra Pommergård og Hans Christensen fra Skovby.
Da Maren døde i 1770, 50 år gammel, blev Peter Jørgensen (Kryhlmand) gift igen den 25. januar 1771 med Maren, født i 1729. Hun døde den 11. december 1792, 63 år gammel. Hun var enke efter Hans Toftmand i Fjelby, som var død i 1769. Sottebolsmanden Peter Jørgensen (Kryhlmand) døde den 30. juni 1787, 63½ år gammel.
VI
Ejer fra 1778-1810: Jørgen Petersen Kryhlmand, født i 1747 og død den 20. november 1829. Han blev gift den 11. maj 1776 med Cathrine Jørgensdatter, født den 16. december 1750 og død den 27. april 1823. Hun var datter af gårdejer Jørgen Hansen fra Lysabild.
Til stede var foruden øvrighedens folk land- og synsmænd: Peter Christensen fra Hørup, Christen Nielsen fra Mjang, Christen Jørgensen fra Mindebjerg og Nicolaj Charstensen fra Sarup. Der var ved afståelsen på bolet 6 heste, 11 køer og 2 svin. Forældrene skulle i aftægtsydelser have det som ved skiftet den 10. januar 1733 blev aftalt.
En søster, som var meget svagelig, havde broderen forsørgelsespligt over for. Hun skulle bl.a. have leveret følgende: 1 tønde rug, 1½ tønde byg, 3 skæpper boghvedegryn, 2 ditto kogeurter, 3 gange årlig a 8 pund smør, 21 (?) pund røget flæsk. Når der bages brød skal søsteren bage med, og når der vaskes ligeledes. Uden vederlag skal bolsmanden føde hende et får med lam både sommer og vinter, levere hende uaget hør og forsyne hende med det nødvendige brændsel og i sygdomstilfælde yde hende af den hjælp hun har behov.
Den 27. december 1799 blev der oprettet en købekontrakt mellem Jørgen Petersen Kryhlmand i Lysabild og fæstebolsmand Christen Jørgensen Bladt i Lysabildskov som sælger sin forhenværende bolsplads, stor 4 skæpper, hvorpå der også står et lille hus til bemeldte Jørgen Petersen Kryhlmand for en sum stor 520 rigsdaler Slesvig- Holstensk kurant. Den fhv. bolsplads har ligget nær ind til gården.
VII
Ejer af Højgaard fra 1810-1837: Enebarn Peter Jørgensen Kryhlmand, født den 10. marts 1784 og død den 11. november 1848. Han blev gift den 24. juli 1802 med Ellen Hansdatter, født den 5. oktober 1783, død den 28. februar 1842. Hun var datter af gårdmand og synsmand Hans Hansen Skovgaard.
Sønnen overtog alt levende og dødt beslag som var på bolet og betalte sine forældre hver 300 rigsdaler Slesvig-Holstensk kurant som han skal forrente med 2%. Forældrene får aftægtshuset på 4 fag med have til beboelse som vedligeholdes af ejeren.
I aftægtsydelsen skulle forældrene have følgende:2 køer og 2 bukkelam som græsser sammen med ejerens og om vinteren fodres på stalden sammen med samme, 4 tønder rug, 8 tønder byg, 2 skæpper kogeurter, 1 tønde foderærter, 2 skæpper boghvedegryn, 14 pund oksekød i slagtetiden, alt det øl de skal bruge, brændsel efter behov, frisk halm til sengene og det nødvendige til strøelse, en levende 5-ugers gris og 2 fede gæs, forefindes disse ikke på gården falder denne levering væk. En skætte hørfrø leveres og et stykke jord dertil udlægges. Vaskning og brødbagning er man fælles om. Bliver aftægtsfolkene affældige udføres dette af ejeren som også er pligtig at yde dem al den hjælp de har behov i alderdoms- og sygdomstilfælde. Der skal køres for aftægtsfolkene når disse ønsker det, dog ikke i den allertravleste tid.
Ønsker aftægtsmanden ikke at bo sammen med ”sine koner” skal der stilles ham et kammer til rådighed på gården og der skal da i et og alt sørges for ham med føde og klæder og varme på kammeret.
Aftægtsmandens søster, Anne M. Petersen, har ifølge kontrakt af 17. januar 1778 ret til frit ophold og underhold på gården så længe hun lever.
Aftægtsfolkene har ret til noget af den frugt der vokser i haven, men må ikke drive handel med denne.
Chresten Madsen Smed i Lysabild har haft fuldmagt til at underskrive kontrakten på Jørgen Petersen Kryhlmands vegne.
Peter og Ellen havde følgende børn sammen:
1. Jørgen Petersen Kryhlmand, født den 17. januar 1803, død den 18. februar 1884. Han blev gift den 17. oktober 1834 med Anne Marie Jørgensen, født den 23. december 1813 og død den 17. april 1882. Hun var datter af Peter Jørgensen Pøtmand og Marie Cathrine Jensen Søgaard. Jørgen var ejer af Højgaard fra 1837-1868.
2. Hans Petersen Kryhlmand, født i 1805. Han var på Bispegården i Ketting
3. Kådner og snedker på Nypøl, senere gårdejer på Nordfyn Peter Petersen Kryhlmand, født i 1808. Han blev den 2. juli 1831 gift med Anne Marie Petersdatter, født i 1804. Hun var datter af kådner Peter Petersen Svin i Nypøl.
4. Mads Petersen Kryhlmand, født i 1810. Han boede først i Grønninghoved men købte senere gården Sattrup i Sommersted, Haderslev amt.
5. Kathrine Marie Kryhlmand, født i 1813. Hun blev gift den 7. august 1836 med Andreas Lorensen, født i 1811. Han var søn af degnen Lorens Sørensen i Lysabild. De boede i Haderslev Østeramt på en lokalitet benævnt: Raad.
6. Anna Maria Kryhlmand, født den 21. januar 1816
7. Christen Petersen Kryhlmand, født den 17. juli 1818, død den 18. juli 1828, 10 år gammel.
8. Christian Petersen Kryhlmand, født den 16. juli 1821 og død den 31. juli 1908. Han fik titel af kammerråd. Han blev gift med Anne Marie Nissen, født den 17. august 1830 og død den 19. december 1907. Hun var datter af landmand Nis Nissen og Dorothea, f. Andreasen i Sadbjerg, Kegnæs. De købte en stor gård i Givskov, nordvest for Vejle.
9. Snedker Andreas Petersen Kryhlmand, født den 22. februar 1828, død den 5. januar 1858. Han blev gift i 1852 med Kirstine Margrethe Hansen, født den 26. august 1832. Hun var datter af inderste Hans Christian Hansen.
VIII
Ejer af Højgaard fra 1837-1868: Jørgen Petersen Kryhlmand og Anne Marie Jørgensendatter (se ovenfor). Den 27. september 1837 afstod boelsmand Peter Jørgensen Kryhlmand gården til sin ældste søn Jørgen. Til stede ved skiftet var synsmændene Jørgen Petersen i Hørup, Hans Chr. Møller på Lebølgård, Hans Jørgensen Kryhlmand fra Sarup og Jacob Jørgen Jacobsen i Majbøl:
Jørgen Petersen Kryhlmand, født den 17.1.1803 i Lysabild, død samme sted den 18. februar 1884, gift i Lysabild den 17.10.1834 med Anne Marie Jørgensen fra Lysabildskov, født den 23.12.1813 og død i Lysabild d. 17.4.1882. De to unge betalte 2.560 rigsbankdaler sølvmønt for gården. Disse 2.560 rigsbankdaler blev fordelt mellem de 7 søskende således, at brødrene fik hver 426 rigsbankdaler og de to søstre kun det halve 213 rigsbankdaler. Søstrene fik så til gengæld et meget righoldigt udstyr af alt hvad der skulle bruges ude og inde. Broderen som fik hjemgården havde pligt til i et og alt at være sine søskende behjælpelig især dem der ikke fik eget hjem. Særlig den yngste bror, Andreas, havde broderen pligt til at sørge for og være behjælpelig.
I aftægtsydelser skal forældrene have følgende:
De har ret til at tilså og dyrke 22 skæpper agerjord (1 tønde land er 8 skæpper) med korn som bolsmanden skal pløje, gøde, høste, køre kornet i hus, tærske, rense og levere til købmanden enten i Sønderborg eller Augustenborg. Aftægtsfolkene har ret til at have 2 køer og, fra 10. august til indbinding 3 køer gående sammen med husbondens. Dette med de 3 køer: den tredje falder dog bort år 1843.
De har også ret til at have fire lam gående sammen med gårdens får. En fem uger gammel gris til opfedning skal der leveres til dem og til slagtetiden 3 fede gæs med vinger og fjer. De har også ret til at have et par høns gående på gårdspladsen men skal selv fodre dem. De har også ret til at få et mindre stykke dyrket med hør. Det nødvendige brændsel skal bolsmanden levere dem. Giver aftægtsfolkenes køer ingen mælk skal de have en kande friskmalket mælk leveret hver dag. Når der bages på gården skal der også bages for aftægtsfolkene som også har ret til at benytte gårdens brønd og gårdens vaskehus. Aftægtsfolkene har stadig ret til at benytte gårdens kirkestol. bolsmanden skal hvert år levere dem 2 læs godt hø læsset på middelvognen. Der skal kære for aftægtsfolkene og aftægtsmanden har ret til en ridehest, dog ikke i den travle tid.
Bolsmanden har pligt til en gang om året at køre sine forældre til familiebesøg i Haderslev amt og blive der et par dage. På vognen skal der også være plads til at tage et nogle varer med dog ikke over 48 lispund, svarende til 672 pund. Får aftægtsfolkene besøg af familien nordfra er bolsmanden pligtig at skaffe plads til vognen og hestene og sørge for foder til disse. Bliver aftægtsfolkene svagelige skal de have al den hjælp de har behov for. bolsmanden er pligtig at huse sine søskendes udstyr indtil disse rejser hjemmefra og gifter sig.
De 4 brødre, som ved afståelse af gården ikke var gifte, Hans, Mads, Christian og Andreas skal hver have følgende udstyr: Et hængeskab, en god ny egekiste, en fuldstændig udstyrsseng, et sort sæt tøj bestående af rock, vest og bukser.
Søsteren Anna Maria skal have følgende: En god fuldstændig og ny udstyrsseng, en god fuldstændig daglig udstyrsseng, en ordinær daglig seng, en ny egekiste og en brugt ditto, et klædeskab, en chatol med opsats af eg, 3 borde og 8 stole. Desuden følgende genstande som hun skal bruge i hus og køkken: En spinderok, et haspetræ, 2 garnvinder, 4 smøreknipler, et mangeltræ, en bismer af træ, 2 thekedler, 2 messing håndkedler, et lurbækken af messing, et ditto dørslag, en ditto moser, en ditto mælkesi, en ditto brødrive, en ditto si, en ditto lysesaks, en ditto surfad, 2 dusin malkebøtter af eg, 2 flødebøtter, en smørekande, en smørbalje, 2 smørbøtter, en halvtønde og en kvarttønde til øl, et ølsi, 2 malkespande, 2 vaskespande, en bæredragt, 2 baljer, en vaskebalje med klaptræer, en smørmolde, en grøftmolde, en landmolde, en heckelstol til hør, e hecksler, et hakkebræt, en volkstok, en uldkurv, 2 jerntrefod, en stegepande, 3 jerngryder, en ildskovl og 1 ildtang, en kobbergryde, 2 messinglygter, thetøj, flasker, glas og stentøj til en værdi af 4 rigsbankdaler kurant.
Det må vel antages at de andre søskende har fået et lignende udstyr ved deres giftermål.
Bolsmanden havde pligt til ved sine søskendes giftermål at give dem: 1 tønde hvede, ½ tønde byg, ½ tønde boghvedegryn og en malkeko, søstrene skulle have 2 køer, hvoraf den ene skulle være til fedning og denne skulle derfor ikke have været med kalv der sidste år. bolsmanden tager først 2 køer, hvorefter den af hans søskende som står for tur tager en. Hvis nogen af søskendeflokken ikke bliver gift faldt det med malkekoen bort til bolsmandens fordel.
Hvis forældrene er døde, og en af søskendeflokken mangler et sted at være skal bolsmanden imod en rimelig godtgørelse træde i forældrenes sted. Hvis de to yngste brødre, Christian og Andreas, eller én af dem, bliver taget som soldat, skal bolsmanden udbetale dem 80 rigsbankdaler sølvmønt og desuden i de to første år af tjenestetiden 2 gange årlig sende vedkommende en madpose indeholdende 10 pund smør, 10 pund røget flæsk uden knogle og 10 pund ost, alt sammen vederlagsfrit. bolsmanden skal også i de to år føde dem et får med lam. Lammene vælges dog om efteråret. Skulle forældrene være døde inden sønnernes soldatertid skal bolsmanden, i stedet for den halvårlige madpose sende dem kvartårlig 13 pund smør, 6½ pund røget flæsk af et gammelt svin uden knogle og 13 pund sødmælksost og årlig 2 nye skjorter, 4 alen linned, væv til bukser og 2 par lange uldne strømper.
Hvis brødrene ikke skal være soldat får de kun i stedet for de 80 rigsbankdaler udbetalt i alt 16 rigsbankdaler sølvmønt.
Er den yngste søn Andreas ikke konfirmeret mens forældrene endnu er i live, skal broderen på gården i et og alt være ham i forældrenes sted, forsyne ham med konfirmationstøj og i konfirmationsgave forære ham en salmebog og et får. bolsmanden er pligtig at afholde broderens får på gården. Lammene må dog hvert efterår sælges fra gården.
Skulle det ske at aftægtskonen dør og manden gifter sig igen og denne hans anden kone overlever ham, har denne dog kun ret til noget under halvdelen af aftægtsydelserne. Dette skete dog ikke. Faderen døde den 11. november 1849. Moderen var allerede død den 28. februar 1842.
Jørgen og Anne Marie havde følgende børn sammen:
1. Marie Kathrine Kryhlmand, født den 8. marts 1839, død den 20. februar 1917. Hun blev gift den 5. maj 1860 med bolsarving Peter J. Duus, født den 9. maj 1838 og død den 1. januar 1924. De overtog hans fødegård i Lysabild.
2. Anne Marie Kryhlmand, født den 2. december 1840, død den 2. september 1877, 37 år gammel. Hun blev gift den 5. juni 1859 med bolsarving Peter Christiansen, født den 15. oktober 1833 og død den 7. oktober 1906. De overtog hans fødegård, Majgaard, i Lysabild.
Han blev gift anden gang den 14. maj 1880 med Ellen Johansen fra Damkobbel på Kegnæs
3. Peter Jørgensen Kryhlmand, født den 13. maj 1845 og død den 21. november 1922. Han blev gift med Anne Kathrine Andersen, født den 13. november 1846. Hun var datter af gårdejer Andreas Andersen, død den 5. april 1909, boende i Nd. Lysabild.
4. Jørgen Petersen Kryhlmand, født den 19. maj 1848 og død den 26. januar 1923. Han blev gift den 10. juni 1880 med Magdalena Andersen, født den 27. april 1852, død den 5. april 1935. Hun var datter af parcellist Jørgen Andersen fra Bredsted, Kegnæs. De overtog hendes fødested og købte mere land et par gange.
5. Kirstine Marie Kryhlmand, født den 23. marts 1852 og død den 12. juli 1934. Hun blev gift den 2. juli 1882 med gårdejer Jens J. Bladt, født den 21. november 1848 og død den 16. marts 1923. De overtog hans fødegård, Kongshoved, på Kegnæs.
IX
Ejer af Højgaard fra 1868-1904: Peter Jørgensen Kryhlmand
Den 2. marts 1868 er der igen skifte på Bolet i Lysabild. Synsmand Hans Sørensen af Lysabild har af bolsmand Jørgen Petersen Kryhlmand som er svagelig fået fuldmagt til at ordne ejendoms-overdragelsen af boet i Lysabild til hans ældste søn og retmæssige arving, Peter Jørgensen Kryhlmand, som imidlertid opholder sig hos en farbroder i Givskov nordvest for Vejle. Da præsten i Lysabild er bortrejst attesteres fuldmagten af præsten i Tandslet som skriver følgende:
”At Jørgen Petersen Kryhlmand i Lysabild har underskreven sit navn med ført pen i min nærværelse bevidnes herved i sognepræstens fraværelse.
J. Jepsen. Sognepræst i Tandslet.”
Jørgen Petersen Kryhlmand må dog være kommen til kræfter igen. Han døde i 1884 og blev 81 år gammel.
Overladelseskontrakten har følgende affattelse:
”I anledning af min ældste søn Peter Jørgensen Kryhlmand i henhold til artikel 19 i Wienerfredstraktaten af 30.10.1864 nu agter at flytte til Danmark, og at jeg og min kone grundet svagelighed har besluttet om et år at fratræde boet og gå på aftægt. I henhold dertil er der dags dato imellem mig arvefæstebolsmand Jørgen Petersen Kryhlmand og min ældste søn, med øvrighedens bevilling og godkendelse oprettet følgende overladelses- og aftægtskontrakt:
Jeg overlader til min ældste søn Peter Jørgensen Kryhlmand det mig ifølge kontrakt af 27. september 1837 i Lysabild, Augustenborg Herred, beliggende bol med alt hvad der på dette bol forefindes deriblandt 4 arbejdsheste, 15 kalvekøer, 4 kvier og hele bolets kreaturbesætning undtagen 3 beder som jeg og min kone forbeholder os. Ligeledes forbeholder vi os følgende: 6 tønder rug, 18 tønder byg, 16 tønder havre, 2 tønder gule ærter, 1 tønde vikker, 5 skæpper hørfrø, 3 skæpper boghvedegryn samt 25 traver skaftehavre, 8 tønder kartofler, 2 sider røget spæk af en gris og en side ditto af et gammelt svin.
Tiltrædelsen og overtagelsen af bolet med alle rettigheder og forpligtelser sker den 25. marts 1868.
Tiltræderen betaler for bolet og alt hvad derpå er følgende overdragelsessession stor kr. 4.500 prøjsiske daler, skriver fire tusinde og fem hundrede thaler prøjsisk kurant, eller det samme som 13.500 rigsmark.
Overdragelsessummen berigtiges af tiltræderen på følgende måde:
1. Til sine forældre udbetaler han 2.250 mark
Til sine søskende følgende:
2. Til broderen Jørgen, senere parcellist på Kegnæs,
gift med Lecia Andersen i Bredsten og sammen med
hende oparbejdet en god ejendom 4.500 mark
3. Til sin søster Marie Kathrine, gift med bolsarving
Peter Jørgensen Duus i Lysabild 2.250 mark
4. Til sin søster Anne Marie, gift med bolsmand Peter
Christiansen i Lysabildskov 2.250 mark
5. Til sin søster Kirstine Marie, senere gift med
parcellist i Kognshoved Jens J. Bladt 2.250 mark
I alt 13.500 mark
Disse penge kan opsiges med halvårs varsel, men skal ellers forrentes med 3% fra den 25. marts 1868 af at regne.”
(Min mor tjente hos sin bror i 13 år og bror Jørgen i 18 år. Hun blev gift i 1882 og Jørgen i 1880, så i al den tid har han haft deres penge stående i gården til 3%)
I aftægtsydelser leveres følgende:
1. Aftægtshuset stort 6 fag som vedligeholdes af bolsmanden
2. Aftægtshaven med deri stående frugttræer, indhegningen vedligeholdes og gødskning udføres af ejeren
3. Der leveres dem årligt mellem Mortensdag og Jul: 2 tønder hvede, 6 tønder rug, 8 tønder byg, 4 tønder havre, 3 skæpper kogeærter, 4 skæpper boghvedegryn, 4 tønder spisekartofler, 3 lispund halvskjottet hør samt en slagtet gris til 210 pund vægt når den er skrabet, 160 pund smør, nemlig 60 pund sommersmør til 1. juli, 60 pund ditto til 1. oktober, 20 pund vintersmør til jul og 20 pund ditto til 1. april. Daglig 2 kander nymalket mælk i den tid køerne er på græs, og 1 kande i den øvrige del af året og kærnemælk efter behov. I efteråret 1 bedelam og 2 unge fede gæs uden fjer dog med fjervinger. Gæssene kan dog betales med 3 mark stykket. Til brændsel: 1 favn kløvet bøgebrænde, 2 læs (birk)??? Og 2 læs ask stivning som bolsmanden skal ordne for dem og bringe i hus. Der græsses 3 beder hvert år hvoraf den ene sammen med bolsmandens køer. Der tørres korn, bages, byges og vaskes efter fornødenhed for aftægtsfolkene, som har adgang til brønden, bager og vaskehuset dog ikke til gene for bolsfolkene. Et par høns kan gå på gårdspladsen men de skal fodre dem. Det fornødne gulvsand og sengehalm skal leveres dem. Der skal køres for dem efter behov dog ikke i den allertravleste tid. I sygdoms- og alderdomstilfælde skal de plejes på barnlig vis.
4. Tiltræderen er pligtig at give sin ugifte søskende Jørgen og Kirstine Marie hver en malkeko når de bliver gifte og som de kan udvælge af broderens køer. bolsmanden skal til sin broder Jørgen udbetale når han blevet indkaldt til soldat endnu mens forældrene er levende, 28 mark, 2 skilling og er forældrene døde, da det dobbelte
5. Såfremt nogle af vores børn efter vor død er uforsørgede, skal bolsmanden uden vederlag give dem husly på bolet, og opbevare deres udstyr på en forsvarlig måde
Tiltræderen bolsmand Peter Jørgensen Kryhlmand var født den 13. maj 1845, hans kone Kathrine Andersen var født den 13. november 1846 og var datter af gårdmand Andreas Andersen i Neder-Lysabild. Hendes moder var født Madsen fra Kildegård i Mindebjerg.
Kontrakten slutter med følgende:
”Til bekræftelse have vi egenhændigen tillige med de ombedede vidner underskreven samme på det nævnte bol i Lysabild den 6. januar 1867.
Til vitterlighed: Jørgen Petersen Kryhlmand som fratræder med holden pen
Peter Jørgensen
Peter Jacobsen
Anna Maria født Jørgensen som fratrædende
Peter Jørgensen Kryhlmand som tiltræder.”
At Jørgen Petersen Kryhlmand, hans kone Anne Marie og deres søn Peter Jørgensen Kryhlmand i min nærværelse har bekræftet at de er indforstået med hvad disse kontrakter bestemmer og indeholder bevidnes herved.
Hans Sørensen
Synsmand.”
X
Ejer af Højgaard fra 1904-1929: Jørgen Petersen Kryhlmand
Peter Jørgensen Kryhlmand og hustru afstod gården til deres ældste søn, gift med Anna født Bertelsen, en datter af bolsmand Peter Bertelsen, Lebølgård. De to unge boede nogle år i gårdens aftægtshus før de fik gården som de betalte med 30.500 mark, skriver tredive tusinde og fem hundrede mark.
I aftægtsydelser skulle de yde noget nær det, som disse havde ydet deres forældre. Undtagelsen var følgende: Af korn 5 tønder af alle fire slags. Grisen skulle veje 240 pund når den var skrabet. Af æg leveres ugentlig 12 om sommeren og 6 om vinteren. I stedet for 160 pund smør, 180 pund om måneden. 4 liter mælk daglig om sommeren og om vinteren 2 liter. Omefteråret en bede som slagtet vejer mindst 75 pund, og ulden af samme både forår og efterår. Til brændsel et læs stikker og 4 kubikmeter kløvet bøgebrænde.
Skulle en af vore døtre som endnu er ugifte trænge til husly, da skal bolsbesidderen yder dem denne og sørge for opbevaring af deres tøj hvis de forlanger det.
Peter Jørgensen Kryhlmand og hustru fik i deres ægteskab 6 børn, 2 sønner og 4 døtre. Disse var:
1. Anne Marie, gift med Hans Jensen fra Sarup, hvis fødegård de fik efter først i nogle år at have haft en gård i Vibøge i forpagtning. Hun var den af søskendeflokken som lignede sin far mest og var en frisk og kontant kone. Desværre døde hun i en ret ung alder.
2. Marie Kathrine, gift med bolsarving Chresten Petersen (Pøsen) i Sarp, hvis fødegård de fik.
3. Jørgen, fået hjemgården
4. Andreas, gift med en datter af bolsmand Jørgen Larsen i Sarup. Overtog ved giftermålet en gård i Sarup af familien i forpagtning, men købte senere en gård i Lysabild som havde tilhørt hans kones moster. Gården i Sarup blev de dog også senere ejer af.
5. Kirstine Marie, gift med Peter Kragh, født ?????? hvis fødehjem, en mindre gård, de overtog, efter i nogle år at have haft en nabogård i forpagtning.
6. Trinne, gift med maskinbygger ved Lysabild kirke, Jørgen Hansen, købte senere en mindre ejendom i Tandsholm (?).
Peter Jørgensen Kryhlmand boede/ejede på Højgaard i omkring 53 år. Han havde store betænkeligheder ved at sælge gården til sin svigersøn, Andreas Iversen idet han var bange for, at gården ville gå tabt for slægten..
XI
Ejer af Højgaard fra 1929-1957: Andreas Iversen (en svigersøn. Forpagter)
XII
Ejer af Højgaard fra 1. april 1957: Jørgen Iversen. Jørgen var gift med Anni Marie. De overtog gården efter ca. 20 års bortforpagtning. Jørgen Iversen var egentlig emigreret til Canada, hvor han opholdt sog i 3 år. Da han hørte om gårdens tilstand valgte han at komme hjem for at overtage den. Bortforpagtningen var nok ikke den bedste idé. Men ved hjælp af fælles flid og dygtighed lykkedes det at genrejse gården. Om det skyldes, at Andreas Iversens hu ikke lå til landbrug skal være usagt. Måske var årsagen, at han ”kun” kunne blive forpagter.
Årsagen til gårdens ”forfald” i de ca. 20 forpagtningsår skal ikke diskuteres her, men en af årsagerne kunne være, at gården ikke – på samme måde – var en slægtsgård. Men det blev den så igen.
Af pricipielle slægtsforskningsmæssige årsager nævnes nuværende ejer ikke.
|
